Gå til sidens indhold

Velfærdsteknologi

På Vikærgården har du mulighed for at møde en række nye spændende hjælpemidler, som vi under en samlet betegnelse kalder "velfærdsteknologier".

Vi arbejder altid målrettet på at inddrage de løsninger, som giver mening for at opnå de bedst mulige resultater af dit ophold på Vikærgården  


På Vikærgården vil du bo på en stue, som har et særligt indrettet badeværelse. Der er også specielle liftsystemer og andre hjælpemidler, som tages i anvendelse, alt efter dine behov. 

Vi forsøger allerede inden du kommer at finde den bedst mulige stue til dig. I løbet af dit ophold kan det være, at vi i samråd med dig og dine pårørende finder ud af, at en anden stue med en anden indretning er mere velegnet til dine behov. 


I vores to træningssale har vi et udvalg af maskiner, som giver mulighed for at starte træning af fx balance, gang eller trappe hurtigere, end man gjorde tidligere. Disse teknologier gør det ofte sjovere at træne. 

Træningen vil ofte være med hjælp fra en fysio- eller ergoterapeut, som følger din træning og udvikling tæt, således at forløbet skræddersys til dine mål og dit funktionsniveau.


På Vikærgården arbejder vi også med teknologier, der kan forbedre arbejdsmiljøet for personalet. Derfor vil du kunne opleve, at der på fællesarealerne kører robotter rundt, som anvendes til fx gulvvask eller transport af vasketøj.

Medarbejderne i huset er vant til at indtænke nye muligheder i den enkelte borgers forløb, men teknologi anvendes altid kun, hvis det giver mening for dig.

Vi glæder os til at byde dig og dine pårørende velkommen i et hus med mange muligheder for at gøre dit ophold mere udbytterigt.

 
 

Opdateret: 21.3.2018

Afdeling:

Send kommentar: Sundhed og Omsorg

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code