Gå til sidens indhold
Ny trappe ved Ørnereden
13.05.2013

Lettere at klare op- og nedture i skoven

En ny trappe giver de mange besøgende mulighed for at bevæge sig trygt op og ned af den stejle klint ved det populære udflugtsmål Ørnereden i Marselisborg skovene.

Siden slutningen af 1800-tallet, hvor det for alvor blev populært at tage på udflugt i sko-ven, har der været en trappe på klinten ved Ørnereden.  De senere års massive regnskyl har undermineret den nu forhenværende udgave af trappen, der stod i godt og vel 30 år.

 

Efter et års fravær genforenes skoven og stranden nu for de mange besøgende af en ny, moderne trappe med 124 trin og reposer, der betyder en øget sikkerhed, tilgængelighed og komfort.

 

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, udtaler:
”Den nye trappe ved Ørnereden er det første markante og synlige resultat af vores nye strategi om at skabe bedre tilbud, der understøtter muligheden for øget sundhed og tilgængelighed i de grønne områder”.

 

Den længste trappe

Trappen, der er kommunens længste i naturen, fungerer som bindeled mellem skoven og stranden. Samtidigt er trappen et kæmpemæssigt motionsredskab for de mange løbere, der ynder at tage turen op og ned flere gange i træk.

 

Afdelingschef ved Natur og Miljø, Kim Gulvad Svendsen, er også meget tilfreds med projektet, der er bygget til at kunne holde i mange år fremover.

”Jeg er glad for, at byrådet har bevilget penge til renovering af de mange nedslidte elementer i kommunens grønne områder. Det er virkeligt noget, som kommer det stadigt stigende antal besøgende i kommunens grønne områder til gode,” siger han. 
  
Trappen indvies af rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, tirsdag d. 14. maj kl. 15.00.

 

Ved trappen bliver der mulighed for at scanne QR-koder, så man kan læse mere om Ørnereden og se videoer.

Herudover er der mulighed for at teste både hjerne og puls i en lille quiz, hvor der skal besvares spørgsmål i begge ender af trappen.

Link til denne side

Nyheder

  • 18.06.2018

    Festugen inviterer til traditionsrig koncert i Rådhushallen

    Den folkekære sanger og charmør Dario Campeotto underholder i den smukke Rådhushal til den traditionsrige Festugekoncert med Aarhus Jazz Orchestra.
  • 15.06.2018

    Forbud om afbrænding af Sankt Hansbål med mere

    Østjyllands Brandvæsen indfører forbud mod afbrænding i det fri og afbrænding af bål, herunder også Sankt Hans bål. Brug af ukrudtsbrændere, mindre bålfade og grill m.v. er stadig tilladt.
  • 14.06.2018

    Grønt tag på plejehjem giver bedre udsigt

    Beboerne på Plejehjemmet Åbygård i Aarhus har fået naturudsigt efter det kedelige, flade tagpap er blevet beklædt med sedumplanter.
  • 13.06.2018

    Flere i folkeskolen

    Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg. Det er formålet med den nye alliance som foreningen Danske Skoleelever sammen med landets fire største kommuner underskriver fredag den 15. juni 2018 til folkemødet på Bornholm.
  • 12.06.2018

    Besøg Aarhus Kommunes nye hjemmeside

    Efter otte år er det tid til at sende kommunens hjemmeside på pension. Om kort tid bliver den erstattet af en ny hjemmeside, som vi tester i øjeblikket.
  • 12.06.2018

    Nu indvies Giber Å ved Vilhelmsborg

    Giber Å slynger sig nu under Hovstien ved Vilhelmsborg efter en stor restaurering af området. De første fisk har allerede fundet vej gennem det nye vandløb.
    Onsdag den 13. juni indvies området officielt.
  • 07.06.2018

    Medom hilser børn fra lukningstruet skole velkommen

    Undervisningsministeriet agter at fratage den private skole Lykkeskolen i Gellerup sin økonomiske støtte, efter at skolen gennem længere tid har været i ministeriets søgelys.
  • 07.06.2018

    Vis ekstra omtanke ved brug af ild

    Tag dine forholdsregler i sommervejret og lad os hjælpes ad med at undgå brand.
 
 

Opdateret: 04.7.2013

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code