Referat Aarhus Byråd 13-05-2020

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 1110, Boliger ved Sandgravvej 3-5 og Skovvejen 53, Aarhus C.

 

Mandag den 25. november er FN’s Internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder… som spiller sammen med FN’s Verdensmål 5, herunder, at vi skal eliminere alle former for vold mod alle piger og kvinder, både i det private og det offentlige liv (…).

 

Familiedrab fylder mere end nogen anden form for drab i statistikkerne.

 

Hvert fjerde drab i Danmark begås af partneren, og kvinderne er de primære ofre. Mere end to tredjedele af de dræbte er kvinder eller pigebørn i familien. Over en periode på 25 år er 79 mænd desuden blevet dræbt af deres partner, oftest efter forudgående trusler og vold mod kvinden (kilde: Aarhus Universitet)

 

Ifølge Lisbeth Jessen fra krisecentret Danner er der hvert år ca 38.000 kvinder der udsættes for vold. 10-15 af dem ender med at blive dræbt af deres partner eller ekspartner.

 

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Der hvor man har størst risiko for at blive slået ihjel, er, hvis man er kvinde og er gift med en mand. Og som oftest er vold med døden til følge kulminationen på et forhold med en voldelig mand. 38% af disse drab sker i forbindelse med skilsmisse og jalousi.

 

Denne type drab og vold kan i høj grad forebygges.

 

I Aarhus kommune kan vi især gøre mere i forhold til at forebygge volden.

 

Radikale Venstre foreslår derfor efter flere 10-dages forespørgsler, debat og dialog med bl.a. Aarhus krisecenter og Dialog mod vold følgende:

 

/Eva Borchorst Mejnertz & Rabih Azad-Ahmad, Radikale.

 

 

Det foreslås at: ?

 

Prostitution har mange negative følgevirkninger. Det kan være isolation, samfundsmæssig eksklusion og sygdom. Der er blandt mennesker, som lever af prostitution, langt flere der lever med misbrug, er socialt udsatte og udsættes for vold. Mange prostituerede har hårde og barske liv og kortlægning af prostitutionsmiljøet viser at mange gerne vil forlade miljøet, men ikke kan. Samtidig har prostitution udviklet sig og antager i dag mange forskellige former. Det spænder fra kvinder, som er handlet som sexslaver og lever deres liv i kældre og skal betjene mange mænd, til helt unge aarhusianske mænd og kvinder der er i gråzoneprostitution over internettet. Det er vigtigt at indsatserne tilrettelægges, så der også arbejdes med exit og forebyggelse for de aarhusianere som befinder sig i gråzoneprostitution, så en tidlig indsats kan hjælpe flest muligt.

 

Mange vil gerne forlade prostitutionsmiljøet, men de har svært ved det. Derfor skal vi række ud med en hjælpe- og exitindsats der tilrettelæggelses med udgangspunkt i de erfaringer der allerede findes i Aarhus og på landsplan fra eksempelvis "exit prostitution". For mange som lever af prostitution, er det svært at komme ud, fordi man har følt sig alene med beslutningen. De færreste har oplevet støtte fra miljøet i forbindelse med at forlade det. Ikke mindst fordi man netop i prostitutionsmiljøet har svært ved at anerkende at mange prostituerede med tiden rammes af nogle massive negative følger.

 

Tidligere prostituerede fortæller at mange, som har forladt miljøet, har udviklet angst, depression og har lavt selvværd. Derfor er der stor usikkerhed omkring hvordan man begår sig, når man ikke længere lever af prostitution. Mange har oplevet nogle økonomiske problemer som følge af at forlade prostitutionsmiljøet, ligesom der kan være et misbrug, der bliver svært at finansiere eller kommer ud af.

 

Langt flere aarhusianere, som lever af prostitution, fortjener bedre adgang til hjælp til at leve et tåleligt liv i prostitution eller til at forlade miljøet og kommer i gang med en anden levevej. Hjælpen skal være langt mere tilgængelig, målrettet og specialiseret end den har været tidligere. Der er behov for opsøgende rådgivningsarbejde, der er lokalt forankret, så der er et sted at gå hen og tale med nogen, hvis man ønsker hjælp til at forlade prostitution.

 

Med vedtagelsen af "Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023" blev der afsat 55. mio. kr. til en exitpakke til mennesker i prostitution. Det er penge, som kommunerne i samarbejde med NGO’er kan søge, og som vi i Aarhus bør forsøge at få del i.

 

Alt for mange aarhusianere lever hårde og utrygge liv i prostitutionsmiljøet og får ikke den hjælp, de gerne vil have til at forlade prostitutionsmiljøet. Derfor skal vi bruge de afsatte statslige midler til at etablere en bedre hjælpeindsats. Af hensyn til den alvorlige økonomiske situation i MSB ansøges der kun om pengene, hvis der ikke kræves kommunal medfinansiering.

 

Stillet af Mette Bjerre, Jan Ravn Christensen og Thomas Medom, ordfører på sagen.

 

 

Forslag: Rådmand Jette Skive, Aarhus Kommune skal – til rette retsinstans – anmode om at få ophævet fogedforbuddet mod at TV2 viser optagelser fra Kongsgården i Viby. Optagelserne er foretaget med skjult kamera og mikrofon hos en 90-årig beboer på plejehjemmet Kongsgården i efteråret 2019.

 

Begrundelse: Vi finder at offentligheden bør have mulighed for at se optagelserne og vores begrundelse er at Århus Stiftstidende den 22. april 2020 bragte flere artikler, herunder en artikel hvor familien til den konkrete borger beskriver forholdene – sådan som de ser situationen. Endvidere er der i artiklen gengivet uddrag af de klager som familien har fremført. I samme udgave af Århus Stiftstidende er en artikel hvoraf der fremgår at 13 medarbejdere har været kaldt til tjenstlige samtaler. Med henvisning til disse offentliggjorte bør Aarhus Kommune - efter Venstres opfattelse – anmode om at fogedforbuddet straks ophæves.

 

Venstre har selvfølgelig den tilgang at lovgivningen skal overholdes og lovgivningen gælder også de danske medier.

 

Som politikere lader vi os gerne belære såfremt ovenstående forslag er ulovligt/strider imod dansk og international lovgivning.

 

Endvidere ser vi i artikel i Århus Stiftstidende den 24. april 2020 at alle udvalgsmedlemmerne – repræsenterende Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Venstre – i Sundheds- og Omsorgsudvalget gerne vil se optagelserne. Det taler – efter vores opfattelse også for at udsendelsen kan offentliggøres. Sagen udvikler sig – senest med en søn der flytter sin far fra Kongsgården – og derfor skal vi politisk – og på veldokumenteret grund – kunne forholde os til de forhold der beskrives i Århus Stiftstidende den 22. april 2020.

 

Det er tilliden til hele omsorgen og plejen i Aarhus Kommune der udfordret. Vi har et kæmpe hensyn til alle de ældre og sårbare borgere som vi skal passe på og vi har et kæmpe hensyn til alle de tusindvis af dygtige, engagerede og motiverede medarbejdere og i hundredvis af dygtige ledere, som hver dag leverer en formidabel indsats til vore ældre og sårbare borgere.

 

Vi ønsker at sagen om Kongsgården behandles så hurtigt det er muligt.

 

På vegne af Venstres Byrådsgruppe

Hans Skou.

Medlem af -Sundheds- og Omsorgsudvalget

Politisk ordfører.

Forslag til byrådsbeslutning:

Der afholdes fysisk borgermøde angående lokalplan forslag 1113 Rolighedsvej 16a, Risskov, så snart coronasituationen tillader det.

 

Motivering:

Det forekommer demokratisk utilfredsstillende, at rådmanden har besluttet ”kun” at afholde et ”virtuelt informationsmøde”. Den mødeform, der er præsenteret, er jo ikke noget borgermøde – det er et ”orienterings- og spørg-forvaltningen” møde. Det præciseres endda, at det ”virtuelle informationsmøde” ikke kan diskutere politiske spørgsmål. Og at ingen ansvarlig politiker vil deltage.

 

/Lone Norlander Smith, Enhedslisten de Rød-Grønne i Århus

/Jan Ravn Christensen, Socialistisk Folkeparti

/Eva Borchorst Mejnertz, Radikale Venstre

Kriser byder på store udfordringer og sætter os under pres. Men samtidig giver kriser store muligheder og gør forandringer nødvendige. Udfordringerne kan vi ikke komme udenom, og derfor skal vi sørge for at sikre, at vi også får udnyttet mulighederne. Coronakrisen skabte med ét en virkelighed, der har tvunget os til at innovere og digitalisere, men også at forandre og implementere på rekordtid. En virkelighed, hvor store dele af den offentlige sektor og private virksomheder lukkede ned, hvor landets grænser blev lukket, med store indskrænkninger i borgernes frihed til at være sammen og med krav om at holde afstand.

 

Det er let at få øje på de alvorlige konsekvenser for både økonomien og den enkelte. Virksomheder er allerede gået konkurs, og sårbare borgere betaler en særlig høj pris for isolationen. Vi står overfor store udfordringer, og dem skal vi løse. De nationale og lokale beslutningstagere har en tættere dialog med hinanden og med virksomheder, kulturinstitutioner, frivillige organisationer mv. Inddragelsen af borgerne i de politiske beslutninger sker digitalt i helt nye formater. På tværs af organisationer og internt i Aarhus Kommune bliver der samarbejdet med en endnu større åbenhed og velvillighed om et fælles mål. Møder på tværs af lande, byer og organisationer bliver holdt digitalt fra hver vores hjem. Nye digitale services til borgerne bliver udviklet hurtigt, og eksisterende bliver udbredt med stor hastighed. En del af den kendte service leveres på ny måder og fra andre steder og rammer end tidligere. Vi udvikler nye fællesskaber gennem bl.a. fællessang i fjernsynet, motion via sociale medier samt digitale koncerter, teatre og biblioteker.

Forandringerne er radikale, og der er meget at lære af corona-krisen. Der sker allerede en erfaringsopsamling, som vi ønsker at bygge videre på for at sikre en generel og struktureret opsamling.

 

Derfor foreslår Radikale Venstre og Socialdemokratiet, at vi som bysamfund undersøger, hvad corona-krisen lærte os om styrker, afledte effekter og ulemper. Og at vi gør det ved at spørge dem, som har oplevet og levet forandringerne, for en forståelse af hvad forandringerne betyder, kræver input fra skolelærere, social- og sundhedsassistenter, økonomer, bibliotekarer, pædagoger og alle de andre faggrupper, som har ført os gennem krisens første tid. Og det kræver, at de borgere, hvis liv og hverdag blev påvirket, fortæller, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde.

 

Arbejdet forankres politisk i Magistraten med en bredt sammensat organisatorisk understøttelse fra magistratsafdelingerne og med inddragelse af medarbejderorganisationer og relevante interesseorganisationer, herunder lokale institutionsbestyrelser. Med afsæt i, at forandringer og nye løsninger skal understøtte Aarhus som et stadigt mere bæredygtige lokalsamfund, er målet på tre områder at identificere mulige forbedringer, forandringer og konkrete forslag:

 

 

Socialdemokratiet v. Anders Winnerskjold og Lone Hindø

Radikale Venstre v. Rabih Azad-Ahmad (ordfører) og Eva Borchorst Mejnertz

600 000 børn i Danmark vokser op i en misbrugsfamilie, hvor forælder rollen ikke er den ønskede og barnet ofte kan stå alene med sine oplevelser. Børn der alt for tidligt lærer at tage ansvar og bliver voksne alt for tidligt. Ved misbrug er det ikke kun misbrugeren der er ramt, men hele familien.

 

Derfor skal vi også se på hele familien når vi taler om misbrugsafvænning. De roller og dynamikker der er opbygget i familien skal nedbrydes sammen, som de er bygget op sammen og en ny familie skal opbygges. På alkoholbehandling har man allerede et familietilbud, så familien sammen kan komme videre. Det Konservative Folkeparti ønsker et lignede tilbud til inden for stofindtagelse.

 

I Aarhus har vi pt 623 indskrevet til socialbehandling inden for stofindtagelse, her er 70 % I aldersgruppen 20-49, i de år hvor familier typisk etableres. Der er pt. ca. 60 borgere indskrevet, der har kontakt til børn under 18 år. Graden af kontakt er meget forskellig. Hvor nogle af borgerne bor sammen med børnene til dagligt har andre samvær af varierende længde med deres børn på grund af skilsmisse eller forbi barnet er fjernet fra hjemmet. Familieorienteret behandling inkluderer alle de borgere, hvor der er en grad af kontakt med børn under 18 år.

 

De borgere, der har kontakt til børn under 18 år har meget forskellige stofproblematikker og er derfor indskrevet i forskellige tilbud i RCA hvor målsætningen med behandlingen spænder fra stoffrihed til stabilisering. Fælles er at der ikke arbejdes med systematisk familieorienteret behandling.

 

Vi ønsker

Familieorienteret stofbehandling til familier med børn under 18 år, hvor fokus er på, ud over misbrugsbehandlingen, at familien trivsel. Der skal være både individuelle- og familiesamtaler med mulighed for deltagelse af børnene.

 

Effekt

Familie og nærmeste pårørende er både socialt og psykisk belastet af misbruget og for børn kan problemerne vise sig både under opvæksten og senere i ungdoms- og voksenlivet. Ved at tilbyde familieorienteret behandling afbødes de konsekvenser, misbruget har haft for familien. Dette gælder både på kort sigt og på længere sigt hvor færre børn og unge vil opleve senfølger af forældrenes misbrug.

 

Stillet at Mette Skautrup på vegne af den konservative byrådsgruppe.

Budgetforslag fra V, SF, RV og EL

Familieiværksætterne er et værdifuldt tilbud til alle nye forældre. Det er et forløb som begynder i sidste del af graviditeten og varer 1 til 1½ år. Formålet er at give information, tryghed, råd og inspiration samt mulighed for refleksion om en god start på livet som familie. Det vil sige fokus på alle i familien - mor, far/partner og det nye barn.

 

I Aarhus kommune er der et stærkt ønske om snarest at få en afklaring omkring, hvorvidt tilbuddet "Familieiværksætterne" kan fortsætte. Den midlertidige økonomi er på flere måder problematisk for arbejdet med denne forebyggende indsats til gavn for førstegangsforældre og deres spædbørn i Aarhus. For øjeblikket er tilbuddet under afvikling idet der ikke blev fundet midler til at fortsætte tilbuddet i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2019. Vi foreslår at tilbuddet permanentgøres.

 

Fødsels- og forældreforberedelsen indeholder information og vejledning om de udfordringer og spørgsmål, der venter som ny familie. På forløbet mødes et bredt udsnit af faglige emner/temaer med betydning for fødsel samt spædbarnets trivsel og opvækst. Emnerne præsenteres ideelt set af repræsentanter fra både det offentlige, den private og den frivillige verden. Forløbet inspirerer til at relatere temaerne til eget liv, som forældre. I Familieiværksætterne er forældregrupperne sat sammen ud fra terminen. Det giver mulighed for at bruge hinanden som ressourcer i en gruppe, der følges ad fra graviditet til livet som forældre.

 

Efter dialog med forskere og sundhedsplejen der har kørt Familieiværksætterne i snart 5 år, overvejes det, at ændre på to mødegange i tilbuddet, således at der vil være 2 mødegange med fokus på parforholdet herunder god kommunikation og forebyggelse af vold. Til disse mødegange ønskes PREP-medarbejdere inddraget som oplægsholdere i et samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse.

 

Det foreslås derfor, at tilbuddet tilpasses sådan, at det i højere grad har fokus på familiesamarbejde og kommunikationsvanskeligheder, der kan opstå i den opstartede familie.

 

Det skal også afsøges hvordan jordemødrene kan inddrages i et gensidigt gavnligt samarbejde på tværs af region og kommune som det også oprindeligt er tænkt. Formålet er at lægge fødselsforberedelse på en af de første mødegange og at kunne opstarte forløbet i god tid inden fødslen, idet dette kan have mange fordele.

 

Samtidig afsøges mulighederne for medfinansiering via fonds/forskningssamarbejde og/eller kommunalt-regionalt samarbejde. Permanentgørelsen skal rumme muligheden for løbende at justere forebyggelsesindsatsen i overensstemmelse med forskningsresultater på området.

 

Erfaringerne med Familieiværksætterne er gode og er et eksempel på hvordan tidlige indsatser og flere forskellige fagligheder kan spille tæt sammen. Samtidig dannes der i Familieiværksætterne nye og stærke netværk og relationer imellem familierne der bliver i stand til at hjælpe og støtte hinanden før det begynder at køre skævt.

