Gå til sidens indhold

Kultur og historie på Nordre Kirkegård

Kirkegården blev indviet i 1876 og er i dag kendt for sine mange smukke gravmonumenter.

Nordre Kirkegård blev anlagt på grund af manglende plads på den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Søndre Kirkegård erstattede gravpladserne ved Vor Frue og domkirken inde i byen. Den lå, hvor der nu er rådhus.

 

Kirkegården blev udvidet flere gange indtil 1912, da den fik sit nuværende omfang. Den fylder i alt 14,8 hektar. Da Nordre også var fyldt op, måtte man anlægge endnu en kirkegård. Det blev til Vestre Kirkegård, der blev taget i brug i 1927.

 

Nordre blev hurtigt en populær kirkegård blandt fremtrædende aarhusianere. Mange valgte at blive begravet nord for byen i omgivelser, der endnu var landlige. Derfor er der mange fornemme gravminder fra årene omkring 1900.

 

Værd at bevare

Der er registreret 450 bevaringsværdige gravminder på kirkegården. Der kan være mange grunde til at bevare et gravminde, men nogle af dem er:

 

  • Det er mere end 100 år gammelt.
  • Det er typisk for kirkegården.
  • Det har lokalhistorisk værdi.
  • Det har kunsthistorisk værdi.
  • Det bevarer mindet om vigtige personer.

 

Nationalmuseet stod for registreringen i 1993. Du kan læse om et udvalg af dem i guiden, som du kan skrive ud og tage med på kirkegården.

Ændrede gravskikke

Indtil omkring 1960 blev de fleste aarhus-

ianere begravet, når de døde. Det krævede konstant mere plads, og derfor blev Nordre og senere Vestre Kirkegård anlagt.

 

Nu bliver 9 ud af 10 aarhusianere kremeret, og halvdelen af disse kommer i fællesgrave. Det kræver langt mindre plads end et individuelt gravsted med hæk omkring.

 

Kirkegårdene bliver derfor ikke længere udvidet, og de ændrer også udseende. Der er færre traditionelle gravsteder, og flere gravsteder i græs, bede og blandt træer.

 

Kirkegården kommer langsomt til at minde om en park. De nye gravskikke er med til at bestemme, hvordan kirkegården ser ud.

 
 

Opdateret: 21.1.2015

Afdeling:

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 8940 2765

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter