Gå til sidens indhold
02.03.2013

Børn og ældre flytter under samme tag

'Generationernes Hus' er et nyskabende projekt på havnefronten i Aarhus Ø, som samler ældreboliger, plejeboliger og dagtilbud under samme tag.

De første kim til det nye hus er ved at blive lagt, og på mandag 4. marts mødes repræsentanter for børne- og ældreområdet, ledere og medarbejdere til en fælles idéworkshop i Folkestedet, Carl Blochs Gade.

 

Bag projektet står magistratsafdelingerne for Børn og Unge samt Sundhed og Omsorg, og her har rådmændene store forhåbninger til byggeriets muligheder og perspektiver.

 

Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge, siger:
”Jeg er sikker på, at vi får skabt et unikt og attraktivt tilbud til både børn, forældre, ældre og pårørende, som rækker på tværs af generationerne. Vi får ikke alene et dagtilbud, ældreboliger og et plejecenter med havudsigt, vi får også skabt et rum for glæde, inspiration og samvær mennesker imellem. Det skaber fællesskab og det knytter an til byrådets ambitioner med den nye bydel,” siger Kristian Würtz.

 

Rådmand Thomas Medom, Sundhed og Omsorg, påpeger, at husets placering på Aarhus Ø giver mulighed for opholdsarealer ude og inde, der indbyder til aktiviteter, oplevelser og møder generationerne imellem.

 

”Vi kender alle det helt særlige bånd, børn og ældre kan knytte, og det har været tydeligt at se gennem projektet ’Brobygning mellem generationer’, at de ældre har utrolig meget at byde på i forhold til børnene - spændende historier fra ”gamle dage”, omsorg og ikke mindst tid til at lege! For de ældre er samværet med børnene med til at skabe livsglæde og indhold i hverdagen, mens det for børnene be-tyder nærvær og en mulighed for at lære af de ældres livserfaringer,” siger den fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg, Thomas Medom.

 

Workshoppen er den første af i alt fire, der efter planen resulterer i et forslag til byggeprogram i det tidlige efterår. Processen vil inddrage en lang række repræsentanter for unge og ældre, organisationer, naboer, og borgergrupper. Herefter skal byggeopgaven sendes i udbud. Det endelige byggeri ventes færdigt i 2017.

 

Yderligere oplysninger:

Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge, 4043 1213
Thomas Medom, rådmand for Sundhed og Omsorg, 2751 7961

Link til denne side

Nyheder

  • 15.01.2018

    Ældrerådmand ny udvalgsformand i KL

    Rådmand Jette Skive (DF), Sundhed og Omsorg, bliver ny formand i Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg. KL skal blive endnu mere synlige på social- og ældreområdet, forventer Jette Skive.
  • 11.01.2018

    Kronprinsessen åbner Europæisk Frivillighovedstad 2018

    Søndag 21. januar åbner Aarhus Kommune og Region Midtjylland officielt Europæisk Frivillighovedstad Aarhus 2018 - vi fejrer og udvikler frivilligheden i hele 2018.
  • 11.01.2018

    Lær for livet på DokkX

    To rådmænd åbner mandag den 15. januar en udstilling med temaet Pædagogik og Læring på DokkX. Udstillingen sætter begrebet livslang læring ind i en nutidig kontekst og præsenterer de nyeste teknologier og redskaber indenfor pædagogik og læring.

  • 10.01.2018

    Mors Dag om fremtidens erhvervsskole

    I år inviterer erhvervsskolerne og Aarhus Kommune til Mors u-Dag på Aarhus’ Social- og Sundhedsskole tirsdag den 16. januar. Her vil vi sætte fokus på fremtidens arbejdsmarked og de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne her kan tilbyde.
  • 10.01.2018

    Rekord i vækst i Aarhus Mere end 6.500 nye arbejdspladser på et år

    Nye tal sætter en tyk streg under væksten i Aarhus. Mere end 6.500 nye arbejdspladser er der kommet til på et enkelt år. Det er rekord i Aarhus!
  • 09.01.2018

    Forsker skal styrke læring i ældrepleje og sundhed

    Ph.d. stipendiat skal skabe ny viden om læring inden for ældrepleje og sundhed. Det sikrer, at kommende medarbejdere har de nødvendige kompetencer i fremtidens ældrepleje.
  • 05.01.2018

    Et stort hus kræver en stor spade!

    Der skulle tre rådmænd, en boligforeningsformand og 60 børn til at sætte gang i byggeriet af Generationernes hus
  • 03.01.2018

    Første spadestik til Generationernes Hus

    2018 bliver indledt med første spadestik til byggeriet af Generationernes Hus på Aarhus Ø. Et unikt hus, som rummer alle generationer og skaber nye fællesskaber, står færdigt i 2020.
 
 

Opdateret: 19.3.2013

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code