Gå til sidens indhold

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er for borgere der pga. fysisk eller psykisk handicap ikke selv kan varetage tandhygiejne og ikke kan komme hen til tandlægen, fx. med hjælp fra pårørende, med handicapkørsel, med taxa m.m.

Borgere, der kan behandles på almindelige handicapvenligt indrettede tandklinikker, eller som kan benytte de eksisterende tandplejetilbud, men som af sociale eller andre grunde har fravalgt dette, er ikke berettiget til omsorgstandpleje. Borger der ikke ved egen hjælp kan komme over i tandlægestolen, er ikke i sig selv omfattet af omsorgstandpleje. Egen tandlæge kan evt. vejlede om andre muligheder.

 

Værd at vide om omsorgstandpleje

Vurdering af behovet for omsorgstandpleje

Afgørelsen træffes på baggrund af en samlet vurdering af din situation. I nogle tilfælde skal vi bruge lægeoplysninger for at kunne vurdere en ansøgning. Du kan forvente at blive kontaktet af en konsulent, hvor du får mulighed for at uddybe din ansøgning.

Du har ret til at have en bisidder hos dig. Dette kan være en pårørende, en ven eller en repræsentant fra en patientorganisation.

De oplysninger du giver os, vil blive gemt elektronisk.

Find en bisidder i Aarhus Kommune her

Søg om omsorgstandpleje

Du skal ansøge om omsorgstandpleje digitalt. Klik på linket herunder for at ansøge.

Ansøg om omsorgstandpleje på ansøgningsskema her

Hvad er omsorgstandpleje

Forebyggende og vedligeholdende behandling, evt. af henholdende karakter.

Almen og individuel forebyggelse inklusiv hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning om og instruktion i tandpleje til den enkelte borger og til relevant omsorgspersonale.

Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand.

Behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand.

Nødvendig protesebehandling.

Regelmæssige tilsyn efter behov.

Hvordan foregår behandlingen

Undersøgelser og behandlinger sker fortrinsvis i borgers hjem eller på plejecenter/plejehjem eller lokalcentret, og vil være mest muligt tilpasset den enkeltes behov og ønsker.

Tandarbejde, der ikke kan udføres hos borger, kan tilbydes i tandplejens klinik, som er indrettet til de særlige behov. Her er bl.a. personlift.

Tandplejen kan dog ikke tilbyde hjælp ved behov for forflytning af borger, hvorfor borger skal have hjælper med til dette.

Særligt tandarbejde, der ikke kan udføres hos borger eller i tandplejens klinik, kan foregå på klinik i Viborg. Her er bl.a. mulighed for narkosebehandling

Hvad koster det at bruge omsorgstandplejen

Der er en egenbetaling, som betales én gang årligt via pensionen. Beløbet i 2018 er 520 kr. Beløbet reguleres én gang årligt.

Der kan søges om hel eller delvis dækning af udgifterne til omsorgstandpleje ved Pensionskontoret. Læs mere på borger.dk (link)

Desuden har medlemmer af Sygeforsikringen ’danmark’ mulighed for at få tilskud til egenbetalingen.

Hvordan foregår evt. transport

Borger skal selv sørge for evt. transport til omsorgstandpleje og skal selv betale udgiften.

Handicapkørsel kan benyttes til omsorgstandpleje. I handicapkørsel er der mulighed for, at borger selv kan tilkøbe brug af trappetjener.

Der er mulighed for at søge dækning af udgifterne til transport via personligt tillæg i Ydelsescentret i Beskæftigelsesforvaltningen eller som nødvendig merudgift i Voksen Handicap i Socialforvaltningen.

Har du brug for at tale med os

Du kan også kontakte os på mail eller telefon. Se kontaktoplysninger her på siden.

Kontakt

Sundhed og Omsorgslinjen

Telefon: 87 13 16 00

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

E-mail: 

Telefontider:
Alle hverdage 8-15

 
 
 

Opdateret: 06.4.2018

Afdeling:

Send kommentar: Sundhed og Omsorgslinjen

Telefon: 87 13 16 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code