Gå til sidens indhold

Sygedagpenge

Her kan du læse om de vigtigste regler for sygedagpenge.

Hvem kan få sygedagpenge?

Både lønmodtagere, selvstændige, ledige dagpengeberettigede medlemmer af en A-kasse og enkelte andre grupper har ret til sygedagpenge. Læs om de enkelte grupper i den blå boks Mere om sygedagpenge

 

Hvornår kan du få sygedagpenge?

For at få sygedagpenge skal du være syg, så du ikke kan arbejde.

 

  • Du skal have været i arbejde en vis periode, modtage arbejdsløshedsdagpenge eller være selvstændig erhvervsdrivende.
  • Du skal overholde fristerne for anmeldelse af sygdom, besvare og aflevere oplysningsskema og eventuelt andre skemaer  til tiden.
    Du skal følge lægens eller kommunens tiltag for at genvinde arbejdsevnen.
  • Du skal også medvirke til opfølgningen ved kommunen, og du må ikke selv forhale din helbredelse.

Delvis sygemeldt

Du kan blive delvis sygemeldt, hvis din læge skønner, at du kun kan arbejde delvis, eller hvis du skal gå til ambulante behandlinger. Hvis du har været sygemeldt i en længere periode, og har behov for gradvist at optrappe til normal tid, kan du også blive delvis raskmeldt.

 

Hvor længe kan du få sygedagpenge

Hvis du ikke er omfattet af reglerne om forlængelse, vil du efter 5 måneder ( svarende til 22 uger) overgå til et jobafklaringsforløb og få udbetalt ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge.

 

Støtte til at vende tilbage til dit arbejde 

Læs mere på jobcentrets hjemmeside, om den støtte du får i Jobcentret for at vende tilbage til dit arbejde
Klik på Cabi Tema: Sygedagpenge eller åbn linket her. 

På jobcentrets hjemmeside finder du også adresse og tlf. nr. på afdelingen Sundhed og Ydelse.

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål om indsatsen for sygemeldte på jobcentrets hjemmeside, er du velkommen til at kontakte jobcentret på tlf. 87 13 41 10

 

Sådan får du sygedagpenge

Når du har sygemeldt dig hos din arbejdsgiver, din a-kasse eller ved kommunen modtager du et underretningsbrev fra kommunen. Dette brev indeholder spørgsmål,som du skal svare på og sende til kommunen.

Du skal udfylde skemaet digitalt på borger.dk via www.mitsygefravær.dk

Læs mere om Obligatorisk digital selvbetjening

Se videoen "Vejledning til mit sygefravær" ( åbner i nyt vindue)

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk  åbner i nyt vindue) 

Læs mere om sygedagpenge på beskæftigelsesministeriets hjemmeside (åbner i nyt vindue).

 

Arbejdsgivere, A-kasser og selvstændige skal anmelde sygefravær digitalt til kommunen på virk.dk/NemRefusion

Læs mere om refusion til arbejdsgivere i den blå boks Mere om sygedagpenge. Her kan du også læse om sygedagpenge til ledige og til selvstændige.

 

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål om sygedagpenge på disse sider, er du velkommen til at kontakte Ydelsescentret på

tlf. 89 40 55 55.

Kontakt

Ydelsescenter Aarhus - Sygedagpenge

Beskæftigelsesforvaltningen

Værkmestergade 15 B

8100 Aarhus C

Telefon: 89 40 55 55

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

Åbningstider:
Mandag - fredag kl.9-14. Torsdag til kl. 17.

Telefontider:
Mandag - fredag kl.9-14.

 

Mere om sygedagpenge

 
 

Opdateret: 07.11.2016

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter