Vælg

Referat Aarhus Byråd 31-10-2018

    Forslag fra EL om ingen mafia


    Beslutning Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.

    Borgmesterens Afdeling udarbejder notat.
    Baggrund: Som man har kunnet læse i forskellige medier, så har der tilsyneladende været mafia-virksomheder tilknyttet anlæggelsen af letbanens etape 1. Det ”tilsyneladende” er nu et faktum efter at en dommer i Italien har kendt for ret, at et af firmaerne der har arbejdet på letbanens etape 1, er mafia-forbundet.
    Der er al mulig grund til at tage truslen fra italiensk organiseret kriminalitet særdeles alvorlig. De senere år har de udbredt deres (kriminelle) aktiviteter til flere og flere lande udenfor Italien. Det er vigtigt, at vi reagerer rettidigt.
    Kampen mod organiseret kriminalitet er også kampen for ordende forhold, herunder ordentlige overenskomstforhold. De to ting kan ikke adskilles.
    Derfor går vores forslag både generelt på en modstand mod (italiensk) organiseret kriminalitet og på en opstramning i forhold til OK-forhold på større anlægsprojekter, særligt den kommende letbane-etape 2.  

    Til beslutning: 
    1. Byrådet må stå samlet i modstanden mod organiseret kriminalitet; tage problemet alvorligt og handle derpå. Kræver det lovændringer så må der rettes henvendelse til folketinget. 
    2. Der er behov for en opstramning i forhold til sociale klausuler og social dumping angående større anlægsprojekter, særligt letbanens etape 2 (på baggrund af foreløbige erfaringer fra etape 1 og desuden metroen, samt nye oplysninger som løbende kommer frem).  
    Stillet af Peter Hegner Bonfils pva. Enhedslistens byrådsgruppe.


    Sagens forløb 16-08-2017 Aarhus Byråd
    Sagens behandling blev udsat  i byrådets møde den 16. august 2017.
    30-08-2017 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Borgmesterens Afdeling og Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 30. august 2017 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    27-08-2018 Borgmesterens Afdeling
    På baggrund af forslag fra Enhedslisten fremsender Borgmesterens Afdeling udtalelse vedrørende fremtidig håndtering af ”Ingen Mafia i Vores By”.  

    Konklusion Aarhus Kommunes kommende Indkøbs- og udbudspolitik skal sikre, at virksomheder der af forskellige årsager ikke lever op til visse krav vil være automatisk udelukket fra at afgive tilbud. Ift. Letbanen er der god dialog mellem Letbanens interessenter og de faglige organisationer for at imødegå social dumping.
    22-10-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Borgmesterens Afdelings udtalelse af 27. august 2018, som Magistraten kan henholde sig til.

    Rådmand Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.

    Borgmesterens Afdeling udarbejder notat.

    Bilag

    Forslag fra SF om midlertidige bevillinger til hjemmehjælp


    Beslutning Fremsendes til Sundheds- og Omsorgsudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.
    Byrådsforslag fra SF om midlertidige bevillinger af hjemmehjælp

    Begrundelse:

    Det har været rystende at erfare, at ventetiden på at få behandlet ansøgninger om hjemmepleje kan være adskillige måneder om at komme igennem systemet. Det er langt udover de byrådsfastsatte standarder for sagsbehandling, og det er selvfølgeligt ikke rimeligt overfor de ældre, der skal vente og vente på at få afgjort deres ansøgninger.

    Forslag:

    På den baggrund foreslås det, at man lokalt får adgang til at lave midlertidige bevillinger frem til at ansøgningerne er færdigbehandlede. Teamlederne kan evt. tildeles kompetence hertil. Det foreslås, at adgangen til at tildele midlertidige bevillinger fortsætter frem til IT-problemerne ophører, og ventelisterne er indenfor de byrådsfastsatte standarder.

    Stillet af Thomas Medom og Jan Ravn Christensen (ordfører på sagen), byrådsmedlemmer for SF

    Sagens forløb 13-12-2017 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 13. december 2017 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    02-10-2018 Sundhed og Omsorg
    Konklusion

    Sundhed og Omsorg anbefaler, at forslaget ikke gennemføres.  

    Det er vurderingen, at den foreslåede fremgangsmåde vil være i strid med gældende lovgivning på flere områder. For det første ift. kravet om en individuel konkret vurdering af borgers ansøgning, herunder også kravet om vurdering af mulighederne for rehabilitering, og for det andet ift. kravene vedrørende adskillelsen af bestiller og udfører, herunder også borgers ret til frit valg af leverandør.
    18-10-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten. Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til  Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse af 2. oktober 2018.
    22-10-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse af 2. oktober 2018 som Magistraten kan henholde sig til.

    Rådmand Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Sundheds- og Omsorgsudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.

    Bilag

    Forslag fra RV om projekt Frivillig i Aarhus Kommune


    Beslutning Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.
    I anledningen af at Aarhus i 2018 er Europæisk Frivillighovedstad foreslår Radikale Venstre at Aarhus Kommune viderefører Projekt Frivillig i Aarhus kommune.

    Det foreslås undersøgt hvordan Aarhus Kommune med få ressourcer kan videreføre Projekt Frivillig i Aarhus Kommune fx ved at sikre, at uddannelsesinstitutionerne fortsat har et redskab til at udskrive frivilligbeviser til de frivillige.

    Baggrund:
    Projekt Frivillig blev skabt for at give unge lyst til at kaste sig ud i frivillige aktiviteter.

    Projekt Frivillig var frem til lukningen 1. januar 2018 et tværministerielt landsdækkende initiativ, hvis formål var at engagere elever på landets kompetencegivende ungdomsuddannelser som frivillige i foreninger og organisationer.  

    Projekt Frivillig havde frem til 2018 en fast bevilling på Finansloven. Bevillingen bortfaldt dog pr 1. januar 2018, og Projekt Frivillig eksisterer derfor ikke længere. Frem til lukningen var Projekt Frivillig et tværministerielt samarbejde mellem Børne- og Socialministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

    Stillet af Eva Borchorst Mejnertz og Rabih Azad-Ahmad 

    Sagens forløb 07-02-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 7. februar 2018 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    02-10-2018 Flere afdelinger
    Konklusion

    Projekt Frivillig har været en rekrutteringsplatform for foreninger, og det har bidraget til at øge kendskabet og engagementet omkring frivilligt arbejde blandt unge med og uden frivillig erfaring. Såfremt projektet videreføres, kræver det i første omgang et forpligtende samarbejde mellem foreninger og ungdomsuddannelser, hvor Aarhus Kommune eksempelvis kan samarbejde med Frivilligcenter Aarhus som koordinator på projektet, som havde opgaven med projektet før. Frivilligbeviset bør i denne forbindelse fokusere mere på opnåede kompetencer og mindre på timeantal. Ud fra den hidtidige finansiering i Region Midtjylland estimeres projektet at ville koste mellem 200.000 og 250.000 kr. at videreføre.
    18-10-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten. Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice samt Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs udtalelse af 2. oktober 2018.
    22-10-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices udtalelse af 2. oktober 2018, som Magistraten kan henholde sig til.

    Rådmand Bünyamin Simsek og Keld Hvalsø tog forbehold.

    Rådmand Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.

    Bilag

    Aarhus Kommune som skattelyfri kommune


    Beslutning Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.

    Venstres og Liberal Alliances byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen er behandlet sammen med sag 5.

    Resumé SF har foreslået at Aarhus Kommune underskriver Oxfam IBIS’ charter om bekæmpelse af skattely. Aarhus Kommune har derfor haft en dialog med Oxfam IBIS om aktivt at arbejde med at blive skattelyfri kommune. Aarhus Kommune oplyste samtidig Oxfam IBIS at bestemmelser omkring skattelyfri kommune ikke kan indarbejdes i kommunens udbudsmateriale, da dette er i strid med udbudsloven. Aarhus Kommune oplyste endvidere, at der vil blive arbejdet med en model for ”frivillig” opfølgning overfor virksomheder og disses underleverandører, således at underskrivelsen af charteret ikke står alene.
    Indstilling Det indstilles:

    At 1) Aarhus Kommune underskriver Charter for Skattelyfri Kommune.

    At 2) Aarhus Kommune, i samarbejde med andre kommuner, finder en model for opfølgning overfor virksomheder og disses underleverandører, med henblik på at arbejde aktivt med at blive skattelyfri kommune. 

    At 3) Aarhus Kommune løbende inddrager andre relevante CSR relaterede områder i dialogen med virksomheder, med henblik på at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd.

    Sagens forløb 22-10-2018 Magistraten
    Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 22. oktober 2018 anbefaler, at byrådet tiltræder Borgmesterens Afdelings indstilling af 17. oktober 2018.

    Rådmand Bünyamin Simsek tog forbehold.

    Rådmand Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.



    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.

    Venstres og Liberal Alliances byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen er behandlet sammen med sag 5.

    Bilag

    Forslag fra SF om bekæmpelse af skattely


    Beslutning Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.

    Venstres og Liberal Alliances byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen er behandlet sammen med sag 4.
    Flere og flere af danskernes skattekroner ender paradoksalt nok i skattely, når forskellige offentlige myndigheder køber ydelser hos selskaber, som bruger skattely. Den slags bør Aarhus Kommune være med til at bekæmpe, så århusianernes skattekroner ikke ender i et skuffeselskab, men i stedet bruges ansvarligt på virksomheder, der giver tilbage til fællesskabet.

    Der er mange forskellige problemer forbundet med brug af skattely. Fx konkurrerer virksomheder i skattely på ulige vilkår med de virksomheder, som betaler deres fair skat, mens de offentlige budgetter bliver udhulet, når pengene forsvinder ud af systemet. Desuden øges den globale ulighed, når store formuer unddrages beskatning. Som kommune kan vi i Aarhus være med til at begrænse denne skatteundgåelse, når vi samarbejder med private virksomheder. Det er vigtigt at vi tager ansvar og sender et stærkt signal til virksomhederne om, at Aarhus Kommune ikke accepterer brug af skattely.

    Oxfam Ibis har netop udarbejdet et charter for skattelyfri kommune, som vi mener Aarhus Kommune bør underskrive. En underskrift forpligter kommunen til at være aktiv i arbejdet imod skattely og arbejde for at blive en skattelyfri kommune. Det indebærer, at vi gennem indkøbs- og investeringspolitik vil tilstræbe at handle med virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd.

    Næstved har som den første kommune d. 29. maj tilsluttet sig dette charter. Allerede for to å siden besluttede Albertslund Kommune, at kommunens udbud fremover skulle indeholde krav om, at leverandøer ikke anvender skattely og/eller medvirker til systematisk, ulovlig skatteunddragelse. Dette kan lade sig gøre fordi Danske Standard er ved at udarbejde en mærkningsordning, der viser, om virksomheder har ordentlige skatteforhold. Flere andre kommune har ligeledes ytret ønske om også at benytte ordningen, nå den er klar.

    Derfor foreslå SF at Aarhus Kommune
    - underskriver Oxfam Ibis’charter om bekæpelse af skattely
    - udvikler en skattelypolitik, der sigter mod at undgå at handle med virksomheder, der misbruger skattely og laver aggressiv skatteplanlægning
    - benytter mærkningsordningen udarbejdet af Danske Standard, nå denne er tilgængelig, til fremover at undgå samarbejde med virksomheder, der benytter skattely

    Stillet af Jan Ravn Christensen, Mette Bjerre og Thomas Medom

    Sagens forløb 20-06-2018 Aarhus Byråd
    Sagens behandling blev udsat i byrådets møde den 20. juni 2018.
    22-08-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Borgmesterens Afdeling til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 22. august 2018 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    17-10-2018 Borgmesterens Afdeling
    På baggrund af forslag fra Socialistisk Folkeparti fremsender Borgmesterens Afdeling udtalelse vedrørende fremtidig håndtering af ”Ingen Mafia i Vores By”.  

    Konklusion
     
    Aarhus Kommune fremsender indstilling på baggrund af forslag om bekæmpelse af skattely. Det foreslås at Aarhus Kommune tiltræder Oxfam IBIS charter for aktivt at arbejde for at blive skattelyfri kommune. Derudover vil Aarhus Kommune arbejde på en model for opfølgning på virksomheder og underleverandører ift. god virksomhedsadfærd. 
    22-10-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Borgmesterens Afdelings udtalelse af 17. oktober 2018, som Magistraten kan henholde sig til.

    Rådmand Bünyamin Simsek tog forbehold.

    Rådmand Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 22. oktober 2018.

    Venstres og Liberal Alliances byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen er behandlet sammen med sag 4.

    Bilag

    Personaleredegørelse 2017


    Beslutning Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Økonomiudvalget af 24. oktober 2018.

    Et mindretal bestående af Dansk Folkepartis og det Konservative Folkepartis byrådsgrupper tiltræder Magistratens foranstående indstilling af 18. juni 2018 med de ændringer, der fremgår af Dansk Folkepartis ændringsforslag.

    Liberal Alliances byrådsgruppe kunne ikke tiltræde indstillingens "At 1" vedrørende at fokus og retninger er de rigtige i forhold til at løfte fremtidens velfærdsopgaver og personalepolitikkens målsætning om attraktive arbejdspladser. 

    Resumé Personaleredegørelse 2017 belyser en række personalemæssige forhold i Aarhus Kommune ved hjælp af en række data om personalets antal, fordeling, alder, mangfoldighed, lønudvikling og sygefravær mv.

    Personaleredegørelsen giver en status på personaleområdet i Aarhus Kommune ved udgangen af 2017, og er et vigtigt redskab til den løbende dialog om, hvordan det går med arbejdspladsen Aarhus Kommune og dermed Aarhus Kommunes medarbejdere.  Samtidig præsenterer personaleredegørelsen et billede af kommunens medarbejdere i en dynamisk samfundsmæssig ramme, hvor velfærdsudviklingen og de hastige forandringer kræver noget nyt af kommunens ledere og medarbejdere, når vi sammen med borgerne, virksomhederne og andre samarbejdspartnere ønsker at skabe ”En god by for alle”.  Personalepolitikkens målsætning om attraktive arbejdspladser er en hjørnesten i at sikre, at Aarhus Kommune til enhver tid kan tiltrække og fastholde velkvalificerede og engagerede medarbejdere og ledere, der har lyst til og evner at arbejde, samarbejde og tage aktiv del i at gentænke, udvikle og modernisere vores velfærd – arbejde smartere, inddrage og samskabe med borgerne.

    Personaleredegørelsen består fortsat af to dele. I del 1 præsenteres en status på personalestrategiske indsatsområder, herunder Fælles MED Udvalgets strategiske fokus- og indsatsområder. I del 2 præsenteres en status på personaleområdet belyst ved en række statistikker.  

    Indstilling At 1) Byrådet med udgangspunkt i Personaleredegørelse 2017 drøfter Aarhus Kommune som arbejdsplads, herunder om fokus og retninger er de rigtige i forhold til at løfte fremtidens velfærdsopgaver og personalepolitikkens målsætning om attraktive arbejdspladser.

    At 2) Personaleredegørelse 2017 tages til efterretning.

    Sagens forløb 18-06-2018 Magistraten
    Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 18. juni 2018 anbefaler, at byrådet tiltræder Borgmesterens Afdelings indstilling af 11. juni 2018.

    Rådmand Kristian Würtz var forhindret i at deltage i sagens behandling.
    22-08-2018 Aarhus Byråd
    Sagens behandling blev udsat i byrådets møde den 22. august 2018.
    12-09-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Økonomiudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 12. september 2018.
    24-10-2018 Økonomiudvalget
    Udvalget kunne enstemmigt tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Udvalget kunne ikke tiltræde ændringsforslaget stillet af Jette Skive.

    Marc Perera Christensen og Louise Lindskrog var forhindrede i at deltage i udvalgets behandling af sagen.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Økonomiudvalget af 24. oktober 2018.

    Et mindretal bestående af Dansk Folkepartis og det Konservative Folkepartis byrådsgrupper tiltræder Magistratens foranstående indstilling af 18. juni 2018 med de ændringer, der fremgår af Dansk Folkepartis ændringsforslag.

    Liberal Alliances byrådsgruppe kunne ikke tiltræde indstillingens "At 1" vedrørende at fokus og retninger er de rigtige i forhold til at løfte fremtidens velfærdsopgaver og personalepolitikkens målsætning om attraktive arbejdspladser. 

    Bilag

    Udbud af rengøring i Aarhus Kommune


    Beslutning Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Økonomiudvalget af 24. oktober 2018.

    Enhedslisten de Rød-Grønnes og Liberal Alliances byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.
    Rengøring med hjerte og hjerne

    Resumé På baggrund af budgetforliget 2017-2020 er igangsat et tværgående samarbejde om udbud af rengøring. Der er bl.a. gennemført en workshop herom med in- og eksterne interessenter, og input herfra ligger til grund for strategien Rengøring med hjerte og hjerne:

    Rengøring skal fremadrettet handle om mere end blot rengøring – beskæftigelse, borgerinddragelse, sociale klausuler og innovation skal tænkes ind i projektet. Formålet er at sikre rengøring af høj kvalitet til gavn for borgerne samtidig med, at der skabes et godt arbejdsmiljø for rengøringsmedarbejderne, lige som borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal hjælpes i job.

    Indstilling Det indstilles:

    At 1) der etableres et tværgående samarbejde omkring kontraktstyring på rengøring i Aarhus Kommune. 
    At 2) der igangsættes et beskæftigelsesinitiativ med en målsætning om at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job.

    At 3) der i forbindelse med udbud af rengøring i Aarhus Kommune lægges vægt på såvel kvalitet som pris.

    At 4) rengøring udbydes i omvendt licitation for dele af eller hele udbuddet fra udbudsrunde 2.  

    At 5) der indtænkes innovation og teknologiske fremskridt i rengøringsudbud og -kontrakter i langt højere grad end tidligere.

    At 6) der iværksættes borgerinddragende initiativer med henblik på at bidrage til medansvar for at holde Aarhus Kommunes bygninger og lokaler rene og indbydende. Fælles for de borgerinddragende initiativer er, at de har effektivisering af rengøringen i Aarhus Kommune som sigte. 

    At 7) der skal være synlig rengøring i Aarhus Kommune af hensyn til bl.a. rengøringsmedarbejdere og økonomi.

    At 8) der i muligt omfang tænkes i retning af funktionsudbud, så der i de kommende kontrakter fokuseres på at fastholde rene og hygiejniske omgivelser i stedet for på at gøre rent.

    Sagens forløb 20-08-2018 Magistraten
    Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 20. august 2018 anbefaler, at byrådet tiltræder Borgmesterens Afdelings indstilling af 28. juni 2018.

    Keld Hvalsø tog forbehold.
    12-09-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Økonomiudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 12. september 2018.
    24-10-2018 Økonomiudvalget
    Udvalget kunne enstemmigt tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Marc Perera Christensen og Louise Lindskrog var forhindrede i at deltage i udvalgets behandling af sagen.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Borgmesterens Afdeling med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Økonomiudvalget af 24. oktober 2018.

    Enhedslisten de Rød-Grønnes og Liberal Alliances byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Bilag

    Forslag fra V om håndværkerparkering i midtbyen


    Beslutning Fremsendes til Teknisk Udvalg til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.

    Sagen er behandlet sammen med sag 9.
    Beslutningsforslag – Håndværkerparkering i midtbyen 

    Det er et kendt problem for Venstre, at der mangler parkeringsmuligheder for private og for virksomheder i byen. Specielt håndværkerne har svært ved at parkere deres vogne inden for ringgaden uden at få bøder for det. Flere erhvervsdrivende regner sågar parkeringsafgifter ind i deres samlede tilbud på en given opgave, fordi det betragtes som uundgåeligt. Dette er til gene for virksomhedernes bundlinje, men også for den enkelte århusianer, da håndværkerbilerne ofte er parkeret uhensigtsmæssigt.  

    Århus skal forbedre sin erhvervsservice og erhvervsvenlighed. Det tager Venstre alvorligt og vi vil ikke acceptere en præmis om at det er OK at ligge som nr. 85 i DI´s måling og at vi siden 2011 kun er rykket længere og længere ned.  

    For Venstre handler det om at det har stor betydning for de mange og afgørende for at minimere den daglige frustration håndværker og andre der er afhængig af at have en bil tæt på sig oplever.   Derfor ønsker Venstre at Teknik & Miljø finder 100 nye parkeringspladser inden for ringgaden som er reserveret til håndværkerne i tidsrummet 7-16 i hverdagene, hvorefter byens borgere må få glæde af dem udenfor tidsrummet samt i weekenderne.  

    Venstre har i flere omgange foreslået skråparkering som vil kunne give mange flere parkeringspladser. Derfor mener vi at Teknik og Miljø kan finde 100 parkeringspladser til et godt erhvervspolitisk formål, som skal gavne håndværkerne og borgerne i midtbyen.    

    Sagens forløb 15-11-2017 Aarhus Byråd
    Sagens behandling blev udsat i byrådets møde den 15. november 2017.
    29-11-2017 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø  til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 29. november 2017 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    24-09-2018 Teknik og Miljø
    Venstre Byrådsgruppe stillede i november 2017 forslag om, at Teknik og Miljø undersøger muligheden for at finde 100 parkeringspladser inden for Ringgaden, som reserveres til håndværkere i tidsrummet kl. 7-16 i hverdagene, hvorefter byens borgere kan anvende dem udenfor tidsrummet samt i weekenderne.

    Parkeringspolitikken indeholder en ordning rettet mod erhverv, der har behov for at kunne parkere, når de udfører arbejde i Aarhus Kommune. Ordningen giver mulighed for fri parkering på kommunale parkeringspladser, hvor der er tidsbegrænsning, dog kun på hverdage mellem 06.00-18.00.

    Det har tidligere været Teknik og Miljøs vurdering, at forslaget fra Venstre i sin konkrete udformning ikke kunne gennemføres inden for den nuværende lovgivning. Teknik og Miljø rettede derfor henvendelse til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for at gøre opmærksom på problemstillingen og få opbakning til at gennemføre en forsøgsordning med henblik på en evt. senere lovændring.

    I et svar på henvendelsen anfører ministeren imidlertid, at det faktisk er muligt at reservere pladser til håndværkerparkering inden for den gældende lovgivning. Teknik og Miljø vil derfor igangsætte et forsøg hermed og i forlængelse heraf fremsende en indstilling til byrådet om en permanent ordning, såfremt erfaringerne fra forsøget er positive. Det vil samtidig indgå i overvejelserne, om der kan laves en tilsvarende mulighed i forhold til hjemmeplejens biler.

    Teknik og Miljø vil herudover løbende undersøge mulighederne for etablering af flere parkeringspladser i Midtbyen. På den baggrund vil der bl.a. blive etableret nye pladser ved at sløjfe opkørsler, der ikke længere bruges.
    04-10-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten.

    Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs udtalelse af 24. september 2018.
    08-10-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs udtalelse af 24. september 2018, som Magistraten kan henholde sig til.

    Rådmand Thomas Medom rådmand Rabih Azad-Ahmad og Keld Hvalsø tog forbehold.

    Rådmand Jette Skive foreslår en ordning, hvor hjemmeplejen kan parkere i aften- og nattetimerne, f.eks. på handicap-p-pladser. De konkrete rammer for forsøgene drøftes i udvalgsbehandlingen. Byrådet forelægges indstilling om permanent ordning.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Teknisk Udvalg til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.

    Sagen er behandlet sammen med sag 9.

    Bilag

    Forslag fra V om parkering i Aarhus


    Beslutning Fremsendes til Teknisk Udvalg til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.

    Sagen er behandlet sammen med sag 8.
    Den 29. november 2017

    Beslutningsforslag

    Venstre foreslår at det skal være nemmere og billigere eller helt gratis at parkere i Aarhus, indenfor bestemte tidsrum og perioder – Det handler om vores shoppingby Aarhus.

    Byens DNA er på spil som shopping by, ikke kun for borgerne i midtbyen, men også udenfor og fra nabokommunerne.

    Forslag:

    - Venstre foreslår at det skal være gratis parkering på alle kommunale P-pladser fra fredag kl. 12:00 til mandag morgen. Gerne i en opstartsfase som forsøg.
    - At det bliver permanent gratis at parkere under NAVITAS i hele december måned for at understøtte julehandlen og markedsføre NAVITAS som et godt sted at parkere sin bil og opleve og nyde Aarhus. Mange kender slet ikke parkeringspladsen da der bla er dårlig skiltning. Vi kunne forsøgsvis gøre det i januar og februar under udsalget.

    Kunderne/borgerne vil ikke fravælge Aarhus C som de gør nu med betalingsring viser med tydelighed, hvordan mennesker ikke vil ind til Aarhus og fravælger City som handelsby på baggrund af dårlige trafik forhold og manglende/dyre P-pladser.

    Det handler ikke alene om at glæde sig over at der er mange i Aarhus C, men at også at bekymre sig over alle dem som er potentielle kunder/gæster som fravælger byen.

    Det handler om endnu flere arbejdspladser og i særdeleshed service til borgerne, fremfor flere P-afgifter.

    Hvad vil sådan en permanent- og forsøgsordning koste?
    Hvad kostede forsøget i efterårsferien og har man set en effekt efter med flere biler? Hvilke øvrige tiltag er der blevet lavet for at få flere til at anvende NAVITAS? Hvordan ser anvendelse ud?

    Hvordan ser kapaciteten, udnyttelsen og økonomien ud på de øvrige offentlige og private p-pladser?

    Venstres Byrådsgruppe

    Sagens forløb 13-12-2017 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 13. december 2017 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    20-09-2018 Teknik og Miljø
    Venstres Byrådsgruppe stillede i november 2017 forslag om, at det skal være gratis at parkere på alle kommunale parkeringspladser fra fredag kl. 12.00 til mandag morgen, og at det på permanent basis skal være gratis at parkere i Navitas i hele december måned for at understøtte julehandlen og for at markedsføre Navitas som et godt sted at parkere sin bil.

    Teknik og Miljø er enige i vurderingen af, at der er behov for at gøre parkeringsanlægget Navitas mere synligt. Det indebærer, at parkeringsanlægget skal skiltes bedre, der skal være mere og bedre information om anlægget, og der skal være fokus på oplevelsen af at gå fra anlægget til f.eks. strøget.

    Samtidig gøres parkering i kommunens parkeringsanlæg med Parkeringspolitik 2018 billigere end parkering på gaden. Dette tiltag gør det mere attraktivt at parkere i anlæggene.

    I forhold til generelt at indføre gratis parkering i weekenden på alle kommunale parkeringspladser er det Teknik og Miljøs vurdering, at gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser må forventes at have negative økonomiske konsekvenser for de privatejede parkeringshuse.

    På baggrund af ovenstående anbefaler Teknik og Miljø følgende forsøgsordninger:

    1. At der i forbindelse med kampagner om synliggørelse af kommunens parkeringsanlæg kan tilbydes gratis parkering i kortere perioder, her tænkes bl.a. på parkeringsanlægget i Navitas.
    2. At der som forsøg i juli 2019 etableres gratis parkering i Navitas og på parkeringsanlægget på Kalkværksvej.
    3. At der som forsøg tilbydes gratis parkering i Navitas de sidste 14 dage op til jul i 2018.

    For at vurdere effekten af tiltagene anbefales det, at forsøgene gælder til og med juli 2019, hvorefter de evalueres.
    04-10-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten.

    Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs udtalelse af 20. september 2018.
    08-10-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs udtalelse af 20. september 2018, som Magistraten kan henholde sig til.

    Dialog med private P-huse forudsættes.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Teknisk Udvalg til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.

    Sagen er behandlet sammen med sag 8.

    Bilag

    Forslag til Udviklingsplan for Indre Aarhus Ø


    Beslutning Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Teknisk Udvalg af 8. oktober 2018.

    Dansk Folkepartis byrådsgruppe ønsker følgende mindretalsudtalelse medsendt:
    "Dansk Folkeparti ønsker ikke etablering af erhvervsbyggeri på området ved "hængslet", da vi støtter fællesrådets ønske om et grønt område på pladsen. Vi mener ikke støjen er et større problem end det man oplever ved f.eks. Rådhusparken, der netop opleves som et beroligende åndehul i en larmende byzone. Vi ønsker "hængslet" omdannet til netop et åndehul, uanset om der bliver støj elle ej."

    Enhedslisten de Rød-Grønnes byrådsgruppe ønsker følgende mindretalsudtalelse medsendt:
    "Enhedslisten ønsker at udviklingsplanen for Aarhus Ø også sikre at der skabes plads til et åbent areal (grønt åndehul) i starten af området. Ligeledes ønske vi at bevare oprindelige bygninger, eller som minimum 1. der evt. kan huse Havnenes perle og søfart museet."

    Radikale Venstres og Alternativets byrådsgrupper kan tilslutte sig mindretalsudtalelsen fra Enhedslisten. 
    Forslag til udviklingsplan for området fra Nicolinehus og frem til Nørreport samt området øst for Bestseller på Pier 2 anbefales sendt i høring.

    Resumé Forslaget til udviklingsplan for Indre Aarhus Ø (bilag 1) er en gentænkning af Dispositionsplan for de nordlige arealer vedtaget i 2006.  

    Forud for udarbejdelsen af forslaget har der været gennemført en borgerinddragende proces med møder, guidet gåtur samt workshops med brugere og interessenter i området. Processen resulterede i forslag til ni delstrategier, der skal kendetegne udviklingen af Indre Aarhus Ø. I Udviklingsplanen er disse delstrategier udfoldet under tre overordnede strategier for hhv. Byliv, Byrum og Bebyggelser.  

    Udviklingsplanen anbefales sendt i offentlig høring. Efter høringen fremsendes udviklingsplanen til endelig vedtagelse i byrådet - som grundlag for udviklingen af Indre Aarhus Ø.

    Indstilling At 1) Forslaget til udviklingsplan samt tilhørende miljørapport for Indre Aarhus Ø godkendes til offentlig fremlæggelse.  

    At 2) Der igangsættes et forsøgsprojekt til og med 2020 med henblik på udviklingen af en moderne bypark på Pier 2.

    Sagens forløb 06-09-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten.  

    I indstillingen reserveres et areal til en mulig kommende skole på Aarhus Ø. Som det også fremgår af indstillingen, er der ikke i byudviklingsøkonomien afsat midler til finansiering af en skole på Aarhus Ø. Borgmesterens Afdeling anbefaler, at der udarbejdes flere scenarier for placeringen af en ny midtbyskole, hvor både planmæssige og økonomiske forhold beskrives. Borgmesterens Afdeling, Børn og Unge samt Teknik og Miljø udarbejder scenarierne i fællesskab.

    Borgmesterens Afdeling har herudover ingen bemærkninger til indstillingen.
    10-09-2018 Magistraten
    Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 10. september 2018 anbefaler, at byrådet tiltræder Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs indstilling af 27. august 2018.

    Rådmand Jette Skive kan ikke tiltræde, at der skal være erhverv ved "hængslet".

    Rådmand Rabih Azad-Ahmad, Marc Perera Christensen og Keld Hvalsø tog forbehold.
    26-09-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Teknisk Udvalg til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 26. september 2018.
    08-10-2018 Teknisk Udvalg
    Ango Winther, Jan Ravn Christensen og Almaz Mengesha kunne tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Keld Hvalsø og Liv Gro Jensen tog forbehold.

    Louise Lindskrog og Heidi Bank var forhindrede i at deltage i udvalgets behandling af sagen.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Teknisk Udvalg af 8. oktober 2018.

    Dansk Folkepartis byrådsgruppe ønsker følgende mindretalsudtalelse medsendt:
    "Dansk Folkeparti ønsker ikke etablering af erhvervsbyggeri på området ved "hængslet", da vi støtter fællesrådets ønske om et grønt område på pladsen. Vi mener ikke støjen er et større problem end det man oplever ved f.eks. Rådhusparken, der netop opleves som et beroligende åndehul i en larmende byzone. Vi ønsker "hængslet" omdannet til netop et åndehul, uanset om der bliver støj elle ej."

    Enhedslisten de Rød-Grønnes byrådsgruppe ønsker følgende mindretalsudtalelse medsendt:
    "Enhedslisten ønsker at udviklingsplanen for Aarhus Ø også sikre at der skabes plads til et åbent areal (grønt åndehul) i starten af området. Ligeledes ønske vi at bevare oprindelige bygninger, eller som minimum 1. der evt. kan huse Havnenes perle og søfart museet."

    Radikale Venstres og Alternativets byrådsgrupper kan tilslutte sig mindretalsudtalelsen fra Enhedslisten. 

    Bilag

    Indstilling

    Bilag 1: Forslag til udviklingsplan for Indre Aarhus Ø

    Bilag 2: Miljørapport Indre Aarhus Ø

    Bilag 3: Gentænk Bypark - indhold og proces

    DF mindretalsudtalelse 26.09.2018

    Byrådsdebat

    Udvalgserklæring

    Notat MTM 05.10.2018 (eftersendt 05.10.2018)

    Bilag 1 til notat: Notat fra TU møde 070518 (eftersendt 05.10.2018)

    Bilag 2 til notat: Henvendelse fra Fællesrådet for Aarhus Ø af 5. april 2018 ( eftersendt 05.10.2018)

    Bilag 3 til notat: Visualisering udarbejdet af Fællesrådet for Aarhus Ø, april 2018 (eftersendt 05.10.2018)

    Bilag 4 til notat: Gehl Architects bemærkninger til forslag udarbejdet af Fællesrådet (eftersendt 05.10.2018)

    Bilag 5 til notat: Henvendelse fra Fællesrådet for Aarhus Ø af 11. juni 2018 (eftersendt 05.10.2018)

    Bilag 6 til notat: Plantegning udarbejdet af Fællesrådet for Aarhus Ø, juni 2018(eftersendt 05.10.2018)

    Foretræde Peter Lerdrup

    Foretræde Fællesrådet for de bynære havnearealer ved Aarhus Ø

    Notat MTM 30.10.2018 (eftersendt 31.10.2018)

    EL mindretalsudtalelse 31.10.2018

    Lokalplan 1099, Ny højhusbebyggelse på Værkmestergade - Forslag


    Beslutning Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Teknisk Udvalg af 29. oktober 2018.

