Mere biodiversitet i Marselisborgskovene

Overvågning

I 2023 fik vi lavet en baseline-registrering. Det vil sige, at vi på udvalgte steder undersøgte en række fysiske parametre såsom lysforhold, mængden af døde træer og vandindhold i jorden. Derudover blev der indsamlet viden om forekomsten af en række udvalgte artsgrupper, herunder planter, svampe, laver, insekter og fugle. Et eksternt firma stod for baseline-registreringen i perioden april til november 2023. Data er offentligt tilgængeligt via Miljøportalen.

Indsamling af viden, før vi udfører forskellige ændringer i skoven for at forbedre biodiversiteten, er vigtig. Når vi kender udgangspunktet, kan vi om en årrække gentage undersøgelsen for at se, hvilken effekt de forskellige tiltag har haft på strukturen i skovene og biodiversiteten.

Brun bjørnesvirreflue. Foto: Magnus H. Lauritsen.

Undersøgelsen i 2023 har givet os et stort indblik i forekomsten af en række arter i de 27 udvalgte delområder og 51 prøvefelter. Blandt andet er der registreret:

• 21 svampearter tilknyttet dødt ved - ingen sjældne arter
• 25 arter af jordboende svampe – ingen sjældne arter
• 82 arter af epifytiske laver og mosser - heraf 14 sjældne arter, hvoraf én art er ny for Danmark
• 17 arter af torbister, smældere og træbukke - ingen sjældne arter
• 75 arter af dagsommerfugle, svirrefuler og bier - heraf to sjældne fluer
  • Brun bjørnesvirreflue
  • Stikkelsbær glanssvirreflue
• 25 arter af fugle - ingen sjældne arter

Pindsvinestøvbold. Foto: Habitatvision

Rødmende læderporesvamp. Foto: Habitatvision

Rydninger

Vi har foretaget strukturhugst i udvalgte dele af Fløjstrup Skov i efteråret 2023 (se kort nedenfor). Arbejdet fortsætter i 2024. Det drejer sig hovedsageligt om yngre engbevoksninger, hvor der er fjernet en del nåletræer samt yngre bøgebevoksninger, hvor der er foretaget udtynding og gruppehugst. Formålet med arbejdet er at skabe mere lys til jordbunden til glæde for en række dyr og blomsterplanter. Desuden bliver der skabt mere plads omkring egetræerne, der får bedre betingelser for at vokse sig store.

Se kort over strukturindgreb her.

Derudover har vi efterladt en del hele træer til naturligt henfald i skoven. Som hovedregel efterlader vi løvtræer med en diameter over ca. 30 centimeter i skoven. Der er også aflagt enkelte kævler i eg, bøg og ahorn mellem 30 og 40 centimeter, alt nåletræ er kørt ud af skoven, og småt træ er blevet til flis, der kan bruges mange steder udenfor skoven.

Veteraniseringer

I 2023 er der foretaget veteraniseringer mange steder i Fløjstrup Skov, hvad vi også fortsætter med i 2024. Veteranisering vil sige, at vi med vilje skader sunde træer for at få den til at ældes væsentligt hurtigere. På denne måde fremrykker vi ældningsprocessen og efterligner mange af de ting, som et træ naturligt kan blive udsat for i løbet af 50 til 100 år. Et dødt eller døende træ giver gode betingelser for mikroorganismer og insekter.

Veteranisering kan ske på mange måder, men typisk skærer man i træet med en motorsav i forskellige højder. Man kan også knække grene af træet eller sætte ind til stammen. Mange af de huller, vi laver i træet, bliver blandt andet levested for fugle, biller og flagermus.

Nedenfor kan du se forskellige typer af veteranisering, som vi har lavet i løbet af 2023 i Fløjstrup Skov.

Vandløbsrestaurering og lukning af grøfter

I foråret 2024 opstarter vi arbejdet med at lukke grøfter 25 forskellige steder i Fløjstrup Skov. Det gør vi for at skabe større og flere vådområder i skoven, der skal forbedre biodiversiteten. Vi lukker grøfterne ved at skrabe jord fra tidligere oprensninger langs med vandløbet tilbage i grøften og supplerer ved at tilføre plastisk ler. Vi fjerner ikke vandet, men sørger for, at vandet får væsentligt længere opholdstid, end hvis det løb direkte ud via grøfterne.

Desuden laver vi forbedringer af en række vandløbsstrækninger veda t hæve vandløbsbunden og tilsætte en del sten og grus i vandløbene til glæde for både insekter og fisk. Vi lukker også en del sidegrøfter, der knytter sig til de gode vandløbsstrækninger.

Vi forventer at være færdige med etape 1 i Fløjtrup Skov i oktober 2024. De kommende år vil vi lave tilsvarende tiltag i de øvrige dele af Marselisborgskovene længere mod nord.

Se kort over vandløbsrestaurering og lukning af grøfter her.

I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2020 traf forligspartierne beslutningen om, at der skal ske en omlægning af skovarealerne i Marselisborgskovene, så naturindhold og biodiversitet bliver forbedret med respekt for fritidsbrugerne.

Scenarie 2b (mere varieret skovnatur, med skovgræsning) blev i første omgang valgt som det scenarie, der skulle arbejdes videre med - dog med to vigtige tilføjelser: At det ikke måtte begrænse fritidsbrugen, og at budgetrammen blev reduceret med 50 procent i forhold til Teknik og Miljøs vurdering.

