Emnet ”Visuel og landskabelig påvirkning” blev i første omgang udvalgt på baggrund af, at flere høringssvar udtrykte bekymring for påvirkningen på relationen mellem byen og bugten. Både tab af udsigt, det ændrede kystlandskab og tab af rekreative værdier. Efter det første temamøde blev det klart, at der var behov for at vise den visuelle påvirkning på nye måder, for at alle kunne forholde sig til den visuelle påvirkning. Derfor blev der lavet to fysiske modeller af byen og havnen inkl. den ansøgte udvidelse, som også indgik på borgerkonferencerne.

Formålet med møderne er at skabe det bedste grundlag for politisk behandling gennem åbenhed og gennemsigtighed om valgene, prioriteterne og vægtningen af de mange og store spørgsmål. Deltagerne inviteres ind i et rum, hvor nøgleinteressenter sammen med videnspersoner/fagpersoner skal være en aktiv del af at hjælpe med at belyse bekymringer og tvivlsspørgsmål omkring havneudvidelsen og indgå i en dialog omkring de udvalgte emner. Aarhus Kommune ønsker at få forskellige holdninger og opfattelser belyst. Det er ikke målet, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere på dilemmaer.

Dette skal være med til at sikre, at Aarhus Kommune får belyst og kvalificeret de forskellige dilemmaer, som senere skal indgå i den myndighedsindstilling Teknik og Miljø fremviser for politikerne. I er derfor en vigtig del af at kvalificere byrådets beslutningsgrundlag.

19.20 – 19.35

Lokalplaner og visuel påvirkning

19.35 – 20.10

Landskabelige sammenhænge: panelsamtale med tre arkitekter v/Anne Mette Boye, Julian Weyer og Ellen Braae  

20.10 – 20.55

Dialog i grupper inkl. opsamling

20.55 – 21.30

Dialog i plenum og opsamling på temaet om ”Visuel og landskabelig påvirknig”

21.30 – 21.55

Blik frem mod anden borgerkonference

22.00 – 22.05

Afrunding og tak for i dag

Ledelsen, Aarhus Kommune:

Nicolaj Bang - Aarhus Kommune, Rådmand for Teknik og Miljø

Luise Pape Rydahl - Aarhus Kommune, Forvaltningschef Teknik og Miljø

Anne Mette Boye – Aarhus Kommune, Stadsarkitekt

Christian Mølgaard – Aarhus Kommune, Juridisk chef

Havnen:

Thomas Haber Borch – Aarhus Havn, Direktør

Henrik Munch Jensen - Aarhus Havn, Økonomichef

Kim Meilstrup - Aarhus Havn, Projektleder på udvidelsen

Anne Zachariassen – Aarhus Havn, Driftsdirektør

Faglige konsulenter:

Thomas Gierlevsen - COWI, Assisterende projektleder på miljøkonsekvensrapporten

Poul Sørensen, COWI

Julian Weyer – C.F. Møller Architects

Interessenter:

Svend Erik Kristensen - Beskyt Aarhusbugten

Jens Jensen - Beskyt Aarhusbugten

Peter Brøndum - Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus

Rie Øhlenschlæger - Akademisk Arkitektforening

Jens Peter Schou Nielsen - Friluftsrådet Aarhus Bugt

Bente H. Steffensen – Aarhus Transport Group

Peter Sørensen – Aarhus Transport Group

Tine Kirk Pedersen - Danske Havne

Jakob Svane - Danske shipping- og havnevirksomheder

Marc Perera Christensen – Dansk Erhverv

Ole Mikkelsen - Fællesråd Aarhus Ø

Henrik Olsen - Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd

Søren Matthiesen – Holme, Højbjerg og Skåde Fællesråd

Fagpersoner

Ellen Braae – landskabsarkitekt, Københavns Universitet

Moderator:

Simon Kratholm Ankjærgaard

Aarhus Kommune:

Christina Palmstrøm - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Rikke Baattrup Sørensen - Aarhus Kommune, borgerinddrager

Katja Kristensen Tøttrup - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Dorte Ringgaard Simonsen - Aarhus Kommune, Byplanlægger

Mikkel Staffensen – Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Johannes Møller Christensen - Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Forvaltningschef Luise Pape Rydahl var mødeleder, og mødet blev faciliteret af professionel moderator Simon Ankjærgaard (eksternt hyret). Desuden var Teknik og Miljøs borgerinddrager til stede som facilitator.

Indledningsvist præsenterede byplanlæggeren fra Teknik og Miljø de lokalplansmæssige rammer og mulighedsrummet heri. Oplægget er tilgængeligt her

Herefter præsenterede Julian Weyer fra C.F. Møller arbejdet med udviklingen af havnen, det visuelle og sammenhængen med byudviklingen i havneområderne i et 25-årigt perspektiv. Oplægget er tilgængeligt her

Dette blev efterfulgt af en plenumdialog omkring den visuelle model, indledt af stadsarkitekt Anne Mette Boye, Ellen Braae fra KU og Julian Weyer.

Moderator styrede introduktion, spørgsmål til oplæggene, opsamlingen og debat i plenum.

Forvaltningschef Luise Pape Rydahl indledte temaet, og præsenterede dagsorden. Herefter var der et kort oplæg ved byplanlægger Dorte Ringgaard fra Teknik og Miljø, der præsenterede forslaget til lokalplan. Der var fokus på de muligheder, lokalplanen giver for at fastlægge bestemmelser om havnens fremtidige visuelle fremtoning. I nuværende lokalplan er bestemmelserne om bebyggelsens placering og højder kun en antydning af bebyggelsesprincipper for en kommende etape 2. Det skyldes, at størstedelen af lokalplanen ikke er byggeretsgivende, og vil skulle følges op at nye lokalplaner. Der blev spurgt, hvorfor helhedsplanlægning ikke er valgt som et planredskab her ligesom det er på mange andre større byudviklingsområder. I dette tilfælde er det vurderet, at rammeplanlægning er det bedste planredskab for at imødekomme havnens behov for etapevis udbygning hen over mange år. Der er desuden ikke tale om et sammenhængende byområde med mange funktioner, men et område som udelukkende skal anvendes til havneformål. I lokalplanlægningen ses der altid ud over det konkrete planområde, herunder hvordan påvirkningen er på omgivelserne.   

Efterfølgende præsenterede arkitekt Julian Weyer fra C.F. Møller (rådgiver for Aarhus Havn), hvordan man de sidste 20 år har arbejdet med, hvordan havnen kan udvide under størst mulig hensyntagen til landskabet og forholdet mellem byen og vandet. Heriblandt hvordan man siden 1997 har planlagt havneudvidelse med størst mulig afstand fra boliger i byen – både af hensyn til den visuelle påvirkning og miljøgener fra havnevirksomheder. Julian lagde ikke skjul på, at strategien om at minimere den visuelle påvirkning set fra den centrale by, betyder en betydelig visuel påvirkning fra Tangkrogen og sydpå. Han kom for at præsentere, at nogle yderligere byplanarkitektoniske greb vil kunne begrænse den visuelle påvirkning. Den visualiserede bebyggelsesplan fra miljøkonsekvensrapporten repræsenterer en maksimal udnyttelse af lokalplanen, men ikke konkret planlægning. Julian henledte desuden opmærksomheden på at Aarhus Blueline er en mulighed for at skabe en fjerde grøn/blå akse med oplevelsesmæssig kvalitet med høj biodiversitet og stor landskabsværdi. Aarhus Blueline er designet sammen med interessenter og videnspersoner, som har bidraget med viden om, hvordan området kan blive god natur. Der blev spurgt, om Aarhus Blueline er finansieret. Havnen svarede, at det eneste der endnu ikke er fundet finansiering til, er revene.

I forlængelse heraf var der lagt op til en samtale mellem Julian Weyer (C.F. Møller), Ellen Braae (KU) og stadsarkitekt Anne Mette Boye, med alle deltagerne samlet omkring modellen. Anne Mette præsenterede områdets landskabelige værdier og sårbarhed. Ellen Braae bidrog med hendes beskrivelse af Aarhus overordnede struktur med veje som ”stråler ud” fra bymidten, og som udgør en oplevelse af byens placering i landskabet. Den struktur og oplevelse af byen bliver truet med en stor udbygning i bugtrummet. Ellen bemærker i den forbindelse, at ethvert brud på vandfladen vil hindre de lange kig over bugtrummet, og eksemplificerer med Ydermolen. Hun bemærker, at udvidelsen bliver en spejling af den nuværende Østhavn, så der opstår et meget stort rum som er afgrænset af store kraner på begge sider, og det samlede visuelle udtryk af havnen bliver meget massivt. Ellen gav også udtryk for, at hun ikke mener, at etablering af Aarhus Blueline har tilstrækkelig landskabelig værdi i forhold til de herlighedsværdier der går tabt som følge af havneudvidelsen.  

Undervejs bød temamødedeltagerne ind med forskellige perspektiver, hvor bl.a. borgernes mulighed for at benytte området til rekreative formål, kultur og andet blev fremhævet som værende centralt og i kontrast til den foreslåede udvidelse. Mange gav udtryk for, at det er mange borgere, der mister rekreativ værdi. Også borgere, som ikke har gåafstand til Tangkrogen, men som f.eks. anvender Tangkrogen eller Mindeparken lejlighedsvist.

Anne Mette inviterede til at give en pejling blandt de deltagende på, hvilke vigtige hensyn (evt. sigtelinjer) der kunne tages hvis man udarbejdede et strammere greb på kommende bebyggelse på Yderhavnen.

Efter drøftelsen omkring modellen, fik de deltagende mulighed for at drøfte temaet i mindre grupper, og fremlægge nogle af de hovedpointer der kom frem under gruppedebatten.

Den ene gruppe gav udtryk for, at Ellens bidrag til debatten vedr. beskrivelse af de landskabelige herlighedsværdier var en øjenåbner. De gav udtryk for, at herlighedsværdien for byen er af afgørende vigtighed, og at man derfor ikke kan se hvordan det kan spille sammen med en udvidelse af havnen ud i bugten. Gruppen forfulgte tankerne om optimering som f.eks. ved nedrivning/flytning som mulighed for at skaffe den nødvendige plads uden udvidelse. De i gruppen som er fortalere for havneudvidelsen, gav dog også udtryk for, at optimering af nuværende plads ved at rive nuværende bygninger ned (og opsige nuværende virksomheder) til fordel for anden havnefunktion/andre havnevirksomheder er meget dyrt, da der er tale om brud på lange lejekontrakter.  

Den anden gruppe havde svært ved at drøfte arbejdet med at minimere en visuel påvirkning på en fuld udbygget havn, når der endnu ikke er truffet en afgørelse om havneudvidelsens størrelse. Gruppen gav udtryk for at der er behov for en overordnet drøftelse af, Aarhus´ identitet og byudvikling på et overordnet niveau. Gruppen mener desuden, at spørgsmålet er relevant for hele kommunen og ikke alene er en drøftelse i bymidten. Gruppen ønskede desuden, at containertårns-løsningen visualiseres bedre på f.eks. modellen.  

Efterfølgende fulgte en afsluttende debat i plenum. Flere deltagere udtrykte et ønske om at få lavet en visualisering af containertårne, der kunne indgå i modellen. Der blev også udtrykt en skepsis overfor rent praktisk at kunne etablere containertårn på den eksisterende fyldte terminal. Undervejs i plenumdrøftelsen blev bemærkningerne samlet op visuelt.

Den visuelle opsamling kan ses her

Forvaltningschef Luise Pape samlede op på temaet, og afrundede drøftelserne med at italesætte at det påhviler politikerne, at tage afvejningen af de mange hensyn. Herefter præsenterede hun den foreløbige skitse af borgerkonference 2, og inviterede deltagerne til at komme med deres input ift. konferencens indhold.

Rådmand og moderator takkede for deltagelsen.