Referat Aarhus Byråd 26-08-2020

Offentlig høring af udkast til klimastrategi 2030 og klimahandlingsplan 2021-2024.

Beslutning om opfyldning af garageanlæg under rutebilstationen, så den kan fungere midlertidigt, mens områdets fremtid afklares, og orientering om status på øvrige parkeringskældre.

Beslutningsforslag fra RV

 

Det stikker altid lidt i hjertet, når der i hver valgkamp sættes valgplakater op på de mange gamle som helt unge træer, der findes rundt omkring i kommunen. Dette er dog ikke ulovligt, og det fremgår således af vejloven og privatvejloven, at træer godt må benyttes til at hænge valgplakater op i, så længe, der ikke gøres skade på træet.

 

Dette mener vi dog ikke bliver håndhævet tilstrækkeligt, og vi er især nervøse for den skade, vi risikerer at gøre på vores gamle såvel som helt nyplantede træer.

 

De gamle træer er desuden enormt vigtige, da de er meget effektive til at lagre CO2 og har stor betydning for biodiversiteten. Vi ser rundt omkring i kommunen, at de gamle træer ikke passes og plejes i overensstemmelse med den ekstra værdi de har for os som CO2 lagre og hjemsted for biodiversitet.

 

I Radikale ønsker vi derfor at tage de nødvendige skridt for at ’fritage træerne fra valgkampen’, hvad end det skal gøres her i kommunen eller i det relevante ministerium. Derudover ønsker vi, at vi i højere grad sætter handling bag vores flotte ord om at øge biodiversiteten.

 

Vi foreslår derfor:

1) Aarhus Kommune vedtager et lokalt forbud om at hænge valgplakater i træer

eller

2) Aarhus Kommune indgår i dialog med det relevante ministerium om en lovændring, der forbyder kandidater at ophænge valgplakater i træer

og

3) Aarhus kommune laver en handlingsplan for hvordan vi passer, plejer og beskytter de ældre træer i vores kommune - i særlig grad de gamle træer der er placeret i udsatte positioner ud til store indfaldsveje som fx Viborgvej.

 

Venlig hilsen

Eva Borchorst Mejnertz og Rabih Azad-Ahmad, Radikale

 

Baggrund:

Mennesker fortæller historier. Byrum gør i udgangspunktet ikke, medmindre det aktivt indrettes på en måde, så det inddrager borgere, turister og handlende i de fortællinger, som byrummet gemmer på. Aarhus kan spores tilbage til 700-tallet, hvor byen lød navnet Aros. Der er derfor, helt naturligt, et væld af fortællinger, der kunne være helt oplagte at fortælle i og om vores by. I byens historiske hjerte har vi de gamle torve, der fortæller en historie. Desuden har vi gamle statuer, vejnavne og pladser, hvor man i dag savner en fortælling, når man færdes i byen. Hvem er Peter Sabroe, som står på Østbanetorvet? Hvad er historien bag den jødiske kirkegård ved rådhuset? Hvorfor hedder latinerkvarteret som det gør? Spørgsmål som måske er givet for nogle aarhusianere, men ikke for alle og slet ikke for turister eller besøgende, som lægger vejen forbi vores by. Fortællinger i byrummet kan være en både billig og bæredygtig måde at formidle byens historie på, når vi konkurrerer med andre danske og udenlandske destinationer om, hvor sommerferien skal holdes.

Udover byrummet, så rummer de kommunale kirkegårde Nordre og Vestre Kirkegård en række gravsteder, der står som monumenter over mennesker, der har haft stor betydning for det Aarhus, som vi kender i dag. Når vi heller ikke på kirkegårdene fortæller eller oplyser, misser vi en oplagt indgang til formidling af vores bys historie.

 

Som forslagsstillere ønsker vi os en enkelt, let tilgængelig og smidig tilgang til en bedre formidling i det offentlige rum. Vi tror, det kan gøres relativt billigt ved at indgå partnerskaber. I den forbindelse er det oplagt, at vi inddrager nogle af de gode kræfter, som på frivillig basis arbejder med området allerede i dag, samt de professionelle personer og organisationer, der arbejder med byens historie. Herunder bl.a. Aarhus Byhistoriske Fond, Stadsarkivet, Den Gamle By, lokalarkiverne, kirkerne og trossamfundene i Aarhus, Kvinde - og Besættelsesmuseerne samt mange flere. Alle parter, som kan inddrages i arbejdet med at fortælle Aarhus’ historie via kirkegårde, vejnavne, opstillede monumenter, byens torve m.fl. Vi ser en oplagt mulighed for at koordinationen naturligt kunne forankres i organisation omkring Stadsarkivaren. På kulturområdet er det i forvejen en prioritet, at man arbejder i partnerskaber, og da vi allerede har en lang række aktører på området, er det oplagt, at man ikke udelukkende gør det til et kommunalt projekt, men at man indgår i partnerskaber med personer og organisationer. Dette ser vi som en naturlig organisering i et projekt som skal være bredt forankret.

 

Derfor foreslår Socialdemokratiet og Venstre:

 

På vegne af Socialdemokratiet og Venstre i Aarhus Byråd

Anette Poulsen, Steen Bording Andersen, Lene Horsbøl og Peter Sporleder

 

Forslag til byrådsbeslutning fra Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe:

 

Sagsfremstilling:

I den netop vedtagne Erhvervsplan "Partnerskab for bæredygtig vækst" er et af fokusområderne tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft, internationale specialister, der er med til at sikre undervisning af høj kvalitet på uddannelsesinstitutioner og special kompetencer i virksomhederne, så regionens virksomheder kan konkurrere på den globale scene.

 

Rammerne for et godt familieliv er et væsentligt parameter ved tiltrækningen af specialisterne. En god by med tryghed, kultur, natur, pasning af børn der matcher forventningerne til en international familie, tilbud om hjælp til børn med særlige behov og hjælp til ægtefællen kan få et job, er altafgørende. Kort sagt alt det som en ganske almindelig familie i Danmark ønsker, blot med et internationalt perspektiv.

 

I Det Konservative Folkeparti har vi fokus på internationale familiers trivsel i Aarhus Kommune. Derfor ønsker vi at styrke den internationale indsats.

 

Der findes allerede flere pasningstilbud til internationale børn. Der er på nuværende tidspunkt et tilbud i en privat børnehave, der en del af Aarhus International School, som er en del af IB skoleprogrammet. Programmet starter ved 3-årsalderen. Der findes ikke et engelsksproget tilbud før børnehavealderen, hverken privat eller offentlig. Manglende pasning til internationale familier betyder at begge forældre ikke har mulighed for at komme på arbejdsmarkedet.

 

Børn med behov for en særlig indsats findes også blandt de internationale familier. Det er en udfordring for forældre, da de ikke forstår sproget og systemet ved kontakt med fx. PPR. Familierne oplever at der bliver udleveret materiale på dansk, at der ikke er afsat ekstra tid til vigtige samtaler hvor der er tolk på og at diagnoser ikke bliver anerkendt ved ankomsten til Danmark, så der går lang tid inden barnet får den rette hjælp. Referater fra møder er på dansk, så de kan ikke forstå hvad der står og har svært at være forberedt til fremtidige møder. Derfor ønsker vi fokus på hvordan vi kan støtte både personalet i daginstitutioner og skoler, og hjælpe familierne med at forstå processen og blive en værdi i forløbet. Lad os udnytte, at dette er ressourcestærke forældre, som ønsker at sætte sig ind i systemet før mødet med kommunen.

 

Med dette for øje vil vi have alle informationer oversat til engelsk, både på internettet og fysisk form, samt en undersøgelse af efterspørgslen på informationer om internationale børn med særlige behov. Aarhus kommunes hjemmeside er på engelsk, men der hvor familierne bliver sårbar og skal have en særlig hjælp, er den ikke på engelsk.

 

Med udgangspunkt i ovenstående foreslår Det Konservative Folkeparti følgende:

 

Det Konservative Folkeparti

Mette Skautrup / Peter Sporleder

 

Indstilling om forslag om støtte til internationale familier. Herunder forslag om etablering af international vuggestue og styrket kommunikation på engelsk til internationale familier med børn med særlige behov.

Det foreslås

 

Baggrund:

Biomasse anses teknisk set for at være et CO2-neutralt brændsel, og derfor har det pyntet gevaldigt på bundlinjen i Aarhus og resten af Danmark, at der har været satset massivt på biomasse. Så massivt at biomasse aktuelt udgør omkring 2/3 af den vedvarende energi i Danmark. Heraf importeres omkring halvdelen fra udlandet. Problemet er dog, at biomasse kun på papiret er CO2-neutralt. For at biomasse er bæredygtigt kræver det bl.a., at der reelt plantes nye træer i de områder, hvor man importerer biomasse fra, og at CO2-optaget fra de nye træer er mindst lige så stort som fra de træer, der bliver til træpiller. Og det er det ikke før efter mange år.  Det hele bliver desuden yderligere problematisk af, at nogle af de største eksportlande af biomasse (Rusland og USA) ikke har bindende klimamålsætninger.

 

I løbet af 2020 er der for alvor sået tvivl om CO2-påvirkningen fra anvendelsen af biomasse. I et notat, som Information fik aktindsigt i, har embedsfolk fra Energistyrelsen og Klimaministeriet anslået, at forbruget af biomasse skal ned på 1/5 af det nuværende niveau for, at Danmark fortsat kan betegne sig som et foregangsland på klimaområdet og reelt leve op til målene om CO2 reduktion. SF mener, at Aarhus skal gå forrest i reduktionen af brugen af biomassen og dermed også i styrkelsen og udbredelsen af reelle vedvarende energiløsninger såsom fx geotermi.

 

Stillet af SF’s byrådsgruppe

Thomas Medom, Mette Bjerre, Jan Ravn Christensen og Liv Gro Jensen (ordfører)