Gå til sidens indhold
12.03.2018

Nyt byggeri på Aarhus Ø skal bidrage til bylivet

Et stræde mellem to trekantede karréer sikrer adgang mellem aktiviteterne ved Bassin 7 og lystbådehavnen

Byrådet i Aarhus skal nu tage stilling til endnu en lokalplan for et byggeri på Aarhus Ø. Byggeriet er på forhånd døbt Nicolinehus og det er udgangspunktet, at der både skal være plads til detailhandelsbutikker, sports- og fritidsvirksomheder, caféer, restauranter og lignende ud over boliger og andet erhverv.

 

 

”Nicolinehus er et spændende byggeri, hvor man har fundet inspiration i Midtbyens gamle karréer. Det er uhyre vigtigt, at der bliver et mangfoldigt byliv på Aarhus Ø, og det er noget butikker, caféer, restauranter, sportsaktiviteter og lignende skal være med til at skabe. Og netop dette, vil Nicolinehus bidrage til, siger rådmanden for Teknik og Miljø,” Bünyamin Simsek.

 

 

Bebyggelsen ligger ved Nicoline Kochs Plads og afgrænses i øvrigt mod vest af Dagmar Petersens Gade og mod øst af Bernhardt Jensens Boulevard. Der lægges op til, at bebyggelsen udformes som to tætliggende trekantede karréer. En diagonal forbindelse deler huset i to og skaber et intimt byrum, der samtidig binder Aarhus Ø og Midtbyen sammen – visuelt og fysisk. Strædet mellem de to karréer, Nicolinestræde, sikrer samtidig adgang mellem aktiviteterne ved Bassin 7 og lystbådehavnen.

 

 

Lokalplanen gør det muligt at opføre 40.000 m² etageareal, og dertil kommer en kælder i op til tre etager til bl.a. parkering, depoter, teknik og lignende samt eventuelle offentlige funktioner såsom fitness.

 

 

De to tætliggende trekantede karréer trappes op, således at etageantallet stiger fra to til 13 etager i den nordligste bygning og fra to til 17 etager for den sydligste.

 

 

I forbindelse med offentliggørelsen af lokalplanforslaget vil der i løbet af sidste halvdel af april blive afholdt et borgermøde i Bylageret. Høringsfasen er på otte uger.

 

 

Indstillingen om Nicolinehus var på Magistratens dagsorden i dag og er nu sendt til behandling i byrådet.

Link til denne side

Nyheder

  • 20.04.2018

    Lyd lærer publikum om demens

    Fra 1. maj åbner ny lydinstallation i Aarhus, som inddrager publikum i oplevelsen af at have demens. Installationen er skabt af Teater Fluks og en del af deres roste forestilling CTRL+ALT+DEMENS, støttet af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
  • 19.04.2018

    Har du overvejet at blive frivillig?

    Og vil du være med til at skabe glæde og socialt samvær hos mennesker med psykiske eller fysiske handicap? Så kan du høre mere om at være frivillig til vores FrivilligJobbørs. Det sker den 25. april 2018 om eftermiddagen på DOKK1 – og er et led i Frivillig-hovedstadsåret.
  • 19.04.2018

    60-årige laver mad og spiser sammen

    Selvom du ikke kan svinge gryder og potter kan du deltage i madlavning og lave et fællesskab med andre 60+ i Aarhus. FOF er gået sammen med Aarhus Kommunes initiativ GENLYD.
  • 18.04.2018

    Faglærte skal få flere unge i erhvervsuddannelse

    En ny samarbejdsaftale mellem LO Aarhus og Børn og Unge, Aarhus Kommune, skal få flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse.
  • 18.04.2018

    ARos Danmarks første demensvenlige kunstmuseum

    I et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg, Alzheimerforeningen og ARoS har en række medarbejdere fra museet gennemgået et kursus, hvor de er blevet klædt på med viden og fået konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer. Det betyder, at ARoS nu er Danmarks første demensvenlige kunstmuseum.
  • 17.04.2018

    Fiasko for udligningsreform koster Aarhus dyrt

    Borgmester Jacob Bundsgaards kommentar til, at regeringen den 17. april har opgivet at gennemføre en udligningsreform.
  • 17.04.2018

    Lad os skabe en bedre by for LGBT-personer

    Aarhus Byråd skal beslutte, om der skal tages skridt til at etablere et LGBT-hus med blandt andet sundhedsinformation og aktiviteter.
  • 13.04.2018

    Ungebyråd i charmeoffensiv på Aarhus-skoler

    Børne- og ungebyrådet i Aarhus sender i den kommende uge for første gang en flok engagerede ungdomspolitikere på forårs-charmeoffensiv på en række aarhusianske folkeskoler.
 
 

Opdateret: 12.3.2018

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code