Aarhus Kommune får i løbet af 2022 sin helt egen Politik for Bykvalitet og Arkitektur – også kendt som arkitekturpolitikken. Den skal sikre, at Aarhus i fremtiden er en levende by med god arkitektur og høj bykvalitet.

Macro alias: Azurevideo

Politikken er politikernes vision og fælles retning for arbejdet med arkitektur og byudvikling i fremtiden. Det er meningen, at politikken er det værktøj, politikerne bruger, når de skal beslutte, hvordan vores kommune skal udvikle sig. Det er også et arbejdsgrundlag, som forvaltningerne arbejder efter, når vi sammen bygger kommunen bedre både nu og i fremtiden.

Arkitekturpolitikken består af otte pejlemærker, som skal indgå, når vi vurderer et konkret projekt. Hele arkitekturpolitikken er i høring til og med mandag den 22. august 2022.

Herunder kan du læse en kort beskrivelse af de otte pejlemærker og eksempler herpå. Læs den samlede arkitekturpolitik her

Uddrag af politikkens otte pejlemærker:

Glæden ved at bo med nærhed til naturområder og Aarhusbugten fremhæves som helt særligt af aarhusianerne. Det bidrager til deres livskvalitet, uanset om de bor i det indre Aarhus, i forstæderne eller i de fritliggende bysamfund. Det er unikt for Aarhus, at man kan være i den tætte by og få minutter senere stå midt i naturen.

Læs mere om pejlemærket 

Gennem omhyggelig indretning kan vi skabe bæredygtige, blandede bydele med en klar identitet, et miks af funktioner og steder, der samler. Det handler om livskvalitet, om både at blande almene boliger, ejerboliger og lejeboliger – og om at bidrage til nye boligformer, der samlet kan skabe en bedre social balance og social mobilitet i og mellem Aarhus' mange byområder.

Læs mere om pejlemærket 

I disse år ses nye forskellige typer af mødesteder og måder at bruge mødestederne på. Der er øget opmærksomhed på værdien af det selvgroede initiativ. Parallelt hermed bliver idræt, foreningsliv, kunst, kultur og formidling en vigtig og stadig større del af de offentlige rum, byrum og parker, og nye interessefællesskaber opstår. Derfor er det nødvendigt at turde tænke nyt om rammerne for bydelenes knudepunkter, give eksisterende knudepunkter øget opmærksomhed og skabe helt nye.

Læs mere om pejlemærket 

Generøsitet handler om at give gode arkitektoniske svar på behovet for nye boliger, der inkluderer nye boformer og mangfoldige målgrupper. At give fysiske rammer til nye arbejdsformer, erhverv, produktion, handel og transport. Om at bidrage til godt naboskab, der tager hensyn, skaber gode overgange og bidrager positivt til omgivelserne. Og om at give form til byggeri, der også tager hensyn til miljø og klima. At bygge bæredygtigt og smukt med tanke på kommende generationer.

Læs mere om pejlemærket  

Oplevelsen af at gå i en gade blandt bygninger, der har stået i flere hundrede år, er noget ganske særligt. Man fornemmer den historiske dybde, og kan aflæse udviklingen i arkitektur, bymiljøer, bygninger og landskaber over tiden. I nogle områder er det en fortælling om industrialisering eller om velfærdsstatens bygninger og boligidealer, andre steder er det landsbyernes og landskabets udvikling, der kan aflæses. Historien binder samtiden sammen med fortiden, den skaber kulturbærende fortællinger om begivenheder, mennesker, idéer og tanker, og skaber en identitet, man kan engagere sig i og blive nysgerrig på.

Læs mere om pejlemærket 

Mange oplever Aarhus på cyklen, til fods, i offentlig transport eller i bil. Fra hjem til arbejde, fra skole til legeaftale, på vej i skoven eller til vandet. Mobilitetsrummene fylder en stor del af vores hverdag og er en del af det billede, mange har af byen. De skal naturligvis være effektive forbindelser, men de skal også give smukke og inspirerende oplevelser på farten. Glæden ved at bevæge sig aktivt på cykel er også bæredygtig og skal understøttes, så Aarhus er cyklisternes bakkede paradis.

Læs mere om pejlemærket 

Oplevelsen af at høre til er afgørende for den gode by - og dermed for oplevelsen af bykvalitet. Mange aarhusianere har et stort hjerte for Aarhus og ønsker at engagere sig i debatten og i udviklingen af konkrete steder. Det lokale initiativ er en stor ressource, som er vigtig at tage vare på. En forudsætning for at det lykkes, er god formidling om udviklingen, tydelige processer, en styrket dialogkultur og at handlerummet og involveringsgraden er tydelig.

Læs mere om pejlemærket 

Ved at se de mange projekter i Aarhus samlet, kan bysamfundet betragtes som en slags laboratorium for udvikling af morgendagens løsninger indenfor centrale udfordringer som nye boligtyper, samskabelse, omstilling til elsamfundet og øget trivsel. Den vidensudvikling ønsker kommunen at styrke ved at samarbejde om udvalgte forsøgsprojekter og skabe scenarier, erfaringsopsamling og kompetenceudvikling gennem øget partnerskab med f.eks. erhvervet, fonde, vidensinstitutioner, interesseforeninger og civile organisationer.

Læs mere om pejlemærket