    Enhedslisten de Rød-Grønnes byrådsgruppe kunne ikke tiltræde indstillingen.
    Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 1099, Ny højhusbebyggelse til cityformål på Værkmestergade i Aarhus Midtby samt Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017

    Resumé Lokalplanområdet ligger inden for højhuset City Towers ejendom, Værkmestergade 2, og omfatter derudover et areal til stibro over baneterrænet til rutebilstationsområdet.  

    Lokalplanområdet har et areal på 4.080 m2, hvoraf 360 m2 udgør arealudlæg til stibro. Området ligger i byzone.  

    KPC har på vegne af Hotel Comwell og ejer I/S Lorenzen Ejendomme anmodet om, at der bliver udarbejdet en lokalplan for udvidelse af Hotel Comwell.  

    Formålet med lokalplanen er at give mulighed for en højhusbebyggelse i op til 16 etager, at sikre en sammenbygning mellem eksisterende og nyt højhus, at skabe en central ankomstplads mellem City Tower og det nye højhus samt at etablere en stibro over baneterrænet. Dette skal medvirke til skabe større mobilitet mellem bydelene. 

    Lokalplanen er omfattet af højhuspolitikken, og der er udarbejdet miljøvurdering.  

    Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætninger, men ikke med kommuneplanens konkrete rammer for området. Lokalplanen er derfor ledsaget af tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017, der muliggør, at bebyggelsesprocenten hæves fra 500 % til 670 %, samt etablering af en broforbindelse over baneterrænet.  

    Der har været foretaget en forudgående offentlig høring fra den 23. april til den 14. maj 2018 om ændring af kommuneplanen forud for lokalplanlægningen. Der er indkommet 13 høringssvar. Flere høringssvar er positive. Beboere i området er bekymrede for udsigt, genskin, skygger, vind, trafik, parkering, gener i byggefasen og ønsker krav til opholdsarealer opfyldt. DSB ønsker, at stibroen først etableres, når der foreligger en plan for området omkring rutebilstationen samt medindflydelse på broens udformning.  

    Aarhus Kommune har fra bygherre modtaget en opfordring til at indgå en frivillig udbygningsaftale og har forhandlet herom. 

    Høringen har haft indflydelse på udformningen af den frivillige udbygningsaftale.     

    Indstilling At 1) forslag til lokalplan 1099 godkendes til offentlig fremlæggelse,  

    At 2) forslag til Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2017 godkendes til offentlig fremlæggelse,  

    At 3) forslag til udbygningsaftale godkendes til offentlig fremlæggelse,  

    At 4) forslag til miljørapport godkendes til offentlig fremlæggelse,  

    At 5) bemærkninger fra den forudgående offentlige høring besvares, som det fremgår af indstillingens afsnit 5.4.  

    Sagens forløb 27-09-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten.
    Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen
    01-10-2018 Magistraten
    Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 1. oktober 2018 anbefaler, at byrådet tiltræder Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs indstilling af 21. september 2018.

    Vindforholdenes betydning for cyklister i forbindelse med højhusbyggeri drøftet.

    Borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Bünyamin Simsek var forhindret i at deltage i sagens behandling.
    10-10-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Teknisk Udvalg til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 10. oktober 2018.
    29-10-2018 Teknisk Udvalg
    Ango Winther, Louise Lindskrog, Heidi Bank, Jan Ravn Christensen, Liv Gro Jensen og Almaz Mengesha kunne tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Keld Hvalsø tog forbehold.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Teknisk Udvalg af 29. oktober 2018.

    Enhedslisten de Rød-Grønnes byrådsgruppe kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Bilag

    Forslag fra SF om at sætte skolerne fri af læringsplatforme


    Beslutning Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Børn og Unge med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Børn og Unge-udvalget af 24. oktober 2018.

    Venstres og det Konservative Folkepartis byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen blev behandlet sammen med sag 13.
    Byrådsforslag fra SF om at sætte skolerne fri af læringsplatforme


    Siden skolereformen er der kommet for meget kontrol i folkeskolen. Målstyringen har taget over og fokus er i nogle tilfælde blevet flyttet fra læring og udvikling til evaluering af læring og styring af udvikling. Et eksempel på dette er implementeringen af læringsplatforme; et redskab hvis hensigt er at samle læringsforløb, elevplaner, mål og et portfolio over elevens udvikling på ét sted. Desværre bliver grisen dog ikke tungere af, at man vejer den – heller ikke selvom man vejer den med et smart nyt IT-system.

    I forlængelse af Socialdemokraternes lokale folkeskoleudspil under overskriften ”Mindre kontrol - mere tillid, trivsel og tid”, hvor der lægges op til at al unødvendig kontrol afskaffes, ønsker SF derfor at sætte skolerne fri af de læringsplatforme, der mest af alt er blevet endnu et element af styring i folkeskolen, der tager tid fra læring og dannelse. Det handler desuden om, at have tillid til, at vores fagpersonale ved bedst, og at den enkelte skole selv kan vurdere om læringsplatforme er det rette værktøj for dem.

    Lærernes arbejdstid er presset nok uden læringsplatformene, og den tid og de ressourcer, der bliver brugt på at udfylde skemaer og planer i et IT-program, bør skolen selv være herre over, som Socialdemokraterne også lagde op til i deres udspil. Vi bør have tillid til, at lærerne laver undervisning af høj kvalitet, der udvikler alle elever, uden et omfattende evalueringsredskab hvis funktioner ikke er tilpasset den enkelte skole og klasse.

    Læringsplatformene må ikke være en klods om benet på lærerne, men skal være et redskab, lærerne har adgang til, hvis de føler, det hjælper med deres tilrettelægning af undervisningen. Det afgørende er, at det skal være læreren, der styrer platformen, og ikke platformen der styrer lærerens praksis. SF ønsker, at lærerne skal have større frihed til at tilrettelægge undervisningen og evalueringen, som de finder det bedst – om det så er med eller uden læringsplatforme.

    Derfor foreslår SF:

    • At skolerne sættes fri af læringsplatforme, som fremover skal være et frivilligt tilvalg
    • At lærerne får mere frihed til at tilrettelægge undervisningen, som de finder det bedst
    • At den store mængde kontrol af folkeskolen erstattes af tillid til fagpersonalet
    • At der sættes fokus på trivsel og tid til den enkelte frem for målstyring og evalueringsskemaer
    Stillet af Jan Ravn Christensen og Thomas Medom, byrådsmedlemmer for SF


    Sagens forløb 13-12-2017 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Magistratsafdelingen for Børn og Unge til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 13. december 2017 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    18-06-2018 Børn og Unge
    Konklusion

    Byrådet behandlede den 13. december 2017 et forslag fra SF om at sætte skolerne fri af læringsplatforme. Forslaget blev henvist til magistratsbehandling og sendt til Børn og Unge til udtalelse. Forslaget tilbagesendes hermed til byrådet med denne udtalelse.  

