Gå til sidens indhold

Information om kørsel, frit valg og klageadgang

Kørsel og befordring

Som hovedregel skal du selv sørge for kørsel til og fra genoptræningsstedet. Hvis du af helbredsmæssige årsager ikke kan benytte offentlige transportmidler, kan du drøfte muligheden for befordring med din fysioterapeut, som skal vurdere behovet fra gang til gang.

 

Hvis du er pensionist, har du mulighed for at få befordringsgodtgørelse, hvis dine udgifter til og fra genoptræningsstedet overstiger 25 kr. Hvis du ikke er pensionist, har du mulighed for at få befordringsgodtgørelse, såfremt:

 

  • din tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler og 
  • udgifter til og fra genoptræningsstedet med offentlige transportmidler overstiger 60 kr. og 
  • afstanden fra bopæl til genoptræningssted overstiger 50 km

 

Er du på et midlertidigt opholdssted, f.eks. skole, ophold hos slægtninge, venner, m.v., kan du blive kørt, hvis afstanden er kortere eller den samme, som mellem din faste bopæl og genoptræningsstedet.

Bor du på en korttidsplads eller anden midlertidig bolig inden for kommunegrænsen, som Aarhus Kommune har været med i at flytte dig til, kan du blive kørt til og fra det midlertidige opholdssted.

 

I forbindelse med befordringsgodtgørelsen skal dokumentation fra genoptræningsstedet sendes til: Administrativ Service, Søren Frichs vej 36 G-M, 8230 Åbyhøj.

 

Du kan læse mere om kørsel og befordring på sundhed.dk (nyt vindue)

 

Frit valg

Når du har fået en genoptræningsplan, kan du vælge at modtage din genoptræning i en anden kommune end i din bopælskommune.

Andre kommuner kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage dig til genoptræning. Hvis du ønsker at benytte dig af det frie valg, skal du selv undersøge, hvilket tilbud den pågældende kommune har på egne institutioner. Derefter skal du hurtigst muligt give besked til Sundhed og Omsorgslinjen, som efterfølgende tager kontakt til den pågældende kommune for at sikre det videre genoptræningsforløb. Her kan du ligeledes ringe til, hvis du i øvrigt har spørgsmål vedrørende din genoptræning.

 

Sundhed og Omsorgslinjens telefonnummer er 87 13 16 00.

 

Du kan læse mere om frit valg på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

 

Klageadgang

Ønsker du at klage over serviceniveau eller befordring, bedes du sende din klage til Aarhus Kommune. Ønsker du at klage over selve genoptræningen, skal du henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Læs mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (nyt vindue) 

Kontakt

Ortopædisk GenoptræningsCenter

P. P Ørums Gade 11, byg. 10

8000 Aarhus C

Telefon: 87 13 36 25

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

E-mail: 

 
 
 

Opdateret: 22.3.2017

Afdeling:

Send kommentar: Sundhed og Omsorg

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code