Sports- og fritidspolitikken vedrører alle borgere i Aarhus – uanset alder, køn, funktionsniveau, geografisk bopæl eller socioøkonomisk og etnisk bag grund.
At være en del af et fællesskab og have et meningsfuldt og berigende fritidsliv er en vigtig del af aarhusianernes liv.

Det er forskelligt fra person til person, hvad der skaber et meningsfuldt fritidsliv. Det ændres over tid, når vi går igennem livets forskellige faser. Det er afgørende for vores livskvalitet, at vi gør det, vi brænder for uden for skole- eller arbejdstiden. Det giver energi at være en del af et interessefællesskab. Det giver mening og livslyst at dyrke sin passion og fordybe sig, at engagere sig frivilligt eller være en aktiv del af sit lokalområde. Derfor er sports- og fritidsområdet et centralt velfærdsområde. Det er en af kommunens kerneydelser at sikre de nødvendige faciliteter og rammer, at støt te fritidsaktiviteter og bidrage til at udvikle stærke interessebårne fælles skaber.
Puls, fordybelse og fællesskab skal være det fælles pejlemærke, når beslutninger om tiltag og indsatser på sports- og fritidsområdet skal træffes i de kommende år.

Politikken er bygget op af 6 temaer:

  • Fritidslivets kerne; Fællesskaber og frivillige
  • Plads til at mødes; Flere faciliteter til fritidslivet
  • Sammen om det nære; Lokalområder med mødesteder, fællesskab og deleskab
  • Aktive børn og unge; Med selvværd og samvær
  • Sport med vilje; Elite og talentudvikling
  • En del af løsningen; Klimavenlig fritid

En visionspolitik

Sports- og fritidspolitik 2022-2025 er en visionspolitik. Visionen, "Vores fritid – med puls, fordybelse og fællesskab", udstikker retningen for de næste fire år, og fokus er på de langsigtede mål, vi ønsker at opnå. En visionspolitik afklarer, hvor vi skal hen og skaber pladsen til, at vi løbende kan justere, hvordan vi bedst kommer i mål. Derfor vil politikken naturligvis ikke stå alene.
Over de næste fire år skal der sættes konkrete aktiviteter i gang, som bringer os tættere på visionen. Det vil ske på flere niveauer:

  • Gennem strategier – eksempelvis en outdoorstrategi og facilitetsstrategi – som udstikker principper og rammer på et givent område
  • Gennem handleplaner med konkrete projekter og tiltag
  • I den daglige dialog og det løbende samarbejde med frivillige, foreninger, organisationer, private aktører samt kommunale samarbejdspartnere