    Forslaget tager sigte på, at skolerne sættes fri af læringsplatforme, som fremover skal være et frivilligt tilvalg for skolerne. Det fremgår således af forslaget, at der skal være tillid til, at fagpersonalet og den enkelte skole selv kan vurdere om læringsplatforme er det rette værktøj for dem.  

    I tråd med forslaget sendte rådmanden for Børn og Unge i februar 2018 en ansøgning til Undervisningsministeriet om dispensation til at give skolerne frihed til at vælge, om de vil bruge en læringsplatformen eller ej. I ministerens svar præciseres det, at det er op til de enkelte kommuner at beslutte, hvilken læringsplatform man vil anskaffe, og hvordan læringsplatformene skal bruges i praksis på den enkelte skole.
     
    Som konsekvens heraf arbejdes der nu i Børn og Unge med et større lokalt råderum på den enkelte skole i forhold til den konkrete brug af læringsplatformen. Det anbefales således, at Børn og Unges udtalelse tiltrædes, idet forslaget fra SF imødekommes som beskrevet i udtalelsen.
    04-07-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten. Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til Magistratsafdelingen for Børn og Unges udtalelse af 18. juni 2018.
    13-08-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Magistratsafdelingen for Børn og Unges udtalelse af 18. juni 2018, som Magistraten kan henholde sig til.

    Rådmand Bünyamin Simsek tog forbehold.
    22-08-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Børn og Unge-udvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 22. august 2018.

    Sagen blev behandlet sammen med sag 20.
    29-08-2018 Børn og Unge-udvalget
    Eva Borchorst Mejnertz, Lone Norlander Smith og Mette Bjerre kunne tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Anders Winnerskjold, Dorthe Borgkvist, Heidi Bank og Peter Sporleder tog forbehold med henblik på en nærmere drøftelse i byrådsgruppen.
    12-09-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Børn og Unge-udvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 12. september 2018

    03-10-2018 Børn og Unge-udvalget
    For at sikre besvarelse af alle spørgsmål blev sagen udsat til næste møde, og der blev derfor ikke konkluderet på sagen.
    24-10-2018 Børn og Unge-udvalget
    Eva Borchorst Mejnertz var forhindret i at deltage i udvalgets behandling af sagen på mødet den 3. oktober 2018.

    Udvalget konkluderede på sagen på udvalgsmødet den 24. oktober 2018.

    Anders Winnerskjold, Dorthe Borgkvist, Eva Borchorst Mejnertz, Mette Bjerre og Lone Norlander Smith kunne tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Heidi Bank og Peter Sporleder kunne ikke tiltræde indstillingen.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Børn og Unge med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Børn og Unge-udvalget af 24. oktober 2018.

    Venstres og det Konservative Folkepartis byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen blev behandlet sammen med sag 13.

    Bilag

    Forslag fra NB om folkeskoleområdet


    Beslutning Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Børn og Unge med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Børn og Unge-udvalget af 24. oktober 2018.

    Venstres og det Konservative Folkepartis byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen blev behandlet sammen med sag 12.
    Den 4. december 2017

    Set i lyset af Socialdemokratiet og SF’s konkrete udmeldinger og forslag på folkeskoleområdet i valgkampen, vil vi i Nye Borgerlige gerne anerkende at disse partier nu endelig efter 4 års ørkenvandring er vågnet op. Dette gør vi bedst ved at fremsætte deres konkret ønsker som forslag, så vi straks kan gå i gang. Der tegner sig jo både i det nuværende og det kommende byråd jo et flertal for netop disse konkrete punkter. Derfor ønskes følgende forslag til behandling i byrådet.

    1)    Folkeskolerne i Aarhus frisættes for alle kommunalbestemte krav om dokumentation.
    2)    Aarhus kommune søger staten om frikommune status, så hver enkelt skole får størst mulig indflydelse på hvilke test og rapporter de ønsker at udfærdige.
    3)    Det gøres frivilligt for den enkelte skole om man ønsker at implementere digitale læringsplatforme.
    4)    Folkeskolerne sættes fri til selv at beslutte ferieplan i overensstemmelse med tankerne bag det socialdemokratiske frihedsbrev.
    5)     Folkeskolerne sættes fri til selv at beslutte antal lektioner i hvert fag, så længe de lever op til folkeskoleloven.
    6)    Rådmanden for Børn og Unge fremlægger i samarbejde med skolerne en skrivelse, som viser samtlige konkrete områder, hvor skolerne reelt set ville kunne bestemme selv, hvis der ikke var nogen kommunal bestemt styring.

    Nye Borgerlige ser frem til debatten.

    Lars Boje Mathiesen Nye Borgerligere

    Sagens forløb 13-12-2017 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Magistratsafdelingen for Børn og Unge til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 13. december 2017 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    18-06-2018 Børn og Unge
    Konklusion

    Byrådet behandlede den 13. december 2017 et forslag fra Nye Borgerlige om folkeskoleområdet. Forslaget blev henvist til magistratsbehandling og sendt til Børn og Unge til udtalelse. Forslaget tilbagesendes hermed til byrådet med denne udtalelse.  

    Forslagsstiller foreslår, at folkeskolerne frisættes fra kommunalbestemte krav om dokumentation, at der søges frikommunestatus på skoleområdet, at læringsplatformen gøres frivillig for skolerne, at skolerne sættes fri til selv at beslutte ferieplan samt antal lektioner i hvert fag, og at der laves et overblik over områder, hvor skolerne kunne bestemme selv, hvis der ikke var nogen kommunal styring.   Børn og Unge vurderer i udtalelsen:

    · At den aktuelt igangsatte politiske proces i Børn og Unge-udvalget omkring drøftelse af kvalitetsopfølgning og tilsyn, herunder omfanget af dokumentation, afventes med henblik på eventuelle ændringer på dette område.

    · At der ikke søges om frikommunestatus, idet fristen herfor er udløbet, men at der i stedet gøres brug af den almindelige adgang til at søge om dispensationer på Børn og Unges område.

    · At ministeriets tilbagemelding på Børn og Unges dispensationsansøgning vedr. fritagelse fra læringsplatform har medført et større lokalt råderum på den enkelte skole i forhold til den konkrete brug af læringsplatformen

    · At det anbefales at fastholde, at skolernes plan for ferie-/fridage fortsat er fælles for alle skoler – jf. byrådets beslutning herom i 2015.

    · At skolerne allerede nu har visse muligheder for at beslutte antal lektioner i hvert fag, så længe de lever op til folkeskolelovens rammer herom.

    · At rådmanden for Børn og Unge har faste møder med organisationerne og foreningerne samt med skolebestyrelserne, hvor der er mulighed for at drøfte rammerne for skolernes virke.  


    Det anbefales, at Børn og Unges udtalelse tiltrædes.
    04-07-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten. Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til Magistratsafdelingen for Børn og Unges udtalelse af 18. juni 2018.
    13-08-2018 Magistraten
    Tilbagesendes Aarhus Byråd under henvisning til Magistratsafdelingen for Børn og Unges udtalelse af 18. juni 2018, som Magistraten kan henholde sig til.
    22-08-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Børn og Unge-udvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 22. august 2018.

    Sagen blev behandlet sammen med sag 19.
    29-08-2018 Børn og Unge-udvalget
    Eva Borchorst Mejnertz, Lone Norlander Smith og Mette Bjerre kunne tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Anders Winnerskjold, Dorthe Borgkvist, Heidi Bank og Peter Sporleder tog forbehold med henblik på en nærmere drøftelse i byrådsgruppen.
    12-09-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Børn og Unge-udvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 12. september 2018.
    03-10-2018 Børn og Unge-udvalget
    For at sikre besvarelse af alle spørgsmål blev sagen udsat til næste møde, og der blev derfor ikke konkluderet på sagen.
    24-10-2018 Børn og Unge-udvalget
    Eva Borchorst Mejnertz var forhindret i at deltage i udvalgets behandling af sagen på mødet den 3. oktober 2018.

    Udvalget konkluderede på sagen på udvalgsmødet den 24. oktober 2018.

    Anders Winnerskjold, Dorthe Borgkvist, Eva Borchorst Mejnertz, Mette Bjerre og Lone Norlander Smith kunne tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling.

    Heidi Bank og Peter Sporleder kunne ikke tiltræde indstillingen.
    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Børn og Unge med bemærkning, at byrådet i sit møde den 31. oktober 2018 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra Børn og Unge-udvalget af 24. oktober 2018.

    Venstres og det Konservative Folkepartis byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen.

    Sagen blev behandlet sammen med sag 12.

    Bilag

    Forslag fra ALT om forsøg med frie rammer på beskæftigelsesområdet


    Beslutning Fremsendes til Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 31. oktober 2018 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.
    Beslutningsforslag fra ALT
    Vi foreslår, at Aarhus Kommune skaber frie rammer indenfor beskæftigelsesområdet for forvaltningens medarbejdere og ledige borgere. Over et 3-årigt forsøg ønsker vi, at kommunen afprøver nye metoder for at få ledige i meningsfuld beskæftigelse. I dag er der på grund af lovgivning ikke muligt at fritage ledige fra fx aktivering, ugentlige jobsøgninger mv.

    Aarhus Kommune skal søge dispensation fra nuværende lovgivning og skabe et forsøgsprogram for en udvalgt gruppe jobparate ledige på op til 1.000 personer (ca. 10% af de samlede ledige i Aarhus), sammen med en gruppe af 25 udvalgte medarbejdere.

    Forsøgets deltagende medarbejdere overføres fra nuværende kontrolfunktioner og sagsbehandling til en ny form for rådgivnings- og vejledningsarbejde, der bygger på dialog og i høj grad tager udgangspunkt i, hvad den enkelte tror på og drømmer om for sit arbejdsliv, og hvad der så konkret skal til af fx træning, opkvalificering, vejledning mv, som støtter den ledige i at nå disse mål og drømme. Vi tror på, at vi herved kan give de ledige ejerskabet tilbage i processen henimod at få et arbejde.

    I forsøget modtager den ledige ydelser som hidtil og får tilbudt samtaler med råd og vejledning af kommunens medarbejdere. Samtalerne åbner for forskellige former for coaching, projektfællesskaber, inspirationsseminarer eller mulighed for aktiv deltagelse i forløb for iværksætteri, nye former for længerevarende praktikforløb mv. De frie rammer betyder, at kommunes medarbejdere får tid og ressourcer til afsøge helt nye veje og metoder for at få ledige i beskæftigelse. Det betyder ikke nødvendigvis mindre kontakt mellem sagsbehandler og den ledige. Måske tværtimod. Men det betyder, at de muligheder, der tilbydes, er udviklet særligt til hver enkelt og dermed rummer endnu mere kvalitet, og at den ledige har muligheden for både at takke ja eller nej.

    Forsøget skal evalueres og justeres løbende og ønskes udført i samarbejde med fx en Ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet eller lignende uvildig relevant institution for at skabe forskningsmæssig evidens. De bedste resultater fra forsøget skal indgå i beskæftigelsesforvaltningens indsats og deles med andre kommuner og staten.

    Målet er at få flere ledige i meningsfuld beskæftigelse end tilfældet er i dag med eksisterende lovgivning ved at afsøge nye metoder for konstruktivt, kontrolfrit og tillidsfuldt samspil mellem den ledige og kommunen. Se gerne inspirationen fra Kalundborg, der har afprøvet Kontanthjælp uden modkrav med super spændende og inspirerende resultater.

    Vi ønsker, at forsøget skal indgå i kommunens kommende beskæftigelsesplan. Og vi er meget åbne overfor at udvikle forsøgets konkrete udformning sammen med beskæftigelsesforvaltningen. 

    Forskning viser

    1. I Rådet for Socialt Udsattes rapport "Holder Påstandene" fra 2017, som er lavet på grundlag af analyser og undersøgelser fra bl.a. KORA (i dag VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Rockwool Fondens Forskningsenhed og CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) konkluderes det, at såkaldte økonomiske incitamenter (Nedsættelse af ydelserne) ikke skaber øget beskæftigelse, og i nogle tilfælde virker negativt i forhold til beskæftigelsen.
    2. Ledige er generelt mere stressede end gennemsnitsdanskeren, viste en undersøgelse foretaget af Arbejdsmiljoviden.dk. i 2014. Og nu har en ny rapport fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017 vist, at ledige har en langt højere mængde stresshormoner i kroppen end folk i arbejde. Utilpasse og stressede mennesker med en dårlig privatøkonomi giver ofte mange afledte omkostninger på blandt andet sundhedsområdet.

    Stillet af Alternativets Byrådsgruppe

    Liv Gro Jensen

    Sagens forløb 31-10-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 31. oktober 2018 om magistratsbehandling af forslaget.

    Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.

    Bilag

    Danmarkskort på det sociale område 2017


    Beslutning Fremsendes til Social- og Beskæftigelsesudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.

    Resumé I maj 2018 vedtog Folketinget, at alle kommuner hvert år skal behandle Danmarkskort over Ankestyrelsens afgørelser på det sociale område. Ankestyrelsen har i 2017 behandlet i alt 555 klager fra Aarhus Kommune. I 70 procent af sagerne er Aarhus Kommunes afgørelse blevet stadfæstet, hvilket ligger højere end på landsplan og fem af 6-byerne. 
    Indstilling Det indstilles,  

    at) Byrådet tager orienteringen om Danmarkskort på det sociale område 2017 til efterretning.

    Sagens forløb 18-10-2018 Borgmesterens Afdeling påtegning
    Fremsendes til Magistraten. Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.
    22-10-2018 Magistraten
    Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 22. oktober 2018 anbefaler, at byrådet tiltræder Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelses, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs og Magistratsafdelingen for Børn og Unges indstilling af 4. oktober 2018.

    Rådmand Jette Skive var forhindret i at deltage i sagens behandling.

    31-10-2018 Aarhus Byråd
    Fremsendes til Social- og Beskæftigelsesudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 31. oktober 2018.

    Bilag