Referat Aarhus Byråd 23-09-2020

Projekterings- og anlægsbevilling til etablering af elladeinfrastruktur på kommunens busanlæg.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Indsatsplan StorAarhus

Ansøgning om at opføre en etageboligbebyggelse i seks etager til 29 boliger samt kælder.

Optagelse af visse veje og stier som offentlige samt anmodning om bemyndigelse af Teknik og Miljø til afholdelse af åstedsforretning forud for ekspropriation til vejanlæg.

Ansøgning om at opføre en etagebebyggelse i fem etager med fem boliger og erhverv i stueetagen på Vestergade 50.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1136, Erhverv ved Hasselager Centervej og Hasselager Allé, Hasselager, samt Tillæg nr. 80 til Kommuneplan 2017.

Beslutningsforslag fra ALT

 Byggematerialerne i nye bygninger vejer miljømæssigt langt tungere, end det samlede driftsforbrug i bygningernes levetid. På verdensplan udgør produktion af byggematerialer 10-15% af den samlede udledning af drivhusgasser. Selvom vi i Danmark er langt mere udviklede end mange andre lande, og er blevet dygtige til at bygge energieffektive bygninger, så kan vi gøre det langt bedre. Vi stiller mange krav til energiforbruget, men ingen til de tonsvis beton, stål, isolering og glas, vi bruger til at opføre en bygning. Eksempelvis er betonproduktion ansvarlig for 4-8% af verdens CO2-udledning.  

 

Vi bliver flere og flere mennesker på planeten, og bygger nye boliger hele tiden. Det er nødvendigt at omstille sig til klimavenlige løsninger, så vi kan opfylde Parisaftalens mål om en global opvarmning på maksimum 1,5 grader. Vi skal sætte en retning og hjælpe byggebranchen med at løse klimaudfordringen og sætte konkrete grænser for, hvor meget CO2 et byggeri må udlede.

 

Alternativet ønsker desuden at fremme brugen af mere bæredygtige materialer. Træ er et materiale, som har flest fordele, modsat fossile byggematerialer. I træbyggerier binder træet det kulstof, der oprindeligt var bundet i træerne. Derfor holder man kulstoffet fra atmosfæren al den tid, at træhuset er i brug, og endnu længere, hvis materialerne genanvendes. Produktionen kræver relativt lidt energi, er hurtigere at opføre, lettere, og kræver færre kraner. Træet kan altid genanvendes til mange forskellige formål. På sigt kan det blive billigere at bygge.

 

Bruges der beton, bør det sammensættes på en måde, så det kan genanvendes. Vi kan minimere materialernes miljøbelastning ved at fokusere på lang levetid, og sørge for at konstruktionen kan adskilles helt, uden at skade materialet, så det kan genbruges nemt.

 

Der indstilles:

 

Forslaget stillet af Alternativet i Aarhus byråd, byrådsmedlem Sander Jensen

 

Indstillingen er svar på tre beslutningsforslag vedr. klimavenligt og bæredygtigt byggeri fra SF, ALT, EL og RV.

Det foreslås at vi i Aarhus byråd beslutter

 

Bagrund

Verden står midt i en klimakrise, og det er alvorligt. For at komme ud af krisen skal alle hjælpe til, der bliver lavet store internationale aftaler, men også helt ned på kommuneniveau kan og skal vi gøre noget. Vi har i Aarhus kommune vedtaget et ambitiøst mål om at være CO2 neutral i 2030. For at nå dette, skal vi grundlæggende lave om på store dele af hvordan vi driver kommune, og vi skal hjælpe virksomhederne med at gøre det samme. Vi har to opgaver - selv at blive CO2 neutrale, og at være med til at drive udviklingen af CO2-neutrale alternativer, så vi kan inspirere andre til også at blive mere klimavenlige.

 

En af de helt store CO2-udledere i verden er produktionen af cement. Vi må og skal bygge mere bæredygtigt, hvis vi skal vende udviklingen på CO2 udledning. Den danske beton- og byggebranche er gået sammen om at ville mindske udledningen af CO2 i initiativet Bæredygtig Beton. Der findes allerede flere bæredygtige former for cement, og danske virksomheder er med til at udvikle disse.

 

Vi tror på at Danmark kan blive førende på dette område og være med til at inspirere andre lande til også at bygge bæredygtigt. For at understøtte denne udvikling, mener vi, at Aarhus kommune bør stille krav om at bygge bæredygtigt og dermed støtte virksomhedernes udvikling af nye og bedre former for byggeri og særligt for cement, og selvfølgelig også sænke Aarhus kommunes egen udledning af CO2.

 

Stillet af Jan Ravn Christensen, Thomas Medom og Mette Bjerre

 

Der henvises til sagen "Svar på forslag om klimavenligt og bæredygtigt byggeri".

Tid til klimahandling

De handlinger og initiativer, der indtil videre er igangsat for at reducere Aarhus Kommunes klimaaftryk, ikke er tilstrækkelige til at indfri vores ambitiøse klimamålsætning. Det er nu, der er forståelse i befolkningen for krisens alvorlighed og derfor også momentum for handling. Akut handling er nødvendig for at reducere og forsinke klimaforandringerne, og det forpligter vi os derfor som byråd til at igangsætte samtidig med, at vi vil skrue gevaldigt op for intensiteten, så borgerne også mærker, at vi griber dette momentum.

 

Over 900 byer rundt omkring i verden - bl.a. byer i USA, Australien og Europa har erklæret klima nødsituation. Det samme har det britiske parlament og EU parlament. Vi foreslår, at Aarhus også skruer op for handlekraften og følger op med helt konkret klimahandling.

 

Aarhus byråd har taget en lang række beslutninger på vejen mod det ambitiøse mål at blive CO2 neutrale i 2030. Men seneste beregninger viser, at vi som kommune er udfordret på at nå målet med en manko på ca. 600.000 tons CO2 på trods af kendte ambitiøse planer for reduktion. Og dette forholder sig til vores egen direkte udledning som virksomhed og som samfund (Scope 1 og 2). Vi er også som byråd nødt til at forholde os til forbrugsbaseret udledning som virksomhed og samfund (Scope 3).

 

Det kalder på, at vi viser politisk ansvar og stiller endnu højere krav til vores egen organisation, virksomhederne og organisationerne i vores kommune og ikke mindst borgerne. Vi skal overholde Parisaftalen, og det kræver akut klimahandling.

 

Aarhus byråd forpligter sig derfor på konkret og intensiv handling på baggrund af denne erkendelse af, at vi som verdenssamfund står i en klima nødsituation.

 

Den store udfordring

Realdania har for byrådet fremlagt en række risici og effekter ved gennemsnitlige globale temperaturstigninger på henholdsvis 1,5 og 2 grader. Ved en 2 graders stigning kan sundhedskonsekvenserne ikke beregnes. Globalt anslås det, at over 350 millioner mennesker vil være eksponerede for dødelige hedebølger i megabyerne som følge af en 1,5 graders temperaturstigning.

 

Samtidig vil vi risikere at tabe 70-90% af vores økosystemer, herunder koralrev. Stiger den gennemsnitlige temperatur til 2 grader vil tabsrisikoen øges til 99%.

 

Ved en temperaturstigning på 1,5 grader vil 496 millioner mennesker være under livstruende pres, når det gælder vand. 32-36 millioner vil være berørt af forringet udbytte fra landbrugssektoren. Stiger den globale temperatur med 2 gradervil dette tal stige til 330-396 millioner mennesker.

 

Disse tal sætter flygtningekrisen i perspektiv. Der bliver tale om uhyggelige masser af klimaflygtninge og en migrantkrise af proportioner som vi hverken kan eller vil forestille os.

 

Der står udenfor diskussion, at vi også i Aarhus skal løfte vores indsats for at reducere CO2 yderligere. Vi er nødt til at gå målrettet efter de største potentialer for at reducere klimaaftrykket og ressourceforbruget.

 

Aarhus kommune er godt i gang med at igangsætte meningsfulde tiltag for at opnå 70% reduktion af CO2. Flere forslag om energirigtigt byggeri er fx allerede fremsendt og under behandling.

 

Klimakrisen kalder på en anderledes tænkning i alle beslutninger og beslutningsgange fremover. Her peger vi på første store skridt. De næste store skridt vil dreje sig om mobilitet og vedvarende energi.

 

Første store skridt: Bæredygtigt byggeri, anlæg og bedre kapacitetsudnyttelse

En rapport fra FN´s Miljøorganisation viser, at 39 procent af al energirelateret CO2-udledning på verdensplan kommer direkte eller indirekte fra byggeindustrien.

 

I Aarhus kommune benytter vi publikationen “Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus kommune”, når kommunale bygninger renoveres og vedligeholdes. Her er krav til fx el, vand, materialer og affalds klima- og miljøpåvirkning.

 

Publikationen har rigtig mange fornuftige krav til bæredygtigt byggeri. Partierne ønsker derfor at udbrede publikationens krav til også at omfatte områder, hvor kommunen sælger byggeretter til private developere, så byens udvikling, både på kommunal og privat foranledning, bliver i overensstemmelse med vores klimamål.

 

Derudover ønsker vi, at der ved hvert bygge- og anlægsprojekt fremlægges CO2 regnskab, der opgør hvad projektets CO2 belastning er, så der er klarhed om, hvor langt vi er fra målet om CO2-neutralitet i 2030, samt om hvordan projektet bidrager til at opfylde vores målsætninger om reduktion af CO2. Opgørelser over fodaftryk er allerede et krav flere steder, og CO2 aftrykket kan bl.a. opgøres ved at benytte Environmental Product Declaration.

 

Både det offentlige og private energiforbrug er trods energibesparende tiltag for højt og kalder på et markant lavere energiforbrug i både privat og offentlig drift. Vi ved, at godt 40% af al energi forbruges i bygninger og at ca. 20% af CO2-udslippet stammer fra drift af bygninger. Derfor er et af de vigtige tiltag vi som kommune anbefales en bedre kapacitetsudnyttelse af vores bygninger. Vi vil derfor stille større krav til udnyttelsen af vores bygninger. Det betyder, at driftsansvaret også skal omfatte overblik over hvor og hvornår der er ledig kapacitet samt indgåelse af partnerskaber, der kan sikre en bedre kapacitetsudnyttelse. Samtidig med, at vi udnytter vores bygningsmasse bedre skal der i driften arbejdes med energisparetiltag helt ude på gulvet i plejehjem og daginstitutioner. Effekten skal være væsentlig reduktion i energiforbruget samt større viden om hvordan den enkelte kan og skal være med til at spare energi.

 

Med tanke på den ufravigelige forskning og dertil hørende beslutninger vedrørende den klimakrise vi står overfor, beslutter Aarhus byråd herved:

 

Forslagsstillere:

Eva Borchorst Mejnertz (Radikale)

Liv Gro Jensen (Alternativet)

Mette Bjerre (Socialistisk Folkeparti)

Keld Hvalsø (Enhedslisten)

 

Der henvises til sagen "Svar på forslag om klimavenligt og bæredygtigt byggeri".