Gå til sidens indhold
Genoptræning på MarseliborgCentret

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri (gratis) fysioterapi er et tilbud til dig, som har et svært fysisk handicap, eller hvis du har en funktionsnedsættelse som følge af fremadskridende sygdom.

Du kan få vederlagsfri fysioterapi, hvis du:

 

  • har et svært fysisk handicap 
  • har en fysisk funktionsnedsættelse som følge af fremadskridende sygdom

 

I begge tilfælde skal din sygdom eller dit handicap være varig og fremgå af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste, som du finder her på siden. Hvis du kan klare dig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har du ikke et svært fysisk handicap.

 

For at få gratis fysioterapi skal du have en henvisning fra din læge eller fra en speciallæge. Henvisningen gælder for ét år ad gangen. 

 

Hvis du bor på plejehjem i Aarhus Kommune og har fået en henvisning til vederlagsfri fysioterapi af din læge, har du mulighed for at få fysioterapi af en privatpraktiserende fysioterapeut eller af en kommunal fysioterapeut, som arbejder i det område, hvor du bor på plejehjem. Læs mere i brochuren "Vederlagsfri fysioterapi til beboere på plejehjem i Aarhus Kommune", som du finder her på siden. 

 

Hvad indeholder tilbuddet?

Fysioterapien skal hjælpe dig med at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forsinke forringelse af funktioner. Fysioterapien foregår enten individuelt, på hold eller eventuelt som en kombination af begge. Det er fysioterapeuten og den henvisende læge, som i fællesskab vurderer, hvilket tilbud der er relevant for dig.

 

Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi gælder også ridefysioterapi på hold, hvis din læge vurderer, at du har gavn af det.

 

Hvordan foregår det?

Når du er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan du selv bestemme, hvilken fysioterapeut du vil gå hos, så længe fysioterapeuten har en overenskomst med sygesikringen. 

 

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over fysioterapeuter i dit område (nyt vindue)

 

 
 

Opdateret: 03.2.2017

Afdeling:

Send kommentar: Sundhed og Omsorg

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code