Gå til sidens indhold
Miljøvagten på udrykning

Hvad gør Miljøvagten

Center for Miljø og Energi deltager i det samlede miljøuheldsberedskab i Aarhus Kommune med en døgnbetjent beredskabsvagt - i daglig tale kaldet Miljøvagten.

Fem medarbejdere i Center for Miljø og Energi indgår i Miljøvagten. Funktionen varetages som udgangspunkt af samme person døgnet rundt en uge af gangen.


Ved alarmering tilstræbes det, at Miljøvagten er på skadesstedet indenfor 30 minutter.

Miljøvagten råder over specialindrettet udrykningskøretøj udstyret med diverse former for prøvetagnings- og analyseudstyr, kloakplaner m.m.

Miljøvagtens opgave

Miljøvagtens primære opgave er, i forbindelse med akutte forureningssituationer, at opspore og standse forureningen, samt at hindre forureningens udbredelse ved igangsætning af afværgeforanstaltninger.

I forureningens akutte fase har Østjyllands Brandvæsen det tekniske ansvar for selve afværgeforanstaltningerne, hvor Miljøvagten således fungerer som teknisk rådgiver, og er indsatslederens forbindelsesled til kommunens øvrige vagtordninger på miljøområdet fx renseanlæg, Natur og Vej Service m.m.


Når der ikke længere er fare for mennesker eller for spredning af forureningen, er det Center for Miljø og Energis opgave at foranledige den endelige oprydning og placere ansvaret hos rette vedkommende, og dermed sikre udgifterne for forureningen refunderet. Derudover tager Center for Miljø og Energi stilling til, om der skal tages yderligere skridt i form af fx politianmeldelse.


Det praktiske arbejde udføres i tæt samarbejde med fx Østjyllands Brandvæsen, Falck, Natur og Vej Service, Modtagestationen for Farligt Affald og private entreprenører.

Hvad er et miljøuheld

Miljøuheld er uheld og hændelser, som forårsager eller indebærer risiko for forurening af luft, vand og jord samt uheld, hvor mennesker udsættes for fare som følge af et udslip af farlige stoffer.

Typiske miljøuheld er fx. udslip af olie eller kemikalier til kloak eller jord.

Forurenende eller farlige stoffer kan være luftformige, væskeformige eller på fast form

Ved forurenende eller farlige stoffer forstås sundhedsfarlige og/eller forurenende stoffer. Herunder miljøfarlige, ætsende, giftige og brandfarlige stoffer samt stoffer, der ikke i sig selv er sundhedsfarlige, men som i visse tilfælde og mængder kan medføre forurening af omgivelserne.

Sådan gør du ved miljøuheld

Tilkald Miljøvagten via

Østjyllands Brandvæsen


86 76 76 76


Ved store udslip

ring til alarmcentralen


1 1 2

 
 

Opdateret: 29.5.2017

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Miljø og Energi

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter