Gå til sidens indhold
Vindere af handicapprisen 2017

Aarhus Kommunes handicappris 2017

F. C. Bøgeskov vandt Aarhus Kommunes Handicappris 2017 for deres foregangseksempel i forhold til at inddrage udviklingshæmmede i det frivillige almene foreningsliv.

Mandag den 4. december 2017 kl. 13.00 uddelte Aarhus Kommune Handicapprisen for 7. gang. Ved et arrangement på Aarhus Rådhus overrakte Borgmester Jacob Bundsgaard prisen, der består af en check på 5.000 kr. og et diplom, til dette års vindere, fodboldklubben F. C. Bøgeskov.

F.C. Bøgeskov har på kort tid etableret et levedygtigt fodboldhold, hvor udviklingshæmmede og ikke udviklingshæmmede spiller på samme hold og indgår ligeværdigt i spillet og klublivet. Klubben har ikke tidligere haft erfaringer med målgruppen, men har i kraft af deres åbenhed og store engagement skabt et inkluderende og rummeligt fodboldmiljø, hvor engagement, motion og holdånd er centrale værdier.” – Borgmester Jacob Bundsgaard.

 Yderligere to var nominerede til prisen i år: Vibeke og Harald Lie fra svømmeklubben HASA og Blindes Arbejde, Aarhus afdelingen.

Læs portrættet af F. C. Bøgeskov

Se billedreportage fra den festlige prisoverrækkelse

  

Handicapprisen

Handicapprisen uddeles i anledning af FN’s internationale handicapdag. Den internationale markering af dagen har som formål at fremme forståelsen for vilkårene for mennesker med handicap og at mobilisere støtte til personer med handicaps værdighed, rettigheder og velfærd.

Alle, der bor eller driver virksomhed i Aarhus Kommune, kan indstille til handicapprisen. Prisen kan gives til en kommunal arbejdsplads, virksomheder, organisationer, foreninger eller enkeltpersoner fra Aarhus Kommune. For at vinde skal den indstillede have gjort noget særligt og nytænkende for mennesker med handicap.

En komité bestående af repræsentanter fra LO, kulturlivet, DH og formandskabet for Handicaprådet vælger årets vinder.

 
 

Opdateret: 05.12.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Byrådssekretariatet

Telefon: 89 40 22 50

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter