Gå til sidens indhold

Medicin

Hvordan kan du få hjælp til at tage din medicin, og hvor kan du søge om tilskud?

Råd og vejledning

På apoteket kan du få svar på de fleste spørgsmål om medicin og medicinhåndtering. Apoteket ved også, hvilke tilbud kommunen har til dig.

 

På sundhedsklinikken i dit lokalområde kan du få hjælp til fx øjendrypning og dispensering af medicin. Det er gratis at få hjælp og vejledning på en sundhedsklinik, og du behøver ikke en henvisning fra din læge eller hospitalet.

 

Læs mere om sundhedsklinikkerne

 

Hjemmehjælp

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp, kan du få hjælp til at tage ordineret medicin på aftalte tidspunkter. Du kan få hjælpen døgnet rundt alle ugens dage.

 

Som regel vil det være en fordel for dig at få såkaldt dosispakket medicin, der er afmålt i portioner, som du selv kan tage og dermed blive mindre afhængig af hjælp. Det er din læge, der vurderer, om du kan få dosispakket medicin.

 

Du kan også blive mere uafhængig af hjælp, hvis du har en pårørende, som kan hjælpe dig med at tage medicinen.

 

Tilskud til medicin

Som forbruger får du automatisk tilskud til nogle typer medicin, men du har også mulighed for at søge særlige tilskud. Kommunen tilbyder tilskud til medicin til nogle pensionister, ubemidlede samt hjemmeboende børn og voksne med handicap:

 

Folkepensionister og førtidspensionister

Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionister og er blevet tilkendt pension før d. 1.1. 2003 kan du søge om hjælp til betaling af medicinudgifter efter reglerne om helbredstillæg.

 

Læs mere om helbredstillæg

 

Lov om aktiv socialpolitik

Førtidspensionister tilkendt pension efter d.1.1. 2003 og andre kan søge om hjælp til medicinudgifter efter reglerne om hjælp til behandlingsudgifter i Aktivlovens § 82. Du skal henvende dig til Ydelsescenter Aarhus for at høre mere.

 

Link til Ydelsescenter Aarhus

 

Personer med handicap

Du kan få hjælp til dine udgifter, hvis du selv har et handicap, eller hvis du har et hjemmeboende barn med handicap.

 

Søg merudgiftydelse for voksne med handicap

Søg merudgiftsydelse for børn med handicap

 

 

 

 

 
 

Opdateret: 17.11.2015

Afdeling:

Send kommentar:  

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code