Referat Aarhus Byråd 11-09-2019

Aarhus midtby indeholder –endnu- sammenhængende bymiljøer af høj kvalitet. Byrådet ønsker at bevare byens kulturhistoriske værdier, og der skal derfor iværksættes en gennemgang af de centrale kvarterer med SAVE registreringer og udpegninger af kulturmiljøer, hvor der fremover skal være skærpede retningslinjer for evt. nybyggeri.

 

Kommuneplanens rammeområder i Aarhus midtby skal revurderes med henblik på sikring af kulturhistoriske, karakteristiske og værdifulde bygninger og miljøer.

 

For at sikre en bevarende udvikling i midtbyen skal alle ændringer vurderes på om de forbedrer eller forringer bo- og livskvaliteten. Forbedringer kan bl.a.  være med grønne opholdsarealer, plads til børn, fredeliggørelse af gader, klimatilpasning og bæredygtighed.

 

Kommuneplan 2017 har fokus på boligmæssig fortætning i Aarhus midtby, inden for Ringgaden. Samtidig skal fortætningen ifølge planen ske ved at passe på byens sammenhængende kulturmiljøer og sikre byens grønne åndehuller, bl.a. også med nye 'lommeparker' i nær afstand til byens borgere. Vi skal tænke i både udvikling og bevaring for at skabe et Aarhus som den gode by for flere.

 

Der har den seneste tid været en række byggesager, der har ført til byrådsbeslutninger om nedrivning af bygninger i historiske kulturmiljøer. Samtidig er der fortsat en række af midtbyens kulturmiljøer, der pt. er truet af nedrivning - og nye byggesager kommer løbende til uden at forvaltningen har de nødvendige ramme- og planmæssige betingelser for at kunne afvise dem med henvisning til bevarelse af kulturmiljøer.

 

Samtidig er utilfredsheden blandt byens borgere stigende og det demokratiske underskud vokser, fordi byrådet på den ene side handler efter de dele i kommuneplanen, der understøtter fortætning, men på den anden side ikke grundlæggende forholder sig til kommuneplanens visioner om sikring af kulturmiljøer.  Kampen kommer til at ske fra sag til sag, og byrådet overlader i praksis rollen som byens kulturmiljøbeskyttere til borgere og fællesråd. Sidste år skærpede byrådet endda "Fortællingen om Aarhus" med følgende sætning: "Vores bycentrum, by- og lokalområder ændrer karakter. Vi vil værne om det historiske Aarhus og bevare de grønne åndehuller, og vi vil fylde dem og byrummet med liv." Det er på tide, at Byrådet tager alle aspekter af den vedtagne Kommuneplan 2017 og den tilhørende 'Fortælling om Aarhus' alvorligt ved at kvalificere, hvordan kommuneplanens indhold om bevarelse af "kulturmiljøer" konkret sikres. Og samtidig imødekomme borgernes stigende bekymringer om, at byens kulturelle DNA og kvaliteter, som de kender dem, også bliver en del af fremtidens Aarhus.

 

Links:

Kommuneatlas for Aarhus: http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/

 

Om formålet med og brugen af Aarhus Kommuneatlas: http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/bygninger_bevaringsvaerdier/Bygninger_bevaringsvaerdier_%20Fremtiden.htm

 

Registranter for Aarhus: http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/indhold.htm

 

Beskrivelse af 'lommparker' i København: https://www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/K%C3%B8benhavn%20Lommeparker%20gr%C3%B8nne%20a%CC%8Andehuller%20i%20byen.pdf

 

Forslag om styrket indsats for sikring af høj kvalitet i byudviklingen.

I Danmark er det i vintertiden mørkere i længere tid, end det er lyst. Det tærer på humøret at tage på arbejde, inden solen står op – og vende hjem efter, den er gået ned. Energiniveauet falder, og nogle af os får det, man kalder en vinterdepression.

 

Samtidigt gør mørket det sværere at benytte byens opholdssteder. Nogle steder føles mere utrygge at færdes i, fordi man ikke kan se særligt langt forude.

 

Disse forskellige elementer gør, at byen og byens rum bruges mindre i vintermånederne, og borgere især uden for byen, hvor der er endnu mindre lys, oplever en nedgang i deres humør og energi i de måneder, hvor det er mørkt.

 

Indtil for ikke så længe siden har det været enormt dyrt at have lys tændt i byen. Men ny LED-teknologi har gjort belysning langt mere økonomisk og bæredygtig end den var, da man satte rammerne for den belysning af byen, der gælder nu. Derfor ønsker vi i Radikale og Socialdemokratiet at finde ud af, hvordan vi med LED-belysning kan højne trygheden og måske endda gøre noget ved vintertrætheden i og uden for byen. Et sådant tiltag er i tråd med Verdensmål 11 om bæredygtige og inkluderende lokalsamfund.

 

Vi foreslår konkret, at man ser på områder, hvor det vil være relevant at indsætte yderligere gadebelysning og/eller øge lystimerne. Der ønskes især et fokus på cykelstier, skolestier og grønne opholdsområder, og man kan med fordel trække på ekspertise fra lysdesignere/lysarkitekter, så der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Den øgede belysning vil skulle udføres med strømbesparende LED-pærer, så bæredygtigheden og den grønne energi er i højsædet.

 

Radikale Venstre og Socialdemokratiet foreslår derfor, at

 

Ango Winther, Socialdemokratiet

Rabih Azad-Ahmad, Radikale Venstre

 

Der skal være plads til alle borgere i Aarhus Kommune. Derfor er det vigtigt at vi tager problemet med det stigende antal hjemløse seriøst. Ingen fortjener at skulle leve et liv på gaden, og alle bør have ret til en bolig. Stigningen i antallet af hjemløse presser varmestuer og herberger og kalder på konkrete initiativer.

 

Aarhus Kommune er et af de steder, hvor hjemløsheden er højest, og derfor giver det god mening at kigge til andre kommuner med lavere hjemløshed og lade sig inspirere. En af disse kommuner, hvor hjemløsheden er i tilbagegang er Odense Kommune. Her har rådmanden for beskæftigelses- og socialområdet netop underskrevet en aftale med kommunens boligforeninger om boliggaranti til hjemløse, ligesom vi har det for studerende. Dermed sikres alle hjemløse en bolig inden for tre måneder.

 

I Masterplanen på Hjemløseområdet har byrådet vedtaget at arbejde med Housing First, ligesom de gør med stor succes i Odense Kommune, og at tilbyde boliggaranti til de hjemløse er et oplagt skridt i den retning. Vi bør gå sammen med kommunens boligforeninger og sikre, at ingen er tvunget til at leve på gaden. I fællesskab skal vi knække kurven, så hjemløsheden bliver faldende frem for stigende, og så alle aarhusianere kan få tag over hovedet. Derfor foreslår SF at Aarhus Kommune starter forhandlinger med kommunens boligforeninger om en aftale om boliggaranti til hjemløse

 

Stillet af SF’s Byrådsgruppe

Mette Bjerre, Thomas Medom og Jan Ravn Christensen (ordfører på sagen)

 

Aarhus Byråd skal udpege medlemmer til diverse poster.

Forslag fra Enhedslisten om indeklima i daginstitutioner

Enhedslisten foreslår at BU afd. Igangsætter en undersøgelse af indeklimaet i vores daginstitutioner i kommunen.

Dette med henblik på en afklaring og kortlægning af det aktuelle indeklima, med henblik på en proces for handling på de resultater der måtte vise sig af undersøgelsen.

 

I Enhedslisten er vi stærkt bekymrede over de resultater der blev offentliggjort som ud af en undersøgelse foretaget af økologisk råd.

Der blev i alle de undersøgte institutioner i rapporten fundet kemiske stoffer, fra legetøj og generelt dårligt indeklima med støj, fugt og støv.

Det kan vi ikke byde vores børn og personale at opholde sig i.

Vi vil have forholdene undersøgt i vores institutioner så vi kan handle på det hvis der viser sig tilsvarende problematik i Aarhus kommune.

Denne indstilling indeholder et forslag om udarbejdelse af en indeklimastrategi for kommunens dagtilbudsafdelinger.

 

Den årlige afrapportering om fattigdom

Forslag om samarbejdsaftale og mulig selskabsstruktur for projektsamarbejde om overdækning af banegraven på arealet mellem Aarhus H og Frederiks Bro.

Kortlægning af kommunens afregningspris til private leverandører af hjemmepleje og madservice.

 

Jeg har med bekymring fulgt den uheldige udvikling med hjemmeplejen og den manglende fritvalgsordning i kommunen, senest i en artikel fra Aarhus Stiftstidende der den 24. december 2018 (1) redegør for, hvordan der nu kun er 1 privat udbyder af privat hjemmepleje til borgerne i Aarhus kommune. Det er bekymrende læsning, at hele 3 private udbydere af hjemmepleje, nu har trukket sig fra det århusianske marked som følge at nye afregningspriser, en metode der skaber unfair konkurrencevilkår. Med andre ord er byrådets ambition om mindst tre private leverandører af hjemmepleje bristet, fordi der i dag kun findes én mindre privat leverandør området. Det har haft den uheldige konsekvens, at antallet af borgere med privat hjemmehjælp er halveret i forhold i 2014. Vi ser de samme kedelige tendenser på den kommunale madservice.

 

"Jeg har ikke en klar og entydig forklaring på udfordringerne, men jeg er ked af kommunen ikke giver de ældre flere valgmuligheder" svarer rådmanden

 

" "Vi må erkende at det er vanskeligt at opfylde lovkravene" lyder det fra socialdemokratiske formand for udvalget.

 

Vi kan og skal naturligvis ikke stiltiende acceptere at Aarhus kommune ikke sikrer vores ældre borgere en bred frit valgsordning i overensstemmelse med byrådets målsætning. Vi bør aktivt søge at finde de årsager, der gør at markedet er uattraktivt for de private leverandører. Jeg mener nemlig, at det er af stor værdi at borgerne frit kan vælge den serviceleverandør, som de ønsker. Det er almindelig kendt, at når man udsætter opgaver for konkurrence, vil man ikke alene opnå den bedste pris, men samtidig løfte servicen til glæde for vores ældste medborgere i Aarhus Kommune.

 

Vi kan med glæde konstatere, at der er stærke private udbydere på markedet, men de selvsamme udbydere finder ikke samarbejdet med kommunen attraktivt. De ønsker nemlig ikke at gå på kompromis med kvaliteten af deres service, men på grund af uigennemskuelige afregningspriser, finder de det ikke muligt at skabe balance i driften, og samtidig levere pleje og omsorg på et kvalitetsmæssigt niveau, som den vores ældre medborgere fortjener. Ifølge de private leverandører virker det til, at kommunens afregningspris er urealistisk lave, hvilket skaber en unfair konkurrence, fordi kommunen ikke har regnet alle dens omkostninger i tilbuddet.

 

Der er ingen tvivl om, at kommunerne generelt har problemerne med at få fastsat afregningspriserne inden for godkendelsesmodellen, så det er i overensstemmelse med kommunernes egne omkostninger. En rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet (2) viser, at der er markante variationer i timepriserne på tværs af kommunerne, der ikke kan forklares med forskelle i serviceniveau. Udfordringerne er særligt store, når det kommer til konteringspraksis, den omkostningsmæssige placering af overhead (ledelse, bygninger mv.), organisering, afskrivninger og forrentning af investeret kapital. Rapporten konkluderer, at hvis afregningspriserne er meget lave, så øges risikoen for konkurser, hvilket strider imod FN’s verdensmål nr. 8 om ‘anstændige jobs og økonomiske’, da privatansattes medarbejder i hjemmehjælpen dermed konstant skal frygte for deres arbejde og har uværdige arbejdsvilkår.

 

Desværre er kritikken på unfair konkurrence ikke ukendt i Aarhus Kommune. Ved sidste års budgetforhandlinger vedtog partierne i budgetforliget f.eks. at nedsætte arbejdsgiverbidraget til de private firmaer, der kan overtage arbejdsgiveransvaret for BPA- brugere. En besparelse der de facto forringer BPA brugernes frie valg, og det medførte da også store protester fra både Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisationer (DH), fordi besparelsen var på kanten med loven, og har menneskelige konsekvenser. 

 

Vi mener derfor, at det er helt nødvendigt at gøre de uigennemskuelige afregningspriser gennemskuelige og på den måde skabe klarhed over, om kommunen bedriver konkurrenceforvridende virksomhed, og dermed forringer de ældres valgmulighed.

 

Vi bør tage det meget alvorligt, når vi konstaterer at der er virksomheder for hvem det århusianske marked er uattraktivt. I overensstemmelse med kommunens indkøbs- og udbudspolitik (3) fokusområder om ‘erhvervssamarbejde’ og ‘professionalisme’ mener jeg derfor, at byrådet bør være lydhøre over for erhvervslivet, og foretage en detaljeret kortlægning af de kommunale udgifter i forhold til de private leverandørers udgifter. Vi finder, af hensyn til validiteten af kortlægningens resultater, at en sådan kortlægning bør foretages af et uafhængigt rådgivningsfirma.

 

Jeg fremsætter derfor følgende byrådsforslag:

 

1) Byrådet skal lade en uafhængig rådgivningsvirksomhed udarbejde en opgørelse over alle MSO’s faktiske omkostninger ved at drive hjemmeplejen og den kommunale madservice

 

2) Byrådet skal lade en uafhængig rådgivningsvirksomhed udforme fremtidige udbud af plejeopgaver og madservice

 

Almaz Mengesha

 

Kilder

(1) https://stiften.dk/aarhus/Byraadets-ambitioner-brister-AEldreplejen-mangler-private-spillere/artikel/550773?fbclid=IwAR1Z21wO6Arye1sXOxMbfIv0f8bwnhfOdMwxl_kQaRS8z2-8M2Vx-s9m-u4 (05-05-2019)

 

(2) https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Aeldre/2017/September/~/media/Filer%20- %20dokumenter/Konkurser-paa-hjemmehjaelpsomraadet/Rapport-konkurser-paa-hjemmehjaelpsomraadet.ashx (10-05-2019)

 

(3) https://aarhus.dk/virksomhed/leverandoer-til-os/aarhus-kommunes-indkoebs-og-udbudspolitik/ (10- 05-2019)

Beslutningsforslag fra ALT

 

Alternativet i Aarhus foreslår, at vi gentænker vores planlægning af byrådsmøder, så de i højere grad tilgodeser byrådspolitikere med børn og familie. Samt de politikere, der som flere og flere mennesker i befolkningen, har et fleksibelt arbejdsliv, og dermed ikke længere er bundet af at være på et arbejde fra kl. 8 til kl. 16.

 

Vi mener, at vi også i byrådsarbejdet skal bestræbe os på at skabe work life balance og ikke kun tale om det, som noget vi skal sikre ude i samfundet. Derfor skal vi skabe en balanceret planlægning af byrådsmøder, så vi tilgodeser en mangfoldig gruppe af byrådspolitikere.

 

Både dem der arbejder fra kl. 8 til kl. 16 ved siden af byrådsarbejdet. Og dem, der gerne vil have mulighed for at tilbringe så mange aftener, som muligt med børn og familie, og som dermed har tilrettelagt et mere fleksibelt arbejdsliv ved siden af byrådet.

 

Dette skal selvfølgelig ske med hensyntagen til dem, der følger byrådsmøderne, men de samme overvejelser om mangfoldighed og fleksibilitet gør sig også gældende for disse følgere. Der skal være rum til, at alle kan deltage i eller lytte til et byrådsmøde via liveoptagelser, hvorfor en variation i tidspunkter vil være hensigtsmæssig.

 

Vi foreslår konkret:

Fra januar 2020 afholdes hvert fjerde byrådsmøde inden for rammen af tidsrummet kl. 9-17 fremfor kl. 16-22.

Fra januar 2021 afholdes hvert tredje byrådsmøde inden for rammen af tidsrummet kl. 9-17 fremfor kl. 16-22.

 

Stillet af Liv Gro Jensen, byrådsmedlem og Sander Jensen 1. suppleant

Alternativet i Aarhus Byråd

Beslutningsforslag fra ALT

 

Alternativet i Aarhus foreslår, at byrådsmøder også skal afholdes ude i kommunen og ikke udelukkende på rådhuset. Det skal styrke borgernes interesse for at deltage i det lokale demokrati og generelt skabe større opmærksomhed omkring byrådsmøderne hos borgerne.

 

For Alternativet er det vigtigt med lokalt engagement, gennemsigtighed i politik og i processer, og at borgerne kan møde politik og politikere i øjenhøjde.

 

I Alternativet tror vi på, at det blandt andet kan lykkes ved at politikerne afholder byrådsmøder ude lokalt, der hvor borgerne bor eller færdes til daglig. Det kan være et forsamlingshus, en skole, et ældrecenter, en virksomhed, en uddannelsesinstitution, en idrætshal eller anden lokalitet, hvor den nødvendige plads og logistik er til rådighed.

 

Vi foreslår konkret: At der i første omgang afholdes 4 byrådsmøder ude i kommunen som et forsøg i 2020 for at skabe erfaringer med denne nye måde at afholde byrådsmøder på.

 

Stillet af Liv Gro Jensen, byrådsmedlem og Sander Jensen 1. suppleant

Alternativet i Aarhus Byråd