Referat Aarhus Byråd 04-11-2020

Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 1116, Trælasten, Daugbjergvej 15-19 og 18-20 og Tillæg til kommuneplan nr. 65.

Baggrund:

Mange bilejere - særligt i parcelhuskvartererne - vasker i dag deres biler på deres egen matrikel. Følgevirkninger heraf er, at miljøskadelige stoffer som rengørings- og opløsningsmidler, olier, brændstofrester, motorvæsker, bremsestøv m.m. ledes videre til regnvandsbassiner eller siver urenset ned i grundvandet. Det skader miljøet og naturen. Endvidere er det betænkeligt, at der bruges uforholdsmæssigt meget rent drikkevand ved brug af denne fremgangsmåde.

 

I EU arbejdes der p.t. på direktiver, der bl.a. skal sætte nye grænser for, hvilke miljøskadelige stoffer, man som privat borger må udlede til vandmiljøet; herunder sprøjtegifte og tagrensningsmidler, som ender i vandmiljøet.

 

Aarhus kommune skal være på forkant og ændre adfærd i forhold miljøpåvirkning og bæredygtighed samt tænke FN`s klimamål ind i alle relevante tiltag.

 

Derfor foreslår Socialdemokratiet og SF:

At Aarhus Kommune undersøger muligheden for at oprette "vask-selv-pladser" på kommunes genbrugsstationer til private bilejere, herved kan man sikre miljøet og vandet kan renses og genbruges. I samme ombæring ønsker Socialdemokratiet og SF, at forvaltningen peger på en mulig økonomisk model, som forhåbentligt kan hvile i sig selv. Der opfordres til at indhente erfaring fra tankstationer i den udstrækning, det er relevant for ovenstående model.

 

Genbrugsstationen er et oplagt sted, da mange bilejere, efter at have kørt med affald, kan have brug for en rengøring af bilen, både med vand og sæbe samt støvsugning.

 

På vegne af Socialdemokratiet og SF i Aarhus Byråd

Anette Poulsen, Ango Winther og Jan Ravn Christensen

 

Forslag fra Socialdemokraterne og SF om etablering af vaskepladser ved genbrugsstationerne.

Optagelse af visse veje og stier som offentlige samt anmodning om bemyndigelse af Teknik og Miljø til afholdelse af åstedsforretning forud for ekspropriation til vejanlæg.

Erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade, indeholder Tillæg nr. 87 til Kommuneplan 2017

Ansøgning om at opføre en etageboligbebyggelse i seks etager til 29 boliger samt kælder.

Ansøgning om at opføre en etagebebyggelse i fem etager med fem boliger og erhverv i stueetagen på Vestergade 50.

En klage er ikke et negativt indspark. En klage er en mulighed for at blive endnu bedre til det, vi gør.

 

Der er ikke noget økonomi i forslaget. I stedet er det et spørgsmål om en kulturændring. Jeg mener, at det er nødvendigt, at indkomne klager registreres i hver enkel magistratsafdeling. Der skal kigges på, hvilke retningslinjer og arbejdsgange magistratsafdelingerne har i dag i forhold til klager. På den måde kan vi også undgå, at sager som dem fra Kongsgården og bofællesskaberne opstår, hvor klager ikke er blevet opsamlet, handleplaner ikke er blevet udarbejdet og udmøntet i flere år og derefter ender i pressen. I stedet er det vigtigt, at vi får retningslinjer omkring indkomne klager, så der handles på klagerne.

 

Det behøver ikke nødvendigvis være en samlet klagebank, men det er nødvendigt, at alle magistratsafdelinger hvert år opgøre deres klager og hvilke områder klagerne finder afsæt i, så der kan foretages tidlige indsatser og opspores eventuelle røde tråde, og byrådet kan få indblik ved behov. Jeg synes derfor, at det er nødvendigt med nedskrevne retningslinjer for klagehåndtering i kommunen. Bl.a. er det vigtigt, at magistratsdirektørerne som minimum har et overblik over, hvilke områder der klages over eller som er grund til frustration blandt borgerne  i deres afdelinger. Af respekt for borgerne bør vi lytte til dem, når de fortæller os, at der er noget som ikke fungerer og ligge handleplaner.

I min optik er dette forslag fuldstændig essentielt for, at vi kan gøre vores velfærdsopgave godt nok over for borgerne.

SORAS kan have glæde af de nye økonomiske rammer i MSB:

 

SORAS-projektet, men som en døgnordning, så borgerne kan få den hjælp, som de har brug for hele døgnet. Fx kan psykotiske anfald, selvskadende adfærd mv. lige så vel ske om natten som om dagen. Omvendt kan nogle med autisme+ sagtens bo i egen lejlighed og fungere i det, men hvor de i stedet har brug for at være en del af et socialt fællesskab som er tilpasset deres behov.

 

Hvad er SORAS:

 

Budgetforslaget omhandler derfor:
Ad 1: Ekstra rammebevilling til døgnbemyndiget SORAS, der nu skal klare næsten dobbelt så mange borgere inden for samme ramme. Med et stigende antal borger over 18 år med autisme, der har behov for den velfungerende og roste bostøtte.

 

Forslag til finansiering:

Beslutningsforslag fra Dorthe Borgkvist

Omhandler det gode projekt “Tættere på Familien”, der med god følgeforskning fra “MetodeCenteret”, skal indsættes i daglig drift, når pilotprojektet udløber 2021.

SverigeModellen omsat til dansk model “Tættere på Familien” tager udgangspunkt i familier med handicappede børn. Det, at møde familien hvor den er, og lave en indsatstrappe på både barnet men også familien. At man lytter til, hvad barnet siger, observerer barnet og beder familien beskrive deres behov er grundtankerne i “Tættere på Familien”.

 

Dette har affødt tæt og personlig kontakt mellem det administrative personale og familierne. Det har en positiv indvirkning på borgernes følelse af, at de bliver lyttet til. De bliver mødt af personale som kender til lige præcis deres familie, sagens essentielle områder samt det pågældende specialområde. Dette har bevirket færre klager, højere støttetilfredshed samt afrapportering med gode datakilder. 

 

Så familier med fx et barn med autisme, bliver mødt af en rådgiver som ved noget om netop det område. Eller familier med børn med fysiske handicaps bliver mødt af rådgivere som kan vejlede og guide i netop det område. Det er ikke kun barnet der tages hånd om, fx en mor der er system stressramt hjælpes retur på arbejdsmarkedet og ved en fx skilsmisse og søskende der bliver påvirket tages med i samme billede. Eller at familier kan blive tryg i plej og aktivitet, så de kan komme på besøg, hos deres større børn på fx et bosted, uden at blive bekymret over rengøring, pleje og trivsel.

 

Feltprojekt fik afsat penge til 2021 - budgetforslaget handler om, at Tættere på Familien skal være fast et fast tilbud også efter 2021. Og allerede her i 2020 udvides projektet, så alle familier kan få gavn af det.  

 

Ligeledes ønskes den borgerinddragende og anerkendende tilgang skal overføres til andre magistrater. 

 

Forslag til finansiering:

 

Der skal årligt udarbejdes en rapport, hvori magtanvendelser overfor 0-18-årige opgøres. Rapporten kan med fordel tage udgangspunkt i den, som bliver udarbejdet for ældre- og handicapområdet. Oversigten skal hvert år indsendes til byrådsbehandling med henblik på orientering og eventuel drøftelse i Børn- og Unge-Udvalget.

Det er vigtigt, at dette område bliver belyst, så vi kan sikre, at børn og unge oplever en anerkendende tilgang i deres dagligdag uden brug af unødvendige magtanvendelser. Det er derfor også vigtigt, at man kan kigge på en udvikling og sammenligne resultaterne år for år, så der kan tages hånd om det ved eksempelvis en stigning i brugen af magtanvendelser.

 

I Aarhus kommune, har vi en folkeskole som er presset. De nye økonomiske rammer kan gøre en forskel. Alle lærere, pædagoger, skoleledere osv. gør uden tvivl deres allerbedste for at få det hele til at lykkes, men de skulle nu have flere ressourcer. I Kvalitetsrapporten 2020, så vi, at elevfravær, kedsomhed i undervisningen, manglende støtte og inklusion er nogle af de hovedpunkter, som mangler midler. Flere skolebestyrelser pegede ligeledes i deres udtalelser på, at skolerne er presset på disse parametre. I den nyeste forældretilfredshedsundersøgelsen så vi lignende resultater, da forældretilfredsheden med skolens faglige støtte til barnet ligger på 55,8% [1] og forældretilfredsheden med skole-/hjemsamarbejdet ligger på 63% [2] At hver 8. barn (12%.) i Aarhus Kommune ikke opnår 02 i dansk og matematik peger ligeledes i samme retning – skolerne mangler midler. Undersøgelser viser, at en tidligere indsats har effekt og det handler derfor om at hjælpe eleverne så hurtigt så muligt, både socialt og økonomisk.

 

Det foreslås derfor, at man i kommunen afsætter midler til at sikre, at de 12% af børnene i kommunen kan få støttetimerne så snart lærere eller forældre ser besværet jf. Folkeskoleloven §3, så de kan opnå 02 i dansk og matematik.

 

I den nyeste inklusionsopgørelse ser vi samtidig, at skolerne sender flere elever i specialtilbud end tidligere. Dette viser også, at skolerne har brug for flere ressourcer, så de kan tilbyde eleverne den støtte, som de har brug. I Folkeskolelovens §3 [3] står der, at elever, der ikke kan gennemføre den almindelige undervisning uden støttetimer, har krav på 9 timer/12 lektioners støtte. Det er de timer som dette forslag gerne vil sikre, at børnene får.

 

I Kend Din Kommune 2020[4] ses det, at vi i Aarhus har en udgift på 80.682 kr. pr. skoleelev. Den gennemsnitlige udgift blandt kommuner er 87.639 kr. Altså er vi i Aarhus 6.957 kr. under de gennemsnitlige udgifter pr. skoleelev i kommunen. Matchede man i stedet gennemsnitsudgiften pr. skoleelev, ville skolerne få mulighed for at sikre de nødvendige rammer til at højne den sociale og faglige trivsel i skolerne. Hvis vi bare tog en mindre procentdel af det beløb, som kommunen ligger under gennemsnitsudgiften pr. skoleelev, ville man kunne tilbyde langt flere børn og unge i folkeskolerne de lovpligtige støttetimer, så de ville opnå bedre resultater både fagligt og socialt. Når vi ikke tilbyder denne støtte, så vælter vi ikke kun barnet, vi vælter også familien, som har et barn der er enormt presset og i mistrivsel. Flere forældre beretter nemlig, at når man som forældre har et barn i mistrivsel, så påvirker det hele hjemmet, forældrenes arbejdsliv og kan i sidste ende føre til sygemeldinger hos forældrene.

 

Det foreslås, at sygefravær samt forældrehenvendelser angående enten faglig eller social mistrivsel skal være en udløsende faktor for, at der bliver bevilliget støttetimer til eleven.  Samtidig vil en tidligere indsats også kunne føre til, at støttetimerne kan have kortere varighed end det ville være tilfældet med en senere indsats. Ligeledes skal lærerteamets og klassepædagogens vurdering også optræde som en udløsende faktor. Som det er i dag kan der gå 1-2 år med afklaring og udredning og evt. det ofte skal forbi Ankeklagenævnet for Specialundervisning, eleven bør støttes i denne periode og støtten kan efter udredning tilpasses til det nøjagtige behov.

 

Forslag til finansiering:

Beslutningsforslag fra Dorthe Borgkvist

Både Gl. Egå og Gl. Harlevs børn og unge er udsat for tung og farlig trafik til og fra skole, da de ikke har en sikker skolevej. Fra forskningen ved vi, at nærheden til grønne områder og muligheden for at bevæge sig ud til disse trygt og sikkert har stor betydning for, hvor meget borgerne bruger områderne. Jo tættere på og jo bedre forbindelse - jo mere opholder borgerne sig ude, hvilket er godt for vores fysiske og særligt mentale sundhed.

 

Rådet for Sikker Trafik anbefaler forældre, at de finder en skolevej til deres børn, hvor de netop skal krydse så få veje som overhovedet muligt. Problematikken for børnene i Gl. Harlev og Gl. Egå er bare, at det ikke er en mulighed. De bliver nødt til at krydse stærkt trafikerede veje for at komme frem til skole. Udfordringerne omkring sikker skolevej kræver derfor en løsning nu, inden det går galt.

 

I Gl. Egå bliver børnene i stedet nødt til at cykle på fortovene, hvis de skal føle sig sikre. Det bliver vi nødt til at ændre på, så vi sikre, at børnene i både Gl. Harlev og Gl. Egå kan komme sikkert til og fra skole uden at måtte springe til siden af frygt for at blive kørt ned. Bump på vejen i Gl.Egå bevirker at biler køre helt ud til fortovskanten så cyklister ikke kan være der. Der har længe været en omfartsvej på tegnebrættet og beboerne har været meget tålmodige trods usikkerheden for deres børns skolevej. De ønsker nu handling.

 

I stedet for, at forældre bliver tvunget til at køre deres børn til og fra skole, hvilket skaber endnu mere tæt trafik omkring skolerne, så vil vi jo netop gerne have, at børnene cykler eller går til skole. Det skaber en positiv start på dagen med bevægelse, hvilket er godt for deres trivsel og sundhed. Men den gode start på dagen forsvinder, hvis børnene ikke får en sikker vej til skole.

 

Fra Gl. Harlev cykler børn og unge på landeveje, hvor mange trafikanter suser afsted lige om ørerne på dem. Samtidig skal de krydse Stillingvejen, der fungerer som en erstatning for motorvejen. Børnene skal dermed krydse vejen i myldretiden, hvor borgere fra Harlev samtidig ikke kan få lov til at komme ud på Stillingvejen pga. den tætte trafik, dette kryds har kostet menneskeliv. Ved at etablere en stitunnel under Stillingvej også vil forbedre borgernes mulighed for at komme trygt og sikkert ud i de rekreative og grønne områder i Åbo skov, Årslev Engsø og Brabrand søen. Det vil forbedre den grønne/blå forbindelsen fra Harlev, langs søerne helt ind til Århus midtby, hvilket understøttet Cykelhandlingsplanen og den nye by og arkitekturpolitik.

 

En rundkørsel vil kunne forbedre afviklingen af trafikken i og omkring Harlev, hvilket er vigtigt ift. sikker skolevej, samt sikker udkørsel for byens beboer når de skal på arbejde men også for bosætning og udviklingen af lokalområdet samt udvikling af erhvervslivet (temaplan om erhvervsarealer, hvor et stort område nord for Harlev vil give øget trafik på Stillingvej og dermed øge behovet for sikker overgang).

 

Det foreslås derfor, at der skal budgetteres med følgende:

At 1: Der etableres en sikker skolevej for børnene fra Gl. Egå gennem den omfartsvej, der har været på tegnebrættet af flere omgange

At 2: Der etableres en sikker skolevej for børnene fra Gl. Harlev til Harlev med tunnel under Stilling/Hadsten-vejen og en rundkørsel ved Ketting Parkvejs tilkørsel til Stilling/Hadsten-vejen

 

Forslag til finansiering:

 

For at opnå målet om 70 pct. reduktion inden 2030 er det nødvendigt, at hele Danmark samarbejder. Her er solceller et afgørende skridt i retningen mod fremtidens vedvarende energikilder. Det skal kommunerne have lov til at kunne bidrage med. Vi har simpelthen ikke tid og råd til at lade vær!

 

Kommunernes Landsforenings klimaudspil viser med al tydelighed, at kommunerne er klar til at opføre solcelleanlæg og andre vedvarende energiformer. Men lovgivningen spænder ben for, at kommunerne kan gå i den retning.

 

Målet er påvirke lovgivning evt. med frikommuneforsøg så der kan opføres solceller på kommunale bygninger, fra klimafonden. Samtidig ønskes det, at der bliver lagt et markant pres på regeringen for ændring af lovgivningen, så andre kommunerne også får mulighed for at bidrage med vedvarende energi uden benspænd.

 

https://www.altinget.dk/energi/artikel/energifond-solcelle-regler-er-bureaukratiske-benspaend-for-kommunerne

Fraværs- og AKT-teams (Adfærd, Kontakt og Trivsel) har prøvet at hjælpe på skolerne i mange år uden succes. Det skal læres af Familieskolernes succes blandt medarbejdere, børn og deres forældre - og det er det, der skal udvides.

 

Familieskolerne skal køre videre, og der skal være en god og medinddragende behandling i udvalgene for Social og Beskæftigelse samt Børn og Unge. Det skal være muligt for alle skoler at kunne deltage i Familieskoler. Alle skoler skal derfor også have mulighed for at få hjælp til deres elever gennem Familieskolerne, evt. med familieklasser på de enkelte skoler som en mellemform. Opleves det, at børnene har behov for at komme væk fra stamskolen for at komme i trivsel, kan nærliggende skolerne bytte indbyrdes.

 

Samtidig skal der være krav om, at kommunen følger projektet langt mere kontrolleret end det tidligere har været tilfældet. Både SDQ (Strength and Difficulties Questionnaire) og FIT (Feedback Informed Treatment) skal gennemføres blandt alle medarbejdere, elever og forældre, så resultaterne kan bruges, vurderes og fremlægges.

 

Familieskolen har været det eneste tilbud, hvor medarbejdere fra "BørneTelefonen" har kunne henvise børn med stress, angst, selvmordstanker m.m. til. Det at få barnet væk fra den skole, hvor mistrivslen eller fraværet er, har vist sig at være godt. Børnenes arbejde med deres individuelle udfordringer to dage om ugen, i trygge rammer, med familie opbakning og så hjem på egen skole i tre dage og prøve om de værktøjer, der er tillært, var nok. Og efterfølgende gentage dette i de uger der var behov for. Der er lige nu børn, der står og venter på at komme på Familieskolen til januar 2021. Disse børn i mistrivsel kan ikke få et andet tilbud til den tid, hvis Familieskolerne lukkes uden etablering af et velafprøvet tilbud med gode resultater.

 

Disse høringssvar taler for sig selv:

 

Morten Højbjerre, tidligere medarbejder i Familieskolen samt nuværende tillidsrepræsentant på Sødalskolen 

 

Aarhus Lærerforening

 

Aarhus Skolelederforening

 

Forslag til finansiering: