Biodiversiteten er under pres. Derfor har vi både internationalt, nationalt og lokalt forpligtet os til at bevare biodiversiteten. Det gør vi i FN’s 17 verdensmål, Danmark og resten af EU arbejder på en ambitiøs biodiversitetsstrategi, og i Aarhus Kommune har vi Naturkvalitetsplan 2013-2030. Desuden besluttede Byrådet, som en del af budgetforliget i 2019, at vi skal højne naturindholdet og biodiversiteten i Marselisborgskovene. Det projekt går under navnet ”Moesgaard Vildskov”, og det kan du læse meget mere om herunder.

Læs Naturkvalitetsplan 2013-2030 her.

Helt overordnet går Moesgaard Vildskov projektet ud på at højne og sikre biodiversiteten i Marselisborgskovene med respekt for den store fritidsbrug, der også er i skovene. Det vil sige, at vi skal gøre en ekstra indsats for naturen, samtidig med at der stadig er plads til mennesker i skoven. Projektet omfatter et område på 600 hektar af skovene, der i alt fylder 750 hektar.

Mere konkret betyder det, at vi skal give plads til flere af de arter, der oprindelig levede i skovene. Det er både arter, som du kan se med det blotte øje, men også flere mindre synlige arter som jordlevende insekter, svampe m.m. Naturen skal have mere plads og udvikle sig på sine egne præmisser, uden at vi tager træ ud til tømmer i skovene. De seneste 200 år har vi dyrket skovområderne. Det vil sige, at vi løbende har drænet og tyndet ud i skoven, så den ser ensartet ud. Træerne, der er blevet fældet, har vi solgt som brænde, flis, eller tømmer. Skovdyrkningen har gjort skovene ensartet i sit udseende - og ensartet i biologisk forstand. Det giver minimal plads til de skovarter, der fx kræver mere vand, lys eller åbne arealer. Det er det, vi nu laver om på og omlægger en stor del af Marselisborgskovene til vildskov.

Se et kort over projektområdet her.

Det gør vi ved hjælp af flere forskellige virkemidler. Fx vil projektet skabe flere lysåbne arealer, vådområder og lade mere dødt ved (væltede træer og grene) ligge i skoven. Græssende dyr er også et væsentligt virkemiddel, som vil gå på en mindre del arealet. Formodentlig mellem 100-200 ha alt efter hvad der kan realiseres under hensyntagen til friluftslivet. Græssende dyr hjælper bl.a. med at skabe lysåbne arealer, når de æder af træer, buske og græs i skovbunden. Det giver plads til flere insekter og blomster. 

Naturen i Marselisborgskovene indeholder er høj biodiversitet og er udpeget som Natura2000-område af EU. Det betyder, at det er noget af det mest unikke natur, vi har i Aarhus. Derfor kan det måske virke underligt, at vi gør en ekstra indsats for biodiversiteten her, fordi biodiversiteten allerede er høj. Det gør vi ud fra ”Brandmandens lov”, der siger, at vi først og fremmest skal sikre de naturområder, hvor naturværdien er størst. Brandmandens lov har fire prioriterede indsatser:

  • Bevar det endnu uskadte (natur i god tilstand og med lang kontinuitet)
  • Beskyt velbevarede natur mod skadelige påvirkning
  • Genopret og udvid forringede naturområder
  • Reetabler nye naturområder i sammenhæng med eksisterende

Kilde: Miljøstyrelsen. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Indsatsen i Marselisborgskovene skal bevare den unikke natur, fordi der netop her er en rig natur, vi kan bygge videre på. En lignende indsats i en nyere skov vil tage flere 100 år, inden naturen bliver lige så unik og rig som Marselisborgskovene.

Forandringerne i skovene vil ske over mange år og være en længere proces, hvor skoven udvikler sig. Skoven vil forandre sig til en mere vild skov med mere dødt ved og flere små moser og vandhuller uden for stierne og flere lysåbne arealer. På den måde vil du møde en skov, der udseendemæssigt og biologisk er mere varieret end i dag, hvor skovene er domineret af bøg i samme alder.

Du vil også møde indhegninger med dyr, som du kan gå igennem. Det er ikke sikkert, at du ser nogle dyr i indhegningerne, da der vil være helårsgræsning, som kræver, at dyrene har meget plads. Der vil stadig være stier uden om indhegningerne, så du fx kan cykle eller ride uden om indhegningerne. Folk med hund i snor vil også blive opfordret til at gå uden om indhegninger med dyr.

Hidtil har vi løbende tyndet ud i skoven. Det er primært sket for at sikre, at skoven bliver ved med at se ud, som den gør i dag med blandede løvskove domineret af bøg. De træer, vi har fjernet i forbindelse med udtyndinger, er blevet solgt som brænde, flis eller tømmer – og en mindre del har fået lov at ligge til dødt ved. I vildskov drives der ikke skovdrift med det formål at producere brænde, flis eller tømmer. Dermed vil træer, der fældes, i de fleste tilfælde blive liggende i skovbunden som nyt hjem for insekter og svampe.

Vildskov kan i områder, hvor der er mange unge træer, vokse sig meget tæt. Her kan der skabes lysninger ved at fælde grupper af træer. I de gamle bevoksninger vil store træer vælte naturligt, og i lysningerne spirer der nye træer frem.

Skovbunden bliver nogle steder vådere, fordi vandet ikke ledes væk via grøfter og drænrør. Det genskaber vådområder, og nogle steder vil det få træer til at gå ud. Både vandet og de døde træer har stor værdi for mange af skovens arter.

I stedet for at skabe lysninger ved at fælde træer kan vildheste og kreaturer sættes ud i vildskov med det formål at skabe en naturlig variation i skoven. De bider nogle planter ned samt afbarker og vælter træer, når de gnubber sig op ad dem. Det giver en dynamik i skoven ved at lukke op og give plads til lys og varme til andre planter og svampe i skovbunden. En frodig underskov tiltrækker sommerfugle og andre insekter, der igen er føde for dyr. som fugle m.m. Når skoven plejes med vildheste eller kreaturer, vil det være nødvendigt at sætte hegn om de områder, de færdes i. 

En del af den politiske beslutning er, at en mindre del af skovene skal have indhegninger med græssende dyr, da det bidrager til biodiversiteten. Formodentlig mellem 100-200 ha alt efter hvad der kan realiseres under hensyntagen til friluftslivet.

Dyrene bidrager til biodiversiteten ved at skabe lysåbne arealer og dermed give plads og lys til blomster. Dyrenes gødning, tramp og afgræsning er essentiel for insekter, og de dyr der lever af insekter.

Du kan læse et specifikt eksempel på, hvordan græssende heste gavner biodiversiteten herunder:

  • Heste æder græsset, så der kommer lys og plads til blomster, der giver føde til insekterne, som igen er føde for fugle og mange andre dyr 
  • Heste æder træopvækst - især birk og pil - og på den måde forhindrer hesten de lysåbne enge i at gro til i skov, og desuden skaber hesten stier eller beskadiger jordoverfladen med sin færdsel, så der bliver plads til, at de lysåbne planter kan spire, og insekter, som kræver blottet jord 
  • Heste æder eller beskadiger mange planter, som ellers kan overtage et helt område og overskygge blomsterne f.eks. lysesiv, rynket rose og ørnebregne 
  • Hestepærerne giver levesteder til hele møg-faunaen. Der er mange arter af insekter, biller og svampe, der lever i og omkring hestepærer. Disse dyr er igen føde for andre dyr og fugle, og hestepæren sætter således gang i et helt økosystem 
  • Heste skaber stier i landskabet, hvor de slider græsset og blotlægger jorden. Dette skaber levesteder for jordboende insekter, og solpladser, hvor insekter og krybdyr kan ligge og varme sig i solen 
  • Heste skraber i jorden og ruller sig, hvilket også blotlægger jorden og laver så-bede, hvor nye planter, der ellers ikke kunne trænge igennem græstørven, kan spire. 

Kilde: Seges. Læs mere på Seges hjemmeside 

Det er endnu ikke fastlagt, hvor indhegningerne skal være, og hvor store de hver især bliver. Vi forventer, at indhegningerne vil være på mellem 100-200 hektar alt efter, hvad der skal realiseres indenfor økonomien, og når der skal tages hensyn til friluftslivet.  Der vil være helårsgræsning, hvilket betyder, at dyrene skal kunne leve i indhegningerne året rundt. Det gør, at der vil være færre dyr i indhegningerne, da der også skal være nok mad i vinterhalvåret.

