Referat Aarhus Byråd 22-01-2020

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 1083 Risskov Engby - bolig- og erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej i Risskov og tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2017 samt forslag til udbygningsaftale.

Beslutningsforslag fra ALT

 

Alternativet i Aarhus foreslår, at vi gentænker vores planlægning af byrådsmøder, så de i højere grad tilgodeser byrådspolitikere med børn og familie. Samt de politikere, der som flere og flere mennesker i befolkningen, har et fleksibelt arbejdsliv, og dermed ikke længere er bundet af at være på et arbejde fra kl. 8 til kl. 16.

 

Vi mener, at vi også i byrådsarbejdet skal bestræbe os på at skabe work life balance og ikke kun tale om det, som noget vi skal sikre ude i samfundet. Derfor skal vi skabe en balanceret planlægning af byrådsmøder, så vi tilgodeser en mangfoldig gruppe af byrådspolitikere.

 

Både dem der arbejder fra kl. 8 til kl. 16 ved siden af byrådsarbejdet. Og dem, der gerne vil have mulighed for at tilbringe så mange aftener, som muligt med børn og familie, og som dermed har tilrettelagt et mere fleksibelt arbejdsliv ved siden af byrådet.

 

Dette skal selvfølgelig ske med hensyntagen til dem, der følger byrådsmøderne, men de samme overvejelser om mangfoldighed og fleksibilitet gør sig også gældende for disse følgere. Der skal være rum til, at alle kan deltage i eller lytte til et byrådsmøde via liveoptagelser, hvorfor en variation i tidspunkter vil være hensigtsmæssig.

 

Vi foreslår konkret:

Fra januar 2020 afholdes hvert fjerde byrådsmøde inden for rammen af tidsrummet kl. 9-17 fremfor kl. 16-22.

Fra januar 2021 afholdes hvert tredje byrådsmøde inden for rammen af tidsrummet kl. 9-17 fremfor kl. 16-22.

 

Stillet af Liv Gro Jensen, byrådsmedlem og Sander Jensen 1. suppleant

Alternativet i Aarhus Byråd

Beslutningsforslag fra ALT

 

Alternativet i Aarhus foreslår, at byrådsmøder også skal afholdes ude i kommunen og ikke udelukkende på rådhuset. Det skal styrke borgernes interesse for at deltage i det lokale demokrati og generelt skabe større opmærksomhed omkring byrådsmøderne hos borgerne.

 

For Alternativet er det vigtigt med lokalt engagement, gennemsigtighed i politik og i processer, og at borgerne kan møde politik og politikere i øjenhøjde.

 

I Alternativet tror vi på, at det blandt andet kan lykkes ved at politikerne afholder byrådsmøder ude lokalt, der hvor borgerne bor eller færdes til daglig. Det kan være et forsamlingshus, en skole, et ældrecenter, en virksomhed, en uddannelsesinstitution, en idrætshal eller anden lokalitet, hvor den nødvendige plads og logistik er til rådighed.

 

Vi foreslår konkret: At der i første omgang afholdes 4 byrådsmøder ude i kommunen som et forsøg i 2020 for at skabe erfaringer med denne nye måde at afholde byrådsmøder på.

 

Stillet af Liv Gro Jensen, byrådsmedlem og Sander Jensen 1. suppleant

Alternativet i Aarhus Byråd

 

Det stikker altid lidt i hjertet, når der i hver valgkamp sættes valgplakater op på de mange gamle som helt unge træer, der findes rundt omkring i kommunen. Dette er dog ikke ulovligt, og det fremgår således af vejloven og privatvejloven, at træer godt må benyttes til at hænge valgplakater op i, så længe, der ikke gøres skade på træet.

 

Dette mener vi dog ikke bliver håndhævet tilstrækkeligt, og vi er især nervøse for den skade, vi risikerer at gøre på vores gamle såvel som helt nyplantede træer.

 

De gamle træer er desuden enormt vigtige, da de er meget effektive til at lagre CO2 og har stor betydning for biodiversiteten. Vi ser rundt omkring i kommunen, at de gamle træer ikke passes og plejes i overensstemmelse med den ekstra værdi de har for os som CO2 lagre og hjemsted for biodiversitet.

 

I Radikale ønsker vi derfor at tage de nødvendige skridt for at ’fritage træerne fra valgkampen’, hvad end det skal gøres her i kommunen eller i det relevante ministerium. Derudover ønsker vi, at vi i højere grad sætter handling bag vores flotte ord om at øge biodiversiteten.

 

Vi foreslår derfor:

1) Aarhus Kommune vedtager et lokalt forbud om at hænge valgplakater i træer

eller

2) Aarhus Kommune indgår i dialog med det relevante ministerium om en lovændring, der forbyder kandidater at ophænge valgplakater i træer

og

3) Aarhus kommune laver en handlingsplan for hvordan vi passer, plejer og beskytter de ældre træer i vores kommune - i særlig grad de gamle træer der er placeret i udsatte positioner ud til store indfaldsveje som fx Viborgvej.

 

Venlig hilsen

Eva Borchorst Mejnertz og Rabih Azad-Ahmad, Radikale

Mandag den 25. november er FN’s Internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder… som spiller sammen med FN’s Verdensmål 5, herunder, at vi skal eliminere alle former for vold mod alle piger og kvinder, både i det private og det offentlige liv (…).

 

Familiedrab fylder mere end nogen anden form for drab i statistikkerne.

 

Hvert fjerde drab i Danmark begås af partneren, og kvinderne er de primære ofre. Mere end to tredjedele af de dræbte er kvinder eller pigebørn i familien. Over en periode på 25 år er 79 mænd desuden blevet dræbt af deres partner, oftest efter forudgående trusler og vold mod kvinden (kilde: Aarhus Universitet)

 

Ifølge Lisbeth Jessen fra krisecentret Danner er der hvert år ca 38.000 kvinder der udsættes for vold. 10-15 af dem ender med at blive dræbt af deres partner eller ekspartner.

 

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Der hvor man har størst risiko for at blive slået ihjel, er, hvis man er kvinde og er gift med en mand. Og som oftest er vold med døden til følge kulminationen på et forhold med en voldelig mand. 38% af disse drab sker i forbindelse med skilsmisse og jalousi.

 

Denne type drab og vold kan i høj grad forebygges.

 

I Aarhus kommune kan vi især gøre mere i forhold til at forebygge volden.

 

Radikale Venstre foreslår derfor efter flere 10-dages forespørgsler, debat og dialog med bl.a. Aarhus krisecenter og Dialog mod vold følgende:

 

/Eva Borchorst Mejnertz & Rabih Azad-Ahmad, Radikale

 

Det foreslås at: ?

 

Prostitution har mange negative følgevirkninger. Det kan være isolation, samfundsmæssig eksklusion og sygdom. Der er blandt mennesker, som lever af prostitution, langt flere der lever med misbrug, er socialt udsatte og udsættes for vold. Mange prostituerede har hårde og barske liv og kortlægning af prostitutionsmiljøet viser at mange gerne vil forlade miljøet, men ikke kan. Samtidig har prostitution udviklet sig og antager i dag mange forskellige former. Det spænder fra kvinder, som er handlet som sexslaver og lever deres liv i kældre og skal betjene mange mænd, til helt unge aarhusianske mænd og kvinder der er i gråzoneprostitution over internettet. Det er vigtigt at indsatserne tilrettelægges, så der også arbejdes med exit og forebyggelse for de aarhusianere som befinder sig i gråzoneprostitution, så en tidlig indsats kan hjælpe flest muligt.

 

Mange vil gerne forlade prostitutionsmiljøet, men de har svært ved det. Derfor skal vi række ud med en hjælpe- og exitindsats der tilrettelæggelses med udgangspunkt i de erfaringer der allerede findes i Aarhus og på landsplan fra eksempelvis "exit prostitution". For mange som lever af prostitution, er det svært at komme ud, fordi man har følt sig alene med beslutningen. De færreste har oplevet støtte fra miljøet i forbindelse med at forlade det. Ikke mindst fordi man netop i prostitutionsmiljøet har svært ved at anerkende at mange prostituerede med tiden rammes af nogle massive negative følger.

 

Tidligere prostituerede fortæller at mange, som har forladt miljøet, har udviklet angst, depression og har lavt selvværd. Derfor er der stor usikkerhed omkring hvordan man begår sig, når man ikke længere lever af prostitution. Mange har oplevet nogle økonomiske problemer som følge af at forlade prostitutionsmiljøet, ligesom der kan være et misbrug, der bliver svært at finansiere eller kommer ud af.

 

Langt flere aarhusianere, som lever af prostitution, fortjener bedre adgang til hjælp til at leve et tåleligt liv i prostitution eller til at forlade miljøet og kommer i gang med en anden levevej. Hjælpen skal være langt mere tilgængelig, målrettet og specialiseret end den har været tidligere. Der er behov for opsøgende rådgivningsarbejde, der er lokalt forankret, så der er et sted at gå hen og tale med nogen, hvis man ønsker hjælp til at forlade prostitution.

 

Med vedtagelsen af "Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023" blev der afsat 55. mio. kr. til en exitpakke til mennesker i prostitution. Det er penge, som kommunerne i samarbejde med NGO’er kan søge, og som vi i Aarhus bør forsøge at få del i.

 

Alt for mange aarhusianere lever hårde og utrygge liv i prostitutionsmiljøet og får ikke den hjælp, de gerne vil have til at forlade prostitutionsmiljøet. Derfor skal vi bruge de afsatte statslige midler til at etablere en bedre hjælpeindsats. Af hensyn til den alvorlige økonomiske situation i MSB ansøges der kun om pengene, hvis der ikke kræves kommunal medfinansiering.

 

Stillet af Mette Bjerre, Jan Ravn Christensen og Thomas Medom, ordfører på sagen

 

Byrådet beslutter: at afhjælpe eller lindre fattigdom med forebyggelsesformål bør indgå i Social- og Beskæftigelsesforvaltningens bestræbelser. Der udarbejdes handleplan herfor.

 

Kristian Würtz skrev i avisen, 1. september 2019: ”Jeg håber, at fattigdomsredegørelsen og de forestående budgetforhandlinger giver anledning til, at byrådet både vil prioritere og igangsætte yderligere initiativer til at forebygge og bekæmpe den voksende børnefattigdom i Aarhus Kommune.

 

Danmark er et alt for rigt land til, at børn skal vokse op i fattigdom.”

 

Derfor ville socialrådmanden styrke beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen.

 

Men beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen er kun en indsats imod en meget lille del af fattigdommen. En betydelig del af de 2200 fattige børnefamilier med 3900 børn i Århus bliver ikke, eller kun i ringe grad, hjulpet ud af fattigdommen ved en beskæftigelses- og uddannelsesindsats.

Rådmanden har oplyst, at ca 150 børns forældre er overgået til SU i 2017 og 2018. SU er ingen høj ydelse – og det er ikke sandsynligt, at de pågældende er i stand til at have nævneværdig arbejdsindtægt ved siden af studiet. Vi ved heller ikke, hvor mange af de pågældende forældre, der ret hurtigt dropper ud af uddannelse igen.

Rådmanden har oplyst, at 20% af mødrene og 30% af fædrene er ”i beskæftigelse”. Altså: 80% af mødrene og 70% af fædrene har man ikke kunnet bringe ”i beskæftigelse”.

 

Det er for fattigt, at kommunens væsentligste indsats mod fattigdom er forsøget på at få folk i beskæftigelse – mens kommunen lader dem, for hvem det ikke eller kun delvis lykkes, hænge tilbage i fattigdommen.

 

Det er oven i købet mere end halvdelen af dem, der bringes ”i beskæftigelse”, 700 forældre i alt, der får modregnet (løn-)indtægt i den kontanthjælp, de fortsat modtager. Det vil sige: de forbliver i fattigdom.

 

Rådmanden skriver i besvarelsen til Enhedslisten: ”Det skal desuden bemærkes, at Serviceloven ikke giver mulighed for at iværksætte tilbud til børn/familier alene med begrundelse i fattigdom. Udgangspunktet for den hjælp og de tilbud Sociale Forhold og Beskæftigelse tilbyder borgerne via Serviceloven har dermed afsæt i sociale udfordringer.”

 

I en handleplan for at afhjælpe eller lindre fattigdom og dermed forebygge sociale udfordringer kan indgå:

Opsøgende rådgivning om muligheder for hjælp under Lov om Aktiv Socialpolitik: revalidering, kap. 10 om enkeltydelser, sygebehandling (herunder briller, medicin og tandlæge) huslejeudgifter, tandpleje, samvær med børn, flytteudgifter). Tandpleje bør ikke først komme på tale, når tandpinen er indtruffet hos forældrene.

 

Undersøgelse af alle lovmæssige muligheder for hjælp for borgere i nød, som Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område forpligter kommunen til. Anti-fattigdoms handleplanen bør afklare, om denne forpligtelse efterleves (ikke kun, som rådmanden nævner, Serviceloven).

 

Undersøgelse af, om alle hjælpemuligheder reelt er tilgængelige for de fattige – ikke blot ved besværlig søgning på kommunens hjemmeside.

 

Aktiv opsøgning, når ”selv-booking” er forsømt – så ydelser ikke indstilles.

 

At kigge på såvel skånejobs muligheder, især muligheden for at mennesker på brøkpension, også kan få økonomisk gevinst ved at arbejde.

 

Øge muligheden for småjob og derved undgå at århusianere rammes af 225 timers reglen.

 

Bilag:

Rådmand Kr. Würtz: læserbrev Stiften 2019.09.01 Voksende børnefattigdom i Aarhus kalder på politisk handling.

Rådmand Kr. Würtz 2019.11.19 Notat Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Keld Hvalsø (EL) angående Aarhus Kommunes arbejdsmarkedsrettede indsats mod fattigdom 2017-2018.

Aarhus' demensplejehjem - DemensCentrum Aarhus - løser en kæmpe opgave i forhold til borgere med svær demens.

 

Der bliver uden tvivl ydet en stor indsats for beboerne på demensplejehjemmet, men i den seneste tid har en gruppe pårørende rejst en kritik, som Aarhus Byråd bliver nødt til at tage alvorligt.

 

I Dansk Folkeparti har vi fuld tillid til, at ledelsen og medarbejderne på plejehjemmet gør hvad de kan for at skabe en ordentlig sidste tid for en gruppe borgere, som desværre er forsvundet ind i demensens mørke.

 

Kritikken går da heller ikke på de dygtige og omsorgsfulde medarbejdere, som yder den pleje og omsorg, som man skal have, når man er så ramt på livet, som mange af beboerne på DemensCentrum og deres pårørende er. Kritikken går derimod på konsekvenserne af en for lav bemanding. Af at der er for få varme hænder til at tage sig af plejehjemmets beboere.

 

Der er igangsat en handlingsplan på plejehjemmet. Med denne er der taget initiativ til en midlertidig opnormering, ligesom der sættes ind i forhold til mere rengøring og mere hjemlighed.

 

Men tilbage står det faktum, at der er behov for et permanent løft af det generelle serviceniveau. Der mangler kort og godt varme hænder på plejehjemmet til at tage sig af beboerne og deres behov for pleje og omsorg.

 

Der er flere og flere danskere, som bliver ramt af en demenssygdom, og samtidig med det, så lever de heldigvis også længere. Det betyder dog også, at gruppen af de svageste mennesker med demens bliver større. I dag er der en højere budgettildeling til borgere der bor på demensplejehjem end til borgere, der bor på et almindeligt plejehjem, men den nuværende situation viser, at tildelingen langt fra er god nok. Økonomien er under pres og det går ud over serviceniveauet.

 

Det ønsker Dansk Folkeparti at ændre med dette beslutningsforslag.

 

Vi foreslår derfor, at

- der afsættes ekstra midler til at øge den nuværende normering på DemensCentrum Aarhus

 

På vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe

Jette Skive

Alternativet foreslår, at Aarhus Byråd i løbet af 2020 igangsætter et 3-årigt forsøgsprogram, hvor deliberativt demokrati testes på kommunalt niveau ved, at der oprettes et såkaldt borgerting - bestående af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at der sikres diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og indkomst.

 

Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god deliberativ proces, hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til byrådet to gange årligt. Borgertinget inddrages og høres desuden i forbindelse med byrådets årlige budgetproces.

 

Demokratiet har brug for mere end politikere: Det kræver engagerede og oplyste borgere for at vores demokrati for alvor kan skinne. Det modsatte - at demokratiet svækkes - ser vi allerede på tværs af den vestlige verden, hvor populismen og splittelsen bliver stærkere i disse år. Et borgerting kan både medvirke til, at Aarhus kommune finder løsninger på svære udfordringer og bidrage til at styrke vores lokale demokrati og vores forståelse for hinanden.

 

Det er ikke altid nemt at vide, hvor man skal vende sig hen, hvis man gerne vil påvirke noget politisk, om det så er i kommunerne, regionerne eller på landsplan. Det er vigtigt, at vi alle sammen både ved - men også rent faktisk oplever – at det er muligt at komme til orde, og at vi kan deltage i den politiske proces. Vi skal have demokratiet meget tættere på. Det vil vi i Alternativet gøre nemmere, og derfor foreslår vi at indføre borgerting, hvor en samling af frivillige og repræsentativt udvalgte borgere for en periode er medlemmer.

 

De skal to gange om året udvælge et politisk emne, som medlemmerne gerne vil blive klogere på, diskutere og udarbejde anbefalinger til 2 politikerne omkring. Alle politiske områder er principielt åbne; det kan være alt fra klima, beskæftigelse til fødevare-, skole- eller skattepolitik, som borgertinget ser nærmere på. Ideen er så, at der holdes en række høringer med eksperter, så tinget får præsenteret både synspunkter og forskning om det emne, der er fokus på. Efterfølgende kan de frivillige i borgertinget præsentere en række anbefalinger til deres politikere i byrådet indenfor de valgte politiske emner.

 

Der er masser af eksempler med lignende modeller rundt om i verden – både Frankrig, Canada og Australien har arbejdet med forskellige varianter for borgerting, men også på byniveau i fx polske Gdansk, spanske Madrid og den tysktalende del af Belgien er erfaringerne gode. Irlands version af borgerting – Citizens’ Assembly – var medvirkende til at parlamentet sidste år afskaffede landets forbud mod abort.

 

Folketinget har allerede taget første skridt mod mere åbenhed ved at indføre borgerforslag. Nu er tiden kommet til at tage næste skridt mod et stærkere og mere involverende demokrati - også i kommunerne. Aarhus kommune skal åbne sig endnu mere ud mod borgerne og nærdemokratiet skal styrkes. For vi kan ikke klare os med politikere alene, der er brug for dig, der læser med!

 

Den videre proces:

Vi er i Alternativet villige til at udvikle den specifikke model for udformningen af et aarhusiansk borgerting sammen med byrådet - herunder hvor mange og hvem der skal kunne udtrækkes til at sidde i borgertinget. I det nedenstående foreslås en konkret ramme for et borgerting, som kan tilpasses og udvikles.

 

Medlemmer af borgertinget:

Alternativet foreslår, at borgertinget - ligesom byrådet - består af 31 medlemmer. Disse udvælges tilfældigt via befolkningsregistret. Kommunen sender brev til borgere over 16 år, som udtrækkes tilfældigt i overensstemmelse med kravene til diversitet. Borgerne bekræfter/afkræfter, om de har lyst til at deltage. Medlemmer af borgertinget må ikke være byråds- eller folketingsmedlemmer, have en ledende rolle i en organisation af væsentlig interesse for Aarhus borgere eller andre for hvem deltagelse i borgertinget udgør en væsentlig interessekonflikt.

 

Borgertinget vælger en forperson blandt sine medlemmer, der leder møderne. Rollen som forpersonen skal rotere efter en ordning, der sikrer ligestilling og mangfoldighed. Evt. kan rollen som forperson rotere blandt medlemmerne hvert halve år.

 

Hvert medlem er en del af borgertinget for 18 måneder ad gangen.

 

Medlemsperioden kan evt. forlænges/forkortes med 3 måneder for enkelte medlemmer, for at sikre løbende udskiftning og dermed kontinuitet i tinget.

 

Borgmesterens afdeling understøtter borgertinget med en eller flere:

 

Forslagsstiller:

Liv Gro Jensen, byrådsmedlem Alternativet

Beslutningsforslag fra SF

Aktuelt foregår der drøftelser mellem Aarhus Kommune og Regeringen om at finde en løsning, så Marselistunnelen kan realiseres. Tunnelen vil være et af de dyreste vejprojekter i Aarhus Kommunes historie til en pris på op mod 2 mia. kr. Det svarer til omkring 6.000 kr. pr. aarhusianer og op til 1 mio. kr. pr. meter. Ingen kan være i tvivl om, at det er voldsomt dyrt i forhold til den spinkle gevinst, som projektet vil medføre.

 

De seneste aktuelt tilgængelige tal viser, at trængslen på strækningen Åhavevej-Marselis Boulevard har været faldende siden 2016 og at trængslen i begge retninger på alle spidsbelastningstidspunkter ligger under det niveau som forvaltningen definerer som "let" (s. 13 i https://www.aarhus.dk/media/28296/fremkommeligheden-paa-de-enkelte-veje-2018.pdf). Hertil kommer at trafikmængden er markant lavere end anslået i prognoserne i forbindelse med den oprindelige VVM-redegørelse for tunnelen.

 

Der er igennem tiden foreslået en lang række alternativer til en fuld tunnelløsning, der vil være markant billigere end tunnelen. Det kan fx være en model med niveaufri skæring ved Skanderborgvej, Stadion Allé og Dalgas Avenue og med afblænding af en række til- og afkørsler. Det er samtidigt centralt, at der sikres tilfredsstillende støjdæmpning så beboerne langs Marselis Boulevard oplever mindre støj end i dag.

 

I forvejen har Aarhus Kommune mistet et EU-tilskud på 71 mio. kr. Fjernvarmekunder og vandforsyningskunder skal betale for flytning at ledninger som er anslået til en samlet udgift på 120 mio. kr. Hertil kommer udgifter til drift og vedligehold af tunnelen der er anslået til hvert eneste år at koste 20 mio. kr.

 

SF foreslår i stedet, at projektet nedskaleres til et væsentligt billigere alternativ og at de sparede ressourcer i stedet anvendes til at vi markant får styrket fremkommeligheden for den kollektive trafik, etableret flere attraktive cykelstier og sikrer finansiering til kommende letbaneetaper. Det kan fx være i form af busprioritering på Silkeborgvej eller etablering af højklasset cykelsti fra Malling, Skødstrup, Tranbjerg, Brabrand og Hasselager til centrum og ny højklasset rute fra Viby til Skejby.

 

På ovennævnte baggrund foreslås det:

 

Stillet af SF’s Byrådsgruppe

Thomas Medom, Mette Bjerre og Jan Ravn Christensen (ordfører på sagen)