Gå til sidens indhold
26.09.2014

Elever skal være fortrolige med teknologi

Mandag 29. september sætter 100 undervisere, skoleledere, ingeniører, iværksættere, forskere og beslutningstagere ord på fremtidens læring i folkeskolen. Det gør de ved konferencen ”Teknologi og læring i fremtidens skole”.

Danske elever skal blive bedre til både at skabe og dele viden - og at udnytte ny viden om læring, nye digitale læremidler og nye teknologier. På konferencen ”Teknologi og læring i fremtidens skole” vil Aarhus Kommune sammen med Ingeniørforeningen IDA sætte ord på fremtidens kompetencer hos den digitale skoleelev.  

 

Børn og Unge-chef i Aarhus Kommune, Rasmus Bak-Møller siger:

 ”Den danske folkeskole skal bidrage til at give vore børn og unge de bedste forudsætninger for at skabe sig en plads på arbejdsmarkedet og indgå som aktive medskabere af fremtidens samfund. Med konferencen vil vi sætte fokus på muligheder og udfordringer i at udnytte de nye læringskoncepter. En intelligent brug af digitale læremidler og ny teknologi kræver nye kompetencer, hvor børn og unge skaber, leger og samarbejder om ny viden. Vi ønsker at skubbe på udviklingen. Men vi kan ikke alene. Derfor er vi glade for at IDA er medarrangør af dagen.”

 

Formand for Ingeniørforeningen IDA, Frida Frost siger:

 ”En folkeskole, hvor eleverne tidligt bliver fortrolige med teknologi og får mulighed for at udvikle sig fagligt gennem læremidler, der trækker på nyeste viden og teknologier, vil ruste eleverne til fremtiden. Det gælder ikke mindst i naturfagene, der er så vigtige for at flere vælger en teknisk- naturvidenskabelig uddannelse. Og det har vi behov for. Derfor har IDA sammen med toneangivende danske virksomheder formet Danmarks nye teknologiske alliance Engineer the Future. Her arbejder vi for, at flere danske unge vælger ingeniør- og teknikuddannelser. Fødekæden starter i folkeskolen, hvor god udnyttelse af teknologi i undervisningen og flere og endnu bedre uddannede faglærere har en afgørende betydning for elevernes motivation og uddannelsesvalg.”  

 

Dagen munder ud i et inspirationskatalog til aktører og samarbejdspartnere omkring folkeskolen.

 

 

Workshops

 

  • FabLab@School
  • Fremtidens samarbejde mellem kommuner, virksomheder, Aarhus Universitet, VIA og Ingeniørforeningen IDA
  • Fremtidens læringsrum
  • LærerNetværk
  • Inklusion og gamification
  • GAfE – Google Apps for Education i de aarhusianske folkeskoler  

 

FabLab@school

Et samarbejde mellem Aarhus, Silkeborg og Vejle Kommuner samt Aarhus og Stanford Universitet. Elever får mulighed for at forstå teknologier ved at undersøge, teste og designe ting og træne sig selv i rollen som problemløsere. Børn og Unge i Aarhus Kommune har i august 2014 uddelt 350 kufferter med FabLab-teknologier til de aarhusianske folkeskoler. Her kan børn lære, mens de konstruerer, bygger og skaber helt konkrete ting sammen med deres kammerater.  

 

Læs mere om FabLab:

www.fablabatschool.dk (åbner nyt vindue)  

 

Læs mere om skolekufferter:

kuffert.skoleblogs.dk (åbner nyt vindue)  

 

Tid

29. september kl. 9.30 – 16.30  

 

Sted

Center for Læring, Louisevej 29, 8220 Brabrand  

 

Yderligere information:

Inger Surrow, sektionsleder i Center for Læring.

Mail: insu@aarhus.dk. Telefon: 29 20 90 28

Link til denne side

Nyheder

  • 27.06.2017

    Børn og Unge henter to stærke områdechef-profiler til Aarhus

    Samarbejdet og den fælles tilgang til børns læring og udvikling er blandt de temaer, som har tiltrukket Børn og Unges to nye områdechefer Lene Ravn Holst og Trine Verner Jensen.
  • 27.06.2017

    Konkurrencen om ny Sports- og Kulturcampus strammer til

    Tre internationalt anerkendte arkitektfirmaer er netop gået videre i den afgørende konkurrence om at tegne en ny Sports- og Kulturcampus i Aarhus.
  • 27.06.2017

    Aarhus øger fokus på underernæring hos ældre

    Et forsøg med madkurv med hjem fra hospitalet betyder, at Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital øger samarbejdet for at mindske underernæring hos ældre.
  • 26.06.2017

    Kom til Deleøkonomisk Folkemøde 2017

    Aarhus er forsøgsby for deleøkonomi i 2017. I den forbindelse afholdes Deleøkonomisk Folkemøde den 21. august på Søren Frichsvej 20 i Aarhus C.
  • 23.06.2017

    Nyt liv til populært hjørne

    Et projekt med grønne taghaver og en blanding af erhverv og boliger færdiggør hjørnet mellem Nørregade og Nørrebrogade.
  • 23.06.2017

    Øget indsats over for social dumping

    Stikprøvekontroller, skærpede retningslinjer og øget opfølgning skal fremover sikre, at leverandører overholder de arbejds- og uddannelsesklausuler, Aarhus Kommune typisk stiller på f.eks. bygge- og anlægsområdet.
  • 21.06.2017

    Aarhus er nordisk mester i hotel-vækst

    En bevidst strategi om at få flere hoteller og turister til Aarhus har ført til rekordstigning i antal overnatninger.
  • 21.06.2017

    Spejdere på plejehjem

    Et plejehjem i Aarhus får mere liv i haven, når den lokale spejdergruppe efter sommerferien flytter deres møder ind i en ny hytte i plejehjemmets sansehave. Håbet er, at mødet mellem børn og ældre vil kunne hive op i de gamle spejderværdier om at hjælpe hinanden.
 
 

Opdateret: 26.9.2014

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter