Gå til sidens indhold

Kommunerne og staten

Kommunerne og staten har et tæt samarbejde. Af særlig vigtighed er de årlige aftaler om kommunernes økonomi.

Hvert år i juni måned mødes KL’s bestyrelse og regeringen for at aftale rammerne for kommunernes økonomi det kommende år. Aftalerne indeholder bl.a. rammer for, hvor mange penge kommunerne må bruge til børnepasning, ældrepleje og folkeskole. Der aftales også målsætninger for kommunernes skatteudskrivning.

 

Baggrunden for, at der indgås aftaler mellem kommunerne og staten er, at regeringen og folketinget på sin side ønsker en overordnet styring af de offentlige udgifter. Det hænger sammen med, at regeringen har fastlagt en overordnet økonomisk politik for landet, der også omfatter kommunerne. Eftersom kommunernes udgifter udgør ca. 2/3 af de samlede offentlige udgifter, er det væsentligt, hvor mange penge kommunerne bruger. Omvendt har kommunerne en interesse i at kunne opfylde de politiske mål og løfter bedst muligt, når de skal lægge deres budgetter.

 

Forhandlingerne resulterer i nogle rammer for kommunerne. Rammerne giver et vist spillerum for kommunerne, og hvordan det spillerum udnyttes, er det op til politikerne i de enkelte kommuner at blive enige om, når de skal vedtage budgettet lokalt.

 

Når forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne er færdige, er det kommunernes egen tur til at lave budgetter for den enkelte kommune. Det sker fra august til oktober hvert år. Kommunernes budgetter skal ligge inden for de rammer, som økonomiaftalen med regeringen fastlægger.


 

Læs mere om Aarhus Kommunes budget

Kontakt

Raadhuset

Byrådssekretariatet

Borgmesterens Afdeling

Rådhuset vær. 280

8000 Aarhus

Telefon: 89 40 22 50

E-mail: 

 
 
 

Opdateret: 22.8.2014

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Byrådssekretariatet

Telefon: 89 40 22 50

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter