Gå til sidens indhold
12.10.2017

Forsvarsgeneral hædres med plads

John Stampe, som har rekorden for flest spillede kampe for AGF, får pladsen for enden af Stadion Allé opkaldt efter sig.

Den grønne plads for enden af Stadion Allé har gennem årene lagt græs til mange AGF-fans og deres slagsange. Pladsen har hidtil ikke haft noget navn, men det får den nu.

 

Pladsen bliver opkaldt efter John Stampe, som er en af AGFs største profiler gennem tiderne. Han spillede 444 førsteholdskampe, hvilket er klubrekord, for klubben, som han skiftede til fra Aabyhøj IF i 1977.

 

”Vi skal huske at hædre vores legender. John Stampe var og er et tydeligt eksempel på fight og viljestyrke. Han udstrålede stor stolthed over at repræsentere klubben og byen. Jeg synes, at det er oplagt, at vi lader pladsen, som han selv har passeret så mange gange, opkalde efter ham,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

 

Aarhus Kommune markerer navngivningen mandag den 16. oktober kl. 17 på pladsen for enden af Stadion Allé, hvor vejskiltet også bliver afsløret.

 

”John Stampe var en ægte aarhusianer og AGFer. Han gav så meget til byen og byens hold, at det er oplagt, at vi nu giver noget tilbage til ham. Det er vigtigt for Aarhus som by, at vi hylder vores helte og ikke mindst vores sportshelte,” siger Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice.

 

Hos AGF er man glade for, at Aarhus Kommune lader pladsen foran indgangen til søjlehallen navngive efter en af klubbens helt store spillere. 

 

”Vi er glade og taknemmelige for, at Aarhus Kommune på denne måde er med til at hædre en af de helt store i AGF’s historie. Vi har længe haft et ønske om at opkalde denne plads efter John Stampe, så det er fantastisk, at det nu går i opfyldelse. Nu bliver alle, der besøger Ceres Park mindet om denne legende i vores historie,” siger Lars Fournais, bestyrelsesformand, AGF.

 

John Stampe spillede flere positioner på banen, men han huskes især for sin rolle som hårdtarbejdende forsvarsgeneral/sweeper. Han stoppede sin karriere som spiller i 1991 efter, at han blandt andet havde været med til at vinde to pokaltitler, fire sæt bronzemedaljer, to sæt sølvmedaljer og ikke mindst det danske mesterskab i 1986. John Stampe døde efter kort tids sygdom i 2012 i en alder af 55 år.

Link til denne side

Nyheder

  • 15.01.2018

    Ældrerådmand ny udvalgsformand i KL

    Rådmand Jette Skive (DF), Sundhed og Omsorg, bliver ny formand i Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg. KL skal blive endnu mere synlige på social- og ældreområdet, forventer Jette Skive.
  • 11.01.2018

    Kronprinsessen åbner Europæisk Frivillighovedstad 2018

    Søndag 21. januar åbner Aarhus Kommune og Region Midtjylland officielt Europæisk Frivillighovedstad Aarhus 2018 - vi fejrer og udvikler frivilligheden i hele 2018.
  • 11.01.2018

    Lær for livet på DokkX

    To rådmænd åbner mandag den 15. januar en udstilling med temaet Pædagogik og Læring på DokkX. Udstillingen sætter begrebet livslang læring ind i en nutidig kontekst og præsenterer de nyeste teknologier og redskaber indenfor pædagogik og læring.

  • 10.01.2018

    Mors Dag om fremtidens erhvervsskole

    I år inviterer erhvervsskolerne og Aarhus Kommune til Mors u-Dag på Aarhus’ Social- og Sundhedsskole tirsdag den 16. januar. Her vil vi sætte fokus på fremtidens arbejdsmarked og de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne her kan tilbyde.
  • 10.01.2018

    Rekord i vækst i Aarhus Mere end 6.500 nye arbejdspladser på et år

    Nye tal sætter en tyk streg under væksten i Aarhus. Mere end 6.500 nye arbejdspladser er der kommet til på et enkelt år. Det er rekord i Aarhus!
  • 09.01.2018

    Forsker skal styrke læring i ældrepleje og sundhed

    Ph.d. stipendiat skal skabe ny viden om læring inden for ældrepleje og sundhed. Det sikrer, at kommende medarbejdere har de nødvendige kompetencer i fremtidens ældrepleje.
  • 05.01.2018

    Et stort hus kræver en stor spade!

    Der skulle tre rådmænd, en boligforeningsformand og 60 børn til at sætte gang i byggeriet af Generationernes hus
  • 03.01.2018

    Første spadestik til Generationernes Hus

    2018 bliver indledt med første spadestik til byggeriet af Generationernes Hus på Aarhus Ø. Et unikt hus, som rummer alle generationer og skaber nye fællesskaber, står færdigt i 2020.
 
 

Opdateret: 12.10.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code