Emnet ”Klima” er udvalgt til et temamøde, fordi der i mange høringssvar stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt klimapåvirkningen er beregnet og beskrevet fyldestgørende. Mange bekymrer sig om, hvordan et anlægsarbejde på denne størrelse stemmer overens med kommunens klimamål.

Formålet med møderne er at skabe det bedste grundlag for politisk behandling gennem åbenhed og gennemsigtighed om valgene, prioriteterne og vægtningen af de mange og store spørgsmål. Deltagerne inviteres ind i et rum, hvor nøgleinteressenter sammen med videnspersoner skal være en aktiv del af at hjælpe med at belyse bekymringer og tvivlsspørgsmål omkring havneudvidelsen og indgå i en dialog omkring de udvalgte emner. Aarhus Kommune ønsker at få forskellige holdninger og opfattelser belyst. Det er ikke målet, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere på dilemmaer.

Dette skal være med til at sikre, at vi får belyst og kvalificeret de forskellige dilemmaer, som senere skal indgå i den myndighedsindstilling, Teknik og Miljø fremviser for politikerne. I er derfor en vigtig del af at kvalificere byrådets beslutningsgrundlag.

Forud for mødet har alle deltagere modtaget denne mail

7. juni 2022

19.20 – 19.30

Rammesætning af opgaven (framing)

19.30 – 20.10

Oplæg ved COWI og Det fælles bedste

20.10 – 20.45 

Samtaledialog i mindre grupper inkl. Pause

20.45 – 21.20

Fællesdrøftelse

21.20 – 21.30

Opsamling

21.50 – 22.00

Afrunding og tak for i dag

Ledelsen i Aarhus Kommune

Luise Pape Rydahl - Aarhus Kommune, Forvaltningschef Teknik og Miljø

Steen Stavnsbo - Aarhus Kommune, Rådmand for Teknik og Miljø

Anne Mette Boye - Aarhus Kommune, Stadsarkitekt

Henrik Seiding - Aarhus Kommune, Direktør for magistratsafdeling for Teknik og Miljø

Aarhus Havn

Anne Zachariassen - Aarhus Havn

Kim Meilstrup - Aarhus Havn, Projektleder på udvidelsen

Thomas Harber Borch – Aarhus Havn

Lisa Bak Rasmussen - COWI

Thomas Gierlevsen - COWI

Mette Quaade – COWI

Anne Mette R. von Benzon – COWI

Jesper Skaarup - COWI

Interessenter

Svend Erik Kristensen - Beskyt Aarhusbugten

Jens Jensen - Beskyt Aarhusbugten

Niels Aagaard - Det Fælles Bedste

Sebastian Jonshøj - Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus

Rie Øhlenschlæger - Akademisk Arkitektforening

Jens Peter Schou Nielsen - Friluftsrådet Aarhus Bugt

Bente Steffensen – Aarhus Transport Group

Peter Sørensen - Aarhus Transport Group

Jesper Sebbelin - Danske Shipping- og Havnevirksomheder

Tine Kirk – Danske Havne

Lars Møller Andersen - Erhverv Aarhus

Marc Perera Christensen – Dansk Erhverv

Ole Mikkelsen - Fællesråd Aarhus Ø

Jeppe Spure Nielsen - Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd

Thomas Kruse  - Midtbyens fællesråd

Søren Matthiesen – Holme Højbjerg Skåde Fællesråd

Fagpersoner

Camilla K. Damgaard – NIRAS

Aarhus kommune

Henrik Müller – Aarhus Kommune

Katja Kristensen Tøttrup - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Christina Palmstrøm - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Johannes Møller Christensen - Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Søren Lave – Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Dorte Ringgaard Simonsen - Aarhus Kommune, Byplanlægger

Rikke Baattrup Sørensen - Aarhus Kommune, borgerinddrager

Mikkel Staffensen – Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Fagpersoner

Fagpersoner bidrager med deres faktuelle og faglige indsigt for at kvalificere debatten på temamødet. Videnspersonerne er udvalgt fordi de besidder en specialviden om hele eller dele af det emne der debatteres.

Til dette tema var indbudt én fagperson:

Camilla K. Damgaard fra NIRAS

Forvaltningschef Luise Pape var moderator i debatten på alle fire temamøder. Desuden var Teknik og Miljøs borgerinddrager til stede som facilitator.

Indledningsvist holdt COWI oplæg, hvori vurderingerne fra miljøkonsekvensrapporten blev fremlagt og suppleret med de svar på de spørgsmål, som er stillet gennem høringssvarene.

Se oplægget her 

Dernæst holdt Henrik Müller fra Aarhus Kommune et oplæg om Aarhus Kommunes klimamål.

Se oplægget her

Slutteligt holdt Niels Aagaard fra Det Fælles Bedste oplæg om den globale udfordring vi står overfor i forhold til klimaforandringerne.

Se oplægget her 

Debatten fortsatte i grupper, som slutteligt fremlagde de største dilemmaer.

Drøftelsen efter oplæggene drejede sig både om den konkrete CO2-belastning som følge af havneudvidelsen og om den overordnede klimabelastning af kloden.

I miljøkonsekvensrapporten er der en i forhold til den byrådsgodkendte afgrænsning fyldestgørende og godkendt vurdering af klimaaftrykket. Selve etableringen af yderhavnen vil give et stort aftryk på klimaet. Det er imidlertid et aftryk, som skal holdes op imod ønsket om, at transport på længere sigt skal foregå på en mere bæredygtig måde. Derfor er det ikke praktisk muligt at beregne en præcis, samlet nettovirkning på klimaet over en årrække. Til det er der for mange ubekendte faktorer, som vil ændre og udvikle sig over tid.

Den grafiske opsamling af debatten kan ses her

Mødedeltagerne stillede spørgsmål til oplæggene. Et spørgsmål drejede sig om beregning af CO2-udledningen i forbindelse med etableringen. Kan den beregnes pr. hektar i stedet for på projektet som helhed? Det ville give mulighed for at sammenligne med andre projekter, eksempelvis Lynetteholmen.

Et andet spørgsmål gik på, om det vil være meningsfuldt at fastlægge et loft over udledningen i anlægsfasen. Her svarede COWI, at der foreløbig arbejdes med estimater over udledningen. Når anlægsarbejdet er i gang, bliver udledningen løbende genberegnet, så der kan arbejdes med opdaterede og reelle tal igennem etableringsfasen.

Aarhus Havn oplyste i forlængelse heraf, at man arbejder med modeller for at holde udledningen lav i anlægsfasen. Havnen vil sætte en ”skyggepris” pr. ton udledt CO2 i udbudsmaterialet. På etableringen af molen forventer man en høj ”skyggepris” på 1.500 kr. pr. ton udledt CO2. Det vil gøre det vanskeligt for entreprenører med en høj CO2-udledning at vinde udbuddet. Havnen forventer, at denne mekanisme vil anspore til nye, kreative løsninger i anlægsarbejdet.

Også beregningen af klimaaftrykket, når havneudvidelsen er færdig og i drift, blev debatteret.
COWI har beregnet CO2-udledningerne i driftsfasen på baggrund af erfaringstal. Denne metode er godkendt af myndighederne.

På temamødet efterlyste nogle deltagere flere beregninger af klimaaftrykket i driftsfasen. Dette er også et ønske både i høringssvar og i den offentlige debat. Derfor supplerer Aarhus Havn nu materialet med flere beregninger. Et andet ønske var flere beregninger på alternative løsninger - eksempelvis på, hvad godstransport med tog til og fra Hamburg vil medføre af udledning og behov for anlæg.

Debatten på temamødet drejede sig også om klimaforhold, der rækker ud over projektet vedrørende havneudvidelsen. Niels Aagaards oplæg satte denne debat i gang. Hans pointe er, at vi ikke kan tillade os at se isoleret på store, lokale anlægsprojekter. Vi bør stille spørgsmålet: ”hvordan gavner dette projekt klimaet?”, i stedet for at spørge: ”hvordan gør dette projekt mindst mulig skade på klimaet?”.

I samtalerne blev de mindre grupper bedt om at identificere de største dilemmaer vedrørende klima i relation til havneprojektet.

Et tema var fremtidens vækst. Hvor meget skal der vækstes? Hvordan og hvornår? Dette dilemma hænger indirekte sammen med havneudvidelsen. Især containerhavnen bygger på en antagelse om, at den globale varetransport vil fortsætte med at stige. Deltagerne efterspurgte i den forbindelse mere viden om forventningerne til udviklingen i den globale handel – eksempelvis fra fremtidsforskere.  Her blev det også drøftet, om en grøn omstilling af skibstransporten er realistisk.

Et andet emne var en helt overordnet diskussion af, hvilken by Aarhus skal være. Her blev der spurgt, om det er smart planlægning af Aarhus at udvide havnen. Dette spørgsmål vil sammen med spørgsmålet om, hvordan projektet gavner klimaet, blive spillet ind i den videre belysning af temaet.