Det er heller ikke besluttet, om det bliver heste eller køer eller evt. begge slags dyr. Det afhænger af de zoner i skovene, vi vælger ud. Der er stor fokus på, at de racer, der vælges, skal kunne fungere sammen med brugerne.  

Det er også en mulighed, at græsning sker med forskellige hjorte som dådyr eller krondyr, der indhegnes. Det kræver et noget mere massivt hegn ligesom det omkring Marselisborg Dyrehave. 

Det vil være en stor fordel både for dyrene, landskabet og naturen at lave indhegningerne så store som muligt. Det vil især være en fordel, hvis indhegningerne kan indeholde forskellige naturtyper. Det er også en fordel for brugerne, da ét større område frem for flere mindre hegninger giver færre passager samlet set. 

Der er flere måder at hegne heste og køer i naturpleje. Den mest brugte og mest optimale måde er et simpelt hegn med træpæle og to eller tre strømførende tråde. Skal hjorte hegnes inde, er det et mere massivt hegn som i stil med det omkring Marselisborg Dyrehave, der skal til.  

Eftersom der skal være publikumsadgang, er det vigtigt, at der etableres velfungerende låger som er nemme at betjene.

Du må meget gerne gå igennem indhegningerne. Vi forventer ikke, at det bliver ulovligt at tage hunden med, men det er som udgangspunkt bedst at lade være. Både heste og kvæg kan reagere på en hund, hvis de opfatter den som truende. Hunde skal altid være i snor, som den skal være i langt de fleste skov- og naturområder. Det ligger på nuværende tidspunkt ikke endeligt fast, hvordan adgang for cykler og ridende vil være i indhegningerne.

Naturstyrelsen anbefaler, at man følger disse fire råd, når man bevæger sig i indhegningerne:  

  1. Hold altid god afstand til dyrene — især ved færdsel alene, med hund eller med børn. 

Man må aldrig forsøge at nærme sig dyrene for at fodre eller klappe dem. Hvis der er tyr eller andre handyr i indhegningen, skal man altid være ekstra opmærksom. 

  1. Gå aldrig mellem voksne dyr og unger. 

Når de græssende dyr har unger, kan moderinstinktet få dem til at optræde aggressivt for at beskytte deres unger. Især i den første tid efter de har fået unger. Det er derfor vigtigt, at man altid holder god afstand og aldrig går mellem moderdyr og unger.  

  1. Vær opmærksom på, at dyrene instinktivt kan reagere aggressivt mod hunde — hold derfor altid hunden i kort snor. 

Hold ekstra god afstand, hvis du har en hund med i en indhegning.  

Gå f.eks. i en stor bue udenom dyrene - eller benyt en anden udgang fra hegnet, end den du oprindeligt havde planlagt. I tilfælde af at der opstår en truende situation, bør man slippe hunden, så den kan løbe væk, og man selv kan komme på afstand fra dyrene. Bind derfor aldrig snoren fast til dig selv. 

  1. Gå stille og roligt gennem indhegningen, og undgå pludselige bevægelser og høje lyde. 

Børn bør følges med voksne og ikke løbe rundt med skrig og fagter. Hvis I har picnickurven med, så nyd den udenfor indhegningen, hvor der er masser af plads. 

Der er et rigt og varieret friluftsliv i Marselisborgskovene, hvor mange lokale foreninger dyrker sport og friluftsliv side om side – fra aktiv motion til en rolig tur med hunden eller for at se på fugle. Skovene er blandt de mest benyttede i Danmark, fordi de ligger så bynært. Brugerne tæller i lige høj grad uorganiserede som organiserede, der har ophæng i velfungerende og -drevne foreninger. Skoven danner blandt andet ramme for: Trailløb, MTB, triatlon, orienteringsløb, ridning, spejderarbejde og motionsløb. Flere foreninger har faciliteter i selve Marselisborg-skovene og understøtter talent- og elitemiljøer på både lokalt og nationalt plan. Brugertrykket af aktive sportsudøvere er højest tættest på byen og aftager jo sydligere, man kommer. Til gengæld stiger brugerintensiteten af ryttere længere sydpå.

