Gå til sidens indhold
20.12.2017

En af Botanisk Haves mastodonter skal fældes

Svampeangreb har gjort den store skruegran så syg, at den skal fældes. Træet udgør fare for forbipasserende.

Den store skruegran, som står ved den hvide bro, skal fældes. Træet blev plantet i 1958 og har været et markant element i Botanisk Have. Et voldsomt svampeangreb har nu gjort træet så sygt, at det må fældes. Skruegranen betegnes som et såkaldt risikotræ, der kan være til fare for omgivelserne.

 

"Vi har haft besøg af en svampeekspert fra Københavns Universitet, som har konstateret, at skruegranen er ramt af en sporesvamp, der nedbryder træet indefra", fortæller projektleder Vibeke Aagaard Glud, Center for Byens Anvendelse, og fortsætter, "træet kan vælte uden varsel, og dets placering tæt på stier, som bruges af mange besøgende, gør, at vi ikke tør løbe risikoen for, at træet pludselig vælter."

 

Træet fældes torsdag d. 21. december. Som erstatning for træet vil der blive plantet et nyt et andet sted i Botanisk Have.

 

I forbindelse med Kulturhovedstadsåret var skruegranen i sommeren 2017 en del af kunstprojektet, "Ritual Tree". Små pinde med forskellige ornamenter og tegn var hængt på træet, som billede på ur-kulturers brug af træer som rituelle samlingspunkter.

 

Det må siges, at være en passende afslutning på det stolte træs liv i Botanisk Have.

 

Kontakt:

Vibeke Aagaard Glud, projektleder, Grønne Områder

Mobil: 2920 3824

 

Andy Tomes, teamleder, grønne Områder

Mobil: 2920 8160

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 20.12.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code