Gå til sidens indhold

Gang i havnebyggerierne

Aarhus Kommune vokser. Det gælder også på havnen, hvor det går stærkt med at omdanne området fra havn til by.

En ny bydel vokser frem på havnefronten. Bulldozere og byggekraner er i gang med at forvandle de gamle industriarealer på havnen til en helt ny bydel med 8-10.000 beboere og 12.000 arbejdspladser.

 

Flere af byggerierne står færdige, nye skyder op, og der bor i dag ca. 1.500 beboere i området.

 

Projekter som Havneholmen og Pakhus 2013 tager nu springet fra planer på papir til konkrete byggeprojekter. Dokk1, Navitas og Havnehusene er klar til indflytning senere på året, og Bestseller-byggeriet står færdigt næste år.

 

Dokk1 - fremtidens Hovedbibliotek og Borgerservice

Dokk1 er et offentligt byggeri og del af projektet Urban Mediaspace Aarhus, som omfatter opførelse af Dokk1 (byens nye Hovedbibliotek og Borgerservice), et automatisk p-anlæg med plads til 1.000 biler, fritlægning af den sidste del af Aarhus Å, etablering af Havnepladserne mellem Europaplads og Nørreport samt et pumpe-sluseanlæg ved Europaplads. Dokk1 åbner for brugere og besøgende i slutningen af 2014.

 

Nyt centrum for energi og innovation

Det andet store offentlige byggeri er Navitas - Aarhus’ nye centrum for energi og innovation. Navitas vil huse Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen, en forsker- og businesspark samt 450 offentlige p-pladser. Navitas åbner for studerende, undervisere og iværksættere sommeren 2014.

 

Kommende byggerier

På det private marked går Havneholmen i sommeren 2014 i gang med byggeriet af 400 lejligheder, heraf 140 seniorlejligheder, og nabobyggeriet Pakhus 2013 sætter det første spadestik til 3 ud af 5 pakhuse med erhverv og bolig.

Brabrand Boligforening er i fuld gang med at opføre Havnehusene - 83 familie- og seniorlejligheder og 182 ungdomsboliger – og første etape forventes klar til indflytning i slutningen af 2014. Bestsellers Aarhus-domicil skyder også op i hastigt tempo, og bygningen står klar til at modtage op mod 800 medarbejdere i begyndelsen af 2015.

 

Færdige byggerier

De fire klyngehuse med både støttede og ustøttede ungdomsboliger var blandt de første, der blev indflyttet, og er i dag fuldt indflyttet. Isbjerget, som består af 210 ejer- og lejeboliger, er også fuldt indflyttet. Og i Lighthouse er bygningerne L, I og G fuldt indflyttet.

De mange forskellige boligtyper og ejerformer understøtter visionen om en mangfoldig bydel med en blandet beboersætning.

 

Besøg din nye bydel

I forsommeren 2013 blev Jette Tikjøbs Plads indviet, og den er allerede blevet et yndet udflugtsmål for aarhusianere og besøgende.

Hovedvejene i bydelen er ved at blive anlagt, Dagmar Jensens Gade er færdigetableret, og Bernhard Jensens Boulevard færdiggøres, efterhånden som byggerierne bliver færdige. Bydelens øvrige gader, pladser og kanaler færdiggøres i takt med, at byggerierne opføres.

Der sker hele tiden nye, spændende ting, og du kan følge udviklingen ved at besøge din nye bydel og se udstillingen i Pakhus 27, Nordhavnsgade 12-14, 8000 Aarhus C.

Kontakt

Center for Byudvikling og Mobilitet

Teknik og Miljø

Kalkværksvej 10

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 23 60

E-mail: 

 
 
 

Opdateret: 22.9.2014

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Teknik og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter