Referat Aarhus Byråd 25-03-2020

Borgmesterens Afdeling foreslår på baggrund af tiltagene tilknyttet COVID-19 (coronavirus), at ændre mødeaktivitet og interne frister på den måde, der er beskrevet nedenfor.

Indstillingen forelægges byrådet på dets næste møde, men ændringerne træder i kraft allerede fra magistratens beslutning.

Rammerne for afholdelsen af byrådets møder afklares snarest muligt.

Anmodning fra byrådsmedlem Keld Hvalsø om orlov på ubestemt tid fra den 1. april 2020.

 

 

Byrådet beslutter: at afhjælpe eller lindre fattigdom med forebyggelsesformål bør indgå i Social- og Beskæftigelsesforvaltningens bestræbelser. Der udarbejdes handleplan herfor.

 

Kristian Würtz skrev i avisen, 1. september 2019: ”Jeg håber, at fattigdomsredegørelsen og de forestående budgetforhandlinger giver anledning til, at byrådet både vil prioritere og igangsætte yderligere initiativer til at forebygge og bekæmpe den voksende børnefattigdom i Aarhus Kommune.

 

Danmark er et alt for rigt land til, at børn skal vokse op i fattigdom.”

 

Derfor ville socialrådmanden styrke beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen.

 

Men beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen er kun en indsats imod en meget lille del af fattigdommen. En betydelig del af de 2200 fattige børnefamilier med 3900 børn i Århus bliver ikke, eller kun i ringe grad, hjulpet ud af fattigdommen ved en beskæftigelses- og uddannelsesindsats.

Rådmanden har oplyst, at ca 150 børns forældre er overgået til SU i 2017 og 2018. SU er ingen høj ydelse – og det er ikke sandsynligt, at de pågældende er i stand til at have nævneværdig arbejdsindtægt ved siden af studiet. Vi ved heller ikke, hvor mange af de pågældende forældre, der ret hurtigt dropper ud af uddannelse igen.

Rådmanden har oplyst, at 20% af mødrene og 30% af fædrene er ”i beskæftigelse”. Altså: 80% af mødrene og 70% af fædrene har man ikke kunnet bringe ”i beskæftigelse”.

 

Det er for fattigt, at kommunens væsentligste indsats mod fattigdom er forsøget på at få folk i beskæftigelse – mens kommunen lader dem, for hvem det ikke eller kun delvis lykkes, hænge tilbage i fattigdommen.

 

Det er oven i købet mere end halvdelen af dem, der bringes ”i beskæftigelse”, 700 forældre i alt, der får modregnet (løn-)indtægt i den kontanthjælp, de fortsat modtager. Det vil sige: de forbliver i fattigdom.

 

Rådmanden skriver i besvarelsen til Enhedslisten: ”Det skal desuden bemærkes, at Serviceloven ikke giver mulighed for at iværksætte tilbud til børn/familier alene med begrundelse i fattigdom. Udgangspunktet for den hjælp og de tilbud Sociale Forhold og Beskæftigelse tilbyder borgerne via Serviceloven har dermed afsæt i sociale udfordringer.”

 

I en handleplan for at afhjælpe eller lindre fattigdom og dermed forebygge sociale udfordringer kan indgå:

Opsøgende rådgivning om muligheder for hjælp under Lov om Aktiv Socialpolitik: revalidering, kap. 10 om enkeltydelser, sygebehandling (herunder briller, medicin og tandlæge) huslejeudgifter, tandpleje, samvær med børn, flytteudgifter). Tandpleje bør ikke først komme på tale, når tandpinen er indtruffet hos forældrene.

 

Undersøgelse af alle lovmæssige muligheder for hjælp for borgere i nød, som Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område forpligter kommunen til. Anti-fattigdoms handleplanen bør afklare, om denne forpligtelse efterleves (ikke kun, som rådmanden nævner, Serviceloven).

 

Undersøgelse af, om alle hjælpemuligheder reelt er tilgængelige for de fattige – ikke blot ved besværlig søgning på kommunens hjemmeside.

 

Aktiv opsøgning, når ”selv-booking” er forsømt – så ydelser ikke indstilles.

 

At kigge på såvel skånejobs muligheder, især muligheden for at mennesker på brøkpension, også kan få økonomisk gevinst ved at arbejde.

 

Øge muligheden for småjob og derved undgå at århusianere rammes af 225 timers reglen.

 

Bilag:

Rådmand Kr. Würtz: læserbrev Stiften 2019.09.01 Voksende børnefattigdom i Aarhus kalder på politisk handling.

Rådmand Kr. Würtz 2019.11.19 Notat Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Keld Hvalsø (EL) angående Aarhus Kommunes arbejdsmarkedsrettede indsats mod fattigdom 2017-2018.

 

Baggrund:

Mennesker fortæller historier. Byrum gør i udgangspunktet ikke, medmindre det aktivt indrettes på en måde, så det inddrager borgere, turister og handlende i de fortællinger, som byrummet gemmer på. Aarhus kan spores tilbage til 700-tallet, hvor byen lød navnet Aros. Der er derfor, helt naturligt, et væld af fortællinger, der kunne være helt oplagte at fortælle i og om vores by. I byens historiske hjerte har vi de gamle torve, der fortæller en historie. Desuden har vi gamle statuer, vejnavne og pladser, hvor man i dag savner en fortælling, når man færdes i byen. Hvem er Peter Sabroe, som står på Østbanetorvet? Hvad er historien bag den jødiske kirkegård ved rådhuset? Hvorfor hedder latinerkvarteret som det gør? Spørgsmål som måske er givet for nogle aarhusianere, men ikke for alle og slet ikke for turister eller besøgende, som lægger vejen forbi vores by. Fortællinger i byrummet kan være en både billig og bæredygtig måde at formidle byens historie på, når vi konkurrerer med andre danske og udenlandske destinationer om, hvor sommerferien skal holdes.

Udover byrummet, så rummer de kommunale kirkegårde Nordre og Vestre Kirkegård en række gravsteder, der står som monumenter over mennesker, der har haft stor betydning for det Aarhus, som vi kender i dag. Når vi heller ikke på kirkegårdene fortæller eller oplyser, misser vi en oplagt indgang til formidling af vores bys historie.

 

Som forslagsstillere ønsker vi os en enkelt, let tilgængelig og smidig tilgang til en bedre formidling i det offentlige rum. Vi tror, det kan gøres relativt billigt ved at indgå partnerskaber. I den forbindelse er det oplagt, at vi inddrager nogle af de gode kræfter, som på frivillig basis arbejder med området allerede i dag, samt de professionelle personer og organisationer, der arbejder med byens historie. Herunder bl.a. Aarhus Byhistoriske Fond, Stadsarkivet, Den Gamle By, lokalarkiverne, kirkerne og trossamfundene i Aarhus, Kvinde - og Besættelsesmuseerne samt mange flere. Alle parter, som kan inddrages i arbejdet med at fortælle Aarhus’ historie via kirkegårde, vejnavne, opstillede monumenter, byens torve m.fl. Vi ser en oplagt mulighed for at koordinationen naturligt kunne forankres i organisation omkring Stadsarkivaren. På kulturområdet er det i forvejen en prioritet, at man arbejder i partnerskaber, og da vi allerede har en lang række aktører på området, er det oplagt, at man ikke udelukkende gør det til et kommunalt projekt, men at man indgår i partnerskaber med personer og organisationer. Dette ser vi som en naturlig organisering i et projekt som skal være bredt forankret.

 

Derfor foreslår Socialdemokratiet og Venstre:

 

På vegne af Socialdemokratiet og Venstre i Aarhus Byråd

Anette Poulsen, Steen Bording Andersen, Lene Horsbøl og Peter Sporleder

 

 

En af de store kilder til mikroplast på land er SBR-gummi, gummigranulat der bruges som underlag på kunstgræsbaner. Det består som regel af gamle bildæk, der hakkes i fine små stykker og derfor betegnes som mikroplast.

 

Vi ser forbud sprede sig i øjeblikket, bl.a. i Norge hvor disse granulatbaner ikke længere anlægges. Sverige overvejer lige nu et forbud og EU-kommissionen skal tage stilling til anbefalingerne fra Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i løbet af foråret 2020.

 

Dvs. der er initiativer i gang der skal begrænse mikroplast i naturen, hvilket er godt. Vi skal selvfølgelig også, i Århus, bidrage til denne begrænsning især lige nu hvor flere fodboldbaner er på vej, skal vi tænke os rigtigt godt om.

 

Vi ved der findes alternative materialer på markedet, der er biologisk nedbrydeligt, såsom Kokosnødfibre, gummi lavet af sukkerroer og olivenkærner. Men der findes teknologier helt uden brug af granulat.

 

 

Opfølgning på kvaliteten på 6-18-årsområdet i Børn og Unge med særlig fokus på læringsmiljøer, fravær og faglig udvikling.

 

Forslag til byrådsbeslutning fra Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe:

 

Sagsfremstilling:

I den netop vedtagne Erhvervsplan "Partnerskab for bæredygtig vækst" er et af fokusområderne tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft, internationale specialister, der er med til at sikre undervisning af høj kvalitet på uddannelsesinstitutioner og special kompetencer i virksomhederne, så regionens virksomheder kan konkurrere på den globale scene.

 

Rammerne for et godt familieliv er et væsentligt parameter ved tiltrækningen af specialisterne. En god by med tryghed, kultur, natur, pasning af børn der matcher forventningerne til en international familie, tilbud om hjælp til børn med særlige behov og hjælp til ægtefællen kan få et job, er altafgørende. Kort sagt alt det som en ganske almindelig familie i Danmark ønsker, blot med et internationalt perspektiv.

 

I Det Konservative Folkeparti har vi fokus på internationale familiers trivsel i Aarhus Kommune. Derfor ønsker vi at styrke den internationale indsats.

 

Der findes allerede flere pasningstilbud til internationale børn. Der er på nuværende tidspunkt et tilbud i en privat børnehave, der en del af Aarhus International School, som er en del af IB skoleprogrammet. Programmet starter ved 3-årsalderen. Der findes ikke et engelsksproget tilbud før børnehavealderen, hverken privat eller offentlig. Manglende pasning til internationale familier betyder at begge forældre ikke har mulighed for at komme på arbejdsmarkedet.

 

Børn med behov for en særlig indsats findes også blandt de internationale familier. Det er en udfordring for forældre, da de ikke forstår sproget og systemet ved kontakt med fx. PPR. Familierne oplever at der bliver udleveret materiale på dansk, at der ikke er afsat ekstra tid til vigtige samtaler hvor der er tolk på og at diagnoser ikke bliver anerkendt ved ankomsten til Danmark, så der går lang tid inden barnet får den rette hjælp. Referater fra møder er på dansk, så de kan ikke forstå hvad der står og har svært at være forberedt til fremtidige møder. Derfor ønsker vi fokus på hvordan vi kan støtte både personalet i daginstitutioner og skoler, og hjælpe familierne med at forstå processen og blive en værdi i forløbet. Lad os udnytte, at dette er ressourcestærke forældre, som ønsker at sætte sig ind i systemet før mødet med kommunen.

 

Med dette for øje vil vi have alle informationer oversat til engelsk, både på internettet og fysisk form, samt en undersøgelse af efterspørgslen på informationer om internationale børn med særlige behov. Aarhus kommunes hjemmeside er på engelsk, men der hvor familierne bliver sårbar og skal have en særlig hjælp, er den ikke på engelsk.

 

Med udgangspunkt i ovenstående foreslår Det Konservative Folkeparti følgende:

 

Det Konservative Folkeparti

Mette Skautrup / Peter Sporleder

Beslutningsforslag fra S

Baggrund:

Folkeskolen er blandt vores vigtigste samfundsinstitutioner i Danmark. Det er en institution, hvor man møder hinanden på tværs af baggrunde. Det er her, man lærer hinanden at kende - det gælder både elever og forældre. Folkeskolen er kort sagt et afgørende omdrejningspunkt for menneskers liv og for lokalsamfund. Derfor er det også afgørende, at endnu flere vælger den lokale folkeskole.

 

I Aarhus er der stor forskel på, hvor stor tilslutning og opbakning den lokale skole har. I nogle områder af byen vælger omkring 40% af beboerne den lokale skole, mens 80% vælger folkeskolen andre steder i Aarhus.

 

For at sikre opbakning til folkeskolen i København har en gruppe forældre eksempelvis startet foreningen ’Brug Folkeskolen’. Det er en forening, som bl.a. arbejder for, at flere skal vælge den lokale folkeskole. Det er eksempler som ’Brug Folkeskolen’, som kan være drivende for at sikre øget opbakning.

 

Socialdemokratiet ønsker, at den lokale skole i højere grad bliver det naturlige førstevalg, når forældre skal vælge deres barns folkeskole.

 

Derfor foreslår Socialdemokratiet:

 

På vegne af Socialdemokratiet i Aarhus Byråd

Anders Winnerskjold

Politisk Ordfører (S)

Næstformand, Børn- og ungeudvalget i Aarhus

Med udløbet af den midlertidige bevilling fra satspuljemidlerne den 31/3-2020 nedjusteres antallet af gadesygeplejersker fra fire til to. I den forbindelse stiller Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten forslag om revurdering af indsatsen samt den fremadrettede økonomi, da vi er yderst bekymrede for de fremadrettede konsekvenser en halvering af antallet af gadesygeplejerskerne vil medføre.

 

Der er ingen tvivl om, at gadesygeplejerskernes opgaver er mangfoldige og særdeles vigtige, og vi har tilmed en særlig forpligtelse til at passe på dem, der ikke altid kan passe på sig selv. Samtidig er gadesygeplejerskernes arbejdsopgaver stigende, i takt med at antallet af sårbare og udsatte borgere også er stigende, og vi ved, at sårbare og udsatte borgere særlig er udsatte for sygdomme – sygdomme der direkte er afledt af hjemløshed, misbrug mv.

 

Samtidig foreslår vi, at der udarbejdes en fordelingsnøgle i samarbejde med de berørte sociale væresteder, med henblik på at gadesygeplejerskerne kan have en fast "træffetid" på de væresteder hvor det vil give mening. Formålet hermed vil være, dels at gadesygeplejerskerne vil være der hvor brugerne allerede er, og dels at gadesygeplejerskerne ikke skal "lede" efter dem der har brug for hjælp. Dette er et ønske fra væresteder, frivillige samt ansatte.

 

Vi ønsker at dette forslag vil være med til at sikre ydelser lagt ind som faste bevillinger, så vi dermed kan sikre omsorg, pleje og hjælp til dem der er allermest udsatte på det sundhedsfaglige område i byen.

 

Peter Sporleder, Det Konservative Folkeparti

Lone Norlander Smith, Enhedslisten De Rød-Grønne

V i Aarhus Byråd ønsker at der hurtigst muligt indføres en budgetmodel for idræts- og foreningsfaciliteter, således at der - på lige fod med afsættelse af midlet til eksempelvis daginstitutionskapacitet, skolekapacitet m.m. - fremover også afsættes midler til nye idræts- og foreningsfaciliteter.

 

Motivation:

Aarhus Kommune har i øjeblikket en stor tilvækst i antallet af nye borgere. Heraf følger en byudvikling hvor flere og flere borgere bosætter sig både i oplandet og centralt i Aarhus By. Aarhus har en stor mangel på idræts- og foreningsfaciliteter og det er oftest svært at finde tilstrækkelige kommunale midler hertil i de løbende budgetforhandlinger og budgetaftaler.

For at skabe bedre muligheder for at både nye bydele og byudviklingsområder kan sikres idræts- og foreningsfaciliteter, såvel som bestående lokalsamfund og byområder, foreslår V i Aarhus Byråd, at det hurtigst muligt udarbejdes en budgetmodel som ovenfor anført.

De fleste er enige i at idræts- og foreningsverdenen er uundværlig både som demokratibærere, men også som garanter for både fysisk og mental sundhed. Derfor skal der sikres midler til at kunne støtte op om idræts- og foreningsverdenen i Aarhus Kommune.

 

På vegne af Venstre i Aarhus Byråd

Hans Skou