Gå til sidens indhold

Praktisk information

Få mere at vide om de praktiske forhold omkring et ophold hos os og få hjælp til at finde vej til Vikærgården.

Vi har i alt 64 værelser fordelt på tre etager. Du kommer til at bo på et værelse med eget bad og toilet. Der er en fælles dagligstue på hver etage med radio og fjernsyn.

 

Vi har en pejsestue, hvor der dagligt bliver tændt op i pejsen, og hvor gæster og pårørende er velkomne. Ved siden af pejsestuen har vi en kaffeautomat, hvor du er velkommen til at trække kaffe, te, chokolade eller koldt vand. Der er også etableret trådløst internet på Vikærgården, som du har mulighed for at benytte dig af. Se billeder af vores faciliteter i galleriet (nyt vindue).

 

Under et forløb på Vikærgården er pleje og træning gratis, men du skal selv betale for kost og leje af linned og vask.

  

Find vej til Vikærgården



Hverdagslivet på Vikærgården

Personalet på Vikærgården forsøger at tilrettelægge det gode døgn i en tæt dialog med dig og dine pårørende. Vi ved, at det bedste sted er dit eget hjem, og at Vikærgården derfor kun er det næstbedste sted for dig. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at du trives, når du er hos os.

 

Pårørende er velkomne til at deltage i ’livet’ på Vikærgården.



Dag

Du bliver ikke vækket på et bestemt tidspunkt, og hjælp til personlig morgenpleje finder sted efter aftale med dig. Tidsrummet for den personlige morgenpleje er mellem kl. 07.30 - 11.00, og vi betragter plejen som en del af træningen.

 

Fra kl. 08.00 til 10.30 er der morgenmadsbuffet, og ca. kl. 12.00 - 12.30 serverer vi varm mad. Begge måltider indtages i dagligstuen.

 

Fra kl. 14.00 til 15.00 er der eftermiddagskaffe i dagligstuen, men du kan få kaffe, te og frugt gennem hele dagen.



Aften og nat

Aftensmaden er kold mad; fx smørrebrød samt en lun ret, som stilles frem i dagligstuen mellem kl. 17.30 - 18.30.

 

Ved 20-tiden serverer vi aftenskaffe, hvor du også kan få et stykke kage eller brød til. Der er ingen fast sengetid.

 

I løbet af natten er der mulighed for tilsyn og hjælp fra nattevagten, hvis du ønsker det.

Kontakt

Vikærgården

Hvidkildevej 1-7

8240 Risskov

Telefon: 87 13 17 00

E-mail: 

Telefontider:
Afdeling 1 - tlf. 87 13 16 41
Afdeling 2 - tlf. 87 13 16 51
Afdeling 3 - tlf. 87 13 16 61

 

Kontakt

Sinne T. Stenshøj

Leder

Vikærgården

Hvidkildevej 1-7

8240 Risskov

Telefon: 87 13 17 00

E-mail: 

 
 
 

Opdateret: 20.4.2018

Afdeling:

Send kommentar: Sundhed og Omsorg

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code