Gå til sidens indhold

Borgerbudgetter - Langtidsledige tager teten

Langtidsledige tager teten er et projekt, hvor der afprøves forskellige måder at arbejde med borgerbudgetter på. Projektet er et led i Aarhus Kommunes beskæftigelsesindsats. Målet er at få flere langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Med projektet kan jobcentret give ledige råderet over en del af budgettet, så de i højere grad kan sammensætte deres jobindsats ud fra egne ønsker og behov.

Projektet vil inddrage ledige i den indsats, der skal sættes i gang, og skal vise om mulighederne for at komme i job bliver bedre, hvis den ledige selv er aktiv i indsatsen.

 

De ledige, som bliver inddraget i projektet, kan bruge op til kr. 50.000 på det, som de mener er nødvendigt og meningsfuldt for at komme i job. Det kan være et kørekort, et specifikt kursus, psykologhjælp, måske en tandbehandling. Der er ikke tale om, at den ledige får kr. 50.000 i hånden. Pengene prioriteres i samråd med jobcentret. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet principper og rammer for, hvad man kan få penge til.

  

Målgruppen er langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mellem 30 og 55 år,  som er jobparate og har været ledige i mindst 12 måneder. De 100 borgere, der får mulighed for at deltage i projektet, er ikke udvalgt endnu, men bliver det løbende i projektperioden.

 

Idéen til projektet Langtidsledige tager teten kommer fra London, hvor man har gode erfaringer med at lade hjemløse selv råde over et budget på ca. kr. 30.000.

 

Langtidsledige tager teten gennemføres af jobcenter Aarhus i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS og Social+. Aarhus Universitet er tilknyttet som kvalitetsansvarlig og skal måle effekten af projektet. VELUX FONDEN støtter projektet med 6. mio. kr. Projektet startede d. 1. december 2015, og kører til starten af 2018.

 

 

 
 

Opdateret: 15.6.2016

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code