Dagsorden Aarhus Byråd 02-12-2020

Sundhed og Omsorg ønsker med den nye organisering, at:

Det tydelige fokus på driften og den klare ansvarsfordeling sikrer en stærkere driftsledelse på alle niveauer, hvilket går igen på medarbejderniveauet, der får ansvar for hver deres målgruppe.

Det skaber en klar og entydig opgavefordeling, så borgerne får bedre forløb.

Det er desuden målet, at den tydelige ansvarsfordeling og entydige fokus på udvikling af driften vil styrke arbejdet med kulturændring og et forbedret pårørendesamarbejde.

Samtidig skal området håndtere de stadigt stigende udfordringer, der er og kommer fremadrettet:

Sundhed og Omsorg konstaterer på den baggrund et behov for at ændre på den nuværende organisering af magistratsafdelingen.

Organiseringen skal understøtte en større gennemsigtighed i forhold til ansvarsområder og fokus på driften. Der er identificeret særligt fire områder, hvor det skal ske:

For at styrke driften og tydeliggøre ansvarsfordelingen for de fire områder, samt for at øge driftsfokus i den øverste ledelse, erstattes den nuværende Sundhedsforvaltning af tre forvaltninger. Hver forvaltning ledes af en forvaltningschef, der indgår i den øverste ledelse i Sundhed og Omsorg.

Forvaltningerne får ansvar for hver deres målgruppe og den tydelige ansvarsfordeling mellem sundhedsenheder og hjemmepleje går gennem alle ledelseslag. Den genfindes også på medarbejderniveauet, hvor det entydige fokus, understøtter medarbejderne i at være der for borgerne i stedet for at bruge tid på at koordinere mellem enheder. Det sikres desuden, at det tværfaglige samarbejde går på tværs af enhederne og forvaltningerne.

Organisationsændringen styrker arbejdet med god læringskultur ved at sikre mere nærværende ledelse lokalt, og ved at udvikle kulturen tæt på praksis og sammen med medarbejderne. Derudover er der øget fokus på samarbejdet med borgere og pårørende som en afgørende del af den stærke fagprofessionelle medarbejders kunnen. Arbejdet med kultursporet er uddybet i bilag 10.

Endelig indstilles det at adskille plejehjem og lokalcentre for at styrke ledelsens fokus på plejehjemsdriften. På tilsvarende vis samles driften af lokalcentrene, og der påbegyndes en inddragende proces om at udvikle lokalcentrene. Målet er, at lokalcentrene i højere grad skal skabe rammen for fællesskaber og ensomhedsforebyggelse, og at der skabes et bredere engagement og inddragelse af lokalsamfundet.

Der foreslås salg af 169 ældreboliger med henblik på dels at tilpasse kapaciteten til den aktuelle efterspørgsel og dels at muliggøre finansiering af de indtægtskrav, som Byrådet tidligere har besluttet.

Med denne indstilling foreslås, at byrådet henstiller til skolelederne, at de fremover som udgangspunkt imødekommer forældreønsker om skolegangsudsættelse.

Aarhus er en kommune med stor diversitet blandt kommunens knap 350.000 borgere. Når du går en tur i f.eks. Latinerkvarteret, Risskov eller Brabrand, kan du møde mange mennesker med forskellige kulturer, sprog, religioner, kønsidentiteter og meget andet, der gør Aarhus til en mangfoldig og farverig by og kommune. Netop dette mener Børne- og ungebyrådet, er med til at gøre Aarhus til en fantastisk by at bo i. Samtidig har vi et ansvar for at sikre at disse forskelligheder ikke fører til diskrimination. Desværre er der mange, der oplever hverdagsracisme og diskrimination både i Aarhus og i resten af verden. Nu, mere end nogensinde før, er det aktuelt, at vi alle bliver bevidstgjort om, hvordan vi kan blive bedre til at styrke mangfoldigheden i Aarhus – både som kommune og som individer.

Vi ønsker, at der skabes bedre muligheder for at udforske og fejre de mange forskelligheder i kommunen, så der skabes forståelse og respekt på tværs af forskellighederne. Derfor foreslår Børne- og ungebyrådet en årlig fejring af mangfoldigheden i Aarhus Kommune, som skal have til formål at nedbryde fordomme og udbrede viden om de forskellige mennesker og kulturer i Aarhus.

 

Forslag:

Børne- og ungebyrådet foreslår:

1) En årlig mangfoldighedsfejring i Aarhus Kommune.

 

Motivation af forslaget:

Børne- og ungebyrådet oplever desværre, at fordomme og diskrimination lever i bedste velgående – også i Aarhus. Dette er både rettet mod mennesker med en anden kulturel eller religiøs baggrund, LGBT-personer og andre, der er en del af en minoritet i Danmark. Vi mener, at disse fordomme bør udfordres, og at Aarhus Kommune har en forpligtelse til at bidrage til at fordommene nedbrydes. Det mener vi er centralt for at skabe en endnu bedre, mere rummelig og inkluderende kommune og by for alle nuværende og fremtidige aarhusianere. Vi mener, at den bedste måde at gøre dette, er ved at rette fokus på og fejre alle de gode ting som mangfoldighed bidrager med i samfundet.

 

Børne- og ungebyrådet ønsker at sætte fokus på vores forskelligheder og at hylde mangfoldigheden i Aarhus. Derfor foreslår vi, at Aarhus Kommune i samarbejde med relevante foreninger og aktører i kommunen er ansvarlige for afholdelsen af en årligt tilbagevendende mangfoldighedsfejring.

 

Fordomme og diskrimination er et tungt, men vigtigt emne. Derfor mener vi, at en fejring af mangfoldigheden netop kan bidrage med den viden og fællesskabsfølelse, der skal til for at sikre at vi fortsat har en kommune, hvor der er plads til alle. Fejringen skal foregå i midtbyen, hvor relevante lokale foreninger og aktører får mulighed for at præsentere deres bidrag til et mangfoldigt Aarhus. Det kan f.eks. være mad, kunst, musik eller noget helt fjerde. Vi ønsker en årlig fejring, da vi mener at det både nu og i fremtiden vil være vigtigt at rette fokus på mangfoldigheden – det kunne være som en del af Aarhus Festuge eller en weekend for sig.

 

Den årlige fejring skal have til formål at nedbryde fordomme og barrierer i kommunen. Dette er en omfangsrig opgave, og derfor mener vi at der til formålet bør nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Byrådet, Børne- og ungebyrådet, samt lokale foreninger og aktører bredt repræsenteret på tværs af etnicitet, kultur, seksualitet og andre for følgegruppen relevante hensyn. Børne- og ungebyrådet foreslår desuden at fejringen det første år skal evalueres af følgegruppen og justeres på baggrund af erfaringerne.

 

Godkendelse af Politik for fortsat drift for Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus Kommune.

Udvidelse af dagtilbudskapaciteten i garantidistrikt Viborgvej med 13 nye dagtilbudsgrupper til fortsat sikring af pasningsgarantien.

Alle aarhusianere skal have tag over hovedet. Det er en falliterklæring for Aarhus, at alt for mange er hjemløse, og for unge er det den værst tænkelige start på voksenlivet at leve uden en fast base i form af et hjem. Byrådet har et særligt ansvar overfor denne befolkningsgruppe og Byrådet vedtog da også sidste år Masterplanen på hjemløseområdet der bygger på stærke ambitioner og nyder bred opbakning i Byrådet. Men det er SF’s opfattelse at der er brug for flere initiativer og yderligere finansiering før vi for alvor kan reducere hjemløshed i Aarhus. Vi har været i dialog med en række brugere, medarbejdere og frivillige på hjemløseområdet og foreslår på den baggrund en række konkrete tiltag der kan forbedre og støtte flere hjemløse i Aarhus. Vi foreslår derfor følgende

 

 

Begrundelse

Der ønskes en styrkelse af herberget Skrænten, samt mulighed for etablering af en lignende boform for ældre hjemløse.

 

Når vi taler om Housing First, så er herberget Skrænten, der er etableret ud fra en kollektiv, samskabende og brugerstyret tankegang, et rigtig godt eksempel på en boform, der kan fungere når det drejer sig om hjemløse, der har levet på gaden længe. Dog begynder der at være pladsmangel på Skrænten, idet flere hjemløse ønsker mulighed for at bo i den form for bofællesskab, der findes på stedet.

Derfor ønsker vi at styrke herberget Skrænten, samt skabe mulighed for at etablere yderligere lignende bofællesskaber for ældre hjemløse. Dette kunne evt. gøres med en mulighed for, at herberget i sommerperioden, hvor der er færre hjemløse der føler behov for bolig, i stedet kan drives som et hostel, hvor det er beboerne selv, der står for driften, med mulighed for at gøre brug af deres sociale frikort.

 

MSB bedes sammen med Kirkens Korshær beskrive hvad der skal til for at undgå at brugerne af ungeherberget i Sydhavnen tiltrækkes af det hårde misbrugsmiljø i Sydhavnen. Der bedes beskrives hvilke tiltag der kan etableres med den nuværende placering samt beskrive perspektiver og økonomi ved at finde en anden beliggenhed til ungeherberget.

 

Beliggenheden på Sydhavnen, tæt på nåleparken og det hårde misbrugsmiljø gør det svært at holde de unge væk fra de hårde stoffer. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan der kan sættes ind, for at mindske tilgangen af unge til misbrugsmiljøet.

 

Der foreslås en permanentgørelse/fredning af Sidesporet på P. Hjort Lorenzens vej og etablering af skæve ungeboliger i området.

 

Foreningen for Midtbyens Subkulturer (FMS) yder en stor indsats i arbejdet med de udsatte unge, der har tilholdssted på Sidesporet. Netværket på Sidesporet er med til at sørge for, at de unge holdes væk fra det hårde misbrugsmiljø, samt at de har et tilholdssted, hvor der bliver taget hånd om de problematikker, den enkelte slås med.

Ledelsen fra FMS har bekræftet, at grunden til, at Housing First ideen ikke har fungeret efter hensigten for de unge, og mange vender tilbage til forsorgshjemmene eller ender på gaden igen, efter at være blevet henvist en bolig, skyldes at de pga. PTSD, angst og andre problemer, har svært ved at rumme ensomheden i en lejlighed. Det er ikke nok, at der blot kommer en bostøtte hos den unge en gang imellem.

 

Derfor er en gentænkning af boformen i forbindelse med Housing First nødvendig. Der er behov for en boform, der er etableres ud fra en kollektiv og samskabende tankegang, hvor der dels er et netværk der kan tage hånd om de unge, samt en mulighed for, at de unge selv kan være med til at skabe rammerne, de skal bo under. Herudover er det vigtig, at boformen har en hvis grad af selvstyring, idet det er med til at fremme ansvarsfølelsen og selvstændigheden hos de unge. Housing First bør først og fremmest have fokus på det netværk, der er nødvendigt for at støtte og løfte den enkelte. Derfor bør der være et bredere samarbejde mellem det kommunale, og de etablerede organisationer på området, samt græsrodsorganisationer som f.eks. FMS.

 

Konkret foreslås det at Sidesporet får en permanent placering, hvor det ligger i dag, og at der i tilknytning til Sidesporet etableres skæve ungeboliger. På Godsbanearealet er der på nuværende tidspunkt et antal kontorpavilloner, der bruges til midlertidig genhusning af en børnehave. Når pavillonerne ikke længere anvendes som børnehave, kunne en mulig løsning være, at flytte dem ud på det yderste godsbaneareal, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt byggeri. På den måde kan de unge selv være med til at skabe deres ønskede boform, og de kan tage ejerskab for deres egen bolig ud fra den samme tankegang, der ligger til grund for herberget Skrænten. Dette vil samtidig også få dem i gang med at gøre noget aktivt sammen.

Som udgangspunkt skal boformen være for unge hjemløse. Dog bør man ikke kun se på alderen, når beboerne udvælges, men også på deres evne til at kunne støtte og løfte de øvrige beboere.

 

Projekt Udenfors huse ved det gamle amtssygehus kan evt. også tænkes ind i projektet, idet lejeaftalen for arealet hvor disse står udløber, og da der ikke er planer om at forlænge aftalen, hvilket vil gøre beboerne i husene hjemløse igen.

 

Det foreslås, at bostøtte ordningen suppleres med en speciel misbrugs mentor ordning.

 

Mange unge udsatte har behov for en mentor, der er i stand til at sætte sig i deres sted og kender den situation som de står i. Der er derfor behov for at supplere det arbejde, som de kommunale medarbejdere kan tilbyde.

Dette vil man kunne løse ved, i samarbejde med byens hjemløse organisationer, at etablere en mentor ordning, hvor tidligere alkoholikere og tidligere misbrugere kan fungere som mentorer og vejledere for de udsatte unge, der er på vej ud i misbrug, og støtte dem i at få vendt deres situation. Samtidig vil det give mulighed for anvendelse af det sociale frikort i forbindelse med arbejdet som mentorer for de udsatte unge.

 

Stillet af SF’s Byrådsgruppe

Mette Bjerre, Jan Ravn Christensen og Thomas Medom (ordfører på sagen)

 

Bygherreindstilling om endelig vedtagelse af udvidelse af Viborgvej til fire spor og anlægsbevilling til projektering og udførelse.

Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1114 - Boliger og erhverv ved Solbjerg Hedevej, Solbjerg, og tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2017.

Erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade, indeholder Tillæg nr. 87 til Kommuneplan 2017

Beslutningsforslag fra V

Venstre foreslår, at vi skal overlade opgaven om privat kloakseparering i fri og fair konkurrence til private leverandører - kloakmeterene.

 

Motivation

Venstre har modtaget bekymrende henvendelser fra kloakbranchen (kloakmester) om konkurrenceforvridende forhold. Aarhus Vand tilbyder private grundejer at udføre kloak separering på private stikledninger. Bekymringerne går på, at Aarhus Vand som offentligt forsyningsselskab i forbindelse med udførelse af kloakseparering af hovedkloakken også tilbyder separering af den private del af kloaksystemet.

