Gå til sidens indhold

Det Tværgående Ungesamarbejde - TUS

TUS skal reducere ungdomskriminalitet og fremme en tidligere indsats over for unge.

Hvad er TUS?

TUS er en indsats, som retter sig mod kriminalitetstruede unge, som skal hjælpes til at skifte retning i livet. TUS er et samarbejdsforum, hvor repræsentanter fra kommunen og politiet mødes i et team og laver en fælles handleplan i samarbejde med den unge og den unges familie.

 

Hvad vil TUS opnå med de unge?

TUS skal bidrage til:

  • at den unge møder en helhedsorienteret og hurtig sagsbehandling
  • at den unge deltager i udarbejdelsen af sin egen handleplan
  • at den unge oplever øget trivsel og positiv udvikling,
  • at den unge ikke begår ny kriminalitet

 

Hvem er målgruppen for TUS?

Målgruppen er kriminalitetstruede unge, primært i alderen 14 til 18 år, hvor der er et særligt behov for en hurtig og koordineret indsats. Der er tale om unge, som har begået milde former for kriminalitet flere gange, unge som har begået alvorlig førstegangskriminalitet, eller unge eller som medvirker til at anstifte uro.

 

Hvad gør TUS?

Repræsentanterne fra kommunen og politiet i TUS-teamet laver en fælles handleplan sammen med den unge og den unges familie. Handleplanen beskriver de mål, indsatser og samarbejdspartnere, som skal indgå i forløbet omkring den unge. TUS-teamet kan også foreslå indsatser indenfor deres respektive forvaltninger, som kunne være til gavn for den unge.

 

Hvem er TUS?

TUS består af et team med fast deltagelse af:

  • Den driftsansvarlige for TUS

  • Den unges sagsbehandler fra Familiecenterets ungerådgivning i Socialforvaltningen

  • En medarbejder fra Lokalpoliti Vest

  • En medarbejder fra Forebyggelsesafdelingen ved Østjyllands Politi

  • En konsulent fra PPR i Børn og Unge

  • En medarbejder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Beskæftigelsesforvaltningen

Den unge og den unges familie inddrages altid i de tværfaglige møder. I forløbet indkaldes ligeledes relevante samarbejdspartnere fra både det private og det offentlige netværk omkring den unge.

 

Der er opfølgning i TUS som minimum hver tredje måned.

 

Kontakt

Gudrunsvej

Socialforvaltningen

Gudrunsvej 78

8220  Brabrand

Telefon: 89 40 62 00

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

Åbningstider:
Mandag - tirsdag klokken 9 - 12
Torsdag klokken 9 - 12 og 16 - 17:15
Fredag klokken 9 - 12

Telefontider:
Mandag - tirsdag klokken 9 - 12
Torsdag klokken 9 - 12 og 16 - 17:15
Fredag kl. 9 - 12

 
 
 

Opdateret: 14.10.2013

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code