Referat Magistraten 09-11-2020

Godkendelse af Politik for fortsat drift for Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus Kommune.

Alle aarhusianere skal have tag over hovedet. Det er en falliterklæring for Aarhus, at alt for mange er hjemløse, og for unge er det den værst tænkelige start på voksenlivet at leve uden en fast base i form af et hjem. Byrådet har et særligt ansvar overfor denne befolkningsgruppe og Byrådet vedtog da også sidste år Masterplanen på hjemløseområdet der bygger på stærke ambitioner og nyder bred opbakning i Byrådet. Men det er SF’s opfattelse at der er brug for flere initiativer og yderligere finansiering før vi for alvor kan reducere hjemløshed i Aarhus. Vi har været i dialog med en række brugere, medarbejdere og frivillige på hjemløseområdet og foreslår på den baggrund en række konkrete tiltag der kan forbedre og støtte flere hjemløse i Aarhus. Vi foreslår derfor følgende

 

 

Begrundelse

Der ønskes en styrkelse af herberget Skrænten, samt mulighed for etablering af en lignende boform for ældre hjemløse.

 

Når vi taler om Housing First, så er herberget Skrænten, der er etableret ud fra en kollektiv, samskabende og brugerstyret tankegang, et rigtig godt eksempel på en boform, der kan fungere når det drejer sig om hjemløse, der har levet på gaden længe. Dog begynder der at være pladsmangel på Skrænten, idet flere hjemløse ønsker mulighed for at bo i den form for bofællesskab, der findes på stedet.

Derfor ønsker vi at styrke herberget Skrænten, samt skabe mulighed for at etablere yderligere lignende bofællesskaber for ældre hjemløse. Dette kunne evt. gøres med en mulighed for, at herberget i sommerperioden, hvor der er færre hjemløse der føler behov for bolig, i stedet kan drives som et hostel, hvor det er beboerne selv, der står for driften, med mulighed for at gøre brug af deres sociale frikort.

 

MSB bedes sammen med Kirkens Korshær beskrive hvad der skal til for at undgå at brugerne af ungeherberget i Sydhavnen tiltrækkes af det hårde misbrugsmiljø i Sydhavnen. Der bedes beskrives hvilke tiltag der kan etableres med den nuværende placering samt beskrive perspektiver og økonomi ved at finde en anden beliggenhed til ungeherberget.

 

Beliggenheden på Sydhavnen, tæt på nåleparken og det hårde misbrugsmiljø gør det svært at holde de unge væk fra de hårde stoffer. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan der kan sættes ind, for at mindske tilgangen af unge til misbrugsmiljøet.

 

Der foreslås en permanentgørelse/fredning af Sidesporet på P. Hjort Lorenzens vej og etablering af skæve ungeboliger i området.

 

Foreningen for Midtbyens Subkulturer (FMS) yder en stor indsats i arbejdet med de udsatte unge, der har tilholdssted på Sidesporet. Netværket på Sidesporet er med til at sørge for, at de unge holdes væk fra det hårde misbrugsmiljø, samt at de har et tilholdssted, hvor der bliver taget hånd om de problematikker, den enkelte slås med.

Ledelsen fra FMS har bekræftet, at grunden til, at Housing First ideen ikke har fungeret efter hensigten for de unge, og mange vender tilbage til forsorgshjemmene eller ender på gaden igen, efter at være blevet henvist en bolig, skyldes at de pga. PTSD, angst og andre problemer, har svært ved at rumme ensomheden i en lejlighed. Det er ikke nok, at der blot kommer en bostøtte hos den unge en gang imellem.

 

Derfor er en gentænkning af boformen i forbindelse med Housing First nødvendig. Der er behov for en boform, der er etableres ud fra en kollektiv og samskabende tankegang, hvor der dels er et netværk der kan tage hånd om de unge, samt en mulighed for, at de unge selv kan være med til at skabe rammerne, de skal bo under. Herudover er det vigtig, at boformen har en hvis grad af selvstyring, idet det er med til at fremme ansvarsfølelsen og selvstændigheden hos de unge. Housing First bør først og fremmest have fokus på det netværk, der er nødvendigt for at støtte og løfte den enkelte. Derfor bør der være et bredere samarbejde mellem det kommunale, og de etablerede organisationer på området, samt græsrodsorganisationer som f.eks. FMS.

 

Konkret foreslås det at Sidesporet får en permanent placering, hvor det ligger i dag, og at der i tilknytning til Sidesporet etableres skæve ungeboliger. På Godsbanearealet er der på nuværende tidspunkt et antal kontorpavilloner, der bruges til midlertidig genhusning af en børnehave. Når pavillonerne ikke længere anvendes som børnehave, kunne en mulig løsning være, at flytte dem ud på det yderste godsbaneareal, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt byggeri. På den måde kan de unge selv være med til at skabe deres ønskede boform, og de kan tage ejerskab for deres egen bolig ud fra den samme tankegang, der ligger til grund for herberget Skrænten. Dette vil samtidig også få dem i gang med at gøre noget aktivt sammen.

Som udgangspunkt skal boformen være for unge hjemløse. Dog bør man ikke kun se på alderen, når beboerne udvælges, men også på deres evne til at kunne støtte og løfte de øvrige beboere.

 

Projekt Udenfors huse ved det gamle amtssygehus kan evt. også tænkes ind i projektet, idet lejeaftalen for arealet hvor disse står udløber, og da der ikke er planer om at forlænge aftalen, hvilket vil gøre beboerne i husene hjemløse igen.

 

Det foreslås, at bostøtte ordningen suppleres med en speciel misbrugs mentor ordning.

 

Mange unge udsatte har behov for en mentor, der er i stand til at sætte sig i deres sted og kender den situation som de står i. Der er derfor behov for at supplere det arbejde, som de kommunale medarbejdere kan tilbyde.

Dette vil man kunne løse ved, i samarbejde med byens hjemløse organisationer, at etablere en mentor ordning, hvor tidligere alkoholikere og tidligere misbrugere kan fungere som mentorer og vejledere for de udsatte unge, der er på vej ud i misbrug, og støtte dem i at få vendt deres situation. Samtidig vil det give mulighed for anvendelse af det sociale frikort i forbindelse med arbejdet som mentorer for de udsatte unge.

 

Stillet af SF’s Byrådsgruppe

Mette Bjerre, Jan Ravn Christensen og Thomas Medom (ordfører på sagen)

 

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1134, Fritliggende enfamiliehuse ved Solklintvej og Strandhusvej, Egå, og tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2017.

Beslutningsforslag fra Børne- og ungebyrådet

Forslag om ret til at kende børn og unges rettigheder Vi børn og unge har ret til at kende vores rettigheder, og Aarhus kommune skal være med til at sikre at dette sker. Børne- og ungebyrådet oplever, at spørgsmål om rettigheder fylder meget i børn og unges bevidsthed. Når man fylder 18 år – og dermed bliver myndig – er det rimeligt klart hvilke regler og love, der gælder. Men når man er barn og ung under 18 år, er det uklart hvilke rettigheder man har, og hvad man kan gøre, når disse rettigheder ikke overholdes.

 

Børne- og ungebyrådet ønsker derfor at sætte børn og unges rettigheder på dagsordenen i Aarhus kommune. Alt for mange børn og unge ved ikke, hvordan de er stillet i svære situationer i livet, eller hvor de kan finde information og vejledning i netop deres situation. Nøglen til at løse denne udfordring er at udbrede kendskabet til rettigheder og sikre at disse bliver overholdt. Hvis vi retter fokus mod dette, får vi ikke blot oplyste borgere, men sikrer tryghed blandt børn og unge i Aarhus kommune.

 

Børn og unges sikkerhed og tryghed er centrale for et godt børneliv. Derfor fremsætter Børne- og ungebyrådet et forslag, der retter fokus mod børn og unges ret til at kende deres egne rettigheder.

 

Forslag:

Børne- og ungebyrådet foreslår at:

1)     Rettighedsundervisning bliver en del af undervisningen i folkeskolerne.

 

2)     Kommunen skal sikre at tilbuddet om en bisidder for børn og unge er velfungerende.

 

Motivation af punkt 1:

Børne- og ungebyrådet mener, at det er centralt for et godt børneliv, at man fra skolealderen er bevidst om sine rettigheder. Det gælder både de mere fundamentale rettigheder, beskrevet i FN’s Børnekonvention fra 19891, samt de lovmæssige rettigheder, som børn og unge har i forbindelse med skole- og familieliv. Derfor foreslår Børne- og ungebyrådet, at Aarhus kommune sætter rettighedsundervisning på skoleskemaet.

 

En undersøgelse lavet af UNICEF og Institut for Menneskerettigheder i 2019, viste at kun 45% af danske skoleelever kender til Børnekonventionen. Dette billede kan vi i Børne- og ungebyrådet genkende. Det er ligeledes vores opfattelse, at for få børn og unge kender til deres rettigheder som beskrevet i f.eks. Folkeskoleloven eller de rettigheder de har i forbindelse med udfordringer i familielivet.

 

Alle børn har ret til at kende deres rettigheder – og det er desværre stadig ikke tilfældet selvom vi skriver år 2020. Det mener vi ikke er godt nok. Derfor ønsker Børne- og ungebyrådet, at Aarhus i fremtiden vil agere foregangskommune for rettighedsundervisning. Vi ønsker, at kommunen gør rettighedsundervisning til en del af folkeskolernes undervisning inden eleverne får deres afgangseksamen i 9. klasse, og at muligheden for at indgå samarbejde med organisationer om inputs til denne type undervisning undersøges. Flere børneorganisationer har stor viden om børnerettigheder, og der eksisterer i forvejen både undervisningsforløb og -materiale fra organisationer som Børns Vilkår, Red Barnet og Børnerådet, som eleverne vil have glæde af. Vi foreslår, at rettighedsundervisningen bliver et forløb i fx samfundsfagsundervisningen for de ældre klasser. Vi mener nemlig ikke, at denne viden kan nøjes med at blive udbredt gennem en enkelt lektion, men rettere gennem et forløb eller over flere undervisningsgange i løbet af skolelivet. Børne- og ungebyrådet stiller sig gerne til rådighed, hvis der ønskes inputs til udformningen af undervisningen, så vi sammen kan sikre en kommune, hvor børn og unge kender til deres rettigheder.

 

Motivation af punkt 2:

I Børnekonventionens artikel 12 hedder det, at børn og unge har ret til at deres mening bliver hørt i sager, der vedrører dem. Derfor mener Børne- og ungebyrådet, at det er vigtigt at sætte fokus på at sikre en velfungerende bisidderordning i Aarhus kommune.

 

Der er forskellige grunde til, at børn oplever at få sager behandlet i det offentlige system. Det kan være sager vedrørende en problematisk skilsmisse eller anbringelse uden for hjemmet. I disse tilfælde står der i Serviceloven, at børn og unge har ret til en bisidder, der taler barnets eller den unges sag og varetager dennes interesser. Desværre er det Børne- og ungebyrådets opfattelse, at dette ikke altid er tilfældet i praksis. Både medlemmer af Børne- og ungebyrådet, og unge i vores omgangskreds, har oplevet ikke at få den nødvendige støtte gennem en bisidder, som loven ellers tilskriver. Det er essentielt for børn i svære livssituationer, at der er en upartisk voksen, som hjælper og guider barnet, så situationen bliver forståelig. Endnu vigtigere er det, at denne person også taler barnets sag, så barnets holdning kommer til udtryk. Vi mener, at børn og unge skal høres, da vi – uanset alder – er eksperter i eget liv.

 

Børne- og ungebyrådet foreslår derfor, at kommunen sikrer og monitorerer en velfungerende bisidderordning, så børn og unges ret til en upartisk voksen efterleves. I tillæg til dette er det vigtigt, at kommunen sikrer, at børn og unge er informerede om bisidderordningen, hvis de får behov for den. På den måde skaber vi det bedste grundlag for at børn og unge bliver hørt. Børne- og ungebyrådet stiller sig gerne til rådighed, hvis der ønskes inputs til dette.