Referat Aarhus Byråd 15-05-2019

 

Opfølgning på forslag fra Enhedslisten de rød-grønne om initiativer i Latinerkvarteret.

 

Indstilling om udvidet gratis Psykologhjælp.

 

FN’s Mål for Bæredygtig Udvikling, i daglig tale verdensmålene, er skabt af og for de 193 medlemslande. Verdensmålene består af 17 overordnede mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

 

I Radikale Venstre ønsker vi at bringe verdensmålene ind i kommunalpolitikken i Aarhus Kommune, fordi vi mener, at det ikke kun er på statsligt og internationalt niveau, at vi skal forpligte os på en mere bæredygtig udvikling. Handling i det lokale er en katalysator for resultater i det store billede, og derfor bør vi i Aarhus Kommune indstille os på at tænke verdensmålene ind i de nye politikker, vi laver, herunder på områder som beskæftigelse, sundhed, sociale forhold, samt sport og fritid og selvfølgelig klima.

 

Vi skal altid, når vi vedtager en ny politik, have verdensmålene for øje. Vi skal som byråd arbejde med verdensmålene og sætte spot på, at det er mere end klima, vi kan arbejde sammen om gennem FN’s verdensmål – det drejer sig om bæredygtighed i alle samfundets facetter: sundhed og trivsel, beskæftigelsesforhold, byplanlægning, uddannelse, produktion og meget mere. Vi skal være med til at støtte og hjælpe verdensmålene på vej, så det også forgrener sig til kommunens foreninger, private virksomheder – og almindelige borgere. Vi skal spørge os selv, hvordan det konkrete stykke politik bidrager til en bæredygtig udvikling i tråd med FN’s verdensmål, fordi vi bør forpligte os selv på at understøtte den nationale indsats – lige fra idéfasen til byrådsdebatten til implementeringen.

 

Vi foreslår derfor,

1) At byrådet, i forbindelse med udarbejdelse af nye politikker, drøfter hvordan politikkerne bidrager til realisering af verdensmålene, og herunder har fokus på samspillet med de forskellige verdensmål.

2) At Aarhus Kommune i samspil med andre relevante aktører udbreder kendskabet til FN’s verdensmål. 

 

Radikale Venstre

Eva Borchost Mejnertz og Rabih Azad-Ahmad (ordfører)

 

Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele den fornødne landzonetilladelse til at opføre en ny bolig på Trige Skovvej 1.

Offentlig fremlæggelse af Forslag til Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2017 - for den del af Udviklingsplan for Lisbjerg, der vedrører Etape 1.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1102, Boliger vest for Elmehøjen, Lisbjerg, og Kommuneplantillæg nr. 48.

Aarhus er kendt og elsket for sin smukke natur. Den glitrende fjord og de store skove lige uden for gadedøren fremhæves igen og igen, når nytilflyttere skal begrunde, hvorfor de har valgt at blive århusianere. Takket være vores veletablerede grønne områder og nye innovative tiltag, som blomstrende indfaldsveje, kan man finde sjældne sommerfugle selv midt i Aarhus og vores helt unikke kystvendte skove rummer mange unikke arter. Vi skal i fremtiden blive endnu bedre til at passe på den natur som er så dyrebar for os alle.

Naturen skal have en tydelig stemme i Aarhus. Særligt i denne tid hvor biodiversiteten styrtdykker, og flere og flere arter uddør. Det mylder af liv, som findes overalt på kloden, er udfordret, den biologiske mangfoldighed falder drastisk. Blot som eksempel har vi mistet 10 arter af sommerfugle i Danmark allerede. Tabet af biodiversitet har store konsekvenser for vores natur, for vores samfund og for planeten som samlet hele. Vi er som mennesker også dybt afhængige af, at økosystemerne fungerer og er med til at rense vand, jord og luft og bestøver vilde planter og afgrøder.

Vi skal blive langt bedre til at passe på den natur, vi har, for når først vi har mistet den, er den væk for altid. Vi skal for alvor begynde at tage hensyn til naturen på naturens præmisser fremfor at tænke på naturen som noget, vi har retten over. Vi skal i langt højere grad erkende, at vi deler vores kommune med en lang række andre arter, som Ikke er vores ejendom, som har værdi i sig selv, og som har stor betydning for, at naturens kredsløb fungerer. Der er derfor behov for, at vi at fører naturpolitik på naturens egne præmisser, for naturens egen skyld! Vi bør tage ansvar for, at der bliver mere plads til dyrene, til alle de planter og alt det liv, som vi deler kommunen med, men som vi i dag utilsigtet kommer til at isolere og fortrænge.

Vi skal gøre meget, men et første skridt er i højere grad at sikre naturens rettigheder i Aarhus.

Vi foreslår i den sammenhæng, at vi:

 

Vi ønsker, at der udarbejdes en plan for, hvordan Aarhus kommune kan sikre, at biodiversiteten udvikler sig og bliver passet på i takt med byens kraftige vækst. Vi skønner, at der kan gøres mere for at fremme en positiv naturkvalitet og højere biodiversitet. Vi foreslår, at der udarbejdes en egentlig biodiversitetsplan, der kan integrere de mange hensyn og muligheder der er for at forbedre og beskytte vores insekter og bier.

 

Vi er bekendt med, at der er kommuner i Danmark, der er blevet certificerede som bi-venlige. Med dette forslag ønsker, vi at der startes en proces op, så vi kan opnå samme status.

 

Venlig hilsen 

Lone Norlander Smith 

Enhedslisten - de Rød Grønne.

 

Vi har mange smukke lokaliteter i Aarhus, vores store kommune. Nogle er meget kendte, andre næsten ukendte. Vi tror, at en naturkanon kan inspirere borgerne til at komme ud og opleve naturens mangfoldighed og skønhed. Og vi håber, at det tillige kan betyde, at man er mere omsorgsfuld og påpasselig over for vores natur.

 

Der er netop blevet udvalgt 15 steder i landet som Danmarks Naturkanon. Det er steder, som har noget helt specielt at byde på. Det kan være skove, enge, bakker, moser - alt, hvad vores danske natur har. Denne naturkanon, der omfatter hele landet, har inspireret os til dette lokale forslag.

 

Vi bor i en kommune, som har meget forskellig natur at byde på. Store og små lokaliteter. Vi foreslår, at alle borgere får mulighed for at nominere deres favoritsteder, og at der nedsættes en jury, som vælger 30 steder ud. Et af juryens medlemmer kunne eksempelvis være en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening.

 

Derefter får alle borgere mulighed for, evt. i samarbejde med et af vore lokale medier, at give deres mening til kende over for juryen, som så træffer den endelige afgørelse. 

 

En anden mulighed er, at de 15 steder, som de fleste borgere ved afstemning i det lokale medie peger på, kommer i den endelige lokale naturkanon. Dette er blot to konkrete muligheder for at udvælge lokaliteterne. Andre vil givet kunne komme på tale. Vi foreslår, at man som i den centrale naturkanon vælger nogle kriterier, som man vil bedømme ud fra. Den nationale naturkanon havde bl.a. disse:

 

Vi ønsker, at Aarhus Naturkanon 2019  kan indarbejdes i den friluftsplan, der er på vej som opfølgning af Friluftsplan 2013-2017. Endvidere forestiller vi os, at det også kan inspirere VisitAarhus m.m.  

 

På vegne af hhv. Socialdemokratiet, SF  og Venstre i Aarhus Byråd

 

Lone Hindø, Socialdemokratiet

Camilla Fabricius, Socialdemokratiet

Louise Lindskrog, Socialdemokratiet

Jan Ravn Christensen, SF

Heidi Bank, Venstre

Hans Skou, Venstre

 

Det Konservative Folkeparti foreslår, at byrådet igangsætter arbejdet med en strategi- og visionsplan for vores midtby. Den seneste tid har der været en række forskellige debatemner i byrådssalen med det indre Aarhus som omdrejningspunkt, senest i forbindelse med debatten om bilfri søndage og parkering.

 

Det Konservative Folkeparti har den holdning, at alle elementerne bør sættes i sammenhæng og foreslår derfor, at:

 

1. Byrådet igangsætter en strategisk visionsproces for udviklingen af det indre Aarhus med fokus på:

 

 

2. At visionsprocessen indledes med en visionskonference med Aarhus Kommune som vært, hvor relevante erhvervs- og detailforeninger, kulturinstitutioner, turistforening, interesserede borgere etc., inviteres med.

 

En stærk detailhandel

Et vigtigt element i midtbyens liv er detailhandelen. Den er med til at skabe omsætning og er en afgørende del af byens attraktionsværdi. Mange af byens gæster tiltrækkes af vores rige og mangfoldige handelsliv. Vi skal sikre gode vilkår for, at netop detailhandelen kan udvikle sig positivt i fremtiden, og vedblive at bidrage til et levende strøg og byrum. Inden for kommunegrænsen bidrager detailhandelen med i omegnen af 6000 ufaglærte jobs, som ikke i stor grad kan overføres til andre brancher, hvis tendensen til et fald i detailhandelen forsætter, i takt med at danskerne handler mere på nettet. Det Konservative Folkeparti ser derfor en styrkelse af detailhandelen som et afgørende element i en diskussion om, hvordan vores midtby skal udvikle sig i fremtiden. Det handler om udvikling af strøget, latinerkvarterets fremtid, Bruunsgade og Jærgergårdsgade, overdækningen af banegraven og sammenhængen mellem disse.

 

Fremtidens infrastruktur

Traditionelt set har vi som by stort fokus på vores infrastruktur. Uanset, om man er tilhænger af mere asfalt eller ej, så er der ingen tvivl om, at det øgede pres på vores veje i bykernen stiller større krav til, at vi løser de fremkommelighedsproblemer byens borgere og gæster oplever. Der er for Det Konservative Folkeparti ingen tvivl om, at det er et spørgsmål om tid, før vi begynder at se en yderligere begrænsning i fremkommeligheden i midtbyen, og de problematikker ønsker vi allerede nu at imødekomme med en diskussion om fremtidens infrastruktur. Vi ønsker ikke at lukke midtbyen af for eksempelvis privatbilismen, men vi anerkender, at det med en vis sandsynlighed kan blive en realitet en gang i fremtiden. Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at vi som kommune allerede nu begynder at se på muligheder for etablering af flere parkeringsanlæg under byen, shuttlebusser fra Ring 2 og rundt på Allégaderingen og Letbanens stop ind til midtbyen eller noget helt tredje. For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at byens aktører i høj grad er med til at præge udviklingen – og det gælder også mobiliteten og fremkommeligheden, men også at vi langtidsplanlægger og investerer fornuftigt.

 

I forlængelse af en praktisk diskussion om vores infrastruktur, er det ligeledes nødvendigt, at vi gør os nogle tanker om, hvordan vi binder vores midtby sammen. Det Konservative Folkeparti ser gerne, at vi får tegnet et billede af en sammenhængende og attraktiv by fra Jægergårdsgade til Latinerkvarteret, mens vi naturligvis bibeholder de unikke karaktertræk, der er i de forskellige kvarterer i midtbyen bl.a. med respekt for den bevarende lokalplan i latinerkvarteret. Udover det, vi normalt tænker som infrastrukturelle udfordringer, skal vi også tage et grundigt blik på den måde, vi skilter på i midtbyen. Bedre skiltning(og skiltning på flere sprog) vil hjælpe både de erhvervsdrivende, turisterne og andre førstegangsbesøgende i vores by til bedre oplevelser i vores by.

 

Beplantning, belysning og belægning

En visionsproces må og skal ifølge Det Konservative Folkeparti også indeholde en helt generel diskussion om, hvordan vi indretter vores by. Der er ingen tvivl om, at Aarhus er smuk og dejlig by at opholde sig i, når solen skinner og folk fylder vores parker og restaurationerne langs Åboulevarden, men realiteten er også at vores by kan være grå, kedelig og regnvåd hovedparten af året. Det er naturligvis et vilkår, der følger med, når vi som by er placeret højt på den nordlige halvkugle, men det er ikke et vilkår, som udelukker muligheder for udvikling.

 

Det Konservative Folkeparti ser gerne, at vi i Ole Rømers hjemby begynder at diskutere, hvordan vi lyssætter vores by og gør Aarhus midtby attraktiv hele året – blandt andet ved brug af belysning. Vi har langs Åboulevarden forsøgt os med lyssætning, som ikke alene guider de gående, men som også bidrager til et hyggeligt og imødekommende byrum. Vi hører ofte om utryghed i nattelivet, og Det Konservative Folkeparti ser derfor ikke alene effektiv lyssætning som en mulighed for at forskønne vores by, men også som en kærkommen lejlighed til at gøre vores by tryggere at opholde sig i i aftentimerne.

 

Som vores by udvikler sig i højden bliver det tydeligt, at vi har et stort uudnyttet potentiale på byens mange tagflader. Salling Rooftop har sat en ny standard for brugen af det åbne rum og tagflader. Med inspiration fra Salling Rooftop ønsker Det Konservative Folkeparti, at Aarhus Kommune gør det nemt og attraktivt for byens ejendomme at gøre brug af de mange tagkvadratmeter til eksempelvis små cafeer, nyttehaver, oplevelsesrum m.m. Det vil yderligere forskønne vores by, hvis små grønne åndehuller begynder at dukke op rundt omkring på byens tage, ligesom det vil bidrage positivt til by-klimaet og biodiversiteten.

 

Visioner på tværs

I sagens natur er en visionsplan for Aarhus midtby ikke blot et politisk anliggende, men en proces som skal inkludere byens kulturinstitutioner, Domsognet, Erhverv Aarhus, Aarhus Håndværkerforening, Visit Aarhus, Aarhus City Forening, Strøgforeningen og Latinerkvarteret. Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at kommunen som samlende figur faciliterer en egentlig visionskonference, hvor nævnte aktører inviteres til at komme deres bud på, hvordan fremtidens midtby skal se ud. Denne konference skal være kickstarten på visionsarbejdet og medvirke til at afdække temaer og områder for det videre arbejde.

 

 

Det Konservative Folkeparti                   / Marc Perera Christensen

 

Indstilling på baggrund af forslag fra KF om eventuel visionsplan for Aarhus Midtby.

Opfølgning på beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti om at igangsætte arbejde med en strategi- og visionsplan for Aarhus Midtby.

Redegørelse for udviklingen i arbejdet mod socialt snyd i Aarhus Kommune - opgjort pr. 31.12.2018. Ydermere forslag til investeringsmodel på kontrolområdet.

Udmøntning af anlægstilskud til en række projekter om nye eller moderniserede idrætsfaciliteter.

Ansøgning til Økonomi- og indenrigsministeriets Frikommuneforsøg III i 2019-2023, om overdragelse af oplysninger fra bankerne til Aarhus Kommune til brug for kontrol med socialt snyd.

Med Pwc's analyse af forudsætninger og muligheder for at opføre et nyt stadion i Århus, blev der åbnet for muligheden for at flytte Jydsk Væddeløbsbane og sælge byggerettigheder på grunden, hvor indtægten fra disse byggerettigheder kan bruges til at finansiere opførelsen af et nyt stadion og en ny atletikbane.

 

Forslaget mødte naturligvis stor bekymring fra mange borgere, der ikke ønskede, at det grønne område omkring Væddeløbsbanen skulle bebygges. I Dansk Folkeparti deler vi bekymringen, da vi heller ikke ønsker, at det unikke grønne område omkring Væddeløbsbanen bebygges. Samtidig med bekymringen om at fjerne det grønne område, blev der også udtrykt et stort ønske om at fastholde Jydsk Væddeløbsbane på sin nuværende placering.

 

I 2012 besluttede forligspartierne bag Budgetforlig 2013 at igangsætte et arbejde med at flytte Jydsk Væddeløbsbane. Derfor er beslutningen forligsbelagt. Dansk Folkeparti anmoder derfor forligsflertallet fra 2012 om at ændre beslutningen, så byrådet i fællesskab kan træffe beslutning om at bevare Jydsk Væddeløbsbane på sin nuværende placering.

 

Dansk Folkeparti ser store muligheder i at bevare det grønne område omkring Væddeløbsbanen og ønsker derfor også, at der igangsættes et visionsarbejde, der har fokus på at bevare og udvikle områdets rekreative kvaliteter.

 

Derfor indstilles det, at byrådet beslutter:

 

 

På vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe

Jette Skive

 

 

Indstilling om forslag fra DF om fastholdelse af Jydsk Væddeløbsbanes placering.

 

I Danmark er det i vintertiden mørkere i længere tid, end det er lyst. Det tærer på humøret at tage på arbejde, inden solen står op – og vende hjem efter, den er gået ned. Energiniveauet falder, og nogle af os får det, man kalder en vinterdepression.

 

Samtidigt gør mørket det sværere at benytte byens opholdssteder. Nogle steder føles mere utrygge at færdes i, fordi man ikke kan se særligt langt forude.

 

Disse forskellige elementer gør, at byen og byens rum bruges mindre i vintermånederne, og borgere især uden for byen, hvor der er endnu mindre lys, oplever en nedgang i deres humør og energi i de måneder, hvor det er mørkt.

 

Indtil for ikke så længe siden har det været enormt dyrt at have lys tændt i byen. Men ny LED-teknologi har gjort belysning langt mere økonomisk og bæredygtig end den var, da man satte rammerne for den belysning af byen, der gælder nu. Derfor ønsker vi i Radikale og Socialdemokratiet at finde ud af, hvordan vi med LED-belysning kan højne trygheden og måske endda gøre noget ved vintertrætheden i og uden for byen. Et sådant tiltag er i tråd med Verdensmål 11 om bæredygtige og inkluderende lokalsamfund.

 

Vi foreslår konkret, at man ser på områder, hvor det vil være relevant at indsætte yderligere gadebelysning og/eller øge lystimerne. Der ønskes især et fokus på cykelstier, skolestier og grønne opholdsområder, og man kan med fordel trække på ekspertise fra lysdesignere/lysarkitekter, så der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Den øgede belysning vil skulle udføres med strømbesparende LED-pærer, så bæredygtigheden og den grønne energi er i højsædet.

 

Radikale Venstre og Socialdemokratiet foreslår derfor, at

 

Ango Winther, Socialdemokratiet

Rabih Azad-Ahmad, Radikale Venstre

Den seneste tid har været præget af massiv mobilisering af forældre rundt omkring i Danmark og lokalt i Aarhus bagkravet om indførelse af minimumsnormeringer.

 

Herudover har adskillige målinger vidst at et stort flertal af såvel befolkningen som politikere bakker op om indførelse af minimumsnormeringer.

 

Dagligt har tusindvis af børn deres dagligdag i kommunens dagtilbud. Børnene møder frem til pædagogiske tilbud af højkvalitet med engageret personale, der i det daglige arbejder på højtryk for at skabe stimulerende pædagogiske aktiviteter og trygge udviklende miljøer for børnene.

 

Normeringerne og det pædagogiske personale i dagtilbuddene er dog presset. Tidligere havde Aarhus Kommune nogle af landets bedste normeringer. Men de seneste nationale undersøgelser af normeringsforholdene i de danske dagtilbud viser, at Aarhus placerer sig i midterfeltet af kommunerne.

 

SF i Aarhus har større ambitioner end dette. Aarhus skal ligge i toppen af normeringsforholdene i danske dagtilbud og som minimum leve op til BUPL’s normeringsforslag om, at der i vuggestuer minimum skal være en fuldtidsansat til trebørn og i børnehaven en fuldtidsansat til seks børn. Vi skylder børnene, forældrene og personalet, at der er nok pædagoger til vores børn.

 

Minimumsnormeringer betyder at der skal være penge til hver daginstitution, så der er én medarbejder med fuld børnetid til tre børn i vuggestuen og én medarbejder med fuld børnetid til seks børn i børnehaven i gennemsnit over alle timer i dagtilbuddets åbningstid hver uge.

 

SF er bevidst om, at et løft af normeringsforholdene i Aarhus kommunes dagtilbud til BUPL’s minimumsnormeringer vil kræve en politisk prioritering af kommunens ressourcer. Konkret foreslås det at Byrådet vælger en af følgende modeller.

 

- Kommunens budgetmodel for Børn og Unge tilrettes, så finansieringen dækker de fulde udgifter til at sikre overholdelse af minimumsnormeringer.

 

- Byrådet vedtager en lille skattestigning (SF stiller budgetforslag herom frem mod forhandlingerne om Budget 2020) og en del af provenuet herfra målrettes til at finansiere minimumsnormeringerne.

 

Stillet af Thomas Medom, Jan Ravn Christensen og Mette Bjerre (Ordfører på sagen)

Baggrund:

Mange bilejere - særligt i parcelhuskvartererne - vasker i dag deres biler på deres egen matrikel. Følgevirkninger heraf er, at miljøskadelige stoffer som rengørings- og opløsningsmidler, olier, brændstofrester, motorvæsker, bremsestøv m.m. ledes videre til regnvandsbassiner eller siver urenset ned i grundvandet. Det skader miljøet og naturen. Endvidere er det betænkeligt, at der bruges uforholdsmæssigt meget rent drikkevand ved brug af denne fremgangsmåde.

 

I EU arbejdes der p.t. på direktiver, der bl.a. skal sætte nye grænser for, hvilke miljøskadelige stoffer, man som privat borger må udlede til vandmiljøet; herunder sprøjtegifte og tagrensningsmidler, som ender i vandmiljøet.

 

Aarhus kommune skal være på forkant og ændre adfærd i forhold miljøpåvirkning og bæredygtighed samt tænke FN`s klimamål ind i alle relevante tiltag.

 

Derfor foreslår Socialdemokratiet og SF:

At Aarhus Kommune undersøger muligheden for at oprette "vask-selv-pladser" på kommunes genbrugsstationer til private bilejere, herved kan man sikre miljøet og vandet kan renses og genbruges. I samme ombæring ønsker Socialdemokratiet og SF, at forvaltningen peger på en mulig økonomisk model, som forhåbentligt kan hvile i sig selv. Der opfordres til at indhente erfaring fra tankstationer i den udstrækning, det er relevant for ovenstående model.

 

Genbrugsstationen er et oplagt sted, da mange bilejere, efter at have kørt med affald, kan have brug for en rengøring af bilen, både med vand og sæbe samt støvsugning.

 

På vegne af Socialdemokratiet og SF i Aarhus Byråd

Anette Poulsen, Ango Winther og Jan Ravn Christensen

Venstre ønsker at igangsætning en investeringsmodel for social snyd med ekstra 6 medarbejder, med et forventet afkast til kommunekassen på kr. 6 mio. årligt. 

 

En mere målrettet og stærkere indsats skal være med til at bremse socialt snyd i Aarhus Kommune. Det er vigtigt at alle former for social snyd stoppes. Eksempelvis proformaflytninger, som desværre nogen folk benytter for at opnå fripladser, børnebidrag og boligstøtte. Eller borger på sygedagpenge som ulovlig udrejser fra Danmark, sort arbejde m.m. Det er skatteborgernes penge og det er vigtigt for vores retsbevidsthed at social snyd stoppes.

 

Borgmester Jacob Bundsgaards (A) har tidligere meddelt byrådet, at en investeringsmodel kan igangsættes midt i et budget år - derfor ønsker Venstre at investeringsmodellen igangsættes hurtigst mulig. Der vedhæftets en præsentation af investeringsmodel fra magistraten for Kultur og borgerservice, som beskriver økonomien bag vores forslag.

Der iværksættes en ekstern juridisk undersøgelse af forvaltningernes roller – inclusive juridisk chef Christians Mølgaards rolle – i vildledningen af Aarhus Byråd i sagen om diskrimination ved anvisning af borgere til boliger i visse byområder.

 

Motivering:

En gruppe borgere har for Folketingets Ombudsmand indbragt en sag om kommunens ulovlige diskriminerende praksis ved anvisning af borgere til boliger.

I fremsendelsesskrivelsen til Ombudsmanden påvises, at kommunens forvaltning fra 18. december 2018 har været bekendt med, at Justitsministeriet har udtalt, at diskrimination på grundlag af statsborgerskab og etnicitet er retsstridig.

Justitsministeriet vurderer (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens notat af 2018.12.10 s. 6): »Det vurderes i forbindelse med anvisning til udsatte boligområder ikke at være sagligt at lægge vægt på de pågældende personers statsborgerskab eller deres oprindelse.«

I forvaltningsretten er vægt på usaglige hensyn magtfordrejning – og dermed retsstridigt.

 

Det skal bemærkes, at den diskriminerende praksis både omhandler kommunens egen anvisning – eller rettere: afvisning af at anvise – borgere til bestemte områder, og kommunens pålæg til de almennyttige boligselskaber om en tilsvarende diskriminerende praksis ("fleksibel udlejning")

 

I fremsendelsesskrivelsen til Ombudsmanden fremgår, at forvaltningen 17. januar 2019 har skrevet til byrådets Tekniske udvalg, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (under henvisning til Justitsministeriets notat vurderer) "at det ikke er lovligt udelukkende at tillægge herkomst betydning".

Denne formulering er en vildledende gengivelse af ministeriets udsagn. Byrådet bør kunne påregne, at byråd og udvalg af juridisk afdeling oplyses retvisende og dækkende om indholdet af Justitsministeriets udtalelse.

 

Byrådet bør kunne påregne, at chefen for borgmesterafdelingens juridiske afdeling påser, at byrådet orienteres retvisende. Og at chefen for juridisk afdeling påser, at borgmesteren er orienteret retvisende.

 

./. Vedlagt borgergruppens klage til Folketingets Ombudsmand med bilag.

I Radikale Venstre ønsker vi at tage et stort skridt for større ligestilling i Aarhus kommune. Vi har fokus på de af FN’s 17 Verdensmål, hvor vi virkelig kan rykke noget, herunder Verdensmål nr. 5 – ligestilling mellem kønnene. En ny rapport fra Peterson Institute for International Economics viser, at ligestilling mellem køn sikrer vores fremtid ved at understøtte verdensmålene. Undersøgelsen viser, at hele 9 ud af 17 mål bliver lettere at nå, hvis der arbejdes med mål nr. 5 (PIIE 2016).

 

Men vi ønsker også, at debatten om ligestilling inkluderer andet end køn. For ligestilling er meget mere. Det er måden, vi behandler hinanden lige på - på tværs af vores forskelligheder. Vi fremsætter derfor en række forslag, som med et bredt sigte har til formål at tænke ligestilling ind i alle dele af kommunen, herunder personalesammensætning og byplanlægning.

 

Ligestillingsredegørelserne 2017 viser overordnet, at offentlige myndigheder har mindre fokus på at fremme ligestilling i forhold til kerneydelserne over for borgerne. Samtidig viser den, at kommunerne i mindre grad arbejder for at fremme ligestilling end de statslige institutioner og regionerne.

