Gå til sidens indhold

Center for Bostøtte i eget hjem i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne

Center for Bostøtte i eget hjem yder social støtte i form af bostøtte i eget hjem og i bofællesskaber.

Center for Bostøtte i eget hjem yder bostøtte til borgere over 18 år, der på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp. Bostøtte er et frivilligt tilbud. Det er tidsbegrænset, og indsatsen planlægges sammen med borgeren. Der ydes støtte med udgangspunkt i princippet hjælp til selvhjælp - med fokus på borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og ønsker. Indsatsen kan fx være: Støtte til at borgerne selv kan mestre praktiske opgaver i hjemmet, støtte til medborgerskab og deltagelse i samfundslivet, støtte til at opbygge eller genopbygge netværk samt vejledning og støtte til sundhed og egenomsorg.

 

Centret forvalter endvidere 25 bofællesskaber. Her ydes individuel og fælles § 85-bostøtte til beboere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. I de fleste af bofællesskaberne har beboerne egen lejlighed med egen lejekontrakt. Bofællesskaberne er af meget forskellig karakter og med varierende medarbejderstøtte. Nogle af bofællesskaberne er fx for borgere med misbrugsproblematikker (og eventuelt også en psykiatrisk diagnose). Andre bofællesskaber er for borgere med en psykiatrisk diagnose eller for unge. Nogle er opgangsfællesskaber, hvor andre er fritliggende klyngehuse.

 

Center for Bostøtte i eget hjem driver bostøtte ud fra fire lokale enheder i Aarhus: Nord (CBH Nord), Centrum (CBH Centrum), Vest (CBH Vest) og Syd (CBH Syd).

 

Derudover driver centret et tilbud om børnegrupper på tværs af enhederne. Tilbuddet er målrettet børn i alderen 8-14 år, som har en forælder, der er psykisk sårbar. Find linket under Samtalegrupper for børn og læs mere.

 

Centret er organiseret under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Tilbuddene drives i henhold til Lov om Social Service § 85.

Henvisning CBH

Hvis du ønsker bostøtte eller en bolig i et bofællesskab, skal du først henvises via Center for Myndighed.

Kontakt

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne - Center for Myndighed

Socialforvaltningen

Postboks 575, Grøndalsvej 1b

8260 Viby J

Telefon: 89 40 14 41

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

E-mail: 

Åbningstider:
Mandag - onsdag klokken 9-12
Torsdag klokken 9-12 og klokken 16-17:15
Fredag klokken 9-12

Telefontider:
Telefonnummer: 89 40 57 22
Mandag-onsdag klokken 8-15
Torsdag klokken 8:30-17:30
Fredag kl. 8-15

 

Kontakt

Center for Bostøtte i eget hjem

Socialforvaltningen

Hermodsvej 5C, 2.

8230 Åbyhøj

Telefon: 87 13 35 22

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

Åbningstider:
Mandag til fredag kl. 9 - 14.

 
 
 

Opdateret: 13.3.2017

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code