Referat Aarhus Byråd 26-02-2020

Byrådsforslag fra SF

Etablering af social investeringsfond

SF foreslår,
1)      at der etableres en social investeringsfond, der har til formål at fremme investeringer i indsatser, der på mellemlangt og langt sigte forebygger sociale udfordringer. Investeringerne kan både bidrage til nye og eksisterende indsatser.
2)      at midlerne til fonden i første omgang finansieres af den forventede økonomiske gevinst ved at Byrådet valgte selvbudgettering i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2018. Herefter skal fonden delvist hvile i sig selv, samt evt. tilføres yderligere midler i forbindelse med budgetforhandlinger.
3)      at der nedsættes et rådgivende udvalg, der indstiller til Byrådet hvilke projekter og indstillinger, der bør prioriteres.

Baggrund og uddybning

Der skal over en årrække opbygges en social investeringsfond i Aarhus Kommune med inspiration fra bl.a. en lang række svenske kommuner. Formålet med fonden er at fremme tværgående og langsigtede indsatser og finde nye løsninger indenfor områder som børn & unge, ældre, socialt udsatte, sundhed og bevægelse. Fonden skal støtte projekter med fokus på tidlige og helhedsorienterede forebyggende indsatser, der eksisterer på tværs af kommunens magistratsafdelinger.

Det øgede incitament til denne type projekter vil resultere i at flere opnår trivsel og kommer i beskæftigelse og uddannelse samt mindskede omkostninger til overførselsindkomster, behandling, for sene og dyre indsatser mv. En god investering indebærer den rette indsats, på det rette niveau og på det rette tidspunkt. Investeringsfonden vil på sigt være med til at underbygge det øgede fokus, der er i kommunen på tidlig indsats.

Den sociale investeringsfond skal administreres af de ansvarlige magistratsafdelinger, der vil kunne søge midler af fonden til nye innovative projekter, der falder indenfor fondens formål.

Socialudvalget i Aarhus har været på studietur til Norrköping for at studere deres gode erfaringer med en social investeringsfond. Fonden blev oprettet for seks år siden, og de projekter har givet så gode resultater, at de sender et økonomisk afkast tilbage til fonden til brug for nye investeringer. Investeringsfondene i de svenske kommuner har betydet, at der er blevet åbnet for nye måder at tænke og finansiere socialpolitikken på. Over hver femte svenske kommune har oprettet en social investeringsfond i et forsøg på at tænke langsigtet. Og lige så mange har planer om at følge efter. Selve beregningsmodellen blev i første omgang lavet af pensions- og forsikringsselskabet Skandia, for at sætte gang i tiltag, der går på tværs af de kommunale forvaltninger. Skandia-modellen er et forsøg på at påvise, om en social investering rent faktisk medfører den ønskede effekt, og ikke mindst hvad prisen bliver set over tid. Modellen anvender egne specifikke data og bygger på at økonomerne sætter sig sammen med fagfolk, når de vurderer et tiltags sandsynlige succesrate

Midlerne til fonden skal i første omgang komme fra en startkapital bestående af den gevinst som forventes opnået ved valg af selvbudgettering. Derefter er tanken, at de igangsatte projekter skal være med til at sikre et mindre forbrug på andre indsatser og at denne besparelse skal føres ind i fonden fra de respektive områder. På den måde skal fonden på sigt hvile i sig selv økonomisk.

Stillet af SF’s Byrådsgruppe

Jan Ravn Christensen og Thomas Medom

 

 

 

 

En af de store kilder til mikroplast på land er SBR-gummi, gummigranulat der bruges som underlag på kunstgræsbaner. Det består som regel af gamle bildæk, der hakkes i fine små stykker og derfor betegnes som mikroplast.

 

Vi ser forbud sprede sig i øjeblikket, bl.a. i Norge hvor disse granulatbaner ikke længere anlægges. Sverige overvejer lige nu et forbud og EU-kommissionen skal tage stilling til anbefalingerne fra Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i løbet af foråret 2020.

 

Dvs. der er initiativer i gang der skal begrænse mikroplast i naturen, hvilket er godt. Vi skal selvfølgelig også, i Århus, bidrage til denne begrænsning især lige nu hvor flere fodboldbaner er på vej, skal vi tænke os rigtigt godt om.

 

Vi ved der findes alternative materialer på markedet, der er biologisk nedbrydeligt, såsom Kokosnødfibre, gummi lavet af sukkerroer og olivenkærner. Men der findes teknologier helt uden brug af granulat.

 

 

 

Det foreslås

 

Det er gået rigtigt godt med at få høstet de lavere hængende frugter i forhold til at reducere CO2-udslippet i Aarhus. Foran os står nu store udfordringer med at nå i mål med Byrådets ambitiøse målsætning om CO2-neutralitet i 2030. De foreløbige prognoser tyder på at den allerstørste udfordring bliver at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren. Aktuelt anslås det at det kun vil være muligt at reducere transportsektorens CO2-udslip i Aarhus fra omkring 600.000 tons til 500.000 tons frem mod 2030. Herudover er det centrale Aarhus præget af massive trængselsproblemer i myldretiden. Derfor er der al mulig grund til at Byrådet skaber rammerne for at reducere trængslen i det centrale Aarhus, samtidigt med at der skabes en tilskyndelse til at flere vælger en elbil næste gang bilen skal skiftes ud.

 

Stillet af

Liv Gro Jensen (Å) og Jan Ravn Christensen (SF)

 

 

 

AM har fornyeligt påpeget overfor byrådet, hvordan problemer med kommunens afregningspriser har medført, at flere private virksomheder har trukket sig fra markedet for hjemmepleje. Det er naturligvis uacceptabelt, men desværre kan vi konstatere, at Aarhus Kommune ikke kun halter bagud på udformningen af udbudsmaterialet, men også på mængden af udbudte opgaver. En analyse af Dansk Industri (DI)1 viser, at Aarhus Kommune ikke formår at udnytte sit potentiale, når det kommer til at konkurrenceudsætte egnede opgaver. I 2017 var det kun 24,8% af de udbudsegnede opgaver i Aarhus som blev konkurrenceudsat, hvilket er langt fra Best Practice på 41,9 pct., der svarer til gennemsnittet for de 10 kommuner, der indenfor hvert hovedkontor konkurrenceudsætter den største andel af udbudsegnede opgaver.

 

Jeg har en vision om, at Aarhus skal være den mest erhvervsvenlige kommune i hele Danmark. Vi bør lade os inspirere af forskellige kommuner, herunder Gribskov, Hørsholm, Jammerbugt, Greve og Middelfart kommune. Kun ved udbud sikrer vi nemlig, at der bliver skabt den nødvendige konkurrence om de offentlige opgaver, der sikrer, at borgerne får mest mulig kvalitet for skattekronerne og størst mulig valgfrihed. For at kunne understøtte denne ambition på længere sigt, så bør byrådet følge DI’s anbefalinger, og vedtage en udbudsstrategi, der kan skabe retning og sikre effektivitet i kommunens udbud af offentlige opgaver.

 

En udbudsstrategi angiver, hvornår udbud og konkurrenceudsættelse skal anvendes og med hvilket formål. En udbudsstrategi bidrager til at skabe konkurrence om kommunens opgaver via udbud, og sikrer dermed en effektiv ressourceudnyttelse og styrker samtidig kernevældfærden ved at udnytte dynamikken, idéerne og udviklingen fra det frie marked i produktionen og leveringen af velfærden. Andre fordele er, at en udbudsstrategi minimerer risikoen for misforståelser i samarbejdet mellem kommunen og det private erhvervsliv, fordi kommunens forventninger til samarbejdet bliver tydelige i strategien. Samtidig bidrager strategien til at skabe et mere sammenhængende og gennemtænkt udbudsmateriale, hvor kommunen får mulighed for tænke flere opgaver på tværs af kommunale området, hvilket styrker velfærds- og effektiviseringsgevinsterne ved udbuddet. Tilsvarende bliver det nemmere for private virksomheder at skræddersy deres tilbud, fordi de kan fokusere direkte på kommunens ønsker og nemmere kan forudsige fremtidige udbudsopgaver, fordi der er klarhed om proceduren og forventningerne.

 

De kommuner, som har vedtaget en udbudsstrategi, meddeler om stor succes. Bl.a. udtaler Borgmester Carsten Rasmussen (S) i Næstved at en sådan udbudsstrategi har givet kommunen klare effektiviseringsfordele, uden at det er gået ud over kvaliteten af den offentlige service, som kommunen kan tilbyde dens borgere (DI)2. På tværs af partierne og kommuner, er der altså eksempler på, at en udbudsstrategi har både velfærds- og effektiviseringsgevinster, som i sidste gavner borgerne i kommunen.

 

Jeg mener derfor, at Aarhus Kommune bør være åbne overfor DI’s anbefalinger og lære af succeshistorierne fra de andre kommuner. Jeg har en klar forventning om, at partierne i byrådet vil støtte forslaget om at forpligte magistraten på at udarbejde en udbudsstrategi, der skal forelægges byrådets godkendelse, og efterfølgende evalueres hvert fjerde år. Jeg mener, at udbudsstrategien bør indeholde en realistisk og ambitiøs målsætning: Aarhus skal have en konkurrenceudsætningsindikator (IKU) på 35 pct. i 2025. Jeg mener, at udbudsstrategien skal bidrage til innovative, effektive og bæredygtige løsninger på kommunens opgaver, og at løsningerne derfor skal evalueres i forhold til et totalomkostningsprincip (TCO). Dette indebærer, at kommunen ikke blot skal se på anskaffelsesprisen, men se på de samlede omkostninger i hele ydelses eller produktets levetid.

 

Almaz Mengesha foreslår dermed følgende:

 

Almaz Mengesha

 

 

Ansøgning om at opføre en forhusbebyggelse (5 etager mod gade og 6 etager mod gård) med erhverv i stueetagen og boliger i de øvrige etager og en sidebygning med boliger.

 

Alternativet foreslår, at Aarhus Byråd i løbet af 2020 igangsætter et 3-årigt forsøgsprogram, hvor deliberativt demokrati testes på kommunalt niveau ved, at der oprettes et såkaldt borgerting - bestående af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at der sikres diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og indkomst.

 

Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget to gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat, som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte en god deliberativ proces, hvor borgertingets medlemmer har mulighed for at blive klogere sammen. Borgertinget skal ikke have mandat til at stille egentlige beslutningsforslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til byrådet to gange årligt. Borgertinget inddrages og høres desuden i forbindelse med byrådets årlige budgetproces.

 

Demokratiet har brug for mere end politikere: Det kræver engagerede og oplyste borgere for at vores demokrati for alvor kan skinne. Det modsatte - at demokratiet svækkes - ser vi allerede på tværs af den vestlige verden, hvor populismen og splittelsen bliver stærkere i disse år. Et borgerting kan både medvirke til, at Aarhus kommune finder løsninger på svære udfordringer og bidrage til at styrke vores lokale demokrati og vores forståelse for hinanden.

 

Det er ikke altid nemt at vide, hvor man skal vende sig hen, hvis man gerne vil påvirke noget politisk, om det så er i kommunerne, regionerne eller på landsplan. Det er vigtigt, at vi alle sammen både ved - men også rent faktisk oplever – at det er muligt at komme til orde, og at vi kan deltage i den politiske proces. Vi skal have demokratiet meget tættere på. Det vil vi i Alternativet gøre nemmere, og derfor foreslår vi at indføre borgerting, hvor en samling af frivillige og repræsentativt udvalgte borgere for en periode er medlemmer.

 

De skal to gange om året udvælge et politisk emne, som medlemmerne gerne vil blive klogere på, diskutere og udarbejde anbefalinger til 2 politikerne omkring. Alle politiske områder er principielt åbne; det kan være alt fra klima, beskæftigelse til fødevare-, skole- eller skattepolitik, som borgertinget ser nærmere på. Ideen er så, at der holdes en række høringer med eksperter, så tinget får præsenteret både synspunkter og forskning om det emne, der er fokus på. Efterfølgende kan de frivillige i borgertinget præsentere en række anbefalinger til deres politikere i byrådet indenfor de valgte politiske emner.

 

Der er masser af eksempler med lignende modeller rundt om i verden – både Frankrig, Canada og Australien har arbejdet med forskellige varianter for borgerting, men også på byniveau i fx polske Gdansk, spanske Madrid og den tysktalende del af Belgien er erfaringerne gode. Irlands version af borgerting – Citizens’ Assembly – var medvirkende til at parlamentet sidste år afskaffede landets forbud mod abort.

 

Folketinget har allerede taget første skridt mod mere åbenhed ved at indføre borgerforslag. Nu er tiden kommet til at tage næste skridt mod et stærkere og mere involverende demokrati - også i kommunerne. Aarhus kommune skal åbne sig endnu mere ud mod borgerne og nærdemokratiet skal styrkes. For vi kan ikke klare os med politikere alene, der er brug for dig, der læser med!

 

Den videre proces:

Vi er i Alternativet villige til at udvikle den specifikke model for udformningen af et aarhusiansk borgerting sammen med byrådet - herunder hvor mange og hvem der skal kunne udtrækkes til at sidde i borgertinget. I det nedenstående foreslås en konkret ramme for et borgerting, som kan tilpasses og udvikles.

 

Medlemmer af borgertinget:

Alternativet foreslår, at borgertinget - ligesom byrådet - består af 31 medlemmer. Disse udvælges tilfældigt via befolkningsregistret. Kommunen sender brev til borgere over 16 år, som udtrækkes tilfældigt i overensstemmelse med kravene til diversitet. Borgerne bekræfter/afkræfter, om de har lyst til at deltage. Medlemmer af borgertinget må ikke være byråds- eller folketingsmedlemmer, have en ledende rolle i en organisation af væsentlig interesse for Aarhus borgere eller andre for hvem deltagelse i borgertinget udgør en væsentlig interessekonflikt.

 

Borgertinget vælger en forperson blandt sine medlemmer, der leder møderne. Rollen som forpersonen skal rotere efter en ordning, der sikrer ligestilling og mangfoldighed. Evt. kan rollen som forperson rotere blandt medlemmerne hvert halve år.

 

Hvert medlem er en del af borgertinget for 18 måneder ad gangen.

 

Medlemsperioden kan evt. forlænges/forkortes med 3 måneder for enkelte medlemmer, for at sikre løbende udskiftning og dermed kontinuitet i tinget.

 

Borgmesterens afdeling understøtter borgertinget med en eller flere:

 

Forslagsstiller:

Liv Gro Jensen, byrådsmedlem Alternativet

Beslutningsforslag fra SF

Aktuelt foregår der drøftelser mellem Aarhus Kommune og Regeringen om at finde en løsning, så Marselistunnelen kan realiseres. Tunnelen vil være et af de dyreste vejprojekter i Aarhus Kommunes historie til en pris på op mod 2 mia. kr. Det svarer til omkring 6.000 kr. pr. aarhusianer og op til 1 mio. kr. pr. meter. Ingen kan være i tvivl om, at det er voldsomt dyrt i forhold til den spinkle gevinst, som projektet vil medføre.

 

De seneste aktuelt tilgængelige tal viser, at trængslen på strækningen Åhavevej-Marselis Boulevard har været faldende siden 2016 og at trængslen i begge retninger på alle spidsbelastningstidspunkter ligger under det niveau som forvaltningen definerer som "let" (s. 13 i https://www.aarhus.dk/media/28296/fremkommeligheden-paa-de-enkelte-veje-2018.pdf). Hertil kommer at trafikmængden er markant lavere end anslået i prognoserne i forbindelse med den oprindelige VVM-redegørelse for tunnelen.

 

Der er igennem tiden foreslået en lang række alternativer til en fuld tunnelløsning, der vil være markant billigere end tunnelen. Det kan fx være en model med niveaufri skæring ved Skanderborgvej, Stadion Allé og Dalgas Avenue og med afblænding af en række til- og afkørsler. Det er samtidigt centralt, at der sikres tilfredsstillende støjdæmpning så beboerne langs Marselis Boulevard oplever mindre støj end i dag.

 

I forvejen har Aarhus Kommune mistet et EU-tilskud på 71 mio. kr. Fjernvarmekunder og vandforsyningskunder skal betale for flytning at ledninger som er anslået til en samlet udgift på 120 mio. kr. Hertil kommer udgifter til drift og vedligehold af tunnelen der er anslået til hvert eneste år at koste 20 mio. kr.

 

SF foreslår i stedet, at projektet nedskaleres til et væsentligt billigere alternativ og at de sparede ressourcer i stedet anvendes til at vi markant får styrket fremkommeligheden for den kollektive trafik, etableret flere attraktive cykelstier og sikrer finansiering til kommende letbaneetaper. Det kan fx være i form af busprioritering på Silkeborgvej eller etablering af højklasset cykelsti fra Malling, Skødstrup, Tranbjerg, Brabrand og Hasselager til centrum og ny højklasset rute fra Viby til Skejby.

 

På ovennævnte baggrund foreslås det:

 

Stillet af SF’s Byrådsgruppe

Thomas Medom, Mette Bjerre og Jan Ravn Christensen (ordfører på sagen)

Klima og bæredygtighed er et område der fylder mere og mere i børn og unges liv og bevidsthed. Ikke mindst fordi de er meget opmærksomme på vigtigheden af at sikre en bæredygtig fremtid. Netop dette vil flere grønne områder i Aarhus være med til at sikre. Det er vigtigt for miljøet, for klimaet, for biodiversiteten og, i sidste ende, for borgerne i Aarhus kommune, at byen bliver grønnere. Det vil gavne, at borgernes bevidsthed om klima og bæredygtighed bliver udvidet, hvilket et grønnere bybillede i Aarhus vil være med til at fremme.

 

Desuden vil grønnere områder i byen være med til at gøre Aarhus til en endnu mere attraktiv by for de nuværende og fremtidige borgere. I Kommuneplanen 2017 står der, at vi skal sikre de grønne områder i den tætte by. Børne-og ungebyrådets vision for fremtidens Aarhus er en grønnere og klimavenlig by, hvor der er plads til fællesskab. Vi håber, at vi med dette forslag om flere grønne områder i byen kan sikre, at opfyldelsen af dette ønske ikke vil ligge for langt ude i fremtiden.

 

Det er vigtigt at fastholde fokus på at få flere grønne områder i Aarhus. Derfor fremsætter Børne-og ungebyrådet et forslag, der skal være med til at sikre, at Aarhus bliver en kommune, hvor miljøet og den grønne dagsorden kommer endnu mere i fokus i bybilledet og i borgernes bevidsthed.

 

Forslag:

1) En ny grøn park på pladsen ved den nuværende rutebilstation.

 

2) Vi skal stille krav til parker og grønne områder i kommunen, så de fungerer som grønne samlingssteder.

 

Motivation af punkt 1:

En flytning af rutebilstationen i Aarhus, som ligger placeret ved Fredensgade og Sønder Allé, har i flere år været emne for debat i kommunen. Vi mener, at en flytning af denne vil skabe mulighed for et grønt område i banegårdskvarteret, som vil være til gavn for byens borgere og for bymiljøet. Aarhus skal være en foregangskommune, når det kommer til klima og bæredygtighed. Ved at skabe et grønt område på pladsen ved den nuværende rutebilstation sikres fokus på dette i den tætte midtby. Det vil også skabe et grønt område i forlængelse af gågaden og Aarhus Street Food, som kan benyttes som et fællesareal for byens borgere og agere bindeled mellem bydele. Det er vores opfattelse, at et grønt område her spiller godt sammen med visionerne for banegårdskvarteret.

 

I ønsket om flere grønne områder i Aarhus, lægger vi unge især vægt på at disse områder skal være med til at styrke bylivet og være et sted, hvor man som borger har lyst til at opholde sig. Vi ved, at unge efterspørger flere af disse områder i byen, og derfor vil Børne-og ungebyrådet gerne stille sig til rådighed i drøftelsen om planlægningen af et grønt område ved rutebilstationen.

 

Motivation af punkt 2:

Børne-og ungebyrådet oplever, at den grønne dagsorden og de grønne områder i Aarhus har stor betydning for byens unge. Derfor er det ikke blot vigtigt, at kommunen i fremtiden har større fokus på at udvikle og skabe disse områder, men også at stille krav til, hvad de grønne områder bør indeholde.

Det er vigtigt, at de grønne områder tænkes som samlingssteder, og at de derfor indeholder f.eks. borde, bænke og skraldespande, så områderne vil blive brugt af borgerne, samt flere træer og buske, som skal være med til at sikre biodiversiteten i byen. Derudover ønskes det, at der skabes områder i parkerne med fokus på leg og andre aktiviteter, som vil give børn og unge grund til at benytte området. Dette kan være i form af aktivitetsbaner eller legepladser. På denne måde sikres det ikke blot, at der skabes grønne oaser i den tætte midtby, men også at naturen bliver et brugbart samlingspunkt for byens borgere.

 

Derfor opfordrer Børne-og ungebyrådet, Byrådet i Aarhus kommune til at stille krav om samt afsætte ressourcer til at fremtidige parker og grønne områder i byen skal indrettes med tanke på at de skal fungere som grønne samlingssteder for byens borgere. Vi stiller os gerne til rådighed for udvalget der skal drøfte krav til kvaliteten i parker og grønne områder, så børn og unges inputs sikres i drøftelserne.

Det foreslås at vi i Aarhus byråd beslutter

 

Bagrund

Verden står midt i en klimakrise, og det er alvorligt. For at komme ud af krisen skal alle hjælpe til, der bliver lavet store internationale aftaler, men også helt ned på kommuneniveau kan og skal vi gøre noget. Vi har i Aarhus kommune vedtaget et ambitiøst mål om at være CO2 neutral i 2030. For at nå dette, skal vi grundlæggende lave om på store dele af hvordan vi driver kommune, og vi skal hjælpe virksomhederne med at gøre det samme. Vi har to opgaver - selv at blive CO2 neutrale, og at være med til at drive udviklingen af CO2-neutrale alternativer, så vi kan inspirere andre til også at blive mere klimavenlige.

 

En af de helt store CO2-udledere i verden er produktionen af cement. Vi må og skal bygge mere bæredygtigt, hvis vi skal vende udviklingen på CO2 udledning. Den danske beton- og byggebranche er gået sammen om at ville mindske udledningen af CO2 i initiativet Bæredygtig Beton. Der findes allerede flere bæredygtige former for cement, og danske virksomheder er med til at udvikle disse.

 

Vi tror på at Danmark kan blive førende på dette område og være med til at inspirere andre lande til også at bygge bæredygtigt. For at understøtte denne udvikling, mener vi, at Aarhus kommune bør stille krav om at bygge bæredygtigt og dermed støtte virksomhedernes udvikling af nye og bedre former for byggeri og særligt for cement, og selvfølgelig også sænke Aarhus kommunes egen udledning af CO2.

 

Stillet af Jan Ravn Christensen, Thomas Medom og Mette Bjerre

City Sleep-in er en del af det århusianske kulturmiljø og har været det i mange år. Virksomheden drives med succes, løfter et stort socialt ansvar og bidrager til det det Århus vi kender og elsker. Det er vigtigt for Århus at vi også i fremtiden kan have små tilbud til unge og mennesker uden stor økonomiskformåen der gerne vil besøge vores by.

Hvis City sleep-in skal udvikles, skal de have en forlængelse af en vis årrække og ikke bare forlænges med et par år ad gangen. Derfor skal City Sleep-in have et perspektiv, der gør at en god virksomhed, kan udvikles til fortsat at være til gavn for Århus og de mange vi gerne for en kortere stund vil dele vores by med.

 

Bilag

Baggrund:

Mennesker fortæller historier. Byrum gør i udgangspunktet ikke, medmindre det aktivt indrettes på en måde, så det inddrager borgere, turister og handlende i de fortællinger, som byrummet gemmer på. Aarhus kan spores tilbage til 700-tallet, hvor byen lød navnet Aros. Der er derfor, helt naturligt, et væld af fortællinger, der kunne være helt oplagte at fortælle i og om vores by. I byens historiske hjerte har vi de gamle torve, der fortæller en historie. Desuden har vi gamle statuer, vejnavne og pladser, hvor man i dag savner en fortælling, når man færdes i byen. Hvem er Peter Sabroe, som står på Østbanetorvet? Hvad er historien bag den jødiske kirkegård ved rådhuset? Hvorfor hedder latinerkvarteret som det gør? Spørgsmål som måske er givet for nogle aarhusianere, men ikke for alle og slet ikke for turister eller besøgende, som lægger vejen forbi vores by. Fortællinger i byrummet kan være en både billig og bæredygtig måde at formidle byens historie på, når vi konkurrerer med andre danske og udenlandske destinationer om, hvor sommerferien skal holdes.

Udover byrummet, så rummer de kommunale kirkegårde Nordre og Vestre Kirkegård en række gravsteder, der står som monumenter over mennesker, der har haft stor betydning for det Aarhus, som vi kender i dag. Når vi heller ikke på kirkegårdene fortæller eller oplyser, misser vi en oplagt indgang til formidling af vores bys historie.

 

Som forslagsstillere ønsker vi os en enkelt, let tilgængelig og smidig tilgang til en bedre formidling i det offentlige rum. Vi tror, det kan gøres relativt billigt ved at indgå partnerskaber. I den forbindelse er det oplagt, at vi inddrager nogle af de gode kræfter, som på frivillig basis arbejder med området allerede i dag, samt de professionelle personer og organisationer, der arbejder med byens historie. Herunder bl.a. Aarhus Byhistoriske Fond, Stadsarkivet, Den Gamle By, lokalarkiverne, kirkerne og trossamfundene i Aarhus, Kvinde - og Besættelsesmuseerne samt mange flere. Alle parter, som kan inddrages i arbejdet med at fortælle Aarhus’ historie via kirkegårde, vejnavne, opstillede monumenter, byens torve m.fl. Vi ser en oplagt mulighed for at koordinationen naturligt kunne forankres i organisation omkring Stadsarkivaren. På kulturområdet er det i forvejen en prioritet, at man arbejder i partnerskaber, og da vi allerede har en lang række aktører på området, er det oplagt, at man ikke udelukkende gør det til et kommunalt projekt, men at man indgår i partnerskaber med personer og organisationer. Dette ser vi som en naturlig organisering i et projekt som skal være bredt forankret.

 

Derfor foreslår Socialdemokratiet og Venstre:

 

På vegne af Socialdemokratiet og Venstre i Aarhus Byråd

Anette Poulsen, Steen Bording Andersen, Lene Horsbøl og Peter Sporleder

Aarhus Byråd beslutter, at

 

Baggrund

Knap en tredjedel af landets kommuner har igennem de seneste år hyret eksterne konsulenter til at finde besparelser på indsatser og tilbud til borgere med handicap. Også i Aarhus har metoden været anvendt omend i mindre omfang.

 

I SF er vi enige med social- og indenrigsministeren i, at “ Det virker som en meget aggressiv metode over for nogle meget sårbare og udsatte borgere.

 

”Når man bruger private konsulenter til velfærdsopgaver sker der tre ting:

 

Samtidig frygter vi, at borgernes ve og vel og den rigtige støtte og indsats bliver prioriteret lavere end økonomi, hvis der anvendes kontrakter, der er bygget op omkring et såkaldt ”no cure no pay”-princip. Et princip, hvor kommunen kun skal betale det eksterne konsulentfirma løn, hvis de finder besparelser i borgenes sager, hvorefter konsulentfirmaerne typisk får 10 eller 15 procent af de samlede besparelser.

 

I SF mener vi, at vi skal have tillid til, at borgeren og medarbejderen sammen er dem der bedst kan vurdere behovet for hjælp for den enkelte, og ikke et ekstern konsulentfirma med et økonomisk incitament.

 

Målet må være, at borgerne får den rette hjælp og det rette tilbud på det rette tidspunkt — ikke kun det billigste tilbud. Derfor skal modellerne med eksterne konsulenter i borgeres sager, ikke anvendes i Aarhus Kommune.

 

Stillet af SFs byrådsgruppe: Thomas Medom, Jan Ravn Christensen og Mette Bjerre

Tid til klimahandling

De handlinger og initiativer, der indtil videre er igangsat for at reducere Aarhus Kommunes klimaaftryk, ikke er tilstrækkelige til at indfri vores ambitiøse klimamålsætning. Det er nu, der er forståelse i befolkningen for krisens alvorlighed og derfor også momentum for handling. Akut handling er nødvendig for at reducere og forsinke klimaforandringerne, og det forpligter vi os derfor som byråd til at igangsætte samtidig med, at vi vil skrue gevaldigt op for intensiteten, så borgerne også mærker, at vi griber dette momentum.

 

Over 900 byer rundt omkring i verden - bl.a. byer i USA, Australien og Europa har erklæret klima nødsituation. Det samme har det britiske parlament og EU parlament. Vi foreslår, at Aarhus også skruer op for handlekraften og følger op med helt konkret klimahandling.

 

Aarhus byråd har taget en lang række beslutninger på vejen mod det ambitiøse mål at blive CO2 neutrale i 2030. Men seneste beregninger viser, at vi som kommune er udfordret på at nå målet med en manko på ca. 600.000 tons CO2 på trods af kendte ambitiøse planer for reduktion. Og dette forholder sig til vores egen direkte udledning som virksomhed og som samfund (Scope 1 og 2). Vi er også som byråd nødt til at forholde os til forbrugsbaseret udledning som virksomhed og samfund (Scope 3).

 

Det kalder på, at vi viser politisk ansvar og stiller endnu højere krav til vores egen organisation, virksomhederne og organisationerne i vores kommune og ikke mindst borgerne. Vi skal overholde Parisaftalen, og det kræver akut klimahandling.

 

Aarhus byråd forpligter sig derfor på konkret og intensiv handling på baggrund af denne erkendelse af, at vi som verdenssamfund står i en klima nødsituation.

 

Den store udfordring

Realdania har for byrådet fremlagt en række risici og effekter ved gennemsnitlige globale temperaturstigninger på henholdsvis 1,5 og 2 grader. Ved en 2 graders stigning kan sundhedskonsekvenserne ikke beregnes. Globalt anslås det, at over 350 millioner mennesker vil være eksponerede for dødelige hedebølger i megabyerne som følge af en 1,5 graders temperaturstigning.

 

Samtidig vil vi risikere at tabe 70-90% af vores økosystemer, herunder koralrev. Stiger den gennemsnitlige temperatur til 2 grader vil tabsrisikoen øges til 99%.

 

Ved en temperaturstigning på 1,5 grader vil 496 millioner mennesker være under livstruende pres, når det gælder vand. 32-36 millioner vil være berørt af forringet udbytte fra landbrugssektoren. Stiger den globale temperatur med 2 gradervil dette tal stige til 330-396 millioner mennesker.

 

Disse tal sætter flygtningekrisen i perspektiv. Der bliver tale om uhyggelige masser af klimaflygtninge og en migrantkrise af proportioner som vi hverken kan eller vil forestille os.

 

Der står udenfor diskussion, at vi også i Aarhus skal løfte vores indsats for at reducere CO2 yderligere. Vi er nødt til at gå målrettet efter de største potentialer for at reducere klimaaftrykket og ressourceforbruget.

 

Aarhus kommune er godt i gang med at igangsætte meningsfulde tiltag for at opnå 70% reduktion af CO2. Flere forslag om energirigtigt byggeri er fx allerede fremsendt og under behandling.

 

Klimakrisen kalder på en anderledes tænkning i alle beslutninger og beslutningsgange fremover. Her peger vi på første store skridt. De næste store skridt vil dreje sig om mobilitet og vedvarende energi.

 

Første store skridt: Bæredygtigt byggeri, anlæg og bedre kapacitetsudnyttelse

En rapport fra FN´s Miljøorganisation viser, at 39 procent af al energirelateret CO2-udledning på verdensplan kommer direkte eller indirekte fra byggeindustrien.

 

I Aarhus kommune benytter vi publikationen “Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus kommune”, når kommunale bygninger renoveres og vedligeholdes. Her er krav til fx el, vand, materialer og affalds klima- og miljøpåvirkning.

 

Publikationen har rigtig mange fornuftige krav til bæredygtigt byggeri. Partierne ønsker derfor at udbrede publikationens krav til også at omfatte områder, hvor kommunen sælger byggeretter til private developere, så byens udvikling, både på kommunal og privat foranledning, bliver i overensstemmelse med vores klimamål.

 

Derudover ønsker vi, at der ved hvert bygge- og anlægsprojekt fremlægges CO2 regnskab, der opgør hvad projektets CO2 belastning er, så der er klarhed om, hvor langt vi er fra målet om CO2-neutralitet i 2030, samt om hvordan projektet bidrager til at opfylde vores målsætninger om reduktion af CO2. Opgørelser over fodaftryk er allerede et krav flere steder, og CO2 aftrykket kan bl.a. opgøres ved at benytte Environmental Product Declaration.

 

Både det offentlige og private energiforbrug er trods energibesparende tiltag for højt og kalder på et markant lavere energiforbrug i både privat og offentlig drift. Vi ved, at godt 40% af al energi forbruges i bygninger og at ca. 20% af CO2-udslippet stammer fra drift af bygninger. Derfor er et af de vigtige tiltag vi som kommune anbefales en bedre kapacitetsudnyttelse af vores bygninger. Vi vil derfor stille større krav til udnyttelsen af vores bygninger. Det betyder, at driftsansvaret også skal omfatte overblik over hvor og hvornår der er ledig kapacitet samt indgåelse af partnerskaber, der kan sikre en bedre kapacitetsudnyttelse. Samtidig med, at vi udnytter vores bygningsmasse bedre skal der i driften arbejdes med energisparetiltag helt ude på gulvet i plejehjem og daginstitutioner. Effekten skal være væsentlig reduktion i energiforbruget samt større viden om hvordan den enkelte kan og skal være med til at spare energi.

 

Med tanke på den ufravigelige forskning og dertil hørende beslutninger vedrørende den klimakrise vi står overfor, beslutter Aarhus byråd herved:

 

Forslagsstillere:

Eva Borchorst Mejnertz (Radikale)

Liv Gro Jensen (Alternativet)

Mette Bjerre (Socialistisk Folkeparti)

Keld Hvalsø (Enhedslisten)

Byrådet beslutter at

 

Baggrund

Da vi i Aarhus i sin tid besluttede at indføre tidligere børnehavestart i forbindelse med en sparerunde var det med udgangspunkt i økonomien og ikke i børnenes behov eller pædagogiske overvejelser.

 

Siden er der kommet meget mere fokus på behovet for gode og trygge rammer for de mindste børn i vores samfund og danske børneforskere som Per Schultz Jørgensen, Charlotte Ringsmose og Lone Svinth har advaret mod at børn skifter tidligt fra vuggestue til børnehave, da de vurderer, at det for nogle børn forøger risikoen for mistrivsel og børnestress.

 

Flyttes børnehavestarten, så børnene skifter fra vuggestue en måned senere, svarer det til en bedre normering, idet der gives mere tid til det sted, hvor der er flest ressourcer til stede. For det enkelte barn giver det mere voksenopmærksomhed, hvilket er en fordel for alle børn. Børn udvikler sig forskelligt, og derfor er det være relevant fortsat at fastholde et lokalt råderum i forhold til overgang fra vuggestue til børnehave i de integrerede institutioner, samtidig med at aktiviteterne og ressourcerne i vuggestuen selvfølgelig skal tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes behov.

 

Pædagogisk betydning i vuggestuen

En flytning af børnehavestart fra 2 år og 11 måneder til 3 år vil selvsagt give det enkelte barn længere tid i vuggestuen, og det kan have følgende implikationer for det enkelte barn, for børnegruppen som helhed og for det pædagogiske personale:

 

Pædagogisk betydning i børnehaven

En flytning af børnehavestart fra 2 år og 11 måneder til 3 år vil give det enkelte barn kortere tid i børnehaven, og det kan have følgende betydning for det enkelte barn, for børnegruppen som helhed og for det pædagogiske personale:

 

En børnehavestart på 3 år i Aarhus vil sandsynligvis koste mellem 15 og 20 mio. kr. men det præcise udgifter skal beregnes nærmere. Vi foreslår at finansieringen findes via finansieringsbidraget og det økonomiske råderum.

 

Stillet af

Eva Borchorst Mejnertz (B), Lone Norlander Smith (Ø), Liv Gro Jensen (Å), Dorthe Borgkvist (UFP), Thomas Medom (SF) og Mette Bjerre (SF)