Gå til hovedindhold

Dobbelt Fokus

Projektet øger belysningen langs Brabrandstien. Værket er en lysinstallation bestående af to cirkulære elementer, placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen ved De Tre Broer.

  • Læs op

Indhold

    I forbindelse med en øget funktionsbelysning langs Brabrandstien i 2017, blev en skitsekonkurrence for to lyskunstværker på selvsamme strækning søsat. Dette bl.a. for at sikre en øget interesse fra borgerne for at benytte strækningen rekreativt, samt som et led i at øge trygheden yderligere.

    Konkurrencen var et samarbejde mellem Teknik & Miljø og Kultur & Borgerservice, med støtte fra Aarhus 2017 og Urban Lab.

    Første vinderprojekt som blev realiseret, var Dobbelt Fokus af Jakob Oredsson. Værket er en lys-installation bestående af to cirkulære elementer, placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen. Objekterne er identiske, men spejlvendte og skaber i hver sin ret situationer, som udfordrer folks opmærksomhed, ved både at skabe fokuserede og slørede billeder af området. Dermed inviteres de forbipasserende til at opdage- og genopdage området ved De Tre Broer, på en måde som respekterer behovet for balance mellem lys og mørke.

    En komité bestående af Lys På Aarhus, Stephen Willacy, Billedkunstnere Elle-Mie Ejdrup Hansen og Bo Mølgaard, samt Lars Davidsen stod for udvælgelsen.

    Du kan besøge Jakob Oredssons hjemmeside her

    Indvielse & planlagt levetid

    Januar 2018 og mindst 10 år frem.

    GPS-koordinater

    De Tre Broer: https://goo.gl/maps/JRFffLTQciM2

    Samarbejdspartnere

    Jakob Oredsson, SpektraLED, Glaseksperten A/S og Kultur & Borgerservice

    Billeder af Dobbelt Fokus

    Billederne er taget af fotograf Hampus Berndtson

    Tryk på billederne for stor udgave.

    Sidst opdateret: 24. oktober 2023