Gå til hovedindhold

Brabrand Sø med omgivelser

UrbanLIFEcircles skal bidrage til at løfte naturtilstanden i Natura 2000-området omkring Brabrand Sø. Det sker blandt andet ved indsatser, der skal forbedre levestederne for områdets mange fuglearter samt høslæt omkring udvalgte rigkær.

  • Læs op

Indhold

    Området omkring Brabrand Sø er udpeget som Natura 2000-område. Primært på grund af de store søer og arealer med rigkær, men området bebos også af odder, damflagermus og stor vandsalamander, der er med på udpegningsgrundlaget. Området på 521 hektar ligger i Aarhus Ådal, der er dannet som en tunneldal af smeltevand under sidste istid.

    Natura 2000-området (habitatområde nr. 233) kan ses på kortet nedenfor og er samtidig en projektafgrænsning for UrbanLIFEcircles ved Brabrand Sø.

     

    I hele Natura 2000-området skal indsatserne sikre en god eller høj naturtilstand i naturtyper samt levesteder for de arter, der er på udpegningsgrundlaget.

    Se ”udkastet” til Natura 2000-plan og Basisanalyse 2022-2027 her

    Arealerne omkring søerne veksler mellem rørskove, pilesumpe og græssede enge og kær. Natura 2000-området indeholder stadig værdifulde rigkær med arter som maj-gøgeurt, kødfarvet-gøgeurt, smalbladet kæruld og kærfladbælg.

    Arealerne rundt om søerne afgræsses på store stræk af græssende dyr, som hjælper med at holde engene lysåbne, så de ikke gror til med pilebuske og rødel.

    Hensigten med urbanLIFEcircles er at introducere supplerende indsatser i form af høslæt omkring udvalgte rigkær. På trods af køer, der græsser i området, truer bestande af tagrør, starsumpe og andre høje græsser kvaliteten af rigkærene.

    Driften omkring rigkærene er ikke entydigt afgørende for naturtilstanden. Ting som tilbagevendende oversvømmelser med næringsrigt søvand evt. i kombination med en begrænset udtømning af grundvand spiller en rolle. I dette projekt er det imidlertid driften, der er i fokus.

    Med høslæt omkring udvalgte rigkær skal det undersøges, om naturtilstanden i rigkærene forbedres, om de kan genvinde terræn, hvor de har været trængt tilbage og endelig, om det er muligt at få rigkærene til at brede sig.

    Monitorering

    Inden vi sætter gang i høslæt som supplement til igangværende naturpleje i de udvalgte rigkær, skal vi udarbejde en baseline som et pejlemærke for naturtilstanden forud for projektet. Arbejdet med at registrere planter sker i juni måned 2023.

    Brabrand Sø og Årslev Engsø er levested for mange arter af fugle. I projektet UrbanLIFEcircles sætter vi fokus på indsatser, der forbedrer levesteder for arterne rørhøg, rørdrum og engsnarre. De fysiske indsatser vil stedvist dreje sig om høst af tagrør samt rydninger af pil og rødel. Den tidligere drift med rørhøst er ophørt, hvilket i stigende omfang betyder, at tagrørsumpene fortrænges og gror til. Inden vi sætter gang i plejetiltag, skal vi identificere, hvor levestederne befinder sig omkring søerne.

    Monitorering

    I 2023 har Aarhus Kommune indledt et samarbejde med Dansk Orinitologisk Forening om monitering af de tre arter rørhør, rørdrum og engsnarre. Observationer indtastes i DOF-basen og danner grundlag for det videre arbejde for arterne.

    Øvrige arter

    Projektet har samlet fokus på forbedring af forholdene for plantearter, der er knyttet til rigkær og arten stor vandsalamander, der er på udpegningsgrundlaget. Grøn mosaikguldsmed samt stor vandsalamander moniteres hen over sommeren 2023. Arterne er registeret i og ved vandhuller nord for Stavtrup. Øvrige arter på udpegningsgrundlaget som odder og damflagermus moniteres ikke særskilt, men indrapporteres til DOF-basen eller www.arter.dk i det omfang, de observeres i forbindelse med anden overvågning omkring søerne.

    UrbanLIFEcircles vil arbejde med at introducere driftsformen No fence, hvor dyrene går i en virtuel indhegning, som kan flyttes via en app i stedet for en fysisk indhegning. Ved Brabrand Sø er indhegningerne årligt udsat for svingende vandstand, der ødelægger eller beskadiger hegnene. Med No fence vil der både kunne spares tid og økonomi på reduceret vedligehold. Hegnsgrænsen kan hurtigt flyttes for eksempel med henblik på at frahegne botaniske værdifulde lokaliteter i blomstringsperioden eller yngleområder for fugle, der har deres reder på jorden.

    I Danmark er No fence pt kun introduceret på Fanø, hvor forsøget kører som et treårigt projekt frem til 2024. No fence ved Brabrand Sø afventer resultaterne fra forsøget på Fanø.

    Sidst opdateret: 23. januar 2024