 

Ifølge Borgmesterens afdeling præsterer vi i Aarhus Kommune godt på den formelle ligestilling, der handler om lighed for loven, fastsatte rammer og retfærdighed for det enkelte individ i Aarhus. På et spørgsmål om, hvor vi præsterer dårligst ift. FN’s Verdensmål 5, er svaret fra Borgmesterens afdeling derfor den uformelle lighed, der handler om, hvordan vi behandler, taler til og omgås hinanden.

 

I Radikale Venstre er vi optagede af alle former for ligestilling og af at have fokus, der hvor der er størst behov. Vi fremsætter her 5 konkrete forslag til at skabe mere ligestilling i kommunen.

 

Tilgængelighed for borgere med handicap

Ifølge FN’s Verdensmål nr. 11.7 skal der inden 2030 gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.

 

At føle sig som en del af samfundet er enormt vigtigt for individets selvopfattelse og udvikling. Det er ekskluderende for de mennesker, der har færre muligheder end flertallet, at man pga. fysiske barrierer helt enkelt ikke kan være de samme steder som sine medborgere. Vi skal derfor, i samarbejde med relevante foreninger, tage konkrete skridt mod at gøre byen mere tilgængelig og mere hensynsfuld over for de tilgængelighedsudfordringer, borgere med handicap har. Samtidig skal man være opmærksom på, at man, når man styrker tilgængeligheden for kørestolsbrugere, også styrker tilgængeligheden for andre grupper som fx mennesker med familiecykler, gangstativer mm.

 

Aarhus er ikke helt så fremkommelig for kørestolsbrugere, der fx har et medfødt eller erhvervet handicap som følge af sygdom, trafik- eller arbejdsulykker. Det betyder for de der fx er kørestolsbrugere fra barnsben, at de på grund af mangel på tilgængelighed rent fysisk ikke kan komme alle de samme steder som andre børn. En undersøgelse har vist, at hver ottende person med handicap ifølge de medarbejdere, der arbejder med dem, ikke har nogen venner. Samtidig føler mange sig isolerede fra almindelige mennesker og ønsker i højere grad at være en del af det store fællesskab. Vi foreslår derfor:

1. Der foretages et eftersyn af den fysiske tilgængelighed i Aarhus inden for Ringvejen med henblik på at få identificeret, hvor der er problemer med tilgængeligheden, fx i forhold til manglende opkørsler/nedkørsler ved fodgængerovergange, stier, busstop mv. Eftersynet skal identificere og prioritere, hvor behovet er størst, samt afdække, hvad der skal til økonomisk for at styrke tilgængeligheden i vores by, og henstille til, at borgere hjælper hinanden, hvor det er relevant. 

 

Desværre oplever især kvinder og børn stadig social kontrol, der hæmmer deres muligheder for at leve et godt liv. Social kontrol findes i mange afskygninger, og negativ social kontrol defineres af Socialstyrelsen som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Social kontrol vedrørende seksualitet og livsstil rammer i højere grad etniske minoritetskvinder.  Voldsudsatte mødre er ofte bange for at forlade en voldelig partner, fordi de frygter for konsekvenserne i forhold til evt. fælles børn. Når en kvinde tager ophold på et krisecenter, kan dette ske anonymt, medmindre der er medfølgende børn. I sådanne tilfælde skal der underrettes om børnenes tilstedeværelse. Denne underretning om børns tilstedeværelse på et krisecenter er også en mulighed for at hjælpe børn og familie. Vi foreslår derfor:

 

Skab større diversitet i udvalg og bestyrelser

Byrådet vedtog i 2006, at når der i kommunalt regi nedsættes råd, nævn, kommissioner, udvalg, bestyrelser, komiteer og lignende, skal begge køn være repræsenteret og det underrepræsenterede køn med mindst to repræsentanter. Desværre består mange bestyrelser i Aarhus ensidigt af det ene køn – og ser man på landsgennemsnittet, gør det sig gældende for mere end hver anden bestyrelse (AIMS International Denmark 2018).

 

Det er flere gange bevist, at bestyrelser og virksomheder med en høj grad af diversitet klarer sig markant bedre på bundlinjen end de mindre mangfoldige. Tilmed er det også stærkt kompetenceudviklende at være leder for et team, der scorer højt på kulturel, sproglig og uddannelses-, generations- og kønsmæssig diversitet. Vi mener derfor, at vi skal sætte ind der, hvor vi for alvor kan rykke ved noget – blandt de flere hundrede poster i råd, nævn og bestyrelser i Aarhus Kommune, som byrådet indstiller til.

 

Vi ønsker i Radikale Venstre at gøre alvor ud af de måltal, der er vedtaget, ved at indføre en ny måde for byrådet at indstille medlemmer til udvalg og bestyrelser. Konkret skal der ved indstillingen af en person til en bestyrelse være et ligestillingsalternativ af det modsatte køn. Denne metode bruges blandt andet af KL, og giver et skærpet fokus på balance i sammensætningen af udvalg og bestyrelser. På denne måde skabes der derved opmærksomhed på sammensætningen, når det kommer til at vælge nye bestyrelses- og udvalgsmedlemmer.

