Moesgaard Vildskov

I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2020 traf forligspartierne beslutning om, at der skal ske en omlægning af skovarealerne i Marselisborgskovene, så naturindhold og biodiversitet bliver forbedret med respekt for fritidsbrugerne.

Scenarie 2b (mere varieret skovnatur, med skovgræsning) blev i første omgang valgt som det scenarie, der skulle arbejdes videre med - dog med to vigtige tilføjelser: At det ikke måtte begrænse fritidsbrugen, og at budgetrammen blev reduceret med 50 procent i forhold til Teknik og Miljøs vurdering.

Men det viste sig, at det ikke var muligt at indhegne en del af skovområdet, uden at det ville få konsekvenser for friluftslivet. Der var altså en række modsatrettede hensyn omkring natur og friluftsliv i forligspartiernes beslutning, som i praksis ikke er mulig at imødekomme. Derfor blev det politisk besluttet i september 2021, at der i stedet for det oprindelige Moesgaard Vildskov projekt skal laves biodiversitetsforbedrende tiltag i Marselisborgskovene i større grad end i dag – men uden hegn (scenarie 2a)

Træstub med mos og planter

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2020 er der truffet politisk beslutning om at lave flere biodiversitetsforbedrende tiltag i Marselisborgskovene. Der er afsat 1,4 mio. til anlæg fra 2022 og 1,2 mio. i årlig drift fra 2023.

Aarhus Kommune vil i løbet af de kommende år fortsætte med at lave tiltag, der fremmer biodiversiteten i Marselisborgskovene, som kommunen allerede gør i dag - men uden at etablere indhegning og udsætte dyr.

Det gør vi blandt andet ved at:

- etablere flere skovenge og åbne arealer
- skabe mere vand i skovene og etablere større vådområder
- skabe mere lys omkring eksisterende vandhuller
- have mere dødt ved, især stående døde stammer
- fjerne uønskede træarter/uønsket opvækst
- lade skoven passe sig selv i nogle af delområderne
- lave flere ydre og indre skovbryn

Skovsump

Området strækker sig fra Torskov i nord over Skåde Skov og Storskov til Fløjstrup skov i syd. Området dækker et areal på i alt ca. 650 hektar.

Klik her for at se et kort over området.

NB. Det er kun de kommunalt ejede skove, som indgår i projektområdet.

Tøndersvamp på dødt ved i skovbunden

Biodiversitet er et ord, vi bruger til at fremhæve naturens rigdom. Det betegner den brede vifte af dyr, planter, deres levesteder og deres gener. Biodiversitet indgår i et samspil med det fysiske miljø for at skabe de økosystemer, som opretholder levende organismer.

Vi skal sikre biodiversiteten, herunder den biologiske mangfoldighed, i de eksisterende skove. Derfor er det vigtigt at skabe gode livsbetingelser for dyre- og plantearter, der er tilknyttet gamle løvskove. Det kan vi gøre på mange måder. Men generelt skal der være en lang kontinuitet og stor variation i skoven for eksempel ved at have forskellige skovtyper og sikre, at der både er tørre og våde steder samt tætte og lysåbne arealer. 

Mange arter af insekter og svampe er tilknyttet dødt ved og mange fugle yngler i de gamle og hule træer. Da mange af de kommunale skove ikke endnu har opnået en alder, hvor træerne er så gamle, at de vælter selv, kan det være nødvendigt aktivt at fælde træer og lade dem ligge i skovbunden til naturlig nedbrydning (dødt ved). Desuden kræver det også en aktiv indsats for at skabe lysåbne arealer, da der ikke er nok naturlige græssere såsom råvildt og kronvildt i skovene.

Mange steder er der heller ikke naturlige vådområder i skoven. Derfor kan det være nødvendigt at afbryde dræn og tildække grøfter for på den måde at holde vanden i skovbunden.

En betydelig del af de truede og sjældne arter, der er i skovene, er tilknyttet urørt skov og gamle driftsformer. Områder med urørt skov vil gradvist over tid udvikle mange af de strukturer og processer, som er nødvendige for mange skovtilknyttede organismer. På samme måde vil vådområder og områder med gamle driftsformer, som for eksempel høslætenge, tilgodese nogle af de arter, der er tilknyttet de lysåbne områder i skovene.

Som det fremgår af figuren nedenfor, så er skove den kategori/naturtype, som har flest rødlistede arter i Danmark. Rødlisten er en liste over de mest sjældne arter, og arterne opdeles ift. følgende kategorier ud fra hyppigheden: Regionalt uddøde (RE), kritisk truede (CR), truede (EN), sårbare (VU), næsten truede (NT) eller hvor data er utilstrækkelig (DD).

Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for at bevare den biologiske værdi i skoven. Fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed.

Eksempler på nøglebiotoper er:

• Blandingsskov eller bøgeskov med flere etager og dødt ved
• Gammel skov (nål eller løv)
• Græsningsskov
• Skovbryn
• Egekrat
• Ellesump/askesump/birkesump
• Søer/vandhuller
• Kildevæld og vandløb
• Skrænter

Aarhus Kommune gør allerede en stor indsats for at bevare og forbedre nøglebiotoperne i alle de kommunale skove. Kommunen fik i årene 1999-2001 gennemført en detaljeret kortlægning af nøglebiotoper i de kommunale skove. Registrering blev ajourført i 2006-2007 og igen i 2015-2016. I alt 568 nøglebiotoper er nu kortlagt i de skove, som ejes af Aarhus Kommune. Næste store kortlægning af nøglebiotoperne forventes at blive i 2025. Teknik og Miljø foretager løbende tilsyn med nøglebiotoperne i de kommunale skove, og hvert år afsættes driftsmidler til at pleje og genoprette udvalgte nøglebiotoper.

I forbindelse med kortlægningen indgår også nøgleelementer. Det er strukturer og enkeltelementer af særlig betydning for dyre- og plantelivet i skoven. Nøgleelementer findes spredt ud over hele skoven, og hvert nøgleelement er biologisk værdifuldt i sig selv. Tilstedeværelsen af mange forskellige nøgleelementer på et sted eller stor koncentration af et enkelt nøgleelement gør, at området kan udpeges til nøglebiotop. Eksempler på nøgleelementer er træer med rovfuglereder eller spættehuller, døde stående træer eller dødt ved i skovbunden, stendynger og grævlingegrave.

Aarhus Kommunes skove har været certificeret siden 2007. Kortlægning af nøglebiotoperne er vigtig. Først og fremmest fordi det stilles som krav i certificering af skovdriften. Men i det hele taget er nøglebiotopregistreringen et vigtigt redskab til beskyttelse af naturværdierne i skovene, og den sikrer, at biodiversiteten bevares og måske endda forbedres.

Skoveng med kærtidsel