Referat Aarhus Byråd 30-01-2019

Stillet af:
Camilla Fabricius (S)
Peder Udengaard (S)
Jan Ravn Christensen (SF)
Thomas Medom (SF)

 

Affaldssorteringen i Aarhus Kommune fungerer rigtig godt. Der er skabt gode forudsætninger for at almindelige borgere kan få sorteret deres affald til stor gavn for luft, klima og vandmiljø - miljøbelastningen fra affaldet i kommunen er faldet, og det er rigtig positivt.

 

Genanvendelsen af plast, glas, metal, papir og pap er steget. Det er en bedre og mere ansvarlig brug af vores ressourcer og kommer fremtidige generationer til gode. Indførslen af sorteringssystemet for borgerne i Aarhus har for eksempel betydet en besparelse på 77.000 tons CO2 i 2018.

 

Vi mener i Radikale Venstre derfor, at vi bør udvide denne praksis til også at omfatte kommunen selv og som et tilbud til erhvervsvirksomhederne. Vi skal, i alle kommunale bygninger, herunder rådhuset, have mulighed for at sortere affaldet på samme måde som borgerne i Aarhus gør. Som det er lige nu kan det fremstå paradoksalt, at private borgere sorterer samtidig med at fx folkeskoler mv ikke får mulighed for at sortere. Set i lyset af FN’s verdensmål nr. 4 stk. 7 skal vi inden 2030 sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det inkluderer blandt anden uddannelse i bæredygtig livsstil. Derfor er det også helt oplagt, at man giver bl.a. børnene og personalet i folkeskolen mulighed for at affaldssortere med henblik på genanvendelse.

 

Vi vurderer, at fordi man i forvejen har et så omfattende sorteringssystem, vil en udvidelse til også at omfatte kommunen og som et tilbud til erhvervsvirksomhederne ikke kræve for store omkostninger. Vi mener, at prisen for at udvide affaldssorteringen til kommunale bygninger er godt givet ud, hvis man ser på de klima- og miljømæssige gevinster, det giver. Vi tager derved også nødvendige skridt til at gøre Aarhus mere bæredygtig. Desuden er det uforståeligt at kommunens institutioner skal halte efter byens borgere når affaldet skal sorteres.

 

Vi foreslår derfor, at

1) Teknik og Miljø undersøger forudsætningerne for at forslaget kan realiseres herunder som et tilbud for erhvervsvirksomhederne i Aarhus kommune.

2) At man på baggrund af denne undersøgelse laver en plan for, hvordan vi kan inkludere de kommunale bygninger og institutioner, herunder rådhuset, i kommunens affaldssorteringssystem.

 

Bedste hilsner

 

Radikale Venstre

/ Eva Borchorst Mejnertz

/ Rabih Azad-Ahmad

 

2019 er et år, hvor der vil være fokus på demokrati både lokalt, nationalt og internationalt. I Aarhus er det i 2019 150 år siden det første valg til Aarhus Byråd blev afholdt, og den 1. april 2019 er det 100 år siden Aarhus’ første folkevalgte borgmester tiltrådte. På nationalt plan står Folketingsvalget og Europaparlamentsvalget lige for døren.

 

Demokratiet er den grundsten, vores samfund bygger på, og tages nogle gange for en selvfølge. Ikke desto mindre ser vi overalt i verden, at demokratiet de seneste år er kommet under pres.  Demokratiet og de frihedsrettigheder, der følger med, forsøges i stigende grad undermineret af ”fake news”, totalitære kræfter og populistiske tendenser. Vi mener i Radikale Venstre i tråd med FN’s Verdensmål, at tiden er inde til at stadfæste behovet for et stærkt demokrati og svække de kræfter, der forsøger at rive det ned.

 

Vi mener, at Byrådet spiller en essentiel rolle i at styrke tilliden mellem demokratiets aktører, herunder borgere, politikere, presse og institutioner/embedsmænd.