 

Vi foreslår derfor:

3. Byrådet vedtager, at man fremadrettet benytter ligestillingsalternativ-metoden ved indstilling af medlemmer til udvalg og bestyrelser

 

I Aarhus kommune har vi en række områder, hvor forskellige grupper er underrepræsenterede. Det kan handle om alder, køn, social baggrund, etnicitet eller handicap. Fx mangler vi i Aarhus Kommune mænd inden for omsorgsfagene, ligesom vi på nogle uddannelser og i nogle bestyrelser i stor udstrækning mangler hhv. mænd eller kvinder. I Radikale Venstre er vi optagede af den faglige viden, vi har om diversitet, og af den styrke, diversitet kan være i forhold til at opnå gode læringsmiljøer, høj kvalitet, rummelighed, nytænkning, udvikling, samarbejde og balance. I England er der gode erfaringer med brug af adfærdsdesign for fx at opnå en kønsbalance i bestyrelser uden brug af kvoter. De har oprettet ”The Behavioural Insights Team – BIT” som i en årrække har stået for at skabe tiltag på området (BIT 2016). Vi foreslår derfor:

 

Ligestillingsspecialist

For at understøtte de relevante tiltag og handlinger, vi ønsker igangsat inden for ligestilling og diversitet, foreslår vi at kommunen ansætter en eller flere ligestillingsspecialister.

 

Konkret foreslår vi:

Specialistfunktionen kunne fx varetage nedenstående opgaver:

 

Links:

https://piie.com/publications/working-papers/gender-diversity-profitable-evidence-global-survey

http://www.publications.issworld.com/ISS/ISSDanmark/isspresentation/2016/Mangfoldigledelsegiverhjereindtjening/?page=1

https://www.mm.dk/artikel/33000-danske-virksomhedsbestyrelser-bestaar-kun-af-maend-kort

https://www.bi.team/blogs/how-do-you-get-gender-equality-design-for-it/

https://www.weforum.org/reports/the-global-gender-gap-report-2018

https://aimsinternational.com/site-content/uploads/2018/06/Bestyrelser-i-Danmark-Danish-version.pdf

Nogle gange er vi i den heldige situation, at vi relativt nemt kan foretage konkrete indgreb, som forbedrer vandmiljøet til gavn for naturen og alle de borgere, som nyder at færdes her.

 

Et eksempel er naturen ved Årslev Engsø, som har været et tilløbsstykke, siden søen blev anlagt i 2003. Søen, som reducerer udledningen af kvælstof til Aarhus Bugt, er i dag et værdifuldt naturområde med stor rekreativ værdi, samtidigmed at søen nedsætter risikoen for oversvømmelser ved at holde vandet tilbage.

 

Men desværre har søen også en negativ indvirkning på åens bestand af havørreder og andre dyr, der vandrer i åsystemet. Det er dokumenteret, at åens bestand af havørreder vil uddø i løbet af få år, da størsteparten af de udvandrende unge ørreder (såkaldte smolt) omkommer i Årslev Engsø og Brabrand Sø i forbindelse med deres udtræk.

 

På et dialogmøde i Teknisk Udvalg den 18. februar 2019 diskuterede udvalget et forslag fra Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere om at genetablere Aarhus Å på de kommunale arealer omkring Årslev Engsø, så åens tidligere storebestand af havørreder kan genskabes.

 

Forslaget vil sikre, at havørreden igen kan blive en værdifuld del af åens naturlige dyreliv til gavn og glæde for såvel sportsfiskerne som den almene naturinteresserede. Derudover vil forslaget være med til at sikre, at å-systemet vil kunne opfylde fastlagte miljømål. Derfor har også Det Grønne Råd og Vandrådene i enighed bakket op om forslaget.

 

Vi foreslår derfor, at

 

På vegne af Venstre, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten.

Samt Dansk Folkeparti og Konservative der ikke er medlem af udvalg men har tilsluttet sig beslutningsforslaget.

 

Heidi Bank, Venstre

Almaz Mengesha, Liberal Alliance

Liv Gro Jensen, Alternativet

Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti

Keld Hvalsø, Enhedslisten de Rød-Grønne

Louise Lindskrog/Ango Winther, Socialdemokratiet

Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti

Mette Skautrup, Det Konservative Folkeparti

Nye partikelmålinger fra en partikelmåler i Øgaderne viser, at Aarhus sidder på en kedelig rekord. Luftforureningen i Aarhus er den højeste i hele Europa.

 

Oplysningerne om forureningen i midtbyen stammer fra en partikelmåler opsat i Fænøgadekarréen i Øgaderne. Måleren er opsat ca. 500 meter fra færgehavnen og midt imellem Randersvej, Strandvejen og Nørregade. Måleren har ifølge en borger over en uges tid vist, at området forureningsmæssigt flere gange om ugen ligger på højde med byer som Istanbul og flere af storbyerne i Indien.

 

Det er alment kendt, at der er meget forurening i midtbyen, dels på grund af den tunge trafik og specielt som udslag af den korte afstand til havneområdet og de bynære industrianlæg. Det er dog overraskende at tallene er så høje, og det er tydeligt at der er meget store forureningskilder inde i selve byen.

 

Problemerne med luftkvaliteten stammer dels fra krydstogtskibene, der lægger til kaj på havnen. Udledningen af NOx fra et krydstogtskib, der ligger til i en dansk havn, svarer i snit til udledningen fra omkring 3500 personbiler, der kører i bytrafik (DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi). Forureningen stammer dog også især fra private brændeovne, og flere bekymrede borgere har rettet henvendelse herom. Ifølge MTM kommer ca. halvdelen af lokal partikelforureningen fra brændeovne i Aarhus kommune.