Projektet skal ske med respekt for de mange brugere, der er i skovene, men det er også vedtaget, at der skal ske nogle ændringer til gavn for biodiversiteten.  Det er naturens vilkår, vi skal forandre på og give bedre udviklingsmuligheder, men det vil ske, så det stadig er muligt at dyrke idræt og andre fritidsinteresser i skovene. Det er ikke sikkert, at du i fremtiden fx vil kunne ride eller cykel mountainbike på samme stier som i dag, men ændrer vi på stierne, sørger vi for, at du kan ride eller cykle et andet sted i et sammenhængende forløb.

Det er endnu ikke besluttet, hvor indhegningerne skal placeres. Derfor har vi heller ikke et overblik over, hvordan skovens stier påvirkes. Vi vil sikre, at der uden for indhegningerne stadig er sammenhængende stiforløb. Det vil sige, at hvis en indhegning skærer igennem en sti, vil vi sørge for, at den sti kobles til de andre stier på en ny måde, så der sikres en sammenhæng.

Hvor der i dag er adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede, vil vi som udgangspunkt opretholde adgangen, eller skabe alternative muligheder. Det kan også være, at der i forbindelse med omlægning af stier eller ændringer i øvrigt kan arbejdes for en forbedret adgang.  

Marselisborgskovene strækker sig på 750 hektar i det sydlige Aarhus. Moesgaard Vildskov projektet omfatter et område på 600 hektar. Området er afgrænset af Oddervej / Varna i Nord og går til Sydenden af Fløjstrup Skov. Skovene nord for Oddervej – Havreballe Skov og Kirkeskov er ikke en del af beslutningen. Omkring Moesgaard Museum ejer museet en del af skoven. Deres arealer er ikke en del af beslutningen om Moesgaard Vildskov. 

Se et kort over projektområdet her. 

En del af beslutning er, at en mindre del af skovene skal have indhegninger med græssende dyr. Det vil formodentlig dreje sig om 100-200 hektar af projektområdet.  

Vi vil meget gerne høre din mening om projektet, og vi ved, at mange aarhusianere elsker og bruger Marselisborgskovene. Den nuværende Coronasituation udfordrer, at vi kan mødes med brugerne i skoven, invitere på ture og flere andre tiltag, hvor vi samler flere mennesker.

Vi har forsøgt at holde processen i kog ved at etablere en kernegruppe og en lokalgruppe, men er også af den opfattelse, at vi har brug for at mødes med interessenter og brugere i en større kreds. Der er digitale muligheder for kommunikation og information, men som platform for dialog og samtale, mener vi ikke at inddragelse på digitale medier kan stå alene. Derfor har vi besluttet at sætte den fysiske inddragelse på pause, indtil corona igen tillader os at mødes fysisk i skoven. Inddragelsen vil ikke blive reduceret, men blot udskudt. Det kan betyde, at tidsplanen ender med at blive ændret.

Det er vigtigt at pointere, at der ikke træffes beslutninger om placering af indhegninger eller anden konkret udmøntning i den periode, hvor inddragelsen er sat på pause. Sådanne beslutninger vil først kunne træffes efter der er gennemført en yderligere inddragelse. Den mellemliggende periode vil vi bruge på at samle op på de input og data, vi allerede har fået fra brugerne. 

Har du input, hører vi gerne fra dig – også under pausen. Du kan enten skrive direkte til os på groenneomraader@mtm.aarhus.dk eller kontakte en af repræsentanterne i enten kerne- eller lokalgruppen.

REPRÆSENTANTER I GRUPPERNE

Kernegruppe

Lokalgruppe

  • Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd (Morten Sejersen og Morten Nielsen)
  • Mårslet Fællesråd (Finn Larsen og Søren Rosenkrantz Riber)
  • Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd (Egon Poulsen og Søren Wichmann Matthiessen)

2019: Byrådet traf beslutningen som en del af budgetforliget

2020-2021: Kortlægning af brugernes adfærd og områdets naturværdier. Flere interessenter vil blive inddraget og hørt igennem diverse inddragelsesprojekter. Se procesplanen. 

2021: Forvaltningen udarbejder en plan på baggrund af viden og input fra interessenter m.m. Se procesplanen.

2022: Anlægsfasen starter