Hjælp i særlige tilfælde

- er udgifter, der ikke var til at forudse, og udgifter som skyldes at du har været ude for ændringer i dine forhold.

 

STAR =  Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Læs mere om enkeltudgifter på STARs hjemmeside (nyt vindue).

 

 

- hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance.

Læs mere om midlertidig huslejehjælp på STARS hjemmeside (nyt vindue).

Sygebehandling og medicin. Det kan være tandbehandling, fysioterapi, kiropraktor eller lignende, når udgiften ikke dækkes efter anden lovgivning. Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Læs mere om hjælp til sygebehandling og medicin på STARs hjemmeside (nyt vindue).

Tilskud til tandpleje. Hvis du modtager en forsørgelsesydelse på niveau med uddannelseshjælp eller kontanthjælp, kan du søge om tilskud til alle former for tandpleje. OBS: studerende er ikke omfattet.

Læs mere om tilskud til tandpleje på STARS hjemmeside (nyt vindue).
Læs mere om tilskud til tandpleje på kommunens hjemmeside.

Du kan f.eks. søge om hjælp til udgifter til samvær med egne børn, som ikke bor hos dig. 
Læs mere på STARs hjemmeside om særlig hjælp vedrørende børn (nyt vindue).

Hjælp i forbindelse med flytning når dine boligforhold er urimelige og en flytning forbedrer din og din families bolig- eller erhvervsforhold. Det kan også være hvis du er boligløs, eller hvis du bor i en alt for dyr lejlighed og flytning er nødvendig for at få en billigere husleje. 
Læs mere om hjælp til flytning på STARS hjemmeside (nyt vindue).

Efterlevelseshjælp, som du kan søge ved Udbetaling Danmark, hvis din ægtefælle eller samlever dør.

Læs mere om efterlevelseshjælp på STARs hjemmeside (nyt vindue). 

Ved behandling af ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde skal kommunen blandt andet tage hensyn til:

• om du ikke selv kan betale udgiften. Ydelsescentret laver en økonomisk behovsvurdering ud fra dine og din ægtefælles indtægter og godkendte rimelige faste udgifter. Se økonomisk behovsvurdering nedenfor.
• din og din ægtefælles opsparing og formue
• din familiesituation
• din mulighed for at have kunnet forudse udgiften, når det drejer sig om en rimelig begrundet enkeltudgift efter § 81
• arten og nødvendigheden af udgiften
• om udgiften falder ind under en anden lovgivning
• om udgiften kan udsættes til du får arbejde og selv kan betale
• om du har ansøgt kommunen om hjælp, inden du har påtaget dig udgiften / påbegyndt en behandling

Der er mange forhold, der kan have betydning ved kommunens vurdering af ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde.

Vurderingen er altid individuel og konkret, og der findes derfor ingen facitliste for, hvornår en person ikke selv kan betale udgiften.

Ydelsescentret foretager en sammenligning mellem dine indtægter og dine rimelige faste udgifter. Når budgettet er lavet, fremkommer et rådighedsbeløb, som er forskellen mellem indtægten og de faste udgifter. Kommunen vurderer herefter om du med det konkrete rådighedsbeløb selv kan betale udgiften, om du delvis selv kan betale udgiften, om du kan spare op til udgiften eller afdrage til leverandøren. Har du opsparing og/eller formue skal denne bruges til betaling af udgiften.

Det vejledende rådighedsbeløb er det beløb, der er tilbage, efter at dine rimelige faste udgifter er betalt. Rådighedsbeløbet skal dække udgifter til f.eks. mad, tøj og andre udgifter, som du selv har indflydelse på. Rådighedsbeløbet skal f.eks. bruges til kost, tøj, vask, hygiejne, telefonsamtaler, fritidsinteresser, transport, dagligvarer, gaver, kabel-tv, sporadiske mindre medicinudgifter, fornøjelser, ferie, nyanskaffelse, afdrag på forbrugslån, privat- og offentlig gæld.

 

Godkendte rimelige faste udgifter er:
Husleje efter fradrag af boligstøtte og evt. særlig støtte efter § 34, el, vand og varme, A-kasse, børnepasning, børnebidrag, indboforsikring, løbende lægeordineret medicin, tandbehandling, lægeordineret fysioterapi eller kiropraktor eller lægeordineret fitness, telefonabonnement, medielicens og internet abonnement.

 

Ikke godkendte faste udgifter er:

Udgifter til telefonsamtaler, fritidsinteresser, selvvagt kabel-tv, motion, kontaktlinser, ulykkesforsikring og til Sygesikringen Danmark, udgifter til fagforening, udgifter til en bil, som ikke er nødvendig for at kunne passe et arbejde eller af helbredsmæssige grunde (invalidebil), øvrige transportudgifter, som ikke er nødvendige til arbejde eller beskæftigelsestilbud og afdrag på gæld.

Det skal understreges, at taksterne er vejledende - et sigtemærke for om ansøger, efter betaling af sine rimelige faste udgifter, har tilstrækkeligt råderum til selv at kunne betale for den udgift, der søges om hjælp til. Taksterne kan altså - ud fra en samlet individuel vurdering - fraviges både i ned- og opadgående retning.

 

Borgere omfattet af Aktivloven og Integrationsloven	2017
Enlig over 30 år + udeboende under 30 år med aktivitetstillæg	4.500 kr.
Par over 30 år uden børn pr. person, herunder samlevende / gifte udeboende under 30 år med aktivitetstillæg	4.150 kr.
Ung hjemmeboende under 30 år på lav sats uden aktivitetstillæg og ung hjemmeboende under 25 år på uddannelseshjælp med aktivitetstillæg og studerende	1.100 kr.
Ung udeboende, under 30 år på lav sats /uden aktivitetstillæg og studerende.	2.300 kr.
Borgere omfattet af pensionslovene
Enlig pensionist	5.200 kr.
Pensionist par	9.600 kr.
Børn
1. barn	2.000 kr.
2. barn	1.700 kr. 3.700 kr. i alt
3. barn	1.400 kr. 5.100 kr. i alt
4. barn og efterfølgende børn	1.200 kr. 6.300 kr. i alt
Børnebidrag Fratrækkes rådighedsbeløb til børn, når der modtages bidrag	1.333 kr. pr. barn

 

Formålet med forskellen i de vejledende rådighedsbeløb er at:

• Unge jobparate på lav sats svarende ca. til SU niveau og unge studerende skal have et lavere rådighedsbeløb end andre.
• Der tages hensyn til den besparelse et par har ved fælles husførelse.
• Pensionister har et højere rådighedsbeløb, idet deres økonomi ikke er midlertidig, men må betragtes som værende stationær.
• Der er besparelse ved at have mere end et barn.