Temamøde 2 - Visuel påvirkning og påvirkning på rekreative interesser

Emnet ”Visuel påvirkning” er udvalgt til et temamøde, fordi der i mange høringssvar er udtrykt bekymring for påvirkningen på relationen mellem byen og bugten. Både tab af udsigt, det ændrede kystlandskab og tab af rekreativ værdi går igen i høringssvarene.

Formålet med møderne er at skabe det bedste grundlag for politisk behandling gennem åbenhed og gennemsigtighed om valgene, prioriteterne og vægtningen af de mange og store spørgsmål.

Deltagerne inviteres ind i et rum, hvor nøgleinteressenter sammen med videnspersoner skal være en aktiv del af at hjælpe med at belyse bekymringer og tvivlsspørgsmål omkring havneudvidelsen og indgå i en dialog omkring de udvalgte emner.

Aarhus Kommune ønsker at få forskellige holdninger og opfattelser belyst. Det er ikke målet, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere på dilemmaer.

Dette skal være med til at sikre, at Aarhus Kommune får belyst og kvalificeret de forskellige dilemmaer, som senere skal indgå i den myndighedsindstilling Teknik og Miljø fremviser for politikerne. I er derfor en vigtig del af at kvalificere byrådets beslutningsgrundlag.

Forud for mødet har alle deltagere modtaget denne mail

24. maj 2022

Ledelsen i Aarhus Kommune

Luise Pape Rydahl - Aarhus Kommune, Forvaltningschef Teknik og Miljø

Steen Stavnsbo - Aarhus Kommune, Rådmand for Teknik og Miljø

Anne Mette Boye - Aarhus Kommune, Stadsarkitekt

Henrik Seiding - Aarhus Kommune, Direktør for magistratsafdeling for Teknik og Miljø

Aarhus Havn

Thomas Harber Borch – Aarhus Havn

Henrik Munch Jensen - Aarhus Havn

Kim Meilstrup - Aarhus Havn

Lisa Bak Rasmussen - COWI

Thomas Gierlevsen - COWI

Jasper Kyndi, COWI

Emilie Jantzen, COWI

Interessenter

Svend Erik Kristensen - Beskyt Aarhusbugten

Jens Jensen - Beskyt Aarhusbugten

Niels Aagaard - Det Fælles Bedste

Kurt Christensen - Det Fælles Bedste

Sebastian Jonshøj - Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus

Rie Øhlenschlæger - Akademisk Arkitektforening

Jens Peter Schou Nielsen - Friluftsrådet Aarhus Bugt

Bente Steffensen – Aarhus Transport Group

Tine Kirk Pedersen - Danske Havne

Jakob Svane - Danske shipping- og havnevirksomheder

Lars Møller Andersen – Erhverv Aarhus

Ole Mikkelsen - Fællesråd Aarhus Ø

Henrik Olsen - Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd

Thomas Kruse  - Midtbyens fællesråd

Fagpersoner/videnspersoner

Ingen til temaet

Aarhus Kommune

Katja Kristensen Tøttrup

Christina Palmstrøm

Johannes Møller Christensen

Dorte Ringgaard Simonsen

Rikke Baattrup Sørensen

Mikkel Staffensen

Forvaltningschef Luise Pape var moderator i debatten på alle fire temamøder. Desuden var Teknik og Miljøs borgerinddrager til stede som facilitator.

Indledningsvist holdt Aarhus Havn et oplæg.

Se oplægget her

Efterfølgende førtes en debat og opsamling i plenum.

Havneudvidelsen vil medføre en visuel påvirkning af landskabet. Baggrunden for at drøfte påvirkningen ligger i de visualiseringer, som er fremlagt i miljøkonsekvensrapporten. Her er udvidelsen visualiseret fra forskellige standpunkter – steder, hvorfra man kan se havnen. Standpunkterne er udvalgt af Aarhus Kommune. Visualiseringerne er udarbejdet i overensstemmelse med de tekniske krav til visualiseringer.

I miljøkonsekvensrapporten er det konkluderet, at en fuld realisering af havneudvidelsen giver en væsentlig visuel påvirkning. Opsamlingen kan ses her.

Mange høringssvar viser en stor bekymring for, hvordan havneudvidelsen påvirker landskabet og forholdet mellem byen og bugten. Modsat er der andre, som accepterer størrelsen af landvindingen og den visuelle påvirkning, fordi man accepterer behovet for at udvide havnen.

Miljøkonsekvensrapporten viser, hvordan en færdig realisering af lokalplanen ser ud fra forskellige standpunkter både tæt på havnen og længere væk. Fra flere af standpunkterne vil muligheden for at se ud over vandet eller til Mols forsvinde helt eller delvist.

På temamødet blev den visuelle påvirkning drøftet på alle skalatrin. Fra den store skala, der handler om den landskabelige sammenhæng mellem Aarhus og det omgivende landskab. Til den mindre skala, der vedrører arkitekturen og det generelle udseende på havnen i dag og i fremtiden.

Den store skala

På temamødet blev der talt om, at sammenhængen mellem Aarhus og det omgivende landskab er en del af byens identitet. Her tænker man på oplevelsen af, hvordan Aarhus ligger omkring åmundingen og op ad kanterne i en stor skål, som er skabt af istidens landskab. Det er et stærkt karaktertræk, men det er også sårbart. Nogle mødedeltagere gav udtryk for, at en yderligere landvinding i forbindelse med en havneudvidelse, vil svække dette karaktertræk.

Planerne for udvidelse af havnen bliver kritiseret for, at det ikke er grundigt belyst, om ændringen af bugtlandskabet er nødvendig. Kritikken går også på, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til helheden.

Sammenhængen mellem by, bugt og landskab er en stor del af byens tiltrækningskraft. Nogle deltagere er bekymrede for, at et tab af noget af den kvalitet vil betyde, at det bliver vanskeligere at trække nye borgere og virksomheder til Aarhus.

Nogle deltagere accepterer den påvirkning af landskabet, som udvidelsen giver. Her gør man opmærksom på, at havneudvidelsen er et led i en aftale mellem byen og havnen. Da kommunen købte Aarhus Ø, blev havneaktiviteter flyttet væk fra det område. Til gengæld ligger der et perspektivområde i kommuneplanen, hvor den geografiske retning er tegnet for en tiltænkt havneudvidelse. Perspektivområdet har dog et mindre areal end den havneudvidelse, som vi drøfter nu.

Lokalplanforslaget giver byggeret til containerhavnen, men ikke til ”etape 2”. Det skyldes, at det endnu ikke vides hvilke typer af virksomheder, som den fremtidige ”etape 2” skal huse. Det er en efterspørgselsdrevet udvikling i en verden i hastig forandring. Det ligger dog fast i lokalplanen, at en kommende bebyggelse skal ”trappe ned” i højde mod vandoverfladen på alle sider. Det skal lempe overgangen mellem havn og vandflade. Det betyder, at der kan bygges højest på den centrale del af ”etape 2”.

Den lille skala

Da den lille skala blev drøftet på temamødet, tog man udgangspunkt i, at havneudvidelsen bliver realiseret i en eller anden udgave. Derfor handlede debatten om, hvordan havnen så skal indrettes og bebygges, når der skal tages hensyn til den visuelle påvirkning.
Bliver der stillet krav til arkitekturen? Kommer der en grøn plan? Skal hegn og oplag fylde lige så meget visuelt, som det gør i dag? Og skal det bære lige så meget præg af industribyggeri som i dag?

Nogle deltagere efterspurgte en gennemarbejdet plan for bebyggelse og landskab. I planen ønsker man de samme krav og ambitioner for god og bæredygtig byplanlægning som i byens øvrige udviklingsprojekter.

På temamødet var der desuden kritik af materialet, som viser den visuelle påvirkning. Det er ikke godt nok til at være baggrund for at drøfte de visuelle forhold. Kritikken blev taget til efterretning. Til kommende temamøder og borgerkonferencer vil der blandt andet være en fysisk model og plancher at drøfte ud fra.

I lokalplanen bliver skiltning, belysning og farve- og materialevalg reguleret. Det skal begrænse den samlede visuelle påvirkning. Planlovens §15 giver samtidig mulighed for at regulere mere.

På temamødet kom der også et ønske om vurdering af, hvordan turismen bliver påvirket. Et forslag var at spørge VisitAarhus, om udvidelsen af havnen kan påvirke turismen negativt.

Aarhus Havn fik mulighed for at svare på spørgsmål fra temamødets deltagere om indretningen af havnen. Aarhus Havn fremhævede blandt andet arbejdet med Aarhus Blueline. Det er et nyt biodiversitetsprojekt med offentlig adgang. Samtidig arbejder havnen for tiden med ny beplantning af robuste planter ud langs Østhavnsvej, og hvis det bliver en succes, vil man gentage den type beplantning andre steder på havnen.
Dertil forklarede havnen, at hegn på havnen ikke kan undgås, da de er et led i en lovbunden terrorsikring.

Havnen påpeger selv, at anløb af store skibe også kan være en attraktion. Med den nye containerhavn kan man bedre se skibe fra land end ved anløb på den nuværende containerhavn.

Stadsarkitekten deltog på mødet og er optaget af havneudvidelsens landskabelige påvirkning, hvorfor hun også deltager på kommende møder om emnet.