Men det viste sig, at det ikke var muligt at indhegne en del af skovområdet, uden at det ville få konsekvenser for friluftslivet. Der var altså en række modsatrettede hensyn omkring natur og friluftsliv i forligspartiernes beslutning, som i praksis ikke var mulig at imødekomme. Derfor blev det i september 2021 politisk besluttet, at der i stedet for det oprindelige Moesgaard Vildskov projekt skal laves biodiversitetsforbedrende tiltag i Marselisborgskovene i større grad end i dag – men uden hegn (scenarie 2a).

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2020 blev der truffet politisk beslutning om at lave flere biodiversitetsforbedrende tiltag i Marselisborgskovene. Der er afsat 1,4 mio. til anlæg fra 2022 og 1,2 mio. i årlig drift fra 2023.

Aarhus Kommune vil i løbet af de kommende år fortsætte med tiltag, der fremmer biodiversiteten i Marselisborgskovene - men uden at etablere indhegning og udsætte dyr.

Det gør vi blandt andet ved at:

• Etablere flere skovenge og åbne arealer
• Skabe mere vand i skovene og etablere større vådområder
• Skabe mere lys omkring eksisterende vandhuller
• Have mere dødt ved, især stående døde stammer
• Fjerne uønskede træarter og uønsket opvækst
• Lade skoven passe sig selv i nogle af deleområderne
• Lave flere ydre og indre skovbryn

Området strækker sig fra Torskov i nord over Skåde Skov og Storskov til Fløjstrup skov i syd. Området dækker et areal på i alt ca. 650 hektar.

Klik her for at se et kort over området.

NB. Det er kun de kommunalt ejede skove, som indgår i projektområdet.

Biodiversitet er et ord, vi bruger til at fremhæve naturens rigdom. Det betegner den brede vifte af dyr, planter samt deres levesteder og deres gener. Biodiversitet indgår i et samspil med det fysiske miljø for at skabe de økosystemer, som opretholder levende organismer.

Vi skal sikre biodiversiteten, herunder den biologiske mangfoldighed, i de eksisterende skove. Derfor er det vigtigt at skabe gode livsbetingelser for dyre- og plantearter, der er tilknyttet gamle løvskove. Det kan vi gøre på mange måder. Men generelt skal der være en lang kontinuitet og stor variation i skoven for eksempel ved at have forskellige skovtyper og sikre, at der både er tørre og våde steder samt tætte og lysåbne arealer. 

Mange arter af insekter og svampe er tilknyttet dødt ved og mange fugle yngler i de gamle og hule træer. Da mange af de kommunale skove endnu ikke har opnået en alder, hvor træerne er så gamle, at de vælter selv, kan det være nødvendigt aktivt at fælde træer og lade dem ligge i skovbunden til naturlig nedbrydning (dødt ved). Desuden kræver det også en aktiv indsats for at skabe lysåbne arealer, da der ikke er nok naturlige græssere såsom råvildt og kronvildt i skovene.

Mange steder er der heller ikke naturlige vådområder i skoven. Derfor kan det være nødvendigt at afbryde dræn og tildække grøfter for på den måde at holde vanden i skovbunden.

En betydelig del af de truede og sjældne arter, der er i skovene, er tilknyttet urørt skov og gamle driftsformer. Områder med urørt skov vil gradvist over tid udvikle mange af de strukturer og processer, som er nødvendige for mange skovtilknyttede organismer. På samme måde vil vådområder og områder med gamle driftsformer, som for eksempel høslætenge, tilgodese nogle af de arter, der er tilknyttet de lysåbne områder i skovene.

Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for at bevare den biologiske værdi i skoven. Fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed.

Eksempler på nøglebiotoper er:

• Blandingsskov eller bøgeskov med flere etager og dødt ved
• Gammel skov (nål eller løv)
• Græsningsskov
• Skovbryn
• Egekrat
• Ellesump/askesump/birkesump
• Søer/vandhuller
• Kildevæld og vandløb
• Skrænter

Aarhus Kommune gør allerede en stor indsats for at bevare og forbedre nøglebiotoperne i alle de kommunale skove. Kommunen fik i årene 1999-2001 gennemført en detaljeret kortlægning af nøglebiotoper i de kommunale skove. Registreringen blev ajourført i 2006-2007 og igen i 2015-2016. I alt 568 nøglebiotoper er nu kortlagt i de skove, som ejes af Aarhus Kommune. Næste store kortlægning af nøglebiotoperne forventes at blive i 2025. Teknik og Miljø foretager løbende tilsyn med nøglebiotoperne i de kommunale skove, og hvert år afsættes driftsmidler til at pleje og genoprette udvalgte nøglebiotoper.

I forbindelse med kortlægningen indgår også nøgleelementer. Det er strukturer og enkeltelementer af særlig betydning for dyre- og plantelivet i skoven. Nøgleelementer findes spredt ud over hele skoven, og hvert nøgleelement er biologisk værdifuldt i sig selv. Tilstedeværelsen af mange forskellige nøgleelementer på et sted eller stor koncentration af et enkelt nøgleelement gør, at området kan udpeges til nøglebiotop. Eksempler på nøgleelementer er træer med rovfuglereder eller spættehuller, døde stående træer eller dødt ved i skovbunden, stendynger og grævlingegrave.

Aarhus Kommunes skove har været certificeret siden 2007. Kortlægning af nøglebiotoperne er vigtig. Først og fremmest fordi det stilles som krav i certificering af skovdriften. Men i det hele taget er nøglebiotopregistreringen et vigtigt redskab til beskyttelse af naturværdierne i skovene, og den sikrer, at biodiversiteten bevares og måske endda forbedres.