 

Luftforureningen i Aarhus er så høj, at det kan have alvorlige, sundhedsmæssige konsekvenser. Ifølge FNs verdensmål 3 om sundhed og trivsel, skal vi inden 2030 væsentligt reducere antallet af dødsfald og helbredsproblemer på grund af farlige kemikalier og forurening af luft, vand og jord.

 

I Radikale ønsker vi at tage livtag med problemet, som har et overraskende stort omfang i Aarhus kommune. Vi foreslår derfor, at:

 

Venlig hilsen

Eva Borchorst Mejnertz og Rabih Azad-Ahmad

Der skal være plads til alle borgere i Aarhus Kommune. Derfor er det vigtigt at vi tager problemet med det stigende antal hjemløse seriøst. Ingen fortjener at skulle leve et liv på gaden, og alle bør have ret til en bolig. Stigningen i antallet af hjemløse presser varmestuer og herberger og kalder på konkrete initiativer.

Aarhus Kommune er et af de steder, hvor hjemløsheden er højest, og derfor giver det god mening at kigge til andre kommuner med lavere hjemløshed og lade sig inspirere. En af disse kommuner, hvor hjemløsheden er i tilbagegang er Odense Kommune. Her har rådmanden for beskæftigelses- og socialområdet netop underskrevet en aftale med kommunens boligforeninger om boliggaranti til hjemløse, ligesom vi har det for studerende. Dermed sikres alle hjemløse en bolig inden for tre måneder.

I Masterplanen på Hjemløseområdet har byrådet vedtaget at arbejde med Housing First, ligesom de gør med stor succes i Odense Kommune, og at tilbyde boliggaranti til de hjemløse er et oplagt skridt i den retning. Vi bør gå sammen med kommunens boligforeninger og sikre, at ingen er tvunget til at leve på gaden. I fællesskab skal vi knække kurven, så hjemløsheden bliver faldende frem for stigende, og så alle aarhusianere kan få tag over hovedet. Derfor foreslår SF at Aarhus Kommune starter forhandlinger med kommunens boligforeninger om en aftale om boliggaranti til hjemløse

 

Stillet af SF’s Byrådsgruppe

Mette Bjerre, Thomas Medom og Jan Ravn Christensen (ordfører på sagen)

Budgetforslag fra V, DF og KF

Home-Start Aarhus yder en værdsat og anerkendt frivilligindsats for småbørnsfamilier, der er kommet i en vanskelig situation. Årsagerne til vanskelighederne kan blandt andet skyldes fysisk eller psykisk sygdom, dødsfald, skilsmisse, flerbarnsfødsel eller fødselsdepression. En nylig udarbejdet evalueringsrapport viser markant positive resultater for de familier, som Home-Start hjælper: ?

 

 

 

Home-Start Aarhus har i de sidste år haft to bevillinger fra Aarhus Kommune:

I. En 3-årig politisk vedtaget bevilling på 250.000 kr. fra MSB, som udløb i 2018.

 

II. En bevilling givet af MSB, MSO og MBU i fællesskab på i alt kr. 450.000 – denne bevilling udløber i 2019.

I alt en hidtidig kommunal bevilling på kr. 700.000.

 

I 2019 står Home-Start Aarhus med et akut økonomisk problem, svarende til cirka 500 000 kr., stigende til 750 000 kr. årligt fremover. Dette har betydet, at Home-Start Aarhus har måttet opsige den ene af de to ansatte faglige koordinatorer, hvilket har den konsekvens, at kapaciteten til rekruttering og uddannelse af frivillige, til matching af frivillige med familier, og til den nødvendige kvalitetssikring og opfølgning i familierne er blevet væsentligt nedprioriteret. Det bliver derfor ikke muligt at hjælpe det samme antal familier i 2019 som i 2018, hvis ikke der ydes økonomiske støtte.

 

Partierne foreslår derfor:

 

Det Konservative Folkeparti Mette Skautrup

Venstre Gert Bjerregaard

Dansk Folkeparti Knud N Mathisen

Budgetforslag fra SF og KF

Vi foreslår at der sikres fast finansiering, så det nuværende serviceniveau kan fastholdes på Værestedet i Jægergårdsgade, i Stofindtagelsesrummet og i ordningen med sociale viceværter.

 

Midlertidige bevillinger til de tre initiativer udløbet i år og konsekvensen af ikke at tilføre midler vil være, at der ikke længere er finansiering til weekendåbning i stofindtagelsesrummet og til de markant udvidede åbningstider på værestedet og til de nuværende antal sociale viceværter.

 

Alle tre tiltag er centrale både fordi de sikrer professionel hjælp til borgere på kanten af vores samfund og samtidig er helt centrale tiltag for at undgå at hjemløsheden centrerer sig omkring Klostertorvet og andre steder i bybilledet

 

Værestedets mål er at erstatte ensomhed, hjemløshed og manglende beskæftigelse med meningsfyldte fællesskaber. Det er et frirum, værested og hjælper mange af de mest udsatte aarhusianere til at komme videre i livet.

Stofindtagelsesrummet er et alternativ til at indtage stofferne i en baggård eller i en trappeopgang er stofindtagelsesrummet etableret for at sikre, at mennesker med et misbrug kan indtage deres egne stoffer i sundhedsforsvarlige omgivelser.

 

De sociale viceværter kender mange af byens udsatte og hjemløse og er med til at hjælpe dem i dagligdagen samt løse og dæmpe konflikter.

 

Stillet af Mette Skautrup, Jan Ravn Christensen, Mette Bjerre, Thomas Medom