Gå til sidens indhold
09.05.2018

Populær pulje uddeler penge igen

Hvad har unge musikere på Godsbanen, øl- og vinsmagere i Brabrand og strikkedamer i Tilst til fælles? De har alle modtaget penge fra Aarhus Kommunes GENLYD-pulje til at udvikle deres aktiviteter.

Om man er ung, midt i livet eller i den tredje alder, er det muligt at søge GENLYD-puljen 2018, og de første penge er uddelt. De gode ideer modtager op til 5.000 kroner i støtte. Hele 13 initiativer har allerede fået støtte, fordi de på forskellig vis gør det muligt for mennesker i Aarhus Kommune at blive en del af et fællesskab.

 

De 13 initiativer spænder vidt – fra sommerudflugter, fester for enlige/singler og naboskabsinitiativer til koncerter på Godsbanen, kreative fællesskaber, øl- og vinsmagning. Formålet med alle initiativer er at invitere og bygge bro mellem mennesker, der normalt ikke mødes, blandt andet på tværs af generationer. GENLYD støtter for eksempel Søndagsklubben på Godsbanen, der hver måned samler skatere, kunstnere, børnefamilier, bedsteforældre og helt unge om musikoplevelser. Variationen i initiativer afspejler de mange former for fællesskab og interesser, der findes i byen – og på genlydaarhus.dk.

 

”GENLYD-puljen styrker fællesskaber i Aarhus over hele linjen. Når vi tidligere har delt penge ud fra puljen, kan vi se, at det nytter. Der går kun kort tid, fra nogen får en ide, og til at de kan føre den ud i livet og invitere flere med. Nu er der igen åbent for ansøgninger, og jeg vil opfordre – ikke kun seniorer – men i høj grad også de unge til at byde ind med ideer og kreative forslag”, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

 

GENLYD, der arbejder for flere fællesskaber i Aarhus, er startet af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Missionen er at skabe flere fællesskaber og mindske ensomhed. GENLYD opfordrer alle aktører, foreninger, klubber og fællesskaber i byen til at søge GENLYD-puljen. Puljen er åben for ansøgninger hele maj og juni, hvorefter 2. ansøgningsrunde er i september, oktober og november. Hver måned uddeles der op til 50.000 kroner. Der er ansøgningsfrist den 1. i hver måned, og der kan maksimalt søges om 5.000 kroner til hvert initiativ.

 

Alle ideer er velkomne. Søg og læs mere på genlydaarhus.dk: https://genlydaarhus.dk/genlyd-puljen-2018/

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 09.5.2018

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code