 

Bekymringerne er at Aarhus Vand udnytter den autoritet der ligger i at have Aarhus kommune i ryggen. Aarhus Vand er et aktieselskab, 100% ejet af Aarhus Kommune.

 

Desværre ser det ud til at mange private grundejer er af den opfattelse at Aarhus Vand er den eneste mulige leverandør. Aarhus vand fremsender tilbud på kloakseparering til private grundejer, umiddelbart inden opstart af arbejdet i den offentlig vej og giver grundejerne 30 dage til og godkende deres fremsende tilbud. Derved er Aarhus Vand et stort skridt foran de private kloakmestre, som igen kendskab har til tidsplanen.

 

Stillet af Gert Bjerregaard (V)

På vegne af Venstre i Århus Kommune

Beslutningsforslag fra SF

 

Mange af de borgere, som har gået ledige i længere tid, har andre udfordringer end blot ledighed. Det kan f.eks. være misbrug, angst, depression, PTSD eller andre diagnoser, fysiske udfordringer med smerter til følge, et fysisk handikap eller noget helt andet.

 

Gruppen af langtidsledige er ikke en homogen gruppe. Men de indsatser som Aarhus Kommune anvender over for de ledige, er i høj grad præget af en one-size-fits-all tilgang, som hverken tjener kommunens målsætninger eller den lediges muligheder og trivsel. For med så mange forskellige udfordringer fordelt på mange borgere, er der ikke én eller to løsninger, der vil kunne fungere for dem alle.

 

Derfor kræves der en stærkere indsats, hvor langtidsledige borger på kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge behandles mere individuelt. En indsats, hvor der er større fokus på den enkelte borgers udfordringer, kompetencer og ikke mindst jobinteresse. Derfor foreslår SF:

 

1) Der skal være et større fokus på den enkelte borger, den enkelte borgers udfordringer, kompetencer og jobønsker.

2) De ledige skal i højere grad oplyses om, at de rent faktisk har ret til medbestemmelse i forhold til deres aktivering, udredning eller praktikplads.

3) Der skal fokuseres mere på praktikmuligheder hos Aarhus Kommune i organisationer/foreninger fremfor udelukkende fokus på aftaler med almindelige private virksomheder og andre af de nuværende anden-aktører.

 

Begrundelse:

Mange langtidsledige bliver mere syge af at sidde fast i konstante forløb med praktik uden udsigt til, at det fører til beskæftigelse. Det er demotiverende for mange ledige at blive sendt i praktik i private virksomheder, uden udsigt til fastansættelse, selvom de løfter opgaverne på lige fod med kollegaerne.

 

Private virksomheder bør i højere grad opfordres til, at ansætte de ledige på ordinære vilkår, såfremt de har behov for at få opgaver udført eller en stilling besat, fremfor at benytte sig af konstant udskiftning af praktikanter til at varetage de samme arbejdsopgaver.

 

Endvidere oplyses de færreste langtidsledige om, at de selv har ret til at finde det sted, hvor de ønsker at være i praktik/aktivering. Det sker fordi jobkonsulenterne ofte fokuserer på at efterleve de kvoteaftaler, der laves mellem private virksomheder og kommunen. På den måde bliver mange ledige sorteper i kommunens uhensigtsmæssige samarbejdsaftaler.

 

Udbuddet af jobtilbud fra jobcentret er alt for snævert. Her tages der i for ringe grad højde for lediges fysiske eller mentale udfordringer, kompetencer og jobinteresse. Derfor skal jobcenteret blive bedre til at lytte til og samarbejde med de ledige, samtidig med at de foretager en langt større jobindsats, hvor der udvikles en større vifte af jobtilbud til ledige på kontakthjælp, dagpenge og sygedagpenge. Jobs, der både er relevante for ufaglærte, HK’er, faglærte, akademikere og håndværkere mv. og som tager hensyn til den lediges udfordringer, uanset hvilken ydelse de er på.

 

Et eksempel på praktik/aktivering, der styrker nogle ledige er praktik/aktivering i (frivillige) organisationer og foreninger. Her har nogle ledige mulighed for at udfolde deres færdigheder, samt arbejde med de deres personlige udfordringer på andre måder end i private virksomheder, med mere snævre og måske begrænset arbejdsopgaver. Samtidig har de ledige, ligesom i private virksomheder, mulighed at etablere et netværk.

 

Det er et faktum, at mennesker der udfører et arbejde de er engageret i, er i stand til at mobilisere flere menneskelige ressourcer og gøre en ekstra indsats, samt tage ansvar for sin situation, end mennesker der udfører deres opgaver, under en følelse af tvang uden nogle positive fremtidsudsigter.

 

Stillet af SF’s byrådsgruppe

Thomas Medom, Jan Ravn Christensen, Mette Bjerre og Sander Jensen (ordfører på sagen)