Gå til hovedindhold

Seneste nyt fra projektet

Vi vil løbende opdatere siden med seneste nyt fra projektet.

  • Læs op

Indhold

    Nyeste opdatering på projektet

    2. oktober 2023

    Holmstrupgårdvej-Runevej: Vi har opsat støjskærm ved Eldalen. Arbejdet på hele strækningen forventes færdigt i december 2023, dog lægges der først slidlag i foråret 2024.

    Runevej-Munkemosevej: Vi er næsten færdige med arbejdet på strækningen, og den forventes fuldt åbnet i løbet af uge 40.

    Tidligere opdateringer på projektet

    24. august 2023

    Hele strækningen fra Tilst Vestervej til Holmstrupgårdvej/Havkjærvej er nu færdig, og den ujævne asfalt omkring Plantorama er udbredret.

    Holmstrupgårdvej-Runevej: Vi har asfalteret Eldalen og opsætningen af støjskærm påbegyndes i uge 34. Asfalt udlægges på udvidelsen af vejen i midten af oktober 2023, og strækningen forventes helt færdig i starten af december 2023. Dog lægges der først slidlag i foråret 2024.

    Runevej-Munkemosevej: Vi er færdige med at asfaltere udvidelsen samt cykelstien. Krydset ved Munkemosevej er åbnet, og den gamle Munkemosevej er lukket. Strækningen forventes helt færdig i starten af oktober 2023.

    3. maj 2023

    Vi har åbnet for fire spor på strækningen fra Tilst Skolevej/Anelystvej til Holmstrupgårdvej/Havkærvej. Det vil sige, at der nu er fire spor fra Tilst Vestervej til Holmstrupgårdvej/Havkærvej. 

    I uge 21 og 22 forventer vi at lægge slidlag fra Tilst Skolevej/Anelystvej til Holmstrupgårdvej/Havkærvej. I samme omgang udbedrer vi den ujævne asfalt omkring Plantorama. Arbejdet vil foregå om natten. Vi åbner op i løbet af dagen, men der kan være nedsat hastighed. 

    16. marts 2023

    Anelystvej-Holmstrupgårdvej: Trafikken kører nu i det yderste spor på hver side af vejen, så vi kan færdiggøre midterrabatten. Hvis vejret er med os, kan arbejdet være færdig i løbet af en til halvanden måned. Herefter mangler kun et slidlag, og det arbejde udføres om natten. 

    Holmstrupgårdvej-Runevej: Vi omlægger stadig større ledninger i Eldalen og arbejder på at opbygge bunden til sideudvidelsen. 

    Runevej-Munkemosevej: Vi arbejder på sideudvidelsen og kantsten.

    Udvidelsen af Viborgvej rykker tættere mod byen

    Strækningen fra Tilst Skolevej til Tilst Vestervej er færdig. Vi forventer at udbedre den ujævne asfalt ved Plantorama til foråret.

    Mellem Holmstrupvej og Tilst Skolevej arbejdes på diverse afvandingsløsninger. Derefter venter slidlag og striber, inden strækningen forventes færdig i april 2023.

    Derudover er vi opstartet med arbejdet ved Eldalen. Der omlægges ledninger, og der skal lægges ny vandledning. Derefter kommer Kredsløb og omlægger fjernvarmen.

    Mellem Runevej og Sommervej er vi ved at opbygge de nye vejbaner, og vi arbejder på krydsombygningen ved Sommervej. Strækningen forventes færdig i august/September 2023.

    Status på udvidelsen af Viborgvej

    Projektet har nået den første store milepæl. Første anlægsfase er veloverstået, og det betyder, at strækningen fra Tilst Vestervej til Anelystvej står færdig med fire spor.

    Arbejdet med at forlænge stitunnelen mellem Tilst Parkvej og Anelystparken forløber planmæssigt. Vi forventer, at tunnelen står færdig til skolestart.

    Anlægsarbejdet er godt i gang med den anden fase, hvor der arbejdes fra Anelystvej til Holmstrupgårdvej. Her er vi i gang med at etablere de to spor på den sydlige side.

    Desuden arbejder vi på strækningen fra Bredskiftevej til Sommervej, hvor vi er i gang med en ny forbindelsesvej til Munkemosevej.

    Entreprenøren holder sommerferie i ugerne 28, 29 og 30, hvor der ikke arbejdes på strækningen.

    Godt i gang med udvidelsen af Viborgvej
    Der arbejdes på nordsiden af Viborgvej – nærmere bestemt mellem Tilst Vestervej og Tilst Skolevej (1. anlægsfase).

    Det betyder, at trafikken kører på den nye vejudvidelse. Cyklister skal være opmærksomme på, at cykelstien på den nordlige side er opbrudt. Derudover laves midterhellen, når arbejdet med nordsiden er færdiggjort.

    Arbejdet med udvidelsen af et regnvandsbassin overfor Bilka, som indgår i projektets 2. fase, er også i gang.

    Arbejdet i 1. anlægsfase forventes at være afsluttet i juni 2022.

    Forberedende arbejde inden udbygning til fire spor på strækningen Sommervej til Havkærvej
    Det forberedende arbejde med renovering af eksisterende ledninger forventes påbegyndt i uge 32. Renoveringsarbejderne vil foregå langs den nordlige side af Viborgvej på strækningen mellem Sommervej og Havkærvej. Trafikken vil fortsat opretholdes i to – men smallere spor. Dele af arbejderne vil udføres som natarbejde.

    Renovering af ledningerne udføres for at forberede samt lette trafikafviklingen og anlægsarbejderne når den senere planlagte udvidelsen af Viborgvej fra to spor til fire spor på samme strækning skal igangsættes.

    Opstart på udvidelsesarbejdet fra to til fire spor på strækningen fra Tilst Vestervej til Havkærvej
    Projektet er sendt i udbud og vi forventer at have fundet en entreprenør til de første to udvidelsesetaper primo september.

    Ultimo september forventes arbejderne i marken at blive synlige. Arbejder vil foregå ved siden af den eksisterende Viborgvej, som fortsat vil afvikle trafikken under udvidelsesarbejderne.

    Projektets arbejder omfatter i korte træk: etablering af to nye spor, forlængelse af eksisterende stitunneler, forlægning af adgangsveje og etablering af regnvandsbassiner. Arbejderne søges udført med færrest mulige gener for berørte borgere og den daglige trafik på Viborgvej.

    Sidst opdateret: 27. oktober 2023