Gå til sidens indhold
Genoptræning på MarseliborgCentret

Sundhedsenhederne

Sundhedsenhederne tilbyder træning efter visitation, hvis du er bosat i Aarhus Kommune.

Hvem henvender tilbuddet sig til?

Du kan benytte dig af tilbuddet, hvis du udskrives fra et hospital med en genoptræningsplan. Det foregår efter en konkret individuel vurdering fra os.

Du kan også benytte dig af tilbuddet, hvis du ikke har været indlagt men på grund af sygdom har svært ved at klare dig i hverdagen.

 

Hvad indeholder tilbuddet?

Træningen kan f.eks. indeholde træning af muskler, udholdenhed, koordination samt mentale funktioner, såsom hukommelse, opmærksomhed og koncentration.

Træningen kan også rette sig mod de daglige gøremål, så som personlig pleje og andre aktiviteter i hjemmet og i fritiden. Træningen skal give dig mulighed for at have en så aktiv og selvstændig hverdag som mulig.

Mål og indsats aftales og planlægges i samarbejde med dig. Det forventes at du selv tager et medansvar for at gennemføre den planlagte træning 

 

Hvordan foregår det? 

Når du udskrives fra hospital med en genoptræningsplan, sendes genoptræningsplanen til Aarhus Kommune. Aarhus Kommunes visitator henviser dig herefter til den relevante træning.

Ved behov for træning uden genoptræningsplan kan du, dine pårørende eller sundhedspersonalet henvende sig til Aarhus Kommunes visitation og søge om træning. Borgerkonsulenten eller terapeuten vurderer dine behov og kan derefter bevilge træning i Aarhus Kommunes sundhedsenheder.

Når et træningsforløb starter kontaktes du af terapeuten og sammen planlægger I træningsindsatsen. Træningen kan foregå individuelt, i gruppe eller som en kombination af begge dele. Træningen kan foregå i eget hjem eller  i sundhedsenhedens træningslokaler.

 

Hvem er ansat?

Træningsindsatsen sker med udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde med en række faggrupper. I forbindelse med træning er det primært ergo- og fysioterapeuter der varetager opgaven. Øvrige samarbejdspartnere er sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og aktivitetsmedarbejdere.

Personalet i sundhedsenhederne har fokus på faglighed og kvalitet. Indsatsen har specielt fokus på at skabe helhed og sammenhæng i dit hverdagsliv, da træningen foregår så tæt på dine omgivelser som muligt.

 

Praktiske oplysninger

Har du brug for kontakt til sundhedsenheden eller dit lokalcenter kan du ringe til Sundhed og Omsorg på 87 13 16 00.

  

Træningen foregår primært på hverdage i dagtimerne. Hvis du ikke selv er i stand til at transportere dig til træningen, kan der visiteres til kørsel. Transporten bestilles af personalet i sundhedsenheden.

Kontakt

Sundhed og Omsorg

Søren Frichs Vej 36G

8230 Åbyhøj

Telefon: 87 13 16 00

E-mail: 

Telefontider:
Alle hverdage 8-15

 
 
 

Opdateret: 21.3.2017

Afdeling:

Send kommentar: Sundhed og Omsorg

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter