Referat Aarhus Byråd 06-03-2019

I Århus Kommune har vi, ligesom mange andre kommuner, problemer med at fastholde en sund og varieret detailhandel i vores midtby. Stigende huslejepriser kombineret med en øget nethandel lægger pres på omsætningen, hvilket medføreren stor udskiftning og kort levetid for mange butikker på Strøget og dets nabogader. Med den nye parkeringspolitik er det forventet endnu flere vil tage til nabokommuner, bruge centrene uden for byen eller gå på nethandel, hvilket allerede i 2018 fik den daværende formand for Strøget til at råbe vagt i gevær.

 

Fra den 1. februar 2019 har et bredt flertal i Silkeborg kommune indført 2 timers gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser i byen. Argumentet bag denne beslutning er, at man vil gøre det mere attraktivt at bruge butikkerne i byen, frem for at gå på nettet eller handle i en nabokommune. Viborg og Herning Kommune har nemlig også gratis parkering. I disse kommuner har man altså taget problemet alvorligt og rækker en hånd ud til erhvervslivet og detailhandlen, så man kan undgå butiksdød og affolkede bymidter i en nær fremtid.

 

I Dansk Folkeparti anerkender vi, at flertallet har indført en parkeringspolitik, som både har ændret priser og tidsrum for betalt parkering i midtbyen. Vi mener dog samtidig byrådet har en forpligtigelse til at sikre en levende midtby med en detailhandel i vækst. En midtby, hvor kunder fra nær og fjern lægger deres penge i butikkernes kasser i stedet for at bruge dem i andre kommuner eller på parkering.

 

Vi foreslår derfor, at Århus Kommune indfører 2 timers gratis parkering, inden for Ringgaden, på alle kommunale parkeringspladser med betalingskrav. En grænse på2 timer giver god tid til at handle ind, men det sikrer også et flow i bilerne, så pladserne ikke kun optages af langtidsparkering. Vi foreslår at lade forslaget finansiere sig selv ved kommunens parkeringsindtægter. I 2016 havde Dansk Folkeparti en 10 dages forespørgsel om parkeringsområdet. I besvarelsen blev udgifterne til betalingsparkering oplyst til 3,1 mio kr i 2017, mens nettoindtægten var 29 mio kr. Siden da er både den nye parkeringspolitik og de nye modregningsregler trådt i kraft, men med så stor en difference mellem indtægt og udgift må det forventes der bruges færre penge til driften end kommunen får ind på parkeringsafgifter.

 

Da reglerne for modregning af parkeringsindtægter blev ændret, bemærkede ministeren at det aldrig var meningen kommunerne skulle bruge parkering som en ekstra skat til at finansiere andre områder i budgettet. Alligevel går overskuddet lige nu til at medfinansiere vejvedligeholdelsen i kommunen, hvilket er i strid med de nationale intentioner. Med dette forslag sikrer vi, at en del af provenuet føres tilbage til bilisterne, samtidig med at vi rækker hånden ud til detailhandlen. Hvis det medfører et overordnet tab på vejdriftsområdet må det være op til Teknik og Miljø at dække underskuddet gennem interne omprioriteringer.

 

Det indstilles at:

1) Byrådet vedtager, at der ikke opkræves betaling for de første 2 timers parkering på kommunale parkeringspladser eller parkeringshuse inden for Ringgaden.

2) Ændringen finansieres af parkeringsindtægterne i Århus Kommune. Et eventuelt tab på området for vejdrift afholdes inden for Teknik og Miljøs eksisterende budget.

 

På vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe

 

Knud N. Mathiesen (ordfører) og Jette Skive

8/2-2019

Strategi for veteranindsatserne
Vi foreslår, at der udarbejdes en overordnet strategi for veteranindsatserne i Aarhus kommune. Endvidere besluttes en samlet politisk strategi for en helhedsorienteret indsats for veteranområdet.

Baggrund
Det er vigtigt, at veteranerne ikke oplever sig tabt i systemet eller bliver kastebold imellem flere instanser. I Aarhus kommune er der knap 1400 veteraner og ca. 10 % har PTSD. Uanset om man er traumatiseret eller ej, så er der brug for en strategi og en koordineret tværgående indsats, der kan hjælpe veteranerne tilbage til samfundet og en værdig tilværelse. Der skal være et samarbejde imellem alle relevante indsatser/instanser. Endvidere er det vigtigt at få god kontakt til veteranerne på så tidligt et tidspunkt som muligt med henblik på at få en god overgang fra militæret til det civile samfund og komme i beskæftigelse/uddannelse. Politikken skal bygge videre på allerede eksisterende indsatser samt gælde for alle veteraner, også for dem der ikke har været udsendt af forsvaret.

En veteranpolitik skal have fokus på:
• Tidlig indsats og empowerment.
• Overgang fra militær til civilsamfund
• Arbejdsidentitet, beskæftigelse, uddannelse og karriere. Endvidere afdække om der er brug for en mentor
• Fritidsaktiviteter
• De hårdt psykisk sårede
• Familie og børn. Evt. hjælp til at genskabe relationer i familien
• Kortlægning af eksisterende indsatser
• Samarbejde på tværs
• Én koordineret indgang
• Behandling hvor det er nødvendigt - indeholdende rådgivnings- og rehabiliteringstilbud
• Indsatserne skal være målrettede såvel fysiske som psykiske skader. Ved fysiske skader kan der være tale om særlige hjælpemidler og tilgængelige boliger
• Styrke samarbejde med frivillige organisationer.

Vi ønsker derfor:
- at der nedsættes en tværmagistratslig arbejdsgruppe, der sammen med relevante organisationer og aktører udformer en veteranpolitik.

På vegne af hhv. Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet og DF
Lone Hindø, Anette Poulsen
Peter Sporleder, Gert Bjerregaard
Thomas Medom
Eva Borchorst Mejnertz
Marc Perera Christensen
Almaz Mengesha
Keld Hvalsø
Liv Gro Jensen
Knud Mathiesen

 

Indstilling på baggrund af forslag fra samtlige partier i Aarhus Byråd om strategi for veteranindsatserne.

 

 

Stillet af:
Camilla Fabricius (S)
Peder Udengaard (S)
Jan Ravn Christensen (SF)
Thomas Medom (SF)

 

Det offentliges brug af eksterne konsulenter er ofte til debat, og det gælder også for Aarhus Kommunes brug. Der stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt borgernes skattekrone bruges rigtig, eller om de i stedet kunne være brugt på mere borgernær velfærd. Derfor er det vigtigt med et højt niveau af gennemsigtighed, når kommunen bruger skattekroner på konsulentbistand.

 

Anonyme rapporter fra eksterne konsulenter kan være et problem, fordi eventuelle bias og egeninteresser bliver sværere at gennemskue. Skal rapporterne betragtes som videnskabelige, må de også skulle opfylde samme kriterier som enhver anden akademisk praksis og have åbenhed omkring hvem, der har skrevet dem. Ligeledes medvirker anonymiteten til at mindske den generelle gennemsigtighed i de offentlige beslutningsprocesser.

 

Vi skylder borgere, hvis hverdag bliver påvirket af de beslutninger, der bliver taget på baggrund af konsulentrapporter, at sikre, at rapporterne giver mulighed for kritisk stillingtagen, og at de opfylder almindelige krav til akademisk arbejde. Som kommune bør vi gå forrest og medvirke til mere åbenhed omkring offentlige beslutningsprocesser.

 

Derfor foreslår SF at

 

Stillet af SF’s byrådsgruppe

Mette Bjerre (ordfører på sagen), Jan Ravn Christensen og Thomas Medom

 

Enhedslisten foreslår at der designes et tørklæde der passer i farve og kvalitet til den eksisterende beklædning som vores medarbejdere anvender ved deres arbejde i sundhed og omsorg.

 

Det vil være en god mulighed for at sikre den hygiejniske del som uniformen er med til at understøtte. Vi signalere i forvejen med uniformen at her en medarbejder fra sundhed og omsorg, det er vi enige i og vi får med dette forslag en opgradering af beklædningen, for de medarbejdere der måtte ønske at benytte sig af et hoved tørklæde.

 

Vh. Lone Norlander / Enhedslisten de rød - grønne

 

Hash er skadeligt og de kriminelle tjener enorme summer på salget. Samtidig fører kampen om hashmarkedet til gentagne voldelige opgør i mange dele af Aarhus. Derfor foreslår vi at Aarhus Kommune søger et frikommuneforsøg, hvor hashsalg til voksne legaliseres i en forsøgsperiode.

 

I Aarhus har vi enorme problemer med den omfattende hashhandel, og det skaber utryghed i de områder, hvor hashhandlen foregår. Det forsøg, vi foreslår, omhandler autoriserede salgssteder, hvor hash til eget forbrug er lovligt at købe. Eksperter på området skal involveres i tilrettelæggelsen af ordningen, så forsøget bliver gennemført på baggrund af faglig ekspertise. Parallelt skal behandlings- og afvænningstilbud styrkes.

 

Forsøget skal være med til at gøre os klogere på effekterne ved legalisering af hash. Ambitionen er at ramme de bander, der lukrerer på hashhandlen og stoppe de voldlige konflikter, som følger med kombinationen af hash og bander. Forsøget har desuden som målsætning at forebygge hashmisbrug og reducere antallet af misbrugere. Det skal sikres ved, at råd og vejledning fra sundhedsfaglige medarbejdere samt behandlings- og afvænningstilbud.

 

Det er vigtigt for os at understrege, at hvis forsøget ikke medvirker til at opfylde disse målsætninger, så skal det lukkes ned igen.

 

Motivation

Flere lande og stater i USA legaliserer i øjeblikket produktion og salg af hash, eller rettere cannabis, som er den fælles betegnelse for de forskellige stoffer, hash, marihuana og pot, der kommer fra hampplanten. Baggrunden for legaliseringen er en erkendelse af at et forbud er en blindgyde. Så længe, så mange på trods af et forbud har så meget lyst til at ryge hash, at de vil opsøge et illegalt marked, er der også et marked for at sælge det. Den erkendelse har det kriminelle miljø for længst taget til sig som en givtig indtjeningskilde og en mulighed for også at introducere farligere stoffer end hash for de nysgerrige købere.

 

Vi bør følge trop, og første skridt i Danmark kan udmærket være en forsøgsordning med legalisering af hash i Aarhus.Vi tror på, at vi som et moderne samfund på samme måde som med øl, vin og spiritus, er i stand til at håndtere legalisering og salg af hash under kontrollerede forhold.

 

Vi ved, at 41,5 procent af de 16-44-årige i Danmark har prøvet hash eller marihuana, og ni procent har ifølge Sundhedsstyrelsen indtaget stoffet inden for det seneste år. Stoffet er overalt, og det er nemt at skaffe, selvom det er illegalt. Også i Aarhus. Det er det, vi må forholde os til. Vi må se i øjnene at forbuddet mod cannabis har spillet fallit.

 

En legalisering handler ikke om, hvorvidt hash er skadeligt eller ej. Det ved vi, at det er - særligt for meget unge og psykisk sårbare mennesker. I dag overlader vi køberne, altså også de, der har det rigtig svært og befinder sig i et decideret misbrug, til de kriminelle. Ved at etablere kommunale salgssteder a la det svenske "Systembolaget", vil vi også få kontakt med den gruppe, som er på vej ud i et decideret misbrugsproblem, og på et tidligt tidspunkt være i stand til at række dem en hjælpende hånd.

 

Med en legalisering skal vi have styr på, hvor hashen kommer fra og satse på lokal dykning og produktion. Der er allerede østjyske producenter på banen med hensyn til at producere medicinsk cannabis efter at det fire-årige forsøg i Danmark med medicinsk cannabis startede 1. januar 2018. Møllerup Gods på Djursland har etableret selskabet Danish Cannabis og er ifølge Aarhus Stiftstidende gået sammen med verdens største producent af medicinsk cannabis, Canopy Growth fra Canada.

 

Produktion og salg skal ske under skarpe restriktioner, på samme måde som der i dag produceres medicin. Hvis kommunerne eller staten selv producerede og solgte hashen, ville man få et kontrolleret produkt, og dermed få en langt bedre kvalitetssikring. Dette vil medføre langt bedre gennemsigtighed med, hvad man som cannabisbruger køber, og vi kan således mindske tendensen til, at hashen bliver stærkere og stærkere, og undgå, at flere ufrivilligt ryger hash med et højt THC-indhold, der giver større risiko for psykoser.

 

Ud over at sikre forbrugerne, er formålet med legalisering af hash så afgjort også at fjerne en del af de kriminelle banders finansielle underlag. I dag er banderne parate til at trække våben og skyde i gaderne for at få magt over hashmarkedet.

 

Og ja, der er mange penge i hashsalg. Ved legalisering af hashsalga kan vi kanalisere en stor del af den illegale økonomi over i kommunekassen, og bruge dem til at udbygge afvænningstilbud, og forbyggende tiltag som oplysning om hashens skadelige virkninger samt mere målrettet forebyggende arbejde i miljøer med sårbare unge. I stedet for at banderne bruger fortjenesten til køb af nye våben, som skaber utryghed for os alle.

 

En lang række steder i verden er man de seneste år nået til den konklusion, at forbud mod hash har spillet fallit. Det er på tide, at vi også i Danmark og Aarhus ændrer politik.

 

Stillet af:

Keld Hvalsø, Enhedslisten

Liv Gro Jensen, Alternativet

Thomas Medom, SF

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 1090, Blandet boligområde ved Randersvej og Bøgegade og tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2017.

Udmøntning af midler til kollektiv trafik bl.a. set i lyset af reduktioner i Region Midtjyllands buskørsel.