 

Stillet af Thomas Medom (SF), Lene Horsbøl Toft (V), Lone Norlander Smith (Ø) og Eva Borchorst Mejnertz (RV)

Folkeskolen skal både danne og uddanne, samtidig med at alle børn trives. Det er i skolen, børnenes demokratiske grundstamme skal sikres og udvikles.

 

En af folkeskolens vigtigste kvaliteter er, at den kan give alle elever de bedste muligheder for at lære — uanset familiens sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund. Det skal vi både sikre og styrke.

 

Den nyeste analyse af folkeskolens økonomi viser for almenundervisningsområdet, at skolernes økonomi samlet set lige netop kan balancere - men det er før besparelserne der er indlagt i budgettet fra 2020 og frem. Deri ligger også, at skolernes ressourcer ikke giver dem frihed til at gøre det mindste ekstra for elever og medarbejdere.

 

Sammenlignet med de øvrige kommuner ses det, at udgifterne pr. elev i Aarhus er relativt lave. I Kend din kommune er udgiften pr. elev i Aarhus Kommune 80.682 kr., hvilket er knap 7.000 kr. lavere end gennemsnittet af alle kommuners udgift pr. elev på 87.639 kr. De lave udgifter pr. elev sammenlignet med de andre kommuner placerer Aarhus blandt den billigste tredjedel af alle landets kommuner til at drive folkeskolen. Der er altså noget der tyder på, at folkeskolerne er pressede, og at medarbejderne i folkeskolen er pressede.

 

Selvom der dagligt ydes en kæmpe indsats i kommunernes skole af alle ansatte, så er der pres på de aarhusianske skoler. Hvilket også ses på elevernes besvarelser i kvalitetsopfølgningen for 6-18-års-området, hvor det fremgår, at færre end halvdelen af eleverne i skolen svarer, at undervisningen giver dem lyst til at lære. Det underbygges med, at en stor del af eleverne ikke oplever medbestemmelse i undervisningen, og at denne tendens bliver større i udskolingen. Der er et generelt behov for at inddrage børnene og de unge i deres egen læring, hvilket kan bidrage til at gøre udskolingen mere motiverende.

 

Lidt flere børn og unge svarer, at de oplever mobning og ensomhed i skolen. Dette er alvorligt for de børn og unge, det vedrører. Det er en negativ udvikling, vi skal vende, som en del af arbejdet med at forebygge psykisk sårbarhed hos børn og unge.

 

I vores bestræbelser på at mindske al slags fravær, er det afgørende, at vi har fokus på attraktive læringsmiljøer for børnene og de unge. Folkeskolen er for alle og den skal give alle kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Folkeskolen spiller samtidig en vigtig rolle i at danne medborgere, som deltager og tager medansvar i et samfund med frihed og folkestyre.

 

Det er nødvendigt at tilføre skoleområdet midler for at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Skolerne har brug for de ekstra ressourcer nu og der er ikke tid til at vente på, at finansloven virker – vi vil give bedre vilkår nu.

 

En tilførsel af 25 mio. kr. til skolerne vil i højere grad muliggøre lokale løsninger på skolerne med henblik på, at eleverne kan udvikle og udfolde deres potentiale optimalt. Sagt med andre ord får skolerne mulighed for at fokusere lidt mindre på at leve op til minimumstimetal og lidt mere på øget kvalitet i undervisningen for elevgruppen. Flere lærere og pædagoger vil give et øget overskud til at hjælpe alle elever, uanset om de har andre udfordringer, i at opbygge gode relationer og sociale kompetencer, og vil forebygge mistrivsel, mobning og ensomhed. Ekstra midler skal være med til at løfte læringsmiljøet ved at understøtte den faglige udvikling, differentieringsopgaven og inklusionsopgaven, og at der udvikles professionelle og stærke læringsfællesskaber.

 

Det er vigtigt at prioritere folkeskolen. Folkeskolen skal være fundamentet for en god hverdag for eleverne, hvor de lærer noget, er sammen med gode kammerater og blive udfordret på deres viden, kreativitet og fantasi.

 

Vi foreslår at

- Der afsættes 25 mio kr til flere lærere og pædagogisk personale i folkeskolen i Aarhus

 

Stillet af Eva Borchorst Mejnertz (Radikale), Lone Norlander Schmidt (Enhedslisten) Jan Ravn Christensen (SF), Thomas Medom (SF) og Mette Bjerre (SF)

Budgetforslag fra SF

Beslutningspunkter

 

Begrundelse/beskrivelse

Et godt velfærdssamfund er med til at sikre tryghed, lige muligheder og en kommune hvor de ikke er pengepungens størrelse der afgør hvilken hjælp eller service man møder. Der har de sidste 20 år flere gange været besparelser i Aarhus Kommune og mange steder løber medarbejderne alt for hurtigt, samtidig med at for mange borgere ikke oplever det velfærdssamfund de forventer at møde. Igennem de seneste mange år har den helt klare tendens været, at partierne bag budgetforligene har måttet gennemføre besparelser for at få økonomien i balance. Men der er et alternativ til at acceptere et faldende serviceniveau og det er at hæve beskatningsniveauet.

 

1. Færre medarbejdere til flere indbyggere

Aarhus er vokset massivt gennem de seneste år, men budgetterne er ikke fulgt med. I 2010 var der således 79 fuldtidsansatte i Aarhus Kommune pr. 1000 borgere, mens der i 2019 var 62,8 fuldtidsansatte pr. 1000 borgere. Medarbejderne løber hurtigere og hurtigere, og borgerne oplever det, når de er afhængige af og har brug for velfærd og service.

 

2. Aarhusianerne har fået flere penge mellem hænderne

I løbet af de seneste 10 år er aarhusianernes privatøkonomi gennemsnitligt forbedret markant. Tal fra Danmarks Statistik viser at indkomsterne stiger langt mere end inflationen.

Kort sagt har privatøkonomien det godt, mens det offentlige forbrug er stagneret, samtidigt med at Aarhus Kommunes indbyggertal vokser kraftigt. Hvis ikke vores by skal udvikle sig i retning af "A-hold" for dem der kan købe private løsninger og "B-hold" for resten og en by hvor vi ikke længere mødes på kryds og tværs af forskellene i vores samfund, er det nødvendigt at forskellen mellem privat indkomststigning og serviceniveauet i velfærden ikke fortsætter med at vokse.

 

3. Aarhusianerne betaler langt mindre i skat end gennemsnittet

Aarhus Kommune har en indkomstskat på 24,4%. Det er den tredje laveste kommunale indkomstskat i Jylland. Kun Vejle Kommune og Billund Kommune har en lavere indkomstskat end Aarhus Kommune.

 

Den gennemsnitlige kommunale indkomstskat i Danmark var i 2019 på 25,3 %. Dvs. 0,9 %-point højere end i Aarhus Kommune. Den gennemsnitlige kommunale indkomstskat i Region Midtjylland var i 2018 på 25,4 %. Dvs. 1 %-point mere end i Aarhus Kommune.

 

Vores grundskyldspromille er på 24,6 promille. Den gennemsnitlige grundskyldspromille i Danmark var i 2018 på 26,2 promille. Dvs. 1,6 promille-point højere end i Aarhus Kommune. Den gennemsnitlige grundskyldspromille i Region Midtjylland var i 2019 på 25,8 promille. Dvs. 1,2 promille-point højere end i Aarhus Kommune.

 

Den lavere skattebetaling i Aarhus betyder også at niveauet for serviceudgifter er lavt. I 2018 var serviceudgifterne pr. indbygger tredje lavest blandt samtlige danske kommuner. Kun Vejle Kommune og Frederiksberg Kommune havde lavere serviceudgifter pr. indbygger. Niveauet var i øvrigt endnu lavere i Aarhus i 2019, men her har vi ikke kunnet finde tal for serviceudgifter fra de øvrige danske kommuner.

 

4. Skattestigning skal fastholde velfærden

På den baggrund mener vi, at det er helt rimeligt at bede aarhusianerne om at betale mere i skat for at sikre, at den velfærd vi leverer til børn, ældre og socialt udsatte er på et rimeligt niveau. Og aarhusianerne er enige med os. En undersøgelse fra foråret 2018 viste, at 59 % af aarhusianerne foretrækker skattestigninger på 0,5 %-point, mens kun 13 % foretrækker besparelser.

 

Det er vores konkrete forslag, at vi hæver kommuneskat, grundskyld og dækningsafgift med 2 promille. Det er vores umiddelbare forventning, at disse skattestigninger vil betyde at skatteindtægterne vil stige med ca. 275 mio. kr. årligt.

 

Med en stigning på 0,2 % i kommuneskat, vil Aarhus Kommune stadig ligge pænt under landsgennemsnittet og betragteligt under gennemsnittet i Region Midtjylland. Med en stigning i grundskylden på 0,2 % vil vi komme en lille smule over såvel landsgennemsnittet og gennemsnittet i Region Midtjylland.

 

5. Prioritering af skatteindtægterne

Det er vores forslag, at det samlede beløb på i omegnen af 275 mio. kr. anvendes til at øge velfærden for børn, ældre og socialt udsatte og klimaindsatser.

 

Stillet af SF’s Byrådsgruppe Mette Bjerre, Thomas Medom og Jan Ravn Christensen

Budgetforslag fra SF

I mange aarhusianske dagtilbud spiser børnene et varmt måltid mad tilberedt i et køkken i institutionen. Det kan man gøre fordi i alle aarhusianske daginstitutioner stemmer forældrene hvert andet år, om institutionen skal tage imod tilbuddet om forældrebetalte måltider til børnene. Den mulighed har man ikke i de aarhusianske folkeskoler, hvor de fleste børn i løbet af skoledagen spiser en lunken madpakker fra skoletasken, eller køleskabskold, hvis man er heldig. Det ønsker vi i SF at lave om på.

 

De fleste skoler har ældre og slidte lokaler til madkundskab og de færreste har produktionskøkkener, hvor der kan produceres mad til alle skolens elever. For at sikre mulighed for produktion af nærende forældrebetalte måltider, og samtidig understøtte mindre madspild og mere økologi i børnenes sunde madvaner, er der brug for investeringer i produktionskøkkener og nye lokaler til madkundskab. SF foreslår at der afsættes 63 mio kr til at bygge produktionskøkkener på alle aarhusianske folkeskoler, som ikke allerede har et velfungerende produktionskøkken. Køkkener skal bruges til at producere forældrebetalt mad til aarhusianske skolebørn, samt til at producere mad til dagtilbud, hvoraf mange lige nu køber mad fra private produktionssteder. Med produktionskøkkener i folkeskolerne bliver det også meget nemmere at opnå målsætningerne om mere økologi, mindre madspild og mindre klimaaftryk og mindre affald alt i alt. Desuden vil produktion af mad på skolen gøre indeklimaet bedre i klasserne, når der ikke længere skal opbevares madpakker der.

 

Sunde vaner grundlægges i barndommen og dermed er skolens rammer for at skabe sunde vaner, enormt vigtig. Forskningen viser at der er en stigning af overvægt blandt børn i Danmark, særligt hos børn i familier med lav socioøkonomisk status (Krue & Coolidge, 2010). Børn og unge er i skole mange timer i løbet af en dag, og faktisk optages op imod 50% af dagens energi i løbet af en institutionsdag (Christensen, Kørup, Trolle & Matthiesen, 2012). Altså er det enormt vigtigt, at det mad der indtages i skolen er sundt og nærende. Et fælles måltid produceret på skolen, vil være netop dette.

 

Et fælles måltid stiller børnene lige. Alle bliver mætte og er klar til skoledagens udfordringer. Et Norsk forskningsprojekt har undersøgt forældrebetalt skolemad i en periode på fire skoler. Projektlederen opsummerer kort at "alle er glade". Lærerne fortæller at eleverne får mere energi og er mindre trætte hen mod slutningen af dagen. Ifølge rapporten fra Trøndelag Forskning og Utvikling ser lærerne også måltid som en fin chance for at opbygge sociale færdigheder og sunde holdninger til spisning og mad. Mad i skolen er ikke kun godt for sundheden på lang sigt, det er også vigtigt her og nu. Det at spise et måltid mad sammen er grundlæggende almen dannelse, som er grundstenen i den danske folkeskole. Måltidet er et samlingspunkt, hvor stort og småt diskuteres og hvor fælleskabet er i fokus. Derudover er det bare rigtig hyggeligt at spise sammen.

 

Vi foreslår

- Der afsættes midler til at bygge produktionskøkkener og renovere madkundskabslokaler på alle de aarhusianske folkeskoler med behov.

 

Forslag stillet af Jan Ravn Christensen, Thomas Medom og Mette Bjerre, SF