 

Vi foreslår derfor, at

 

1) Byrådet lancerer 2019 som ’Demokratiets år’

 

2) Byrådet iværksætter en ”Demokratitænketank”, hvor relevante interne og eksterne aktører arbejder sammen om en handleplan for, hvordan vores lokale demokrati kan opretholdes og styrkes. Projektet skal løbe over 2019, hvor man i samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere italesætter og diskuterer demokratiets udfordringer og på den baggrund udarbejder anbefalinger, som kan bidrage til at modgå tendenser, der svækker demokratiet

 

3) Magistratsafdelingerne bidrager med relevante initiativer

 

Motivation:

Adfærdspsykologien går i disse dage sin sejrsgang i private virksomheder og den almindelige offentlighed. Illusionen om det altid rationelle menneske med uanede analytiske ressourcer er for alvor ved at briste. Det er efterhånden bredt anerkendt, hvor stor betydning placeringen af slikhylden og mælkekøleren har for købsadfærd. Vi er som mennesker underlagt en række kognitive biases, der præger de valg, vi træffer og den måde vi handler på. Faktisk er langt det meste af vores daglige gøren og laden i højere grad udtryk for rutine og intuitiv tænkning end analytisk reflektion efterfulgt af et rationelt valg. Beder jeg dig skrive en ny indstilling om aktindsigt i kommunale procedurer vil du benytte dig af såkaldt System 2-tænkning. Du vil tænke dig om, dine pupiller vil udvide sig og din puls vil stige en smule. Beslutninger er langsomme, men velovervejede. Beder jeg dig afslutte sætningen Der er et yndigt.. benytter du dig af System 1-tænkning. Svaret faldt prompte, automatisk og ufrivilligt.

 

Sådan kører vi i høj grad bil og bevæger os i trafikken. Skulle vi reflektere over hvert et gearskift ville Aarhus være en stor trafikprop. Desværre betyder denne automatiske og livsnødvendige egenskab også, at vi endda meget ofte handler i modstrid med vores officielle holdning. I virkelighedens verden kommer handling ofte før holdning og vi handler ofte i modstrid med vores officielle holdning, hvad end det angår sundhed, bæredygtighed, eller trafiksikkerhed.

 

Spørger vi Aarhusianerne, vil de sige, at de ønsker at bevæge sig forsvarligt i trafikken. Alligevel kan de færreste af os vel se hinanden i øjnene og påstå, at vi aldrig kører for stærkt, eller aldrig har glemt at blinke ved baneskift? Vi ønsker at handle korrekt, men formår det ikke altid. Såkaldt “nudging", eller hjælp til at handle i overensstemmelse med vores ønskede adfærd er et bevist stærkt redskab til at påvirke adfærd. Sagens kerne er her, at vi ikke taler om hverken tvang, eller manipulation. Formålet er slet og ret at hjælpe borgere til at handle efter deres eget ønske.

 

Betydningen af fx placeringen af mælkekøleren og slikhylden i supermarkedet er typiske eksempler på adfærdsfremmende design. Inden for trafiksikkerhed er vi allerede kommet langt med ikke tvungen adfærdsregulering. Tænk fx på pilene på motorvejene, der nudger dig mod at holde din sikkerhedsafstand. Busstoppestedet der er placeret, så vi automatisk benytter fodgængerovergangen istedet for at krydse vejen på et farligt sted. Eller uret der tæller ned ved fodgængerovergangen, så du ved, hvor lang tid du skal vente. Ofte er der tale om tiltag med lave omkostninger og stor effekt. I Aarhus Kommune benytter vi imidlertid langt fra dette redskab til fulde.

 

Vi foreslår derfor, at

- Aarhus Kommune igangsætter et strategisk udviklingsarbejde, der skal hjælpe borgerne til at træffe sikre valg i trafikken, hvad end du er cyklist, fodgænger, bilist, knallertkører, ung eller gammel.

 

Venlig hilsen

 

Radikale Venstre

/Eva Borchorst Mejnertz

/Rabih Azad-Ahmad

De grønne elementer har stor betydning for, at byen er et sundt og godt sted at være. De grønne elementer gør byens mikroklima blidere: De tager toppen af sommervarmen og vinterkulden, de giver blødere akustik og kan være med til at mildne oplevelsen af trafikstøj. De giver fugt til luften, når den er tørrest og reducerer hvirvelvind og turbulens.

 

Samtidig har de grønne elementer stor betydning for vores oplevelse af byen. Midt i en fortravlet storbyvirkelighed bidrager planter til vores tryghed og basale velvære. Det grønne gør byerne til et rarere sted at opholde sig. Ikke blot for mennesker men for en mangfoldighed af arter. Mere grønt kan øge biodiversiteten, hvorfor den valgte begrønning skal understøtte dette.

 

Vi arbejder for at Aarhus bliver en grønnere by, derfor skal vi tænke flere af byens flader ind til mulig begrønning, således at også bygningsmurer og tage tages med i overvejelserne. Det giver særlig mening i en by hvor der bygges tæt og hvor der er knaphed på plads. På relativt lidt plads giver begrønning af facader og tage os mulighed for, at tilføre positiv naturværdi for aarhusianerne. Så selvfølgelig skal vi gøre os umage med netop det.

 

Der er brug for at synliggøre mulighederne for at arbejde med begrønning af facader og tage, så det fremgår, hvad vi kan gøre nu og her, og om der skal udvikles nye retningslinjer. Under hensyntagen til andre byudviklingsinteresser, sikkerhedsforhold, økonomisk vurdering af hvad der giver mest natur, FN´s klimamål nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund og klimamål nr. 15 Livet på land og kommunens samlede CO2 regnskab.

 

Derfor foreslår vi:

 

På vegne af hhv. Alternativet og Venstre

Liv Gro Jensen, Alternativet

Heidi Bank, Venstre

Theresa Blegvad, Venstre

Med Pwc's analyse af forudsætninger og muligheder for at opføre et nyt stadion i Århus, blev der åbnet for muligheden for at flytte Jydsk Væddeløbsbane og sælge byggerettigheder på grunden, hvor indtægten fra disse byggerettigheder kan bruges til at finansiere opførelsen af et nyt stadion og en ny atletikbane.

 

Forslaget mødte naturligvis stor bekymring fra mange borgere, der ikke ønskede, at det grønne område omkring Væddeløbsbanen skulle bebygges. I Dansk Folkeparti deler vi bekymringen, da vi heller ikke ønsker, at det unikke grønne område omkring Væddeløbsbanen bebygges. Samtidig med bekymringen om at fjerne det grønne område, blev der også udtrykt et stort ønske om at fastholde Jydsk Væddeløbsbane på sin nuværende placering.

 

I 2012 besluttede forligspartierne bag Budgetforlig 2013 at igangsætte et arbejde med at flytte Jydsk Væddeløbsbane. Derfor er beslutningen forligsbelagt. Dansk Folkeparti anmoder derfor forligsflertallet fra 2012 om at ændre beslutningen, så byrådet i fællesskab kan træffe beslutning om at bevare Jydsk Væddeløbsbane på sin nuværende placering.

 

Dansk Folkeparti ser store muligheder i at bevare det grønne område omkring Væddeløbsbanen og ønsker derfor også, at der igangsættes et visionsarbejde, der har fokus på at bevare og udvikle områdets rekreative kvaliteter.

 

Derfor indstilles det, at byrådet beslutter:

 

 

På vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe

Jette Skive

 

I Danmark udleder vi i gennemsnit 19 ton drivhusgasser om året, heraf 1 ton er fra fly. Med flyrejser som den helt store klimasynder, foreslår Alternativet derfor, at vi ændrer på den måde, som vi tænker rejser på i Aarhus Kommune. Vi skal gå forrest og vise vejen for større klimabevidsthed og mindre CO2-udledning.

 

Vi skal vurdere nødvendigheden af den enkelte flyrejses formål. Hvis politikere eller medarbejdere skal på en arbejdsrelateret tur, skal man altid undersøge alternative transportformer, som fx tog.

 

Hvis man skal til Asien, er der så en mulighed for at få det samme udbytte på en europæisk destination? Kan vi få fløjet en person til Aarhus, fremfor at flyve en gruppe personer fra Aarhus ud i verden? Kan vi mødes på halvvejen eller mødes via en videokonference?

 

Vi skal afsøge andre transportformer, når det er muligt. Også selvom rejsen er økonomisk dyrere eller længerevarende, bør vi tage et ansvar og tage den mulighed, der er mest klimavenlig. I øjeblikket er Europas infrastruktur, hvad angår banenetværket, slet ikke udnyttet godt nok. Derfor skal vi gøre vores til, at markedet på sigt kan mærke, at flere og flere ønsker at få udbygget en klimavenlig infrastruktur. Dette initiativ skal i sidste ende løses på EU- og globalt niveau, men når udvikling er stilstående, må vi handle og gøre, hvad der står i vores magt for at påvirke verden.

 

Når og hvis vi i Aarhus Kommune absolut skal vælge flyrejsen, skal kommunen klimakompensere. Fredensborg Kommune har som den første kommune i Danmark vedtaget et krav om klimakompensation for kommunalpolitikerne og medarbejdere. Vi skal tilslutte os denne grønne indstilling, og skabe endnu mere fokus på, hvor meget flyvning belaster klimaet.

 

Kort sagt foreslår Alternativet:

 

1) Når byrådspolitikere og medarbejdere i Aarhus kommune skal rejse i forbindelse med arbejdet, skal man altid forsøge at finde den mest klimavenlige måde at rejse på. Samtidig skal man vurdere om formålet med rejsen kan opnås på anden vis uden at flyve.

 

2) Hvis flyrejsen vælges, skal kommunen altid kompensere for CO2-belastningen gennem anerkendte kriterier samt vælge det mest klimavenlige flyselskab.

 

3) Kommunens samlede CO2-udslip inden for inden- og udenrigsflyrejser og antal samlede rejser for politikere og medarbejdere kortlægges for de seneste 3 år.

 

4) Der arbejdes med at lægge et maksimum for kommunens CO2-udslip for flyrejser.

 

Hvad er klimakompensation?

Klimakompensationen går ud på, at kommunen dækker en afgift for hver flyrejse, som en medarbejder eller politikere tager i forbindelse med arbejde. Pengene skal investeres i et projekt som kompenserer flyturens CO2-udledning, ved eksempelvis at donere penge til træplantning og projekter om skovbevaring, der binder CO2 fra atmosfæren.

 

Alternativet er klar over, at der er uenighed blandt forskere og miljøeksperter, og det er et koncept, der stadig er vanskeligt at regne på. Men vi må gøre det bedst mulige, der nu ligger for os, og lige nu er klimakompensation den bedste mulighed, hvis man absolut må flyve.

 

Klimakompensationen skal gøres udførligt ud fra den grønne tænketank Concitos kriterier:

 

Kriterier for køb af CO2-kompensation

Kilde: Concito rapport "Større Trivsel med mindre klimabelastning"

 

Eksempler på økonomisk klimakompensation for flyrejser

Som eksempel vil en flyrejse (retur) fra Aarhus til London udlede ca. 550 kg CO2, hvor en klimakompensation vil koste ca. €13 = ca. 100 kr. pr. rejsende.

En direkte flyrejse (retur) fra Aarhus til New York udleder ca. 3.500 kg CO2, hvor en klimakompensation vil koste ca. €82 = ca. 600 kr. pr. rejsende. Kilde https://www.atmosfair.de/en

Alternativet ser dog helst, at Aarhus Kommune kompenserer mere tydeligt og generøst end udelukkende at benytte de gængse økonomiske kompensationsformer hos flyselskaberne og lign.

 

Som det ses af ovenstående tal, vil klimakompensation formentlig ikke være en større økonomisk byrde for Aarhus Kommune i forhold til den gevinst, der giver klimaet og dermed os selv.

 

 

Forslagsstiller: Alternativet i Aarhus Byråd, Liv Gro Jensen