Gå til sidens indhold

Skoler og SFO

En eventuel konflikt vil med det samme påvirke kommunikationen mellem dig som forælder og skolen, og kan også komme til at påvirke undervisningen.
Skole og SFO under en eventuel konflikt  

På mange skoler vil der været meget få medarbejdere til stede under en konflikt. Det betyder, at meget undervisning vil være aflyst, og de fleste børn vil ikke have mulighed for at komme i SFO. Nogle skoler og SFO’er lukker helt under en konflikt.  


Inden en eventuel konflikt træder i kraft, vil skolelederen informere nærmere om, hvordan undervisning og SFO påvirkes på din skole under en konflikt. 


Skole

 

Mens en konflikt står på, vil der kun blive gennemført undervisning af det pædagogiske personale, der ikke er omfattet af lockouten. De fleste elever vil derfor opleve, at mange af deres timer er aflyst, og de får en del huller i skemaet. Elever fra 4. klasse og opefter må kun være skolens område under de aflyste timer, hvis skolelederen vurderer, at der er nok medarbejdere til, at det er forsvarligt. 


På skoler med specialklasser vil der være mere undervisning, da medarbejdere med timer i specialklassen ikke rammes af konflikten. Disse medarbejdere skal løse deres almindelige opgaver, både i special- og normalundervisningen. Under en eventuel konflikt vil det her på siden fremgå, om der er skoler der helt er lukket og hvordan der undervises på skoler, der holder åben.


Du kan her på siden få information fra dit barns skole.
 
SFO 

Skolelederen fastlægger, hvor mange – og hvilke – børn der kan gå i SFO under en konflikt. Hvis der er meget få medarbejdere på arbejde, kan skolelederen sammen med områdechefen vælge, at SFO’en lukker helt eller kun har åbent om eftermiddagen. 


De medarbejdere, der ikke er omfattet af konflikten, skal udføre deres sædvanlige arbejde, og de må hverken arbejde mere eller hårdere. Det betyder, at jo større en del af medarbejderne, der er omfattet af konflikten, desto færre børn vil kunne passes.   


Det er skolelederen, der vurderer, hvilke børn der har størst behov for pasning i SFO under en eventuel konflikt.   

Der bliver blandt andet taget hensyn til:  


  • Forældrenes mulighed for at finde anden pasning.  
  •  Hvor egnet barnet er til at blive passet af andre. 
  •  Barnets behov for struktur og en uændret hverdag. 
  •  Kompetencer og forudsætninger hos de medarbejdere, der er arbejde under en konflikt.  


Inden en eventuel konflikt, vil skolelederen informere om, hvornår SFO’en har åbent, og hvor mange børn der kan passes.  

 
 

Opdateret: 19.4.2018

Afdeling:

Send kommentar: Aarhus Kommune

Telefon: 89 40 20 00 ● CVR-nummer: 55133018

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code