Temamøde 1B - Behov for havneudvidelse

Emnet "Havnens behov" blev i første omgang udvalgt på baggrund af, at flere høringssvar enten stillede spørgsmål ved det beskrevne behov for udvidelse, eller behovet for havnens udvidelse bekræftes. Efter det første temamøde, blev det klart at det var nødvendigt med en opdateret behovsanalyse, for nærmere at kunne belyse dilemmaer.   

Formålet med møderne er at skabe det bedste grundlag for politisk behandling gennem åbenhed og gennemsigtighed om valgene, prioriteterne og vægtningen af de mange og store spørgsmål. Deltagerne inviteres ind i et rum, hvor nøgleinteressenter sammen med videnspersoner/fagpersoner skal være en aktiv del af at hjælpe med at belyse bekymringer og tvivlsspørgsmål omkring havneudvidelsen og indgå i en dialog omkring de udvalgte emner. Aarhus Kommune ønsker at få forskellige holdninger og opfattelser belyst. Det er ikke målet, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere på dilemmaer. 

Dette skal være med til at sikre, at Aarhus Kommune får belyst og kvalificeret de forskellige dilemmaer, som senere skal indgå i den myndighedsindstilling Teknik og Miljø fremviser for politikerne. I er derfor en vigtig del af at kvalificere byrådets beslutningsgrundlag. 

Forud for mødet har alle deltagere modtaget denne mail og den nye behovsanalyse.

24. maj 2022

Ledelsen, Aarhus Kommune

Luise Pape Rydahl - Aarhus Kommune, Forvaltningschef Teknik og Miljø

Nicolaj Bang - Aarhus Kommune, Rådmand for Teknik og Miljø

Henrik Seiding - Aarhus Kommune, Direktør for magistratsafdeling for Teknik og Miljø

Aarhus Havn

Henrik Munch Jensen - Aarhus Havn, Økonomichef

Kim Meilstrup - Aarhus Havn, Projektleder på udvidelsen

Thomas Haber Borch – Aarhus Havn, Direktør  

Faglige konsulent

Thomas Gierlevsen - COWI, Assisterende projektleder på miljøkonsekvensrapporten 

Poul Sørensen, COWI 

Leif Laszio Haaning – Rambøll 

Thomas Kræmer - Rambøll 

Interessenter

Svend Erik Kristensen - Beskyt Aarhusbugten 

Jens Jensen - Beskyt Aarhusbugten 

Niels Aagaard - Det Fælles Bedste  

Kurt Christensen - Det Fælles Bedste  

Kurt Søe - Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus 

Rie Øhlenschlæger - Akademisk Arkitektforening 

Jens Peter Schou Nielsen - Friluftsrådet Aarhus Bugt 

Maiken Løhde – Den grønne ungdomsbevægelse  

Jesper Sandahl - Eimskip  

Bente H. Steffensen – Aarhus Transport Group  

Peter Sørensen – Aarhus Transport Group 

Tine Kirk Pedersen - Danske Havne 

Jakob Svane - Danske shipping- og havnevirksomheder 

Jan Dam Poulsen - Erhverv Aarhus 

Marc Perera Christensen – Dansk Erhverv  

Jesper Loehr-Petersen - Fællesråd Aarhus Ø 

Henrik Olsen - Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd 

Ulla Kjær - Midtbyens fællesråd 

Søren Matthiesen – Holme, Højbjerg og Skåde Fællesråd  

Moderator

Simon Kratholm Ankjærgaard

Aarhus kommune

Katja Kristensen - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling 

Christina Palmstrøm - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling 

Johannes Møller Christensen - Aarhus Kommune, Teknik og Miljø 

Søren Lave – Aarhus Kommune, Teknik og Miljø  

Dorte Ringgaard Simonsen - Aarhus Kommune, Byplanlægger 

Rikke Baattrup Sørensen - Aarhus Kommune, borgerinddrager 

Mikkel Staffensen – Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Direktør Henrik Seiding ledte mødet, som blev faciliteret af professionel moderator Simon Ankjærgaard (ekstern hyret). Desuden var Forvaltningschef Luise Pape og Teknik og Miljøs borgerinddrager til stede som facilitator. 

Indledningsvist rammesatte Henrik Seiding møde. Her kom han både ind på temamødernes og borgerkonferencernes rolle ind i myndighedsprocessen, og de øvrige spor vedr. havneudvidelsen. Oplægget kan ses her  

Desuden fremlagde Rambøll den nye behovsanalyse, hvor de gennemgik de forskellige vækstscenarier og de dertilhørende estimater ift. pladsbehov for at havnen ville kunne følge med de skitserende vækstscenarier. Oplægget kan ses her  

Moderator styrede introduktion, spørgsmål til oplæggene, opsamlingen og debat i plenum.

Indledningsvist rammesatte direktør for Teknik og Miljø, Henrik Seiding temadrøftelsen. Han gjorde det klart, at temamøderne er en del af myndighedsbehandlingen af det ansøgte projekt, som skal kvalificere byrådets debat i forbindelse med den endelige behandling af plansagen. Henrik Seiding pointerede desuden, at vi som kommune og myndighed står med ansvaret for at levere en byrådsindstilling til byrådet. Han slog fast, at beslutningen er op til vores byrådspolitikere, som endnu ikke er nået til den faktiske politiske behandling. Siden sidst har byrådet besluttet at inkludere alternativer til nuværende ansøgning. Alternativerne drøftes på et senere temamøde, når analyser foreligger fra arbejdsgruppen heromkring. Blandt deltagerne var der ønske om at indgå i arbejdsgruppen. Aarhus Kommune fastholdt, at det er Havnens opgave og ansvar at afsøge alternativer. Interessenterne vil blive inddraget undervejs i arbejdet, hvor de kan bidrage til analyserne.  

Henrik Seidings oplæg affødte en diskussion blandt deltagerne. Mange tilstedeværende har mange gange kritiseret temamødernes afvikling og indhold. Det blev især kritiseret, at der ikke er udarbejdet deciderede referater, men opsamlinger. Mange udtrykker, at de ikke ser muligheden for reel borgerinddragelse i den måde temadrøftelserne foregår på. I den forlængelse blev der spurgt, om det er muligt for forvaltningen at indstille til politikerne, at man bør undlade at vedtage planerne. Svaret lød, at det ikke er umuligt, men vil være svært at forestille sig, at forvaltningen vil vende sig 180 grader i forhold til det hidtil fremlagte.  Myndigheden gør slutteligt opmærksom på, at der gøres meget for at imødekomme de ønsker, som de deltagende har til processen. Ny behovsanalyse er én. Analyser af alternativer er en anden. Flere tilpasninger vedr. mødeformat og afvikling af temamøderne er også imødekommet. 

Efter Henrik Seidings oplæg, fremlagde Rambøll den nye behovsanalyse, som var blevet offentliggjort af Aarhus Havn dagen forvejen. Rambøll lagde vægt på, at behovsanalysen alene fokuserer på det forretningsmæssige behov for en havneudvidelse, som lå i deres opdrag. Mange andre behov kan spille ind, når der skal træffes beslutning om havnens udvidelse. F.eks. borgernes rekreative behov.    

Rambølls præsentation og analyse er tilgængelig her. Analysen omfatter udviklingen i de forskellige godstyper på Aarhus Havn samt generelle tendenser i markedet, for at kunne estimere det fremtidige behov for yderligere arealer. Efter beskrivelse af tre forskellige vækstscenarier er Rambølls hovedkonklusion, at der er et øget pladsbehov på havnen uanset hvilket af de tre givne vækstscenarier der lægger til grund for beregningerne.  

Rambølls gennemgang af dele af rapporten gav anledning til en række spørgsmål fra mødedeltagerne. Mange spørgsmål kom på den ene eller den anden måde omkring et ønske om, at andre behov end det kommercielle behov bliver belyst i processen. Der blev spurgt direkte til, hvad der vil ske med havnen, hvis planerne om udvidelse ikke bliver vedtaget. Myndigheden svarede, at miljøkonsekvensrapporten lovpligtigt vurderer alle miljøpåvirkninger op mod et “0-alternativ”. I- dette tilfælde beskrives situationen, hvis ikke udvidelsen gennemføres. I Miljøkonsekvensrapporten er referencescenariet beskrevet på side 100. Når det skal vurderes, om projektets miljøpåvirkninger er væsentlige, skal de vurderes op imod referencescenariet. Derfor fremgår denne vurdering under hvert enkelt miljøtema i afsnit X.4. f.eks. afsnit 19.4 på side 484, hvor referencescenariet for de trafikale forhold til søs beskrives.  

I forlængelse heraf blev der svaret fra Rambøll, at havnens virksomhed er båret af kunderne, så hvis havnen i fremtiden ikke kan tilbyde både den plads til vækst og den service, som virksomhederne efterspørger, så vil de forsvinde som brugere af havnen og rykke videre til andre havne. Samtidig gav flere mødedeltagere udtryk for, at Aarhus Havn er en vigtig samfunds kritisk del af forsyningssikkerheden i Danmark, og at det derfor ville være mærkbart for alle, hvis man vælger ikke at udvide. 

Flere spurgte ind til den anvendte baggrundsdata i rapporten. Både spørgsmål til brug af data om godstransport på Danmarks Statistik, og til brugen af McKinseys rapporter om fremtidens varetransport. På Danmarks Statistik kan man tilgå data, hvoraf det fremgår, at alle øvrige godstyper end containertransport har været i tilbagegang på Aarhus Havn siden 2007. Dette dyk i godsmængder (opgjort i vægt) er tilsyneladende ikke medregnet i analysen. På det tidspunkt slog arealerne på havnen ellers tilsyneladende til. Flere deltagere undrer sig over dette. Rambøll har besvaret spørgsmålet under redigering af opsamlingen. De skriver, at det ikke vil være retvisende at basere vækstraten på markedet ud fra én enkelt havn, da vækstraten således vil være påvirket af tilgang/frafald af aktører og ruter på den respektive havn. Godsmængden i analysen blandt andet baseret på et 20-årigt historisk perspektiv af godsmængden på Aarhus Havn. Det observerede dyk i godsmængden (opgjort i vægt) er dermed medregnet i Rambølls analyse. Rambølls uddybning kan ses her.

Aarhus Havn - suppleret af mødedeltagere - oplyste i forlængelse af ovenstående spørgsmål vedr. gods opgjort i vægt, at det hænger sammen med, at havnen håndterer nye og anderledes typer af gods, der fylder mere. En stigning i økologiske varer kræver for eksempel yderligere plads til samme vare, da de økologiske varer ikke må opbevares sammen med den konventionelle varer. Og den grønne omstilling kræver mere plads, da man fx ikke kan anvende de samme tanke til grønne og sorte brændstoffer. Samtidig blev det oplyst, at sammenligningen af godsmængder ikke nødvendigvis siger noget om pladsbehov, da der er stor forskel på typerne af gods, og hvor meget plads de hver især kræver.  

I forbindelse med behovsanalysen blev der også stillet spørgsmål til, hvorvidt Rambøll havde forholdt sig til hjemtagning af produktion, som EU-kommissionen har sat spot på som værende en afgørende strategi ift. forsyningssikkerheden i Europa. Rambøll vurderer, at der fortsat vil være skibstransport ved hjemtagelse af produktion, da det er en grønnere transportmulighed end alternativet, som lige nu er lastbiler igennem Europa. Samtidig blev det oplyst, at der allerede er meget trafik i Europa, når der ses på sejlruter, og ikke kun til og fra resten af verden. Det bliver også oplyst, at hjemtagning af produktion til Europa ikke ses tydeligt endnu.  

I oplægget fra Rambøll fremgår det, at havnen forventer at vækste på alle godsvaregrupper. På Aarhus Havn er det containere, flydende (løs)varer (bulk), faste (løs)varer og roll-on, roll off. Hertil blev der stillet spørgsmål til, om ikke øget specialisering af havne er en tendens? Og om havnen ikke af den årsag vil kunne klare sig med nuværende plads. Dette blev modsagt, med begrundelse, at alle danske havne har brug for at være økonomisk robuste og satser på flere forretningsområder. Det modsatte af specialisering. 

Efter spørgsmål og svar i plenum, fortsatte en fri debat over temaet i grupper af de deltagende interessenter. Fire grupper blev bedt om at drøfte det hørte, og efterfølgende fremlægge de væsentligste temaer i deres samtaler. 

Første gruppe konstaterede, at behovsanalysen bygger på et kommercielt behov for vækst, der ikke bliver udfordret af andre behov – f.eks. byens eller befolkningens behov. Gruppen vurderer, at med det udgangspunkt for analysen, der er taget, kunne man være nået frem til et langt større arealbehov. Analysen har ikke opereret med andre hensyn, som vil kunne begrænse muligheden for udvidelse. De så gerne, at det blev vurderet, hvor meget areal havnen kan nøjes med. Dette estimat fremgår dog også af rapporten.  

Anden gruppe måtte erkende, at de så meget forskelligt på behovsanalysen. Nogle ønsker sig, at der indregnet et scenarie, hvori CO2-reduktion (med 70%) blev indregnet. Andre mener ikke, at resultatet ville blive anderledes hvis dette blev tilføjet. Nogle ville gerne drøfte, om varetransport er så vigtig en branche for Aarhus i forhold til andre brancher. 

Tredje gruppe var også kendetegnet ved stor uenighed. Især spørgsmålet om, hvor meget vægt CO2-belastning og CO2-reduktion bør fylde i forhold til vurderingen af behovet splittede gruppen. Den ene halvdel mener, at Rambølls rapport er et brugbart og retvisende udgangspunkt for at tale om arealbehov. Andre mener, at den er ubrugelig, da en påkrævet CO2-reduktion ikke bliver brugt som rettesnor for, hvor meget der kan udvikles.  

Den fjerde gruppe kom omkring en mere principiel drøftelse om fremtidens vækst. Om det er en mulighed at vækste som hidtil, og samtidig leve op til behovet for omstilling.  

Efterfølgende fulgte en afsluttende debat i plenum.  

Mange udtrykte, at Rambøll havde leveret en tilfredsstillende rapport, ud fra den bestilling de havde fået I opgaveopdraget af Havnen. Flere deltagere vendte tilbage til behovet for en bredere behovsanalyse, som ikke udelukkende fokuserede på det kommercielle behov, men som samtidig italesætter et mere helhedsorienteret behov for ift. Aarhus-perspektivet og muligvis det nationale perspektiv. Her blev der blandt andet spurgt til det, om havnens behov er at sidestille med et afgørende og tungtvejende samfundsmæssige behov, der begrunder at fylde bugten op. Det svarer en virksomhedsdrivende bekræftende på, og henviser til, at langt mere gods – også gods der fragtes indenfor Europa, skal fragtes via skib. Af klimamæssige hensyn, men også fordi lastbiltrafikken mangler chauffører og har øgende omkostninger. Flere var uenige i den betragtning. 

Ligeledes blev der spurgt ind til de klimamæssige påvirkninger ved byggeri og ambitionen for Aarhus kommune om at være Co2 neutral i 2030.  

Ift. helhedsbetragtningen blev der også efterspurgt en bedre sammenhæng til det visuelle, og den landskabsmæssige påvirkning af udvidelsen. I sidste ende handler beslutningen også om hvilken en by man gerne vil bo i, og dermed hvilken en by Aarhus skal være. Myndigheden henviste til anden runde af temamøder skal bruge til at drøfte andre behov end de kommercielle.  

Moderator og rådmand takkede for deltagelse. 